Bøger udgivet af Museum Tusculanum

Siden 1387 har Færøerne været en del af det danske rige. Tilknytningen til Danmark har vekslet i styrke, men da det danske rige igennem 1800-tallet blev stærkt reduceret, blev det vigtigt for Danmark at fremstå som et samlet rige. I modsætning til den tidligere danske konglomeratstats ofte uformelleog løse relationer skulle riget derfor knyttes tættere sammen, hvilket affødte diskussioner om Færøernes stilling i riget, som kan spores helt op til vor tid. I Danmark og Færøerne tegner forfatteren et portræt af de dansk-færøske relationer de seneste ca. 150 år. Med tre nedslag i debatterne, i 1850’erne, 1940’erne og det seneste tiår, beskriver forfatteren de forandringer, relationerne har gennemløbet. Fra diskussionen omkring Færøernes indtræden i den danske Rigsdag i 1850’erne og frem til i dag, hvor politikerne nok hylder det særlige færøske fællesskab, mens de to befolkninger ikke kender noget særligt til hinanden, og der i høj grad mangler en fælles referenceramme.Det er sandsynligvis for sent at forsøge at skabe et egentligt fællesskab mellem de to lande, men at øge kendskabet til og opmærksomheden på Færøerne må være afgørende, hvis vi stadig skal kunne berettige rigsfællesskabets eksistens. Det er bogens håb at være med til at kaste et nyt og mere tidssvarende lys over og bidrage til en bredere forståelse af den dansk-færøske relations historie og udvikling.Tina Adele Hoff er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet

Hal Koch (1904–1963) var en af de danske teologer, der fik størst folkelig gennemslagskraft i det 20. århundrede. Men det var ikke for sin teologi, han blev kendt. Hans engagerende historieformidling udkom i for samtiden svimlende oplag, og hans tekster om demokrati endte med at blive kanoniseret. Denne bog tager afsæt i, at Hal Koch var teolog. Forfatteren vil med sin undersøgelse vise, at Hal Kochs arbejde var karakteriseret af kontinuitet, at kontinuiteten var bestemt af hans teologiske udgangspunkt, og at hans teologi og kristendomsforståelse var en forudsætning for hans samfundsengagement. For at forstå hans bidrag til samtidens diskussioner om samfundsindretning er det frugtbart at medtænke det bagvedliggende teologiske ærinde. Og for at forstå det teologiske ærinde er det nødvendigt at se det i den historiske kontekst, det er formuleret i. Den unge Hal Kochs studier i kristendom og kultur i oldkirken, hans arbejde med stat og kirke i middelalderen og hans vigtige udbredelse af kendskabet til Grundtvig og den grundtvigske arv behandles ud fra et kirke- og teologihistorisk synspunkt. Undervejs afdækkes hans kristendomsforståelse og teologiske anliggende, og der inddrages en række hidtil oversete og upublicerede manuskripter, breve og prædikener. Kristendom, historie, demokrati er samtidig et stykke danmarkshistorie. Hal Kochs indsats under besættelsen og hans bog Hvad er Demokrati? fra 1945 er siden blevet både rost og kritiseret af historikere og samfundsdebattører. Nu belyses for første gang sammenhængen mellem Hal Kochs teologiske baggrund og hans indflydelse på udviklingen af en sekulariseret demokratisk samfundsindretning i Danmark. Dermed bidrager den sidste del af bogen til forståelsen af forholdet mellem kultur og kristendom i vadestedet mellem besættelsestiden og Den kolde Krig.Tine Reeh er cand.theol. og postdoc ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet.

