Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Transcendentalfilosofiske overvejelser har været på den filosofiske dagsorden siden Kant, der identificerede erkendelsens transcendentale betingelser med anskuelsesformerne, de rene forstandsbegreber og fornuftens ideer. I det tyvende århundrede har filosoffer som Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Jacques Derrida forsøgt sig med andre definitioner, såsom sproget, den sociale kontekst, livsverdenen og den menneskelige endelighed. Transcendental historie betegner en mulig filosofisk disciplin i stil med transcendental logik. Gennem to hinanden supplerende bestræbelser, nemlig at udarbejde et begreb og at forsvare en tese, undersøger forfatteren filosofihistorien på de steder hvor muligheden af den transcendentale historie viser sig. Begrebet som udarbejdes er begrebet om historisk tid. Tesen som forsvares er at den menneskelige erkendelses transcendentale betingelse er historien. Såvel begreb som tese placerer afhandlingen i den filosofiske genre, der i traditionen kendes som transcendentalfilosofisk. Søren Gosvig Olesen, født 1956, kandidat fra Université de Paris I (Sorbonne) 1982, habilitationsgraden fra Université de Nice 1998. Forskningsbibliotekar (seniorforsker) ved Det Kongelige Bibliotek 1996-1999. Fra 2000 lektor ved Institut for filosofi, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet bl.a. La Philosophie dans le texte (1982) ogWissen und Phänomen (1997).PRESSEN SKREV:»Det er sjældent, at den danske offentlighed præsenteres for slig tankevækkende filosofi, vanskelig og nærmest utilgængelig som den må være for utrænede øjne. Gosvig Olesen er et eksklusivt bekendtskab og ikke just en formidler, der hjælper sin læser til klar indsigt; men den irriterede læser, der tålmodigt og af egen drift indlader sig på at bide på de udkastede kroge, vil helt sikkert lære noget af mødet.« - Steen Nepper Larsen, Politiken.
Georg Brandes og Europa indeholder 33 artikler, som belyser og perspektiverer Georg Brandes´ europæiske og internationale virke. Artiklerne fokuserer dels på hans ophold i europæiske lande og hans korrespondancer med kunstnere og intellektuelle der, dels på hans litterære kritik og idémæssige og politiske engagement gennem seks årtier. Bogens formål er, fra en nordisk synsvinkel og med Brandes som nøglefigur, at rette opmærksomheden mod grundlæggende idémæssige, kulturelle og intellektuelle sammenhænge i det Europa, vi i dag er del af. I det lys er Nietzsches karakteristik af Brandes som ""den gode europæer"" mere relevant end nogensinde. Bogen udspringer af en konference om Georg Brandes, der blev afholdt i Firenze i november 2002. Placeringen var ikke tilfældig. Brandes opholdt sig ofte i Italien, og ikke mindst i Firenze. Byen fik på mange måder betydning for hans omfattende skribentvirksomhed, der mest iøjnefaldende omhandlede store politiske og kunstneriske personligheder, oldtid, renæssance og nyere tid foruden udviklingen af de moderne europæiske demokratier. Brandes-konferencen blev videooptaget og med bogen følger en 42 minutter lang DVD med titlen Georg Brandes i Firenze.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.