Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den danske eventyrer og straffefange Jørgen Jürgensen (1780-1841) nedskrev og udgav sine erindringer i Hobart, Tasmanien. Erindringerne foreligger nu for første gang i dansk oversættelse i deres helhed efter original-teksten fra 1835-38.Jørgen Jürgensen voksede op i København som urmagersøn under trygge borgerlige forhold, men som den ´Spektakelmager´ han var, blev han som 14-årig sendt til søs.Med London som base udfoldede han et eventyrligt liv under Napoleonskrigene og i årene derefter. Han oplevede verden som sømand på britiske ekspeditioner til Australien, som dansk kaperkaptajn på Nordsøen, som kupmager på Island, som britisk krigs- og statsfange og antagelig som britisk spion.Hans eventyrlyst ved spillebordet var umættelig, og trods støtte fra højtstående velyndere havnede han igen og igen i Londons gældsfængsler.Begavet og praktisk anlagt opnåede han dog altid særbehandling, og han fungerede bl.a. som assisterende fængselslæge. Anklaget for et ubetydeligt tyveri blev han 1825 livsvarigt forvist til Tasmanien, hvor han dog opnåede en betinget benådning og blev landbetjent. Senere deltog han som patruljeleder i kampagnen mod aboriginerne.I 1833 fik han en fuld benådning og giftede sig med en anden tidligere straffefange. Han forblev på Tasmanien til sin død med et frodigt forfatterskab bag sig.Bogen, der er rigt illustreret, indledes med en introduktion om Jørgen Jürgensen ved museumsinspektør Søren Mentz (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).Selvbiografien har både historisk og litterær interesse, skønt Jürgensen ikke afslører den fulde og sande historie. Blandt det, der har historisk interesse, er især hans tid som hersker over Island, beskrivelsen af danske krigsfangers vilkår i England og hans deltagelse i kampagnen mod de indfødte tasmanere. Litterær interesse har også hans udgivne bøger og de utrykte manuskripter, hvoraf de fleste er skrevet under fængselsophold. Hans beskrivelse af og
Anledningen til bogen er 100-års jubilæet for Rudolf Broby-Johansen (1900-1987). Brobys aktive liv gennem det meste af det 20. årh. har givet beskæftigelse til litteratur-, kunst-, film- og kulturhistorikere, men også ""rigtige"" historikere har været nødsaget til at tage stilling til hans politiske virksomhed i vurderingen af dele af Danmarkshistorien.Det er først og fremmest blevet en kultur-æstetisk bog. Brobys politiske og kulturelle virksomhed er allerede beskrevet og analyseret i flere store bøger og artikler, men hans lyrik, billedkunst, filmkritik, kunstformidling og levnedsløb har endnu ikke været underkastet større undersøgelser. Det er sådanne indledende analyser der påbegyndes i denne bog, som også bringer fem af Brobys tidligste tekster - digtsamlingen Blod (1922), Forsvarstale for Blod (1923), Kunst (1924), Kunst og Klasse (1932) og Filmens Forbandelse, Fornedrelse og Opstandelse (1935/38). Her fremstår hans kunstneriske værk og program både i sig selv og som stærk inspiration til resten af det store forfatterskab.Bogen rummer nyskrevne analyser og oversigter forfattet af specialister fra Danmark, Sverige og Norge: forfatter og kulturhistoriker Olav Harsløf, museumsleder Keld Grinder-Hansen, mag. art. Finn Klysner, professor Ib Bondebjer, billedkunstner, filminstruktør og kunsthistoriker Jens Jørgen Thorsen, overbibliotekar Steen Bille Larsen, forskningslektor Lars Björlin (Stockholm) og tidl. arkivar Maren Hegna (Oslo).Broby - en central outsider udgives samtidig med to udstillinger af Broby-Johansens manuskripter, breve, malerier, tegninger, lysbilleder, fotos, plakater og plancher. Alt materialet stammer fra indleveringer til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Håndskriftsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, samt Danmarks Lærerforening. Enkelte dele er lånt af familien.