Japan står for mange som indbegrebet af det fremmede og anderledes og var - bogstaveligt - lukket land for udlændinge helt frem til midt i 1800-tallet. Fra ca. 1630 til 1853 var det kun kinesere og en enkelt hollandsk handelsstation, der havde adgang til det japanske marked.De dansk-japansk kulturelle forbindelser er et enestående stykke kulturhistorie, stykket sammen af fyldige citater fra samtidige kilder, dokumenter og levende rejsebeskrivelser, hvoraf mange her præsenteres for første gang. Bogen er bredt anlagt, med fokus på de mennesker, der spillede væsentlige roller i forholdet mellem de to lande: Fra det første (forgæves) danske forsøg på at nå Japan under Chr. IV i forbindelse med etableringen af Dansk Ostindisk Kompagni - til Iwakura-delegationens besøg i Danmark i 1873. Fra tiden før egentlige personlige kontakter fandt sted er der citater fra både danske og japanske lærebøger, som viser, hvilket eventyrligt billede man havde af hinanden. Historierne er mange og ofte underholdende. Undervejs hører vi om Martin Spangberg, den første dansker der i 1739 nåede Japanske kyster som kaptajn i russisk tjeneste ved Vitus Berings ekspedition. Han nåede aldrig i land, men i logbogen kan man læse om de første personlige møder mellem en dansker og de japanske fiskere, der kom om bord, bl.a. for at handle; om de første japanere, der besøgte København i 1803 og senere kunne fortælle hjemme om deres oplevelser herfra; om kontreadmiral Bille, der i 1846 for første gang viste Dannebrog for japanerne og dermed indledte de officielle kontakter; og om to japanske studerende, der overværede den dansk-tyske krig i 1864 og bl.a. berettede fra Dybbøl Skanse - 3 dage før fæstningens fald. Bogen afrundes med en skildring af den proces, der førte til etablering af officielle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan og af de første handelsforbindelser, ikke mindst Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs nedlægning af kabler mellem Shanghai og Nagasaki.

Med udgangspunkt i Descartes´ seks meditationer over de klassiske filosofiske problemer, såsom sjæl/legeme-dualisme, cartesiansk cirkel og gudsbeviser, argumenterer Adam Diderichsen for, at den traditionelle tolkning af Descartes som bevidsthedsfilosof må modificeres. Descartes særlige status i filosofihistorien må snarere ses som et resultat af den måde, han sammenkobler viden og repræsentation - et brud i tænkningens historie, der skaber den grundlæggende forudsætning for moderne filosofi.

Den første samlede danske oversættelse af lied-genrens flagskib med noder og hele pivetøjet, akkompagneret af 7 gode essays af solide folk som Dietrich Fischer-Dieskau, Jørgen Bonde Jensen, Jørgen I. Jensen, Jakob Levinsen, Karl Aage Rasmussen, Kirsten Zeuthen og Richard Capell.

Efter vækstpolitikkens succes i den vestlige verden har velfærdsstaten været igennem både legitimitetskrise, økonomisk krise og modernisering. Nu står kampen om velfærdssamfundets fremtid. Omvæltningerne i den globale verdensorden har gennem fire århundreders trængsler fostret diametralt modsatte velfærdsstrategier i verdens rige lande. Statssystemets magtforhold, modsætninger og brudflader er igen under dybtgående forandring. Udfordringerne herfra afkræver velfærdsstaterne nye og ukendte svar på det sociale problem i verden. De svar kræver erfaring med, hvad det er for sammenhænge og vilkår, der nu er under opbrud.I sin bog diskuterer Thomas Højrup de indre sammenhænge og modsætninger imellem familieformer, livsformer og statsformer i velfærdsstaternes kulturkreds. Hvad er en velfærdsstat og hvilken rolle spiller staternes indbyrdes kampe om anerkendelse på det nationale, det kontinentale og det globale plan for udviklingen af velfærdsstaterne og deres livsformer? Velfærdskulturerne anskues almindeligvis som måder at løse de moderne samfunds klassemodsætninger på. Dette projekt inddrager statssystemets anerkendelses- og dominansforhold som afgørende for bestemmelsen af, hvad en velfærdsstat er, og hvilke udfordringer denne statsform står overfor.Thomas Højrup, dr. phil., er professor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Det glemte folk: Livsformer og centraldirigering (1989), Omkring Livsformsanalysens udvikling (1996) og Dannelsens dialektik: Etnologiske udfordringer til det glemte folk (2002). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.

