Bøger udgivet af Museum Tusculanums Forlag

Efter 2. Verdenskrig ønskede amerikanerne at støtte det krigshærgede Europa i genopbygningen af kontinentet. Det førte i 1947 til den kendte Marshallplan, som ydede økonomisk støtte og industriel rådgivning til forskellige lande, heriblandt Danmark. Det betød en forøget forbindelse mellem den danske og amerikanske fagbevægelse. I Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse undersøger forfatteren, på hvilken måde disse forbindelser havde betydning for den danske fagbevægelse, og hvordan den danske fagbevægelse involverede sig i Marshallhjælpen. Forfatteren skildrer begivenhederne og belyser holdningerne, motiverne og målsætningerne på både dansk og amerikansk side, og han viser, at samarbejdet mellem de to fagbevægelser også fik stor betydning for, hvordan kommunismen blev inddæmmet i Danmark. Bogen beretter blandt andet om de studierejser til USA, som forskellige danske fagfolk deltog i fra 1949 og frem. Her skulle danskerne lære af amerikanerne, så Danmark kunne opnå samme høje produktivitet, som USA havde i efterkrigstiden. Dino Knudsen viser i sin bog, at om end den danske fagbevægelse blev stærkt påvirket af samarbejdet med amerikanerne, så gjorde den det ikke altid ukritisk, og den var således også i stand til at påvirke amerikanerne den anden vej. Dino Knudsen, Ph.d. stipendiat, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

Demokrati er dels et politisk system, dels en politisk ideologi. Som styreform defineres demokrati normalt som et system, hvor statsmagten tilkommer hele folket. Som ideologi identificeres demokrati med frihed, lighed og menneskerettigheder. Men er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed? Fællesnævneren for demokratibegrebets to facetter er troen på, at de demokratiske idealer fremmes af de demokratiske politiske institutioner mere end af nogen anden statsform. Men hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog, som handler om det moderne demokrati, men er skrevet af en oldtidshistoriker. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor i oldgræsk ved SAXO- Instituttet, Københavns Universitet. I 2010 holdt han The Annual British Academy Lecture over det emne, der i denne bog behandles i kapitlet ”Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning”. Forlagets emneord: Samfundsvidenskaberne og politik - Demokrati - Globalisering - Idehistorie - Ideologi - Nationalisme - Politisk filosofi - Borgerret - Borgerskab - Dødsstraf - EU - Immigration - Magt - Menneskerettigheder - Patriotisme - Retsorden - Valg - Valgret - Ytringsfrihed - Dansk

Det er et uforanderligt vilkår for os mennesker ikke at vide, hvad fremtiden vil bringe. Det er ikke et let vilkår at leve med, og gennem hele den menneskelige historie har vi på alskens måder forsøgt at finde måder at forudsige fremtiden på. Blandt de tidligst kendte af disse er at se på stjerner, læse i teblade og olier eller undersøge offerdyrs indvolde og fortolke bestemte observerbare tegn som gode eller onde varsler. Denne slags spådomme går helt tilbage til Oldtidens Mesopotamien, og de ældste, der findes bevaret, er over tre årtusinder gamle.I dag vil de færreste nok tro på, at stjernernes bevægelser eller markeringer på dyreindvolde har nogen egentlig indflydelse på vores hverdag – vi forlader os i stedet på meteorologer, statistikere, politiske eksperter og deslige for at se ind i fremtiden. Men i Mesopotamien var disse ritualer noget, der blev taget dybt alvorligt. Ved hofferne var der ansat professionelle varselstagere, og man foretog sig intet af vigtighed, før man havde fået et positivt varsel og vidste, at guderne var på ens side – selv konger drog ikke i krig foruden.Det kan måske virke fjernt for en moderne verdensborger, men i virkeligheden er forskellen på en varselstager, der fortolker varsler i fårelevere, og en børsmægler, der bruger statistik til at forsøge at forudsige markedssvingninger, slet ikke så stor. Sandsynligheden for, at de tager fejl, er omtrent lige stor, og fra et psykologisk synspunkt er begge blot tilgange til at løse et behov, vi har haft så længe vi kender til: at afdække fremtidens mysterier.I Hvad er værre end uvished? fortæller Ulla Koch på indlevende, tilgængelig og spændende vis om varselstagningens og astrologiens historie fra deres oprindelse i Oldtidens Mesopotamien, med inddragelse af nobelpristageren, adfærds- og økonomipsykologen Daniel Kahnemans forskning.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