Første Verdenskrig betød enden på det andet tyske kejserrige, der var blevet udråbt mindre end 50 år tidligere i spejlsalen i Versailles. Drevet frem af den politisk-militære elites stormagtsambitioner styrede den første tyske nationalstat direkte ud over afgrundens rand, understøttet af et politisk impotent, men så meget desto mere aggressivt borgerskab, der for en stor dels vedkommende havde forskrevet sig til en imperialistisk nationalisme. Til denne gruppe hørte i de første år af krigen også en lang række liberalt sindede intellektuelle, der i august 1914 stillede deres pen i den nationale mobiliserings tjeneste og med afsæt i lange identitetspolitiske rekonstruktioner af Tysklands plads i europæisk historie forsøgte at legitimere det påstået særegne ved tysk politisk tradition. Hvilke spor denne intense optagethed af Tysklands fortid og mulige fremtid satte sig i videnskab, kunst og kultur, er emnet for denne bog, som omhandler de historiepolitiske forhandlinger om Tysklands egenart og bestemmelse, der fandt sted i kølvandet på Første Verdenskrig. Med udgangspunkt i tre indflydelsesrige forfatterskaber – den liberalprotestantiske teolog og filosof Ernst Troeltsch (1865-1923), historie- og kulturfilosoffen Oswald Spengler (1880-1936) og forfatteren Thomas Mann (1875-1955) – undersøges ombrydningerne i de nationale selvbilleder fra de første måneders kollektive selvforsikringer over den stadig mere skrøbelige politiske borgfred, krigsnederlaget og den deraf følgende nationale orienteringskrise frem til genovervejelsen af forholdet mellem Tyskland og Europa i Weimarårene i lyset af de foregående års begivenheder. Overvindelsen af Første Verdenskrig er et vigtigt bidrag til tysk intellektuel historie i første halvdel af det 20. århundrede og henvender sig til enhver, der interesserer sig for nyere tysk historie i almindelighed og for de kulturhistoriske eftervirkninger af Den Store Krig i særdeleshed. Adam Paulsen er ph.d. i tysk kulturhistorie fra Københavns Universitet og postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk litteratur, kultur og historie og oversat adskillige bøger fra tysk.
The Seawomen of Iceland: Survival on the Edge er det første større studie af den fascinerende og hidtil nærmest anonyme gruppe af islandske kvinder, der har levet deres liv på havet. Bogen er baseret på omfattende historisk forskning og feltarbejde, herunder hundredvis af formelle og uformelle samtaler med islandske søkvinder, som har fisket fra 1950’erne frem til i dag. Disse kvinder har arbejdet på alle niveauer i havfiskeriindustrien, som alt fra skipper og ingeniør til matros og skibskok, i samtlige af landets sektorer og skibstonnager. Islands rige tradition for mundtlig overlevering rummer en masse storslåede historier om styrkvinder, der har roret i selv den højeste sø, om kvinder, der konsekvent lander den største fangst, om kvindelige kaptajner, der hyrer rent kvindelige besætninger, og om kvinder, der føder på havet eller øjeblikket efter, de når i land.Margaret Willson fokuserer på disse kvinders stemmer og lader deres livs realiteter og kompleksiteter skinne igennem deres faktiske oplevelser. Bogen er for alle med interesse i den unikke nation Island, fiskeri, eventyr, historier om havet og de mennesker, der lever på det, og ikke mindst hvad der sker, når kvinder arbejder i et mandsdomineret erhverv. Forfatteren samarbejdede i 2015 med Søfartsmuseet i Reykjavik om en udstilling, der dokumenterer de islandske søkvinders historie.Margaret Willson er ekstern lektor i antropologi og canadiske studier ved University of Washington.
Gennem studier af madkultur og -historie kommer man meget tæt på den dagligdag, fortidens mennesker oplevede. På hvad de spiste, drak og røg, samt de kulturelle symboler, der var knyttet til dette forbrug. I denne bog undersøger Ole Hyldtoft på grundlag af et fyldigt kildemateriale madens rolle i perioden fra 1835 til 1880 blandt fattige, bønder og folk i byerne.Fra miden af 1830'erne oplevede Danmark et vedvarende økonomisk opsving, som betød, at en mindre del af indkomsterne end tidligere gik til mad og drikke. Madens rum, genstande og tidsrytme var i en brydningsperiode. Kaffens brede gennembrud, nu også på landet, bidrog til, at den varme davre og nadver mange steder blev erstattet af smørrebrød. Gårdene og de bedrestillede arbejdere udnyttede deres øgede indtjening til at højne middagsmadens niveau. De øgede indkomster gjorde det også muligt at drikke mere bajersk øl, vin, chokolade og sodavand. Kaffepunchen blev nationaldrik på landet, mens cigarer var den store nye tobaksvare. Med det nye naturvidenskabelige paradigme gled det tidligere holistiske syn tilpasset individet i baggrunden. Ernæring blev udskilt som et særligt område forskelligt fra gymnastik og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Mennesket blev nu til en statistisk størrelse med egenskaber, som kunne generaliseres, og proteinerne kom i centrum af ernæringsdiskursen.
Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.
Elementær filologisk-litterær hermeneutik. En historisk skitse er et lærdomshistorisk og litteraturvidenskabeligt essay, som følger udvalgte traditionsstrenge fra det gamle Athen over de hermeneutiske klassikere Schleiermacher og Gadamer til de seneste års postmodernisme og dekonstruktion. Formålet er at vise, at den hermeneutiske tradition ikke kun rummer indsigter af blivende værdi for alle humanistiske videnskaber, hvor læsning og tolkning står centralt, men også i sin mangfoldighed rejser spørgsmål, som på ingen måde er uddebatterede.Sven- Aage Jørgensen (f. 1929) er professor emeritus i germansk filologi.
Et limerick kræver en skjaldog at tegne det, det er et kald.Så når Daidalos' vingerop mod solen os bringer,må vi frygte for Ikaros' fald.Daidalos, den græske mytologis Leonardo da Vinci, blev indespærret sammen med sin søn Ikaros i Labyrinten ved Knossos. Men Daidalos lavede kunstige vinger af fjer holdt sammen med voks. Far og søn fløj op fra labyrinten, men i sit overmod fløj Ikaros så højt, at solen smeltede vokset i hans vinger, så han styrtede i havet og druknede. Lige siden oldtiden er Ikaros blevet brugt som symbol på straffen for overmod og overdreven selvtillid.Foruden at forske i det antikke Grækenlands sprog og kultur har den verdenskendte specialist i demokratiet og dets historie Mogens Herman Hansen gennem mange år skrevet limericks med den græske mytologi som emne. I 38 mytologiske limericks samler han nu de bedste limericks fra sine tidligere udgivelser, 50 mytologiske limericks (1994), Nye mytologiske limericks (2005) og Mytologiske limericks og andre vers (2011), som alle har været særdeles populære. Nyudgivelsen er illustreret af satiretegneren Jens Hage, kendt bl.a. for sine illustrationer til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen. Hages streg vækker myterne yderligere til live. Versene i bogen følger det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Af hensyn til læsere, der ikke er fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hvert limerick forsynet med en manchet, der på prosa fortæller myten, så man ved, hvad man griner af. Denne lille bog er altså nyttig som morsom læsning, men også som en saglig introduktion til et emne der med sit enorme omfang og lange historie ellers kan forekomme overvældende. Med kombinationen af de skælmske – og til tider noget dristige – limericks, tegninger og mytemanchetter er denne bog oplagt til højtlæsning ved festlige lejligheder som f.eks. julefrokosten eller konfirmationsfesten:En Kyklop Polyfem sku’ fordøjesin dessert og ku’ sige med føje:»Hvis man skal holde festog vil nyde sin gæst,må man vove det ene øje« Mogens Herman Hansen er lektor emeritus i oldgræsk ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, hvor han har undervist og forsket i det antikke Grækenlands sprog og kultur. Jens Hage tegner til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen, samt en lang række blade, bøger og virksomheder. Han har vundet flere udmærkelser, bl.a. Den Gyldne Tegnestift og EU-prisen Best European Cartoonist.
Felipe Guaman Poma de Ayala's handwritten illustrated book Nueva corónica y buen gobierno from 1615 - honored by UNESCO as a "Memory of the World" item - rewrote Andean history in accordance with his goals of reforming Spanish colonial rule in Peru. On the eve of the four-hundredth anniversary of Guaman Poma's book, a renowned group of international scholars has been assembled to focus fresh attention on the work, its author, and its times. This volume brings together a range of established and younger scholars to explore the countless avenues of inquiry that emerge from Guaman Poma's work, including Andean institutions and ecology, Inca governance, Spanish conquest-era history, and much more.Rolena Adorno is the Sterling Professor of Spanish and chair of the Department of Spanish and Portuguese at Yale University.Ivan Boserup is a classical scholar and was from 1999 through 2014 Head of Western Manuscripts of the Royal Library (National Library of Denmark), where Guaman Poma's book has been preserved since the late seventeenth century.
Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 dækker udgivelser fremkommet mellem 2000 og 2014 og skal således ses som en introduktion og appetitvækker til online-udgaven, der dækker hele perioden fra 1967 til i dag.Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi rummer bøger, artikler i tidsskrifter og samleværker, web-publiceringer og anmeldelser heraf om danske skønlitterære forfattere og om litteraturvidenskaben som sådan.
Jeg gør min entré mens jeg halter på mit højre benJeg leder efter min øjesten.Marc Johnsons raplinjer sidder lige i øret.Men rimer de?Denne bog forsøger at komme ind under huden på fænomenet rim. Hvad sker der når to ord rimer, og hvem opdagede først magien i hjerte : smerte eller snip, snap, snude?Bogen tager afsæt i det danske sprog, men lader sig ikke begrænse af det. Undervejs uddeles smagsprøver på alt fra vikingevers til swahilipoesi. Mød Karen Blixens markarbejdere, der ikke ville rime, og trodsalderbørn, der ikke kan lade være.Bjørn Arnfred Bojesen, f. 1981, er mag.art i nordisk.
Den tyske nazisme og udviklingerne i Tyskland efter 1933 vakte ikke blot bekymring, men også fascination og beundring i og uden for Tyskland. Det gjaldt både i den brede befolkning, hvor mange lod sig imponere af det nazistiske regimes ydre præsentation og selvfremstilling, og blandt intellektuelle og videnskabsfolk, der anede muligheder i de projekter, som nazisterne satte i gang.Formålet med denne bog er at undersøge, hvordan forskellige videnskabsfag og videnskabsfolk ved de danske universiteter reagerede på udfordringerne fra nazismen i perioden fra 1933 til 1945. Det drejer sig bl.a. om fag som medicin, jura, historie, germanistik og teologi, om forskere som germanisten Carl Roos, historikeren Aage Friis og fysikeren Niels Bohr, og om hvordan de universitetsstuderende, universitetet som institution og organisation og sider af kulturlivet forholdt sig til nazismen. Ambitionen er at give nye perspektiver på og et bredt overblik over de mangeartede udfordringer fra og reaktioner på nazismen og samtidig belyse institutionernes og de enkelte aktørers manøvrerum og interesser i perioden mellem 1933 og 1945 mere generelt.Bogen indeholder bidrag af Christoph Cornelissen, Jens Holger Schjørring, Finn Aaserud, Henrik Kragh Sørensen, Lene Koch, Henrik Tjørnelund, Lars Schreiber Pedersen, Lasse Olufson, Palle Roslyng-Jensen, Niklas Olsen og Karl Christian Lammers.
The Danish Golden Age of the first half of the nineteenth century endured in the midst of a number of different kinds of crisis - political, economic and cultural. The many changes of the period made it a dynamic time, one in which artists, poets, philosophers, and religious thinkers were constantly reassessing their place in society. This book traces the different aspects of the cultural crisis of the period through a series of case studies of key figures, including Johan Ludvig Heiberg, Hans Lassen Martensen, and Søren Kierkegaard. Far from just a historical analysis, however, the book shows that many of the key questions that Danish society wrestled with during the Golden Age remain strikingly familiar today.Jon Stewart is associate professor at the Søren Kierkegaard Research Centre at the University of Copenhagen.