Kulturmøder og religion bygger på en række dybtgående samtaler med unge fra forskellige etniske grupper i Københavnsområdet, og bogens analyse gør det for første gang muligt at sammenligne kristne og muslimske unges identitetsudvikling. Et nøgleord i forhold til det multikulturelle og multireligiøse Danmark er ambivalens - især for de unge med muslimsk baggrund, da de møder både en ikke-muslimsk, dansk kultur og andre etniske muslimske kulturer, og dermed konfronteres med forholdet mellem islam som religion og som kultur.

Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930´erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ´den ondeste mand i live´ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ´kolonisering´ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan - hvis overhovedet - man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.

I Den østnordiske ballade præsenterer Sigurd Kværndrup den nyere balladeforskning og den første samlede læsning af Svend Grundtvigs storværk Danmarks gamle Folkeviser.Østnordiske ballader er viser, der - i modsætning til vestnordiske kvad - er ren fiktion. I viserne mødes hedenske motiver med kristne værdier og tragedier med komik i hverdagsscener, som ofte udvikler sig til panisk dramatik.De østnordiske ballader har deres egne æstetiske virkemidler og er forbundet med den tradition for sang og dans, de var en del af. Den orale kunsts ordmagi kræver et forum at blive til i - lige som den hedenske kult kun udfolder sin kraft på et helligt sted. Derfor benytter Kværndrup begrebet performance-arena i sin analyse. Det betegner dels de konkrete scener, hvor oral kunst er blevet fremført, dels en indre fortolkningsramme, som skabes i samspil mellem kunstner og publikum. Denne nytolkning af visens æstetiske beskaffenhed og dybdestruktur er således baseret på en hermeneutisk tilnærmelse til visens indre såvel som ydre univers.Særligt analyseres forskellige versioner af Skjoldmøen, Torbens Datter, Ribold og Guldborg og Ridder Stigs Bryllup, samt den ildevarslende lokalitet ´ude ved aa´.Sigurd Kværndrup (f. 1946), Ph.d. Ekstern lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.Den østnordiske ballade blev den 17. marts antaget for den filosofiske doktorgrad.

Den italienske humanist og filosof Marsilio Ficino (1433-1499) levede og virkede i Firenze og omegn stort set hele sit liv. Som fornyer af den platoniske tradition besad han en omfattende forståelse for græsk filosofi og en evne til at nytænke den i forhold til de filosofiske og teologiske problemer, som optog hans samtid. Ficino var, sammen med andre intellektuelle med interesse for antik litteratur og filosofi støttet af Medicierne, Firenzes rige og magtfulde slægt, der sad på magten i byen fra 1434 og cirka 300 år frem. Cosimo de’ Medici anskaffede en række håndskrifter, som Ficino brugte i sit arbejde med at oversætte og kommentere hovedskikkelserne i den platoniske tradition. Ficinos kommentar Om eros er en tematisk udfoldelse af det begreb om eros, som behandles af Platon i Symposion. Talerne i Symposion kommer ind på fx eros som en kosmisk kraft, eros som menneskets længsel efter den enhed af mand og kvinde, som mennesket oprindeligt var, og eros som længsel efter skønhed. Ficino lader dette værks fem talere, Giovanni Cavalcanti, Cristoforo Landino, Carlo Marsuppini og Tommaso Benci, kommentere Symposions syv taler.Marsilio Ficino skrev sin tekst i 1469, og den blev trykt første gang i 1484 sammen med Ficinos egne oversættelser af og kommentarer til Platons værker. I sin indledning til Ficinos kommentar introducerer Leo Catana bl.a. filosofien i det 15. århundredes Firenze, Mediciernes betydning for Ficinos virke, persongalleriet i Om eros, Ficinos metafysik samt receptionen af Ficinos platonisme i Nordeuropa.Oversættelsen bygger på Pierre Laurens’ udgave fra 2002 af Marsilio Ficinos latinske tekst Commentarium in Convivium Platonis, De amore. Bogen indeholder desuden en terminologisk liste over oversættelser fra latin til dansk. Leo Catana er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Vico og barokkens retorik (1996).