Denne bog handler om bøger og litteratur. Nærmere bestemt handler den om begrebet det litterære værk, som inden for litteraturvidenskaben er en kompleks størrelse. Bogen og værket udfordrer feltet på dets manglende refleksion over dette vigtige begreb og nuancerer definitionen af litteraturanalysens genstand. Når vi læser et litterært værk, sker det altid via et medie – oftest en bog trykt på papir – og denne fysiske genstand udgør en central del af vores læseoplevelse. Bøgerne er stadig vores primære adgang til litteraturen. Men til trods for denne dominerende position spiller bogen som medie kun en marginal rolle inden for litteraturvidenskaben, hvor materielle betragtninger sjældent indgår i fortolkningen. Det er et problem for fagets videnskabelighed og akribi. For hvad er det egentlig, vi analyserer, når vi giver os i kast med et litterært værk? Denne bog syntetiserer disciplinerne boghistorie og litteraturteori og præsenterer en række værktøjer til at indarbejde den boghistoriske refleksion i sine analyser. Bogens primære målgruppe er litteraturstuderende på universiteterne.Bogens eksempelmateriale består af dansk såvel som udenlandsk litteratur. Som demonstration af metodens anvendelighed analyseres Per Højholts publikumssucces Gittes monologer, der udkom i årene 1981-84.Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Advances in cognitive science have had a tremendous philosophical impact, offering new ways of thinking about topics such as who we are, what we know, and how we feel. But few topics are murkier—and have more to gain from cognitive science—than aesthetics. With this volume, Jon O. Lauring offers a cutting-edge introduction to the emerging field of neuroaesthetics. Gathering works from leading scholars all across the globe, the volume surveys the many ways we have taken what we have learned about our brains and nervous system and applied it to new understandings of art, beauty, and creativity. The contributors explore the biological underpinnings of aesthetic experience from a variety of angles. Opening with a look at neuroaesthetics’s historical antecedents and an outline of methods and theories, the book goes on to address a fascinating assortment of studies on biological stimuli and art, from faces and landscapes to literature and film, from places and architecture to music and dance. Simultaneously exploring data from the latest brain-imaging technology and addressing some of our most enduring philosophical quandaries, this volume offers a comprehensive look at a pivotal moment in aesthetics, which grows richer every day with new questions.Jon O. Lauring, MA in history of art and the history of ideas, is currently guest researcher at BRAINlab, Department of Neuroscience and Pharmacology, Panum Institute, University of Copenhagen. Contributors: Marcos Nadal, Antoni Gomila, Alejandro Gálvez-Pol, Helmut Leder, Pablo P. L. Tinio, Jon O. Lauring, Alumit Ishai, Nicolai Rostrup, Jens Hjortkjær, David S. Miall, Torben Grodal, Mette Kramer, Beatriz Calvo-Merino, Julia F. Christen-sen, Bartlomiej Piechowski-Jozwiak, Julien Bogousslavsky, Oshin Vartanian.

I bogen Mellem to sprog tager Thomas Harder afsæt i sine egne erfaringer som tosproget, konferencetolk og litterær oversætter. Som bogens undertitel antyder, er det hans grundlæggende pointe, at tosprogethed er en ressource snarere end et problem, og at der i Danmark er en manglende respekt for sprog som en ”hård” og vigtig kompetence. Harder analyserer sprogpolitikken under den nuværende regering, herunder betydningen af modersmålsundervisning og retten til tolkning på de danske hospitaler. Det er forfatterens konklusion, at man i Danmark håndterer tolkningen i sundheds- og socialvæsenet, hos politiet og ved domstolene alt for tilfældigt, og at det kan få fatale følger. I den sidste del af bogen, der handler om oversættelse, diskuterer forfatteren den litterære oversættelses betydning for dansk sprog og kultur, ligesom han også beskæftiger sig med et udvalg af de konkrete problemer – strukturelle forskelle, rim, ordspil, citater, litterære hentydninger og kulturforskelle – som oversætteren møder i sit arbejde. Thomas Harder, cand.mag. i italiensk og historie. Forfatter, skribent, konferencetolk og litterær oversætter af blandt andre Salman Rushdie og Umberto Eco. Er især kendt som formidler af italiensk kultur og historie.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

