Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Raymond Aron (1905-1983) står som en af Frankrigs betydeligste politiske iagttagere blandt det 20. århundredes intellektuelle. I den kolde efterkrigstid dannede han en liberal modpol til de marxistiske venstreintellektuelle, der - med af tidens berømte slagord - »hellere ville tage fejl med Sartre end have ret med Aron«. Hans analyser rakte dog langt videre end den kolde krigs ideologiske fægterier, og op igennem 1980erne blev hans pragmatiske, virkelighedsnære, men også visionære analyser i stigende grad anerkendt både som et originalt bidrag til idéhistorien og til metoderne inden for politisk teori. I Politikkens væsen præsenteres 10 af Arons centrale essays for første gang på dansk. De enkelte essays kan læses hver for sig, men giver tilsammen et godt overblik over Arons teorier om krig, totalitarisme, staten og den vestlige civilisations idé- og tankesystemer. Et detaljeret sagregister gør Politikkens væsen til et opslagsværk for samfundsforskere, filosoffer, historikere og i det hele taget enhver, der ønsker en både nøgtern, men også dybt engageret vidneberetning fra det ekstremernes århundrede, der stadig virker ind i aktuel storpolitik.
Aristoteles´ Politikken står som et monument over den politiske kultur i det antikke Grækenland: Bystaten, dens institutioner, sammensætning og beliggenhed, forfatningsformerne og årsagerne til deres opløsning, den sociale konflikt mellem rig og fattig samt borgerkrigen, der var en stadig trussel mod bystatens enhed, er blot nogle af de temaer, som behandles i dette encyklopædiske værk.Den røde tråd i det omfangsrige empiriske materiale er en stadig bestræbelse på at afdække de årsagssammenhænge, der strukturerer den politiske virkelighed. Denne bestræbelse fører Aristoteles til en erkendelse af, at det, der udspiller sig i bystaten, ikke lader sig forstå med filosofiens begreber. I et opgør med Platon lægger Aristoteles fundamentet for en tænkning, der anerkender, at de politiske forhold er underlagt en egen logik, en politisk tænkning.Åbningen mod den politiske virkelighed er andet og mere end en bevægelse inden for den politiske teori: Bestræbelsen på at forstå, hvad der gør bystaten til et politisk fællesskab, er uløseligt forbundet med bestræbelsen på at sikre dette fællesskabs fortsatte beståen. Den sammenhæng, der knyttes mellem den politiske tænkning og det politiske fællesskab, er ikke uden betydning for filosofien som aktivitet. Den tilsyneladende så banale omstændighed, at filosoffen også er borger, skal vise sig at have vidtrækkende konsekvenser for den måde, hvorpå der kan bedrives filosofi i bystaten. Politikken kan således læses som den første refleksion over filosofiens politiske mulighedsbetingelser.
Fra kvindehistorie til kønshistorie. Den teoretiske del af Bente Rosenbecks disputats, der også omfatter Kvindekøn fra 1987 og et par videnskabelige artikler. Det er ikke bare en kvindelighedens historie, men også om lægevidenskaben som historisk konstruktion og om nye veje i kvinde- og kønsforskingen.Doktordisputats.