Der er i disse år kamp om havnearealerne overalt i Danmark. Intet andet sted forandres landskabet så hurtigt som i havnene, hvor containere, færgeterminaler og fabrikker erstattes af boliger, firmadomiciler og kulturinstitutioner. Forandringerne ledsages af en intens offentlig og faglig debat. Især diskuteres det, hvordan byen skal udformes, og hvordan man skaber byliv. I bogen diskuterer to etnologer de kulturelle og sociale aspekter af byudviklingen, herunder spørgsmålet om, hvilke former for liv der udfolder sig på havnefronten og med hvilke konsekvenser.

Symposion indtager en særlig plads i Platons forfatterskab og findes i flere danske oversættelser. Værket er sjældent blevet læst som udtryk for Platons filosofi, men det er netop hvad Eggert Olsen nu gør. I denne filosofiske kommentar, den første af sin art på dansk, lægges vægt på både de filosofiske og litterære aspekter af værket. Forfatteren giver en fortolkning af Platons menneskesyn med udgangspunkt i hans opfattelse af begæret og tidsligheden og diskuterer betydningen af overlevering og historie for hans syn på menneskets viden og dannelse. Begreber som er med til at definere os som mennesker og derfor evigt aktuelle.

I denne bog skildres østgrønlændernes livsanskuelse i de sidste 100 år belyst gennem deres egne vidnesbyrd. Forfatteren lader dem komme til orde med deres tanker om livet før og efter mødet med den vesteuropæiske kristne kultur i slutningen af det 19. århundrede. De benyttede historiske kilder består dels af citater af østgrønlændernes udsagn, dels af beskrivelser af deres reaktioner før og efter mødet med kristendommens tanker og ritualer.Den vigtigste kilde til forståelsen af østgrønlændernes opfattelse af kristendommen og af deres livssyn i dag er en række interviews foretaget af forfatteren i august-september 1998 i Ammassalik-distriktet. Disse interviews er gengivet i sidste del af bogen.Forfatteren, der er cand.theol. & art. og tidligere rektor, har siden 1962 opholdt sig mange måneder i Grønland og har udgivet en række bøger og artikler om grønlandsk religion.

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970´erne. Bogens anden del omhandler 1990´erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.

I februar 1658 blev Skåne, Halland og Blekinge afstået til Sverige, efter at den svenske konge Carl Gustav med sin hær havde sat et lammet dansk rigsråd og den danske konge skakmat ved en dristig og eventyrlig færd over isen på Storebælt.Bogen beskæftiger sig med de første ca. tyve år i Skånelandene efter afståelsen med den skånske gejstlighed som sit primære fokus. Forfatteren undersøger, hvorledes gejstligheden forholdt sig til overgangen fra dansk til svensk styre.

I Dansk Vestindien var dødeligheden høj, især blandt slaverne. Med afskaffelsen af den danske slavehandel i begyndelsen af det nittende århundrede blev det et presserende problem, fordi det nu ikke længere var muligt at erstatte døde slaver med nye fra Afrika. Derfor blev de dansk-vestindiske slavers helbred og sundhedstilstand et centralt anliggende for både koloniadministratorer og plantageejere. På denne baggrund undersøger Niklas Thode Jensen slavernes sygdoms- og sundhedsforhold samt den sundhedspolitik, de koloniale myndigheder og plantageejere følgelig tog initiativ til. Sammenlignet med tilsvarende politikker i Britisk og Fransk Vestindien var den dansk-vestindiske sundhedspolitik ofte ganske effektiv og unik i sin form, men slavernes helbredsmæssige tilstand var alligevel skueplads for en fortløbende magtkamp mellem plantageejere, kolonialadministration og slaverne selv. For the Health of the Enslaved giver et omfattende indblik i slavernes helbred på De Dansk Vestindiske Øer i første halvdel af 1800-tallet. Med talrige eksempler viser forfatteren, at den medicinske kolonisering af slaverne og deres helbred i mange tilfælde mødte modstand fra de koloniserede, der havde andre og modsatrettede opfattelser af og traditioner omkring sygdom og sundhed. Niklas Thode Jensen er ekstern lektor ved afdeling for historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet.