Knudåge Riisager (1897–1974) var en af sin samtids mest fremtrædende danske komponister og kulturpersonligheder. Efter som ung at have komponeret en række kammer-musikværker og sange rejste han i 1923 på studieophold i Paris. Her stiftede han bekendtskab med tidens nye musik af bl.a. Satie, Stravinsky, Varèse, Prokofiev, Milhaud og Poulenc, og impulser herfra satte sig stærke spor i hans værker. I 1930’erne mødte han koreografen Harald Lander og skabte med ham en lang række balletværker, af hvilke Etudes, bygget over Carl Czernys klaveretuder, har gået sin sejrsgang over store dele af verden.Et generelt træk ved Riisager var hans åbenhed over for tidens nye strømninger. Den gav sig udslag i nogle originale balletter, som han udarbejdede sammen med Birgit Cullberg: Månerenen og Fruen fra havet. I sine sidste 10 år komponerede Riisager flere værker med modernistiske træk. Det gælder korværket Sangen om det Uendelige og Til Apollon for orkester. Han skrev også populære sange som »Nord og syd og øst og vest«, »Mor Danmark« og »Danmarks Frihedssang«.Riisager var cand.polit. og i en årrække kontorchef i Finansministeriet. I 25 år var han formand for Dansk Komponistforening og fra 1956 til 1967 direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.Livet igennem var Riisager en markant skribent og debattør. Hovedparten af hans kronikker, artikler og debatindlæg drejer sig om musikalske emner som fx diskussionen om Musikradioen i 1963. Det stærke engagement kombineret med en nøgtern og saglig udtryksform gav ham gennemslagskraft og gjorde ham til en kendt og respekteret skikkelse også i offentligheden. Riisager optrådte således flere gange i tegneserien »Radiserne« og Politikens »At tænke sig«.Claus Røllum-Larsen er mag.art. og ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og siden 1997 forskningsbibliotekar og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. I 1990 udgav han Kong Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske kongehus og i 2002 Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935. Studier i præsentationen af ny, især udenlandsk instrumentalmusik.

Det persiske felttog – Anabasis er det bedst kendte værk af den oldgræske filosof, historiker og essayist Xenophon (ca. 430-354 f.Kr.). Anabasis betyder ordret 'marchen ind i landet'. Bogen skildrer den skæbne, som hæren på 10.000 græske lejesoldater led, da den blev hyret til at støtte et internt kupforsøg inden for kongefamilien i det mægtige Perserrige i 400 f.Kr.Grækernes arbejdsgiver, tronraneren Kyros den Yngre, tabte og blev dræbt. Hans soldater strandede langt inde i Perserriget uden vejvisere og uden proviant. Dette er indholdet af den første bog ud af syv, og resten handler om de utrolige strabadser og lidelser, hæren måtte gennemgå under tilbagetoget gennem Armenien og Tyrkiet for at nå ud til Sortehavet og den græske verden. Xenophons medrivende værk hører til blandt de store klassikere i europæisk historieskrivning og er her for første gang oversat i sin helhed til et mundret, moderne dansk. Bogen er forsynet med en forklarende indledning, der dækker centrale emner såsom værkets litterære formål, græsk militærvæsen og religion. Endvidere er der et fuldstændigt register over personerne og lokaliteterne, der forekommer i teksten samt et antal forklarende noter. Endelig er værket forsynet med adskillige kort, plancher og illustrationer, der forklarer komplicerede tekststeder samt et antal farvefotos af de relevante landskaber.

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad.I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence, han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham:"En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911.Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