Litteraturkritikken har vendt og drejet alle aspekter af romantikken som åndelig vending i litteraturen. Men alt for ofte både begynder og ender analysen med, hvad der er romantikkens egen programerklæring: at følge det utæmmelige geni. Mellem ånd og tryksværte går bag om romantikkens selvforståelse og selviscenesættelse for at undersøge forfatternes mere jordbundne relationer i samtidens trykkekultur. Også de romantiske forfattere måtte forholde sig til både salgsstrategier, forlagskontrakter, konkurrence og censur, som var de materielle betingelser for at udgive de åndelige sværmerier og visionære tanker. Artiklerne går på tværs af gængs romantikforskning ved også at belyse, hvordan romantikerne udviste betydelig interesse i typografier og bogformater. Med fokus på Skandinavien og den engelsksprogede romantik undersøger bidragyderne en række tekster, forfattere og kulturelle momenter i forskellige nationale sammenhænge. Bogens seks essays er skrevet af litteraturforskere, der alle har udfordret deres felt ved hjælp af nye perspektiver fra boghistoriske studier. Bogens bidrag er skrevet på dansk og svensk. Bidragydere: Jens Bjerring-Hansen, Simon Frost, Klaus Müller-Wilke, Peter Simonsen, Petra Söderlund og Robert W. Rix. Bogen er redigeret af Robert W. Rix, ph.d. og lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet monografierne William Blake and the Cultures of Radical Christianity (2007), The Barbarian North in Medieval Imagination: Ethnicity, Legend, and Literature (2014) samt en lang række artikler om britisk litteratur og romantik.
The Power of Song shows how the people of Estonia, Latvia, and Lithuania confronted a military superpower and achieved independence in the Baltic "Singing Revolution". When attacked by Soviet soldiers in public displays of violent force, singing Balts maintained faith in nonviolent political action. As an inspiration to all nations, the nonviolent Baltic independence movement revolutionized each country through singing and smiling. The "Singing Revolution" is indeed the essence of the Baltic way, and began in 1987 as a public revolt against Soviet restrictions on free speech and assembly. The revolutions and following elections in 1990 resulted in three separate governments and a declaration of independence from the Soviet Union. The Power of Song seeks to answer questions such as why the struggle for Baltic independence came to be called the Singing Revolution? What did they sing? And what role did singing play in the Estonian, Latvian, and Lithuanian campaigns of political mobilization and nonviolent action? Furthermore, and uniquely for this publication, it explores, in great depth, the songs that gave the revolution its name, translating and interpreting more than 110 choral, rock, and folk songs in their poetic, cultural, and historical context. Guntis Smidchens is the Kazickas Family Endowed Professor in Baltic Studies in the Scandinavian Studies Department at the University of Washington.
Lukas Moodysson is one of the most accomplished and unconventional filmmakers of his generation in Sweden. Moodysson, now well known for his English-language filmMammoth (2009) as well as his heartbreaking indictment of sex-trafficking in Sweden, Lilya 4-Ever (2002), debuted as a writer and director while still in his twenties with Show Me Love(1998). The film received four Guldbaggar - the Swedish equivalent of the Academy Awards - including best film, best director, best screenplay, and best actresses. A coming-of-age and coming out film about two young women in a stiflingly oppressive small town, Show Me Love is widely considered a youth film classic and was called a "masterpiece" by Ingmar Bergman.This book, which is the first study of Moodysson in any language, includes discussions of the film's genre, aesthetics, and style, and situates the film in both contemporary Swedish cinema and broader Swedish culture. It includes sequence and dialogue analysis and discusses how and why this particular film became so important: its queer significance, its unusually realistic depiction of youth, and its critical reception. Anna Stenport conducted extensive interviews with the cast and crew, including several enlightening discussions with Moodysson himself. Lukas Moodysson's Show Me Love offers an incisive introduction to Moodysson for readers interested in contemporary film, as well as a history and close analysis of changes in the Swedish film industry.Anna Westerstahl Stenport is director and associate professor of Scandinavian studies at the University of Illinois, Urbana-Champaign, where she also teaches cinema and media studies. She is the author of Locating August Strindberg's Prose: Modernism, Transnationalism, Setting.