Om Tilblivelse og Tilintetgørelse (De generatione et corruptione) er et af filosoffen Aristoteles´ (384-322 f.Kr.) vigtigste naturfilosofiske skrifter. Skriftet omhandler den fysiske verden omkring os med særlig henblik på de fire grundelementer - ild, luft, vand, jord - og på de processer, der foregår i naturen. Således kan Aristoteles´ naturfilosofi ikke forstås tilfredsstillende uden kendskab til dette værk.Skriftet er her for første gang nogensinde oversat til dansk med en omfattende kommentar og et sagregister. Derudover indføres læseren via en grundig indledning i Aristoteles´ naturfilosofi, der dels sætter skriftet i sammenhæng med de øvrige aristoteliske skrifter, dels giver en analyserende oversigt over dets indhold.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960´erne og 1970´erne.Minimalismen har siden 1960´erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design.I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, så som enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse.Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand.

The Sound of Indo-European indeholder bidrag, der omhandler en bred vifte af emner inden for indoeuropæisk fonologi i bredeste forstand – fra minutiøs fonetik til abstrakt fonemik og morfofonemik. Artiklerne relaterer til alle aspekter af indoeuropæisk, både protosproget, dets forstadier og sprogenes udvikling helt frem til nutiden. Eksperter fra ikke mindre end 13 lande over hele verden har forfattet bogens 29 kapitler, hvoraf mange behandler sprogforandring inden for individuelle grene af de indoeuropæiske sprog. Der er således dybdegående sektioner om både de keltiske og de anatoliske sprog – to områder inden for indoeuropæistikken der til stadighed står for markante nyfund – men også om germansk, indoiransk, italisk, armensk og endda eufratisk og fjernere sammenhæng mellem indoeuropæisk og andre sprogfamilier.Denne gennemgang viser, qua især den vægt der lægges på lydanalyse, at den gamle brugmannske tilgang til genetisk sprogvidenskab og denne type undersøgelser kan lykkes og give legitime resultater. Bogen repræsenterer herved også den realisme og jordbundenhed københavnerskolen af indoeuropæistik er blevet velkendt for at hige efter inden for sprogrekonstruktion.Benedicte Nielsen Whitehead er forskningsassistent ved Københavns Universitet. Thomas Olander er postdoc ved Københavns Universitet.Birgit Anette Olsen er lektor ved Københavns Universitet. Jens Elmegård Rasmussen er lektor ved Københavns Universitet.

Den svenske modernist Gunnar Ekelöf anses for at være en af Nordens største lyrikere. Han var meget optaget af billedkunst og skrev en lang række ekfraser, dvs. billedbeskrivende digte. I disse ekfraser beskrives kunstværker rækkende fra byzantinske ikoner, abstrakte skulpturer til surrealistisk collager. Det særligt interessante ved Gunnar Ekelöfs billedbeskrivelser er deres nedbrydning af billedernes figurer. Billederne opløses for på paradoksal vis at antyde noget usynligt og ufremstilleligt. I det billedbeskrivende digt forholder teksten sig til et andet kunstværks æstetik og tegnsystem og profilerer dermed også sin egen æstetik. Ekelöfs poetik kan således uddrages af disse tekster.Bogen rummer, foruden en gennemgang af Ekel÷fs centrale ekfraser, en almen introduktion til det billedbeskrivende digts tradition og problematik, og diskuterer denne mimetiske digttypes forandring og funktion i modernismen.Anette Fryd (f.1970) er cand. mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet. Siden 1997 ph.d.-stipendiat på Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet, med et projekt om forholdet mellem billedkunst og litteratur i modernismen med vægt på tre nordiske forfattere - Gunnar Ekelöf, Ole Sarvig og Per Højholt.