I 1875 fik den første kvinde lov til at studere ved Københavns Universitet, efter at mænd i næsten 400 år havde haft eneret. Men det betød ingenlunde, at kvinderne derefter fik frie tøjler til at uddanne sig – og endnu mindre til at gøre karriere inden for akademia. I løbet af de seneste 40 år er uddannelsessystemet imidlertid undergået en markant forandring. Antallet af kvinder, der tager en højere uddannelse, er øget markant – og er sågar højere end antallet af mænd – men i toppen af uddannelsessystemet har kvinderne stadig trange kår. Som en kønshistorisk introduktion forholder Har videnskaben køn? sig til såvel denne udvikling som til de lærde foregangskvinder i Danmark og Norden op gennem historien. Denne historiske udgravning bliver til i samspil med en fyldig forskningsoversigt over nyere kønsforskning. Ved hjælp af dette mere generelle vue viser Rosenbeck, at kvinders uddannelseshistorie er en historie om fremgang, men også om modstand og tilbageslag. Hun viser, at arnestedet for den feministiske teori findes i viljen til at kritisere de argumenter og opfattelser, som har været taget for givet i forskellige historiske perioder og fagområder, altså opfattelser, der cirkulerer om magt og fastholdelse af de eksisterende strukturer og opfattelser af køn. Rosenbeck gør det således tydeligt, at kønsforskningen ikke altid blot handler om kønnet som konkret størrelse, men at den også i sig selv indtager en kritisk videnskabelig position, der søger at udvide rammerne for videnskaben. Kønsforskningen viser med andre ord, at videnskaben aldrig er værdifri. Kombinationen af det historiefaglige og den kønsteoretiske forskningsoversigt udgør dermed baggrunden for bogens debatterende afslutningskapitler, hvor der mere overordnet spørges til, hvordan kønsforskningen har ændret videnskaben. Bente Rosenbeck er dr.phil. og ansat som professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Denne bog udkommer i anledning af 350-året for den islandske håndskriftsamler Arne Magnussons fødsel. Bogen giver et indblik i de mange håndskrifter, som Arne Magnusson i sin tid reddede for eftertiden. Størstedelen af samlingen, som Arne Magnusson ved sin død i 1730 testamenterede til Københavns Universitet, består af islandske håndskrifter, men der findes også mange håndskrifter af anden proveniens i samlingen, især danske og norske. I 1965 vedtog Folketinget, at hovedparten af de islandske håndskrifter skulle udleveres til Island. Udleveringen begyndte i april 1971 og blev afsluttet i juni 1997, således at samlingen nu er delt mellem Danmark og Island. I bogen beskrives 66 håndskrifter, et for hvert af Arne Magnussons leveår (13. november 1663–7. januar 1730). Den ene halvdel af de 66 håndskrifter opbevares i København, den anden halvdel i Reykjavík. Beskrivelserne er ledsaget af fotografier. I bogen er der også beskrivelser og fotografier af nogle af de mange diplomer, som findes i samlingen. 35 forskere fra forskellige lande har bidraget med håndskriftbeskrivelser; hertil kommer en udførlig indledning om Arne Magnusson og hans indsamling af håndskrifter samt et kapitel om bogproduktion i middelalderen. Den håndskriftsamling, som Arne Magnusson har lagt navn til, er – som det fremgår af denne bog – meget varieret. Samlingen indeholder både litterære og videnskabelige værker, religiøse tekster og lovbøger, kalendarier og musikalier, for bare at nævne nogle af de mange genrer, som er repræsenteret. Nogle numre i samlingen består af tykke pragthåndskrifter i fin stand, mens andre blot er enkelte blade eller fragmenter. Nogle af håndskrifterne er bevaret i deres oprindelige skikkelse, mens andre er krøllede og beskadigede og bærer præg af at være reddet i sidste øjeblik. Håndskrifterne har dog det til fælles, at de udgør en uvurderlig kilde til oplysning om middelalderen, især den nordiske middelalder. Men håndskrifterne har appel til hele verden, og det er derfor velfortjent, at de i 2009 blev optaget på UNESCO's liste over umistelig skreven og audiovisuel kulturarv, Memory of the World. Udgivet i samarbejde med Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, København, og Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavik. Matthew J. Driscoll er lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og leder af Den Arnamagnæanske Samling. Svanhildur Óskarsdóttir er lektor ved Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavik.