Waltharius er et hovedværk i den tidlige middelalders latinske digtning. Det har internationalt været genstand for en livlig diskussion gennem mere end hundrede år, men er først nu blevet oversat til dansk. Værket stammer fra det 9. eller det 10. århundrede, sandsynligvis fra den tysksprogede del af det gamle frankerrige. Waltharius er et interessant vidnesbyrd om sammenstødet mellem lærd latinsk kultur og lokal germansk tradition i det unge Europa. Digtet fortæller i formfuldendte latinske heksametre en historie med tilknytning til den germanske sagnkreds om Nibelungerne: Historien om den aquitanske kongesøn Walther, som på flugt fra hunnerkongen Attila må nedkæmpe en hær af frankere, herunder barndomsvennen Hagen, før han kan vende hjem med sin forlovede, Hiltgund. Walthers historie kendes til dels fra engelske, tyske og norrøne kilder, men den latinske version er den eneste fuldstændigt overleverede. Fortællingen er drabelig, og den afleveres i et hurtigt og intenst tempo. Samtidig har den indslag af en burlesk humor, som har gjort det svært for filologer og litteraturhistorikere at afgøre, om der er tale om et seriøst heltedigt eller en parodi. Oversættelsen er forsynet med noter og et perspektiverende efterskrift.
Med den store interesse for Europa og europastudier, som er opstået i kølvandet på Murens fald og Europas genforening, er historikere, litterater og andre med aktier i tysk kultur og historie i stigende grad blevet opmærksomme på Tysklands europæiske fortid før 1945. Tysklands nyere historie er ellers ofte blevet betragtet som en modsætning mellem et nationalistisk Tyskland, der kulminerede med nazismen, og et postnationalt (Vest)Tyskland, som frivilligt gav afkald på sin nationale suverænitet og gik foran i den europæiske integrationsproces. I bogen behandler en række danske Tysklands-eksperter med baggrund i forskellige fagtraditioner centrale perioder og perspektiver på Tyskland i europæisk sammenhæng i det 20. århundrede. Det er ambitionen med antologien, at de forskellige faglige synsvinkler kan bringe politiske og kulturelle niveauer i et frugtbart samspil med hinanden. Derved bidrages til at tydeliggøre både brudflader og sammenhænge mellem et realpolitisk og et idépolitisk plan på tværs af det 20. århundrede.
Årene 1940-1945 markerer den mest dramatiske periode af besættelsestiden i Danmark såvel som i dansk historie i det 20. århundrede. I disse år var Nazitysklands rigsbefuldmægtigede Werner Best udstationeret i Danmark, og han kom om nogen til at personificere besættelsespolitikken. Best rapporterede dagligt til det tyske udenrigsministerium i Berlin, som responderede med direktiver og forespørgsler. Før den tyske besættelsesmagts kapitulation i 1945 brændte Best — i et forsøg på at slette så meget af det belastende materiale som muligt — efter ordre hele sin korrespondance, der herefter ansås som værende tabt. Gennem en imponerende forskningsindsats har John T. Lauridsen rekonstrueret denne korrespondance på baggrund af en gennemgang af især tyske og danske arkiver. Resultatet er tibindsværket Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske aktører vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945. Der er tale om et delvist ukendt eller i forskningsmæssig sammenhæng ubenyttet kildemateriale, der her trækkes frem i lyset. Således belyses hovedtræk af den tyske besættelsespolitik i Danmark, vel at mærke set fra tysk side. Tysk besættelsespolitik i Danmark 1940-1945 er en introduktion til tibindsværket og rummer det første binds ca. 150 sider lange indledning samt udvalgte tillæg, oversigter og kilde- og litteraturfortegnelser hentet fra de øvrige bind. John T. Lauridsen er dr.phil. og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek.
Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Hanblev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L´Encyclopédie.Diderot bidrog også til litteraturen, mest kendt er romanen ""Fatalisten Jacques"", der var et brud med de eksisterende konventioner for romaners struktur og indhold.For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro.I ""Sensibilitetens bevægelse""spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik.Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik.I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi.
Visions and Revisions brings the fields of performance studies and trauma studies together in conversation where they inform crucial themes such as trauma, testimony, witness, and spectatorship. While performance studies is increasingly addressing trauma and how to represent it, attention is still often relegated to high-brow forms of art and political theater. The contributors here fill a critical gap, raising questions about how popular and mediatized performances that memorialize trauma might also be viewed through performance theory. They also look at how performance studies might shift its focus from the visual to the sensorial and material — as a method of rethinking the act of witness — and in doing so offer a fresh perspective on performance and trauma studies. Bryoni Trezise is a lecturer in theatre and performance studies at the University of New South Wales, where Caroline Wake is a Postdoctoral Fellow in the Centre for Modernism Studies in Australia.