For første gang foreligger nu en bredere dansk introduktion til den franske tænker Roland Barthes´ (1915-1980) mangesidige forfatterskab.Som sociolog, ideologikritiker, semiolog, strukturalist og essayist var Barthes en hovedfigur i efterkrigstidens franske åndsliv: fra eksistentialismen over den semiotiske strukturalisme til postmodernismens begærsanalyse og kropsforståelse. Det er især inden for den poststrukturalistiske retning, at Barthes i 70´erne fik en betydelig rolle med indflydelsesrige bøger såsom I tegnenes vold og Nydelsen ved teksten.Det vidner om Barthes´ popularitet, at han i modsætning til andre franske tænkere som Foucault eller Derrida blev oversat forholdsvis hurtigt til dansk. I modsætning til dem er der imidlertid ikke indtil nu udgivet en introduktion til hele forfatterskabet.Antologien har et dobbelt sigte. For det første introduceres de forskellige faser i forfatterskabet. For det andet dækker de ni artikler de vigtigste tematikker på tværs af værkerne og giver dermed et fyldestgørende billede af hele Barthes´ produktion. Tematikkerne er: utopiens former, skriftens væsen, forfatterkategoriens status, tegnets videnskab, institutionens magt, fotoets identitet, den teatralske tankemodus, romanens fristelser og amatørens aktiviteter.Artiklerne er skrevet af nordiske forskere:Jørn Boisen (Københavns Univ.), Peter Borum (Københavns Univ.), Arnfinn Bø-Rygg (Universitetet i Oslo), Julio Hans C. Jensen (Københavns Univ.), Peter Larsen (Universitetet i Bergen), Nikolaj Lübecker (University of Aberdeen), Carsten Meiner (Københavns Univ.), John Thobo-Carlsen (Syddansk Univ.), Anders Toftgaard (Københavns Univ.) og Frederik Tygstrup (Københavns Univ.).Bogen henvender sig til læsere med interesse for filosofi, sprog, litteratur- og kulturstudier.Udtaget til Årets Bedste Bogarbejde 2007 af Foreningen for Boghaandværk»Denne bogs design er et eksempel på det klassiske ideal, at typografiens ro

Gorgias´ bedrag er en bog om en udskældt person i filosofihistorien - den oldgræske sofist Gorgias, der af Platon blev beskrevet som overfladisk og manipulerende. Ved en grundig analyse af Gorgias´ tekst Lovtale over Helena viser Jakob Matthiesen, at Gorgias´ talekunst er mere nuanceret end Platon gav udtryk for. Gorgias´ lovtale drejer sig om overtalelseskunst på flere planer. Indholdsmæssigt om, hvordan den skønne Helena blev overtalt til at tage til Troja sammen med prins Paris. Denne hændelse blev startskuddet til den trojanske krig. Ikke kun Helena overtales. Hele talen er i sig selv en overtalelse, der skal overbevise tilhørerne om, at Helena var uskyldig, da hun handlede, som hun gjorde.Jakob Matthiesen afdækker Gorgias´ særlige udtryksform og foreslår betegnelsen ´retfærdigt bedrag´ om Gorgias´ komplekse forførelse af sit publikum. Derved anfægtes et synspunkt, der har rod i Platons kritik af Gorgias. Platon kritiserede først og fremmest Gorgias for at lade indholdet blive overskygget af retorikken og opererer dermed med et skel mellem det retoriske og det filosofiske. Sofisterne selv sondrede imidlertid ikke mellem retorik og filosofi. De mente, de udøvede begge dele. Med en sådan pointe vil Jakob Matthiesen vise, at vores opfattelse af det femte århundredes sofistik er blevet forvrænget af beskrivelser fra det femte århundredes forfattere, i særdeleshed Platon.