Med den israelske efterretningstjenestes tilfangetagelse af Adolf Eichmann i 1961 blev en af de mest berømte retssager mod en tidligere naziforbryder indledt. Eichmann var i Det tredje Rige ansvarlig for transporten af jøder til koncentrationslejrene. Ved retten i Jerusalem blev han kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden og blev som følge af dommen henrettet. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt dækkede den lange retssag for ugemagasinet The New Yorker, og skrev senere sine beretninger sammen i bogen Eichmann in Jerusalem - A Report on the Banality of Evil.Arendt hævdede, at Eichmann ikke var ond i klassisk forstand. Han udviste ingen patologiske træk, men var tværtimod frygtindgydende normal. Hans 'eneste' skavank var, at han ikke tænkte; at han var banal - en banalitet, som ikke var væsensforskellig fra den, Arendt hævdede var karakteristisk for det moderne massemenneske. Arendts beretning blev en af de væsentligste analyser af nazismen og den totalitære stats subjekter, og samtidig central for forståelsen af hendes øvrige forfatterskab og for den moralske dømmekrafts krise i det moderne massesamfund.Ondskabens Banalitet rummer en række diskussioner og perspektiveringer af Hannah Arendts bog om Eichmann. Både i forhold til hendes øvrige værk, til anden forskning i nazismens masseudryddelser og totalitære personlighedstyper og i forhold til nutidige problemer omkring embedsmandsadfærd og etnisk udrensning. Carsten Bagge Lausten er ph.d.studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jacob Dahl Rendtorff, ph.d., er adjunkt ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter.EnglishWhen Adolf Eichmann was captured by the Israeli intelligence service in 1961, one of the most renowned trials against a former Nazi criminal was initiated.In the Third Reich, Eichmann was responsible for the deportation of Jews to concentration camps. At the court in Jerusalem, he was found guilty in crimes against the Jewish people and as a consequence of the verdict, he was executed. The German-American philosopher Hannah Arendt covered the long trial for the weekly magazine The New Yorker and she later collected the articles for her book Eichmann in Jerusalem - A Report on the Banality of Evil.Arendt claimed that Eichmann was not evil in the ordinary sense of the word. He showed no pathological traits, but was rather frighteningly normal. His "only" flaw was that he did not think; that he was banal - a banality that was not basically different from the one Arendt claimed was characteristic of the modern mass human being. Arendt's account became one of the most important studies of Nazism and the subjects of the totalitarian state, and also central to the understanding of her other writings and to the crisis of the moral judgement in the modern mass society.Ondskabens banalitet (The Banality of Evil) contains a number of discussions of and perspectives on Hannah Arendt's book on Eichmann, both in relation to her other writings, to other research into Nazi mass extermination and totalitarian types of personalities, and in relation to contemporary problems concerning the code of conduct of officials and ethnical cleansing.Carsten Bagge Laustsen is a PhD student in the Department of Political Science at the University of Copenhagen. Jacob Dahl Rendtorff, PhD, is a lecturerin the Department for Social Sciences at Roskilde University.Paperback versionForlagets emneord: Historie - Samfundsvidenskaberne og politik - Demokrati - Krigshistorie - Nazisme - Etik og moral - Ondskab - Bosnien-Hercegovina - Israel - Serbien - Tyskland - Jerusalem - Hannah Arendt - Adolf Eichmann - 20. årh. - Dansk

Shakespeare er for de fleste ensbetydende med skuespil, men han skrev også andre ting, blandt andet en række sonetter. Det vides ikke med sikkerhed, hvor, hvornår og til hvem de blev skrevet. Det tidligste, man ved om dem, er at de blev udgivet som samling af bogtrykkeren Thomas Thorpe i 1609, selv om de næppe fra Shakespeares hånd har været ment som en samlet gruppe tekster. Deres indhold og indbyrdes forhold har været genstand for megen forskning, men er stadig i mange hen­seender en gåde.For første gang nogensinde udkommer sonetterne nu i en dansk gendigtning, der nøjagtigt bevarer Shakespeares versemål og rim. Det antages, at Shakespeare har haft sin egen mening med at benytte disse særlige former, og i modsætning til tidligere oversættelser gengiver hver sonet i denne udgave trofast sit forlæg. De har derfor på dansk det samme antal stavelser og samme rimstruktur som på engelsk.Holger Scheibel (f. 1936) er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet 2010 og redaktør af Politikens Rimordbog (2003). Han har forestået oversættelsen til engelsk af samtlige sangtekster i Carl Nielsen Udgaven (Det Kongelige Bibliotek, 2001-2009), og sammen med Lars Poulsen-Hansen den danske udgave af Iván Krylóvs Fabler (Museum Tusculanums Forlag, 2001), der modtog H. O. Lange-prisen for fremragende formidling af forskning.