For romantikerne er der ingen skarpe grænser mellem kunst, liv og erkendelse. Kunsten er en del af tilværelsens uendelige skabelsesproces, og bevidstheden er gennem poesien forbundet med kosmos. I begyndelsen af det 19. århundrede udløser den romantiske vision en artistisk energi af hidtil usete dimensioner. Men den afsætter også et virkelighedsproblem, der gennemarbejdes i de enkelte kunstværker og kunstarter.I sin bog, Formationer i europæisk romantik, præsenterer Marie-Louise Svane, i tekst og billeder, romantikken i Tyskland, England og Skandinavien. De litterære repræsentanter er Ludwig Tieck, Novalis, brødrene Schlegel, Heinrich von Kleist, Joseph von Eichendorff, Heinrich Heine, John Keats, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher. Fra romantikkens billedkunst gennemgås værker af især J.C. Dahl og Caspar David Friedrich.Marie Louise Svane er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har blandt andet (sammen med Lis Møller) udgivet antologien Romanticism in Theory (2001). Hun skriver i øjeblikket på en bog om den danske romantiske digter Adam Oehlenschläger.
Naturen bliver ofte brugt som argument for det sunde. Det ses f.eks tydeligt i de forskellige typer reklamer, vi er omivet af. Sammenknytningen af natur og sundhed er imidlertid ikke af ny dato. Siden slutningen af det 18. århundrede har naturidealet været fast element i skrifterne om sundhed. Men det har til stadighed været en ny natur og en ny sundhed, der er blevet argumenteret med og for. Sundhedslitteratur handler om mere end det blotte fysiologiske velvære; den handler også om, hvad det gode samfund og det gode liv er. Det er disse idealer om sundhedsoplysning og naturidealer, Kroppens Natur handler om.
The fragmentary medieval chronicle, Historia Norwegie, is the oldest piece of historical writing from Norway, and probably our first specimen of Norwegian literature. It was composed in Latin in the second half of the twelfth century, perhaps in the Oslo area. Only the beginning of the work exists today, but it offers, among other things, a detailed report of a shamanic séance among the Sami as well as a unique early geographical description of Norway and the North Sea realm. Furthermore, we are presented with an early version of the Norwegian kings´ genealogy, beginning with the mythical Yngling kings and ending, abruptly, with Olav Haraldsson´s claim to the throne in 1015.This is the first critical edition of the Latin text since 1880, accompanied by a modern English translation by Peter Fisher. The introduction and full commentary in English take stock of previous scholarships and are new contributions to the interpretation of the text.
The rise of literary fiction in medieval Europe has been a hotly debated topic among scholars for at least two decades, but until now that debate has come with severe limitations, focusing on ‘modern’ French and German romances of the twelfth and thirteenth centuries. Attempting to find common ground among scholars from various disciplines and regions, Medieval Narratives between History and Fiction seeks to clarify and broaden the subject by including a wide range of medieval narratives irrespective of their modern label and affiliation to certain disciplines. The chapters collected here broaden the discussion by moving beyond the canonical French and German romances of the twelfth and thirteenth centuries, focusing mainly on texts in Greek, Latin and Old Norse (and also some in Serbian), and by opting for a ’peripheral’ and a long-term view of the subject. The chapters take us from Graeco-Roman antiquity to medieval France, then to the Scandinavian lands and from there to south-eastern Europe and Byzantium as the link back to the Graeco-Roman world. This disposition also follows a spiral motion in time, leading us from antiquity to late antiquity and from the eleventh to the fifteenth century. By expanding the linguistic as well as the geographical and chronological scope of the debate, the book shows that we should not think of a ‘rise of fiction’ per se, but rather we should think of a potential always imbued in and related to historical narratives and that a modern understanding of medieval fiction cannot afford to disregard non-fictional or non-vernacular writing. Panagiotis A. Agapitos is Professor of Byzantine literature at the University of Cyprus. Lars Boje Mortensen is Professor of Ancient and Medieval Cultural History and Head of the Centre for Medieval Literature at the University of Southern Denmark and was Prof II of Medieval Latin at the Centre for Medieval Studies at the University of Bergen until 2011.