Arbejderbevægelsen har sat et markant præg på udviklingen af den danske velfærdsstat gennem 1900-tallet. Et almindeligt synspunkt er, at en stærk fagbevægelse og et toneangivende Socialdemokrati nedefra - ud fra en ideologi om en forbedring af forholdene for den jævne befolkning - har tilkæmpet sig stor indflydelse på det danske samfunds indretning.Mellem storpolitik og værkstedsgulv vender denne sammenhæng på hovedet og spørger: I hvilken forstand har det udenrigspolitiske klima, som den danske stat har skullet overleve i, sat dagsordenen og etableret særlige vilkår for den lønarbejdende del af befolkningen og dens politiske repræsentanter? Og hvilken rolle er den jævne arbejder blevet tildelt i denne historie?Gennem et nærbillede af Danmarks mest karakteristiske - og politisk iscenesatte - virksomhed Burmeister & Wain undersøges sammenhængen mellem skiftende storpolitiske dagsordener og menige arbejderes dagligdag og arbejdsvilkår. Vanskelighederne med at få skabt sammenhæng mellem arbejderbevægelsens top og arbejderen på den enkelte virksomhed udforskes gennem syv årtier: Fra 1930erne og frem til i dag.

Dansk film har i de seneste år oplevet en utrolig udvikling og frembragt billeder og fortællinger med både national og international gennemslagskraft. Danske film har vundet priser som Oscar, Sølvbjørn og Guldpalme, og i Danmark er filmene dagsordensættende og til stadig debat. Ikke som tidligere med udgangspunkt i, at der ikke sker noget i dansk film, men nu ud fra en forventning om konstant udvikling og succes.Nu kommer bogen om, hvad der er sket i det seneste femten år: Nationale spejlinger - Tendenser i ny dansk film. I bogen analyseres de senere års udvikling i dansk film og herigennem det samfund, som filmene afspejler. Indefra og udefra. Hvad er det for en type historier, der fortælles i filmene, hvor langt kom dogmebevægelsen, og hvilken indflydelse har globaliseringen på dansk film? Hvordan tackles vigtige emner i dagens Danmark - såsom kulturarven, sproget og immigrationen - på lærredet? Og hvordan ser dansk film ud, når man ikke ser på den fra andedammen, men fra den store verden, fra filmnationer som USA, Storbritannien, Frankrig og Japan? Det er nogle af de emner, der tages op i bogen.

Hvordan ’lyder’ døden og evigheden hos Gustav Mahler, Richard Strauss, Edward Elgar og Arnold Schönberg? Denne bog er den første af sin art til at beskæftige sig med netop dette spørgsmål.I forsøget på at afklare musikkens favntag med de store metafysiske emner fører Eva Maria Jensen læseren igennem en stor del af musikhistorien fra midten af 1800-tallet til tiden umiddelbart efter 1. Verdenskrig. Hun undersøger sammenhængen mellem periodens musik og idéhistorie, koncertsalsarkitektur, billedkunst og litteratur – og ikke mindst de religiøse og nyreligiøse bevægelser.Bogen bygger på grundige analyser af kendte værker som Mahlers 2., 3., 4. og 8. Symfoni samt Das Lied von der Erde, Strauss’ Tod und Verklärung, Elgars The Dream of Gerontius og Schönbergs Die Jakobsleiter. I analyserne inddrages bl.a. komponisternes egne udtalelser og den nyeste musikvidenskabelige forskning.Eva Maria Jensen (f. 1946), organist, cand.mag. i musik og filosofi, ph.d. i teologi, tidligere lektor ved Musikvidenskabeligt Institut samt ved Institut for Kirkehistorie (Center for Kunst og Kristendom), begge Københavns Universitet, studieleder i musik ved Folkeuniversitetet, København. Desuden skribent, anmelder, musiker og komponist.

Bogen handler om kvinders dagligliv i dagens samfund. Den giver gennem en række interviews et indblik i enkelte kvinders liv og i familielivet. Forfatteren viser, at vi også for kvinders vedkommende må tale om principielt forskellige livsformer: De klassiske kvindespecifikke livsformer føres i stigende grad ind i nye situationer på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Dette medfører en konflikt mellem kvinders krav og forudsætninger og de vilkår, de skal forholde sig til i samfundet.Forfatteren gør endvidere op med den tankegang, at kvindepolitik skal føres på grundlag af forestillingen om alment kvindelige værdier.