Herakles er uden tvivl den største græske sagnhelt og i mange henseender en succeshistorie. Han optræder i adskillige myter, hvor han nedlægger en lang række forbrydere og monstre, og efter et langt og anstrengende liv udødeliggøres han som en gud. I tragedien Herakles viser Euripides imidlertid en anden og anderledes grusom side af heltens liv og enorme styrke: Ligesom kun de magtfulde guder ville kunne modstå Herakles, når han udfører sine heltegerninger, ville kun guderne være i stand til at forhindre ham i de største ugerninger. En af dem er sågar ansvarlig for, at helten i pludseligt vanvid vender sig imod sin egen kone og sine egne børn, mens de andre guder blot ser passivt til. Euripides beskriver på den måde en verden, hvor mennesket aldrig kan føle sig sikkert, og hvor ikke engang de største bedrifter altid værdsættes, men til tider endda straffes, uden at omverdenen reagerer. Trods de evigt aktuelle emner, som Herakles behandler, har den kun haft begrænset indflydelse i senere tider, og denne oversættelse er den første i godt 140 år.

I en ordbog fra 1641 defineres ordet politi som ‘borgerligt regimente i købstæderne’. Dette begreb havde ikke noget med politibetjente og kriminalitetsbekæmpelse at gøre, men henviste til den gode regering og orden i en by. Mere konkret var ‘politi’ en særlig lovgivning, de såkaldte politiforordninger, om alt fra brødpriser til renovation, håndværkslav, tiggeri, luksus og helligdagsorden. Oprindelig blev disse ordensregler vedtaget af hver købstads magistrat i samråd med borgerskabet og håndhævet af kommunale embedsmænd. I løbet af den tidligt moderne periode (ca. 1500–1800) søgte de danske konger i lighed med andre europæiske fyrster at harmonisere lovgivningen ved at udsende et stigende antal politiforordninger med gyldighed for hele riget. Denne udvikling tog fart efter enevældens indførelse, og Christian 5. oprettede en særlig politimyndighed i 1682. Historikere har traditionelt set det tidligt moderne politi som et redskab til at disciplinere befolkningen og dermed forøge statens magt. Men de senere år har tysk forskning haft mere fokus på undersåtternes efterspørgsel efter ‘god politi’. Denne bog er den første danske undersøgelse af denne problemstilling. I tre nordjyske jurisdiktioner undersøges enevældens oprettelse af et politi fra 1682 frem til tiden omkring 1800. For at belyse politiets urbane aspekt sammenlignes politiforvaltningen i den store købstad Aalborg, den lille landlige købstad Sæby og landjurisdiktionen Børglum-Jerslev herreder. Bogen er samtidig den første danske skildring af det tidlige politis mangeartede opgaver. Den største del af bogen omhandler Aalborg. Her var der stor modstand mod det nye politis inkvisitoriske metoder, samtidig med at borgerne efterspurgte bedre kontrol af brødpriser, næringsprivilegier, forurening af åerne og ulydigt tyende. Selvom kongens byfoged blev politimester, bevarede magistraten magten over politiforvaltningen. I Sæby udspillede den samme konflikt sig mellem borgerskabet og byfogeden, der her var ene om bystyrelsen. Politi vedrørte primært borgernes velfærd i købstæderne, hvorfor indsatsen på landet mest rettede sig mod at håndhæve forbuddet mod produktion og salg af brændevin uden for byerne. Et landpoliti blev først etableret efter landboreformerne, hvor bønderne også fik status af borgere.

This extraordinary catalogue presents five hundred items from one of the world’s largest and finest collections of objects made from ivory and narwhal tusk, The Royal Danish Collection at Rosenborg Castle in Copenhagen. In this stunning two-volume catalogue, author Jørgen Hein presents an impressive array of carved and turned works from Scandinavia and beyond. With more than seven hundred high-quality photographs, a lucid narrative and clear organization, Hein showcases the many artistic artefacts that with great skill were worked out of ivory and narwhal tusk in a crucial period of European history. The remarkable range of items discussed and presented – reflecting different artistic styles and techniques – includes caskets, statuettes, goblets, tankards and beakers, ink horns, chandeliers, cabinet clocks, medallions and reliefs, and much besides, all with richly detailed ornamentation, and most with dramatic depictions of historical, religious and particularly mythological motifs.In addition to describing each object in great detail, the entries include comparisons with similar items in international collections. The historical introduction offers an important backdrop to understanding the many works, while intriguing running biographies present many of the notable carvers and turners, such as the Frenchman Jean Cavalier, who visited the court, and those it employed, some of whom would win European fame, including Joachim Henne, Gottfried Wolffram, Magnus Berg and later Lorenz Spengler. The court’s genuine interest in turning is also reflected in its hiring of professional artists to instruct the royals themselves at the lathe.Ivories and Narwhal Tusks at Rosenborg Castle offers a fascination exploration into Danish and European art history and will be an invaluable resource for students, scholars and anyone with a general interest in carving and turning at the highest order.