De fleste mennesker behersker og benytter mere end et sprog og kan i realiteten kalde sig flersprogede. Trods dette betragtes det at være etsproget som norm og det at være to- eller flersproget som en afvigelse.I denne bog beskæftiger Martha Sif Karrebæk sig med det flersprogede sprog som én sproglig udtryksform på lige fod med alle andre. Forfatteren undersøger de teoretiske aspekter af den flersprogedes sprogbrug og beskæftiger sig med det fænomen som frem for alt kendetegner det flersprogede sprog, nemlig kodeskift.Kodeskift opstår, når der skiftes sprog inden for f.eks. en sætning. Martha Sif Karrebæk anser kodeskift for en fuldgyldig sproglig udtryksform med egne forudsætninger og begrænsninger på lige fod med alle andre sproglige udtryksformer og altså ikke som en fejl eller en afvigelse fra normen.Bogens empiriske data stammer fra tosprogede tyrkisk-danske unges gruppe-samtaler. På baggrund af kodeskiftene i dette materiale opbygger forfatteren en typologi, der baseres på to sprogligt centrale fænomener, nemlig ikonicitet og struktur.Bogen indeholder desuden en introduktion til formelle og sociolingvistiske-diskursorien-terede tilgange til kodeskift samt til den funktionelle grammatik.Martha Sif Karrebæk er ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Antallet af mennesker i vores samfund, som lider af ludomani, narkomani eller købemani er både stort og stigende. At blive afhængig af enten spil, stoffer eller shopping er en stor menneskelig tragedie for den enkelte. Samtidig synes netop disse afhængighedsformer imidlertid også at udgøre kulturelle udtryk for det samfund, vi lever i.For tæt på kapitalismen består af tre særskilte analyser af hhv. ludomani, narkomani og købemani, som tilsammen udgør en diagnose af nutidens form for kapitalisme. Ved at trække på en lang række forskelligartede kilder såsom neurobiologisk hjerneforskning, H.C. Andersens eventyr om »Prinsessen på ærten«, marxistisk merværditeori, interviews med stofmisbrugere og markedsføring af firehjulstrækkere indkredses den særlige ideologiske betydning af tre forskellige objekter: penge, krop og vare. Ludomani, narkomani og købemani kan netop forstås som tilfælde, hvor forholdet til et af disse objekter er blevet forstyrret og den ideologiske betydning kollapser. Afhængigheden opstår i det øjeblik, subjektet kommer for tæt på objektet. Ludomanen, narkomanen og tvangskøberen er på paradoksal vis både avantgarde og affaldsprodukt i kapitalismen.Bogen udgør endvidere en revitalisering af den marxistiske kapitalanalyse, hvor de gamle begreber om udbytning, fremmedgørelse og merværdiproduktion omsættes til Slavoj Zizeks begreber om begær, desublimering og nydelse.
Danish filmmaker Thomas Vinterberg's searing film Festen ("The Celebration") was the first film from the Dogme 95 stable. Adhering to Dogme's cinematic purity-no artificial lighting, no superficial action, no credit for the director, and only handheld cameras for equipment-Festen was a commercial and critical success, winning the Jury Prize at Cannes in 1998 and garnering worldwide attention.The film is set at the sixtieth birthday party of Helge, the wealthy patriarch of a large Danish family. The birthday festivities take a turn when Helge's son Christian raises a toast and denounces Helge for having raped and abused him as a child, along with his twin sister, who recently committed suicide. The film explores the escalating consequences of Christian's announcement, from the stunned dinner party's collective denial, to violence, to an unexpected catharsis.C. Claire Thomson's study examines the history and context of the film, setting it within the Danish cultural and sociopolitical milieu. It examines the place of the film as a work of national cinema and examines its pioneering role as an experiment in digital cinema.
Mad er blevet et etisk og politisk varmt emne, for det bliver stadig mere klart, at mad og fødevarer har noget med etik at gøre. Kemiske tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer, fødevareskandaler som udbruddet af kogalskab i England i 1986 og 2000, opdagelsen af ulovlig arbejdskraft på tyske slagterier eller af ulovlige svinetransporter i Danmark har været med til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at ikke alt er som det burde være i fødevare-produktionen. Mange har fået smag for etik, og derfor handler bogen netop om forbrugernes etiske handlemuligheder - og manglen på samme.