Jørgen Leths løbebane begynder i journalistikken, hvor stoffet er jazz, sport, ballet og film. Alt sammen emner, der senere dukker op i hans kunstneriske univers og efterhånden får følgeskab af lyrik og film. I Lethland er fokus lagt på Leths essayistiske og lyriske produktion. Antologiens idé er at undersøge og bestemme betydningen, det nyskabende, udviklingen og brudfladerne i forfatterskabet gennem analytiske indfaldsvinkler og fortolkninger fra værk til værk.Selve antologien består af tre dele: Første del omhandler lyrikken, der bliver behandlet kronologisk. Andel del behandler essayistikken og er tematisk anlagt, og endelig afsluttes antologien med et langt interview med Jørgen Leth i samtale med Iben Holk.Bogens 18 medvirkende, forfattere, kritikere og litteraturforskere, er valgt på baggrund af tidligere arbejder om forfatteren eller med beslægtet tematik, og formålet med antologien er at fremstille et studieredskab, der skal danne platform for videre forskning i Jørgen Leths forfatterskab. Bogens forfattere medvirker på denne måde til at bestemme arten og betydningen af Jørgen Leths kunst.Målet for antologien er således at åbne for nye vinkler på Jørgen Leths kunstneriske virke, der er mere aktuelt end nogensinde.Bogens bidrag er skrevet af Søren Birkvad, Bo Bjørnvig, Lars Bukdahl, Peer F. Bundgaard, Birgitte Rasmussen Hornbek, Mikael Jalving, Bo Hakon Jørgensen, Stefan Kjerkegaard, Peter Stein Larsen, Anders Leifer, Bo Tao Michaëlis, Lars Movin, Louise Mønster, Lilian Munk Rösing, Asger Schnack, Frederik Stjernfelt, Karen Syberg og Tania Ørum. Iben Holk har desuden interviewet Jørgen Leth til antologien.Iben Holk, cand.phil. er redaktør af en portrætserie om danske forfattere i otte bind og er bl.a. forfatter til Jærtegn. Et essay om Johannes V. Jensens myter.
Myter og virkelighed i forbindelse med middelalderens islandske fornaldarsagaer er denne antologis overordnede tema. Der findes både mange myter om fornaldarsagaerne og mange myter i fornaldarsagaerne.Fornaldarsagaerne er den sagagenre, hvor der oftest optræder hedenske guder, men pga. et usikkert tekstgrundlag er der også opstået mange fejlagtige forestillinger om disse sagaer.Agneta Ney, fil.dr. i islandsk middelalderhistorie, lektor ved Högskolan i Gävle.Ármann Jakobsson, dr.phil. i islandsk middelalderlitteratur, lektor ved Islands Universitet.Annette Lassen, ph.d. i norrøn litteratur og filologi, post doc. ved Islands Universitet, adjunkt ved Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet.
Flere nye teoretiske strømninger har i de seneste årtier udfordret historiefaget og dets traditionelle begreber om videnskabelighed. ´Den sproglige vending´ er en samlebetegnelse for en række af disse teoretiske retninger - poststrukturalisme, postkolonialisme, dekonstruktion eller narratologi. Tegnets tid introducerer både kritisk og konstruktivt til de videnskabsteoretiske problemstillinger der er fulgt i den sproglige vendings kølvand. Hvordan har begrebet om ´fortidig virkelighed´ ændret sig? Hvad legitimerer empirisk erkendelse og historieskrivning, hvis sproget ikke er et føjeligt medium til objektiv gengivelse af fortiden? Hvordan forholder historisk udvikling og årsagsforklaringer sig til nye begreber om foranderlighed og forskellighed?Det er Dorthe Gert Simonsens ambition med denne bog at overskride den snævre debat om sprog kontra virkelighed, der har karakteriseret de videnskabsteoretiske diskussioner hidtil. Efter den sproglige vending, argumenterer hun, er problematikken snarere at intet kan unddrage sig tiden. I Tegnets tid forskydes tyngdepunktet med andre ord fra sprog til historicitet, idet forholdet mellem dem undersøges. Med det udgangspunkt tager Dorte Gert Simonsen atter hul på hævdvundne problemstillinger i historiefaget. Bogen lægger vægt på den nordiske historiefaglige tradition og indhenter desuden eksempler fra nyere kulturhistorisk forskning, særligt den amerikanske New Historicism.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.