Den østrigske forfatter Robert Musils hovedværk Manden uden egenskaber regnes for den vigtigste tysksprogede roman fra det 20. århundrede og er en milepæl i europæisk modernistisk litteratur. I denne første monografi om Musil på dansk foretages en konsekvent etisk læsning af Musils filosofiske roman, og det vises, hvordan Musils svar på værdiernes sammenbrud omkring 1. Verdenskrig ikke er en nostalgisk længsel efter en tabt verden af i går, men et fremsynet og optimistisk udkast til en ny og bedre måde at leve på under ændrede betingelser. Indledningsvist aktualiseres Musils bevidste valg af litteraturen frem for filosofien og hans vigtigste filosofiske inspirationskilde, Friedrich Nietzsche, og sideløbende med værklæsningen vises det, hvordan Manden uden egenskaber naturligt er i dialog med nogle af det 19. og 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, herunder Kierkegaard, Heidegger og Wittgenstein.

Kataloget er inddelt i to afsnit. I første del er arbejder fra slutningen af 1500-tallet til og med 1800-tallet behandlet, mens anden del er helliget moderne sølv - korpusarbejder fra 1900-tallet.

To all appearances Carl Nielsen’s life was the embodiment of a Hans Christian fairy-tale. Born in a village on Denmark’s central island of Funen, he rose to become his country’s unchallenged national composer and a vital renewing force in the twentieth-century symphonic tradition. His music spans the eras of Nordic late-Romanticism and international modernism – he showed his first symphony to Brahms, and his sixth and last was composed at the same time as Shostakovich’s first.Nielsen’s letters, few of which have been previously translated, enshrine his charming yet fiery personality as vividly as his music. They take us from intense adolescent infatuation, through encounters with new music and art on extended European journeys, and the ups-and-downs of professional life as a violinist and conductor at Copenhagen’s Royal Theatre. They tell the story of his repeated attempts at international breakthrough, of his struggles to articulate his musical philosophy, of his carefully honed contributions to the Danish national song tradition, of the marital crisis that accompanied his greatest symphonic masterpieces, and of his continued creative explorations as he strove to remain true to his ideals in a changing world.

Indvandring og integration har længe været et omdiskuteret emne i den danske offentlighed og forskning. Oftest har fokus været på mødet mellem indvandrerne og det danske samfund. I Transnational identitet under forandring rettes blikket derimod mod de transnationale processer, som kendetegner indvandrerne og deres efterkommeres situation. Ved at fokusere på de transnationale mekanismer opnår vi en større forståelse for indvandrernes situation i Danmark – økonomisk, socialt, kulturelt, religiøst og politisk. Som begreb refererer transnationalisme i almindelighed til de mangesidige sociale, kulturelle, økonomiske, organisatoriske, religiøse og politiske relationer, indvandrerne skaber og vedligeholder, og som strækker sig over landegrænser og forbinder oprindelsesland med modtagerland. Forfatteren søger med begrebet mobilisering at favne de kollektive strategier, indvandrerne benytter i kampen om ressourcer, rettigheder og idealer. Mobilisering dækker i denne forbindelse over et bredt spektrum af organisationer, foreninger og bevægelser, der kan have meget forskellige forudsætninger og formål, men som alle er med til at definere indvandrernes kollektive identitet. Bogen argumenter for, at forandringer i indvandrernes kollektive identitet er afhængig af de mobiliseringsformer, de anvender, og at mobiliseringsprocessen skal forstås som et samspil mellem transnationale og nationale kræfter. Flemming Mikkelsen, postdoc, dr.scient.pol et cand.mag., er uddannet historiker, politolog og sociolog fra Københavns Universitet og University of Michigan, Ann Arbor.