Siden midten af 1990erne har kulturmiljø været et centralt begreb i diskussionen af, hvordan kulturhistoriske spor i landskabet bevares og forvaltes. Hvorfor er der interesse for dette begreb netop i disse årtier, og hvilke samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser afspejler denne interesse? Hvordan kan begrebet opfattes og operationaliseres, og hvordan kan universiteter, museer og den offentlige forvaltning samarbejde og udfordre hinanden i forhold til at kulturmiljøarbejde og -forskning? Dette er nogle af de centrale spørgsmål, som ni danske og svenske forskere, embedsmænd og museumsfolk forholder sig til i denne antologi.Antologien er den første danske udgivelse om kulturmiljø, hvor den bærende interesse ikke er præsentationer af konkrete kulturmiljøer eller afklaring af metodiske spørgsmål, men i stedet et forsøg på at anskue kulturmiljø i en bred kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.
Bogen er en dokumentarisk beskrivelse af jøden Adolf Oppenheimers skæbne i Tyskland i årene fra 1939-42. Beretningen om en enkelt mands skæbne, hans retskaffenhed, kærlighed og ydmyghed, er et gribende vidnesbyrd og samtidig et nøgternt registrerende portræt af samfundet og tiden. Men bogen handler også om kærlighed og troen på det gode menneske lige til den uafvendelige afslutning i lejrene.Bogen er baseret på Adolf Oppenheimers breve til sin kone, Luise samt notater, optegnelser og forordninger.
I bogen ses integration oppefra - som en opgave for de to stater, Danmark og Sverige. Det er de offentlige, nationale undervisningssystemer, der forener befolkningerne, og bogens ærinde er først og fremmest at give rum for at overveje, hvordan religionsundervisningen kan medvirke til, at eleverne bliver gode demokrater. Denne linje følges i den danske kristendoms- og religionsundervisning fra Kvalitetsudviklingsprojektet i 1994 til Fælles Mål i 2004. Også undervisningen i gymnasieskolen bliver behandlet, og der gøres rede for religionsundervisningens frihedsgrader, idet opmærksomheden især rettes mod religiøse friskoler i Danmark og Sverige.En lang række forskere og skolefolk mødes i bogen for at give et systematisk overblik over religionernes status i Europa i almindelighed og Danmark og Sverige i særdeleshed. Det er engagerede folk med forskellige agendaer, og billedet tegner sig yderligere broget på grund af kirkernes forskellige stilling i Danmark og Sverige.Bogen rejser tillige en række spørgsmål: Hvorledes kan man i Øresundsregionen, som i stigende grad er et flerreligiøst område, gennem skolevæsenet fremme integrationsprocessen og sikre ligeværdighed mellem livstolkninger og religiøse værdier? Hvordan kan religionsundervisningen i Sverige og Danmark bidrage til den gensidige forståelse og respekt mellem tilhængere af forskellig tro? Bør faget kristendomskundskab i den danske folkeskole med dette for øje skifte navn til »religion«?Bogens 19 bidrag stiller skarpt på disse spørgsmål og vil være velegnet til temalæsninger ved universiteter og læreruddannelser og vil være en nyttig opslagsbog for elever på gymnasier og voksenuddannelsescentre.Bidragene er skrevet af både danske og svenske forsker
Iliaden og Odysseen er Europas ældste bevarede romaner, og nogle vil også sige de bedste. Som danskere har vi den fordel, at vi kan læse dem i en fremragende oversættelse af Christian Wilster fra 1836-37. Den blev genudgivet i 1979 og i 1984 ledsaget af Billeder til Homer, som foruden et fyldigt billedstof indeholder geografisk orientering, ordforklaringer og navneregister. Homerstudier er fjerde og afsluttende bind i dette værk. Det indeholder en række artikler om homeriske spørgsmål fra mykensk tid til det 20. århundrede e.Kr. De homeriske tekster selv er emne for artikler om Homertekstens historie og om den danske oversættelse. Flere indlæg handler om fortolkningsmæssige og kompositoriske spørgsmål, bl.a. i lyset af teorien om mundtlig komposition. Der er artikler om den materielle kultur og om religion og samfund. Desuden bringes en oversættelse af Kykols, et senantikt referat af de andre - tabte - episke digte fra den trojanske sagnkreds.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.