Historien om danskt 1100-talet har traditionellt visat ett alltmer centraliserat rike, med statsmakten stadigt placerad i centrum. Ett annat 1100-tal ger en annan bild. Istället för staten fokuserar författarna kulturella mönster som delvis är oberoende av staten, delvis knutna till europeiska nätverk och tankevärldar. Bidragen problematiserar idén om enheten »Danmark« och öppnar för två viktiga frågor: vilken annan enhet är möjlig att välja, och vad kan en orientering mot Europa, en europeisering, innebära för vår bild av 1100-talet? Forskningen om 1100-talet i Danmark växer stadigt, och försiggår till stor del i Sverige. Bokens fjorton författare är därför danskar såväl som svenskar, arkeologer såväl som historiker.

Hvordan forvalter københavnske unge social og etnisk heterogenitet? Hvordan skaber de som deltagere i praksisfællesskaber orden og mening i den sproglige forskellighed og gør den til en betydningsressource i sociale og stilistiske praksisser? Disse og andre spørgsmål søger Stilistisk Praksis at give svar på i kraft af resultaterne fra en etnografisk og sproglig undersøgelse foretaget blandt unge på Nørrebro. Bogen undersøger, hvordan identitetsprocessen ser ud for eleverne på en multietnisk skole i en tid præget af traditionsopbrud, omskiftelige fremtidsperspektiver og øget fysisk og social mobilitet. Der fokuseres på det, der kendetegner den komplekse og sammensatte sproglige virkelighed, eleverne befinder sig i. Forfatteren behandler således en lang række sammenhængende sociolingvistiske temaer, fx sociolingvistik i senmoderniteten, praksisfællesskaber, identiteter og spørgsmålet om stil og stilistiske praksisser. Pia Quist, ph.d., adjunkt ved Nordisk Forskningsinstitut, Afd. for Dialektforskning, Københavns Universitet.

Vietnamkrigens afslutning og kommunisternes magtovertagelse i Vietnam medførte, at en del af den vietnamesiske befolkning valgte at flygte på grund af politisk og religiøs undertrykkelse. Flere af de vietnamesiske flygtninge endte i Danmark. I Religion, kultur og integration. Vietnameserne i Danmark undersøger Jørn Borup denne befolkningsgruppe og dens position i Danmark med særligt fokus på relationen mellem religion, kultur, etnicitet og socialisering. Bogen giver et nyt perspektiv på diskussionen om indvandrere, integration og kultursammenstød, som mestendels er centreret omkring forholdet mellem kristne og muslimer. De vietnamesiske indvandrere har både buddhistiske og kristen-katolske tilhørsforhold og har derfor, foruden deres etnicitet, en anden kulturel baggrund. Netop religionen og dens betydning for vietnameserne som etnisk minoritet bliver grundigt analyseret i bogen. Borup konkluderer blandt andet, at danskere med vietnamesisk baggrund i højere grad føler en kulturel overensstemmelse med Danmark og danskerne end en reel samhørende identitet og etnicitet.Forfatteren baserer sin undersøgelse på samtaler og interviews med personer af vietnamesisk oprindelse, samt omdelte spørgeskemaer til forskellige vietnamesiske grupper i Danmark. Derudover inddrager han parallelle undersøgelser af andre grupperinger foretaget i Danmark og i udlandet. Bogen indeholder desuden et fyldigt teori- og begrebsafklaringsafsnit og et grundigt metodeafsnit, hvilket gør bogen velegnet til studerende inden for religions- og samfundsvidenskab.Jørn Borup, lektor, Afd. for Religionsvidenskab Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. Centerleder ved Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet.

Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.

All performances—whether music, theater, visual arts, or even street protests or games—have this in common: they happen somewhere, within a space. This anthology explores the complicated relationship between performance and the space in which it is hosted. Examining both well-known spaces—such as concert halls or stages—as well as unconventional ones, such as the street, the contributors investigate different conceptions of space, how space is experienced, how different spaces are unique from one another, and, ultimately, the ways space enables the performing arts to deeply engage audiences.Erik Kristiansen is Head of Interpretation at Museum Lolland-Falster. Olav Harsløf is former professor in the Department of Performance Design at Roskilde University in Denmark.