Bøger udgivet af OVBIDAT

Livets verber er i meget konkret forstand en tilføjelse til det danske sprog. Den er en ordbog med nye verber eller måske nærmere en ny form for verber, som skal vise os mennesker muligheden af at opfatte dyr, planter osv. på andre måder, end vi er vant til, nemlig som entiteter med værdi i sig selv og som livsformer, som vi stadig har uendeligt meget at lære af.Denne 2. udgave er hardback og med en ny tekst tilføjet, "Livets lovtekst".Uddrag fra forfatterens forord:”At være i verden som andet end menneske. Det er, hvad denne ordbog giver sprog til. At andre arter og entiteter findes udenfor menneskets relation til dem, uden at de skal defineres af menneskets funktionalistiske opfattelse af deres værdi. Alle arter og alle naturentiteter findes allerede udenfor vores tilknytning til dem. De findes og interagerer på tværs, udenom os. Men for at vi skal kunne forstå og anerkende deres subjektivitet, deres egenvilje og deres ret til egenrådighed, har vi brug for at gentænke det sprog, vi bruger om deres adfærd.Det er det, dette lille værk har at tilbyde: En ufuldstændig liste over nye verber, der alle giver naturens entiteter deres ord tilbage. Nogle af ordene, såsom fiske og skove, kender vi allerede, de behøver bare at blive redefineret. Andre af ordene er vi uvante med, men jeg siger dig: Prøv at tage dem i din mund, det vil falde dig overraskende naturligt. Og før du ved af det, har du ikke bare udvidet dit vokabular, du har også fået adgang til at træde ind i uendelig mange andre måder at være i verden på.Orddefinitionerne i dette værk er ikke fyldestgørende. De skal ses som en pejling om, hvor vi skal kigge hen. Herfra må vi sammen finde ud af, hvad det vil sige at være i verden som hval, som vind eller som valmue. Det lærer vi ved at tage os tid sammen med dem, der lever på andre måder end os; at lytte, at forholde os nysgerrigt og ikke mindst, at se i øjnene, at vi ved ufattelig lidt og har ufattelig meget vidunderlig læring foran os.”Shëkufe Tadayoni Heiberg (født 1987) er forfatter, forlægger og oversætter. Hendes seneste udgivelser er Nødder (roman, 2022) samt Første gang jeg tager tørklædet på (korthistorie, 2023).Udgivet af OVBIDAT d. 25. maj 2024. Denne udgave er udgivet 20. juli 2024.

Lysets jord er en bog om at bevæge sig: gennem året, der går, og tiden, der nærmest står stille. I kædesting danner bogens sætninger en vaklende, alvorlig og sommetider lykkelig passage gennem dage så langstrakte som motorveje, pizza i parken, arbejdsløshed, angst og håb.Forlag: OVBIDAT (oprindeligt udgivet af Harpyie 15. september 2021).

Ønsketænkning er et smukt og vildt essay, der tematiserer forfatterens kamp for at få en stemme at tale med om den sociale struktur, som familien på alle mulige måder kan være.Med debuten Farskibets narrativ som udgangspunkt, og med samme temperament som manifestet Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, har Glenn Bech med Ønsketænkning skrevet en refleksion over muligheden for forsoning af en splittet familie.Essayet er som en drøm, nogle gange et mareridt, der stiller spørgsmålet: Kan kærligheden stå tilbage, når alt er sagt?Udgivet på OVBIDAT d. 29. september 2023.

Kartoffeløje er talende, fortællende, tænkende, erindrende digte om en farmor med tiltagende Alzheimers, om hendes gang i haven og arbejdet med dens planter, om årstidernes skiften, om erindring og familiehistorie. I midten af det hele er kartoflen en slags roterende prisme, som hele tiden lader bogens elementer gå i forbindelse med hinanden på nye måder:Det viser sig, at det jeg, der erindrer og fantaserer om sin farmor, også selv er syg – og i familiens selvfortælling findes der en forbindelse mellem hendes sygdom og de mange kartofler, som moren spiste, da hun var gravid. Og derfra en ekskurs gennem historien om, hvordan kartoflen kom til Europa, hvordan den brødfødte og dræbte – og en association til gammel overtro om kartoflen...Kartoffeløje er både en enkel og kompleks bog, dens digte er direkte og samtidig subtile. De handler blandt andet om, hvad det vil sige at arve og give videre, både gennem slægtsbånd og mere overordnet på tværs af tid og sted. Tilsammen danner de en fortælling om at huske og mindes, og om hvordan minder og historier knytter kroppe og landskaber. En fortælling om, hvad der skal og kan huskes, men også, hvad der gerne må blive glemt.Andrea Fjordside Pontoppidan (født 1990) er litterat, redaktør, kurator og anmelder. Kartoffeløje er hendes debut som forfatter.Udgivet på OVBIDAT d. 24. februar 2023.

Flair er digte om at være hjælper og om hjælperarbejde, om omsorg som lønarbejde. Den handler konkret om relationen mellem hjælperen Sandra og de syge og/eller handicappede personer, som hun arbejder med, og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.Med andre ord at hun som hjælper, hvis hun skal forstå det enkelte menneske og oprette den nødvendige tillidsfulde kommunikation, ikke kan blive i en generel forståelse af ”den handicappede”, ”den syge”. Tværtimod må hun tålmodigt lære at kende de komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov, som kendetegner de mennesker, hun arbejder med. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.Men arbejdet besværes, som også sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, lærere og andres arbejde gør det, af arbejdsvilkår, som aldrig er optimale. Via dette aspekt handler digtene i Flair om en situation og en krise i velfærdsstaten, som berører os alle. Nemlig at der opstår en stadig højere mur mellem på den ene side alle de børn, unge, voksne og ældre, som på forskellige måder har brug for omsorg, og på den anden side de grupper af fag- og ufaglærte, der gør alt, hvad de kan, og mere til for at yde den omsorg, men altid under vilkår, som reelt gør den umulig.Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen.Udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.

Digte om usikkerhed, forelskelse og patriarkatet.Casper Gisselmann Christiansen (f. 1993) debuterede med Morgensolen.Udgivet d. 26. august 2022 på forlaget OVBIDAT.

Catania Centrale fortæller om de to tvillingesøstre, Nicole og Mille, samt Nicoles lille barn Bodil. Nicole er alenemor og har Bodil, men de to bor sammen med Mille og er i en tæt relation til hende. Som der står i bogen: ”De har Bodil, eller Nicole har Bodil, og Mille har Nicole.”I Catania Centrale er den lille familie på ferie i Italien, og som det sommetider sker på ferier, bliver søstrenes relation pludselig sat på spidsen.Nicole farer vild med Bodil i lufthavnen, hun kan ikke få fat på Mille, fordi hendes telefon ikke virker, og i et forsøg på at finde det tog, hun skal mødes med Mille ved, kommer hun til at tage en bus til Catania Centrale, hovedbanegården i byen Catania. På den måde bliver søstrene midlertidigt adskilt, og i adskillelsen og den ventetid, som den fører med sig, krystalliserer tanker og følelser sig.Måske vil en forandring snart finde sted.Catania Centrale portrætterer således på én og samme tid familien som en omsorgsfuldt rum og som en ustabil base, der altid kan forandres med ét. Dette er udført med Lea Marie Løppenthins karakteristiske sans for det smukke og onde i detaljen, hendes knastørre humor samt en rørende og livsbekræftende omsorg for hendes karakterer.Lea Marie Løppenthin (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen i 2013. Hun har tidligere udgivet seks bøger, senest Livet går over sine bredder (roman, 2022) og Løven og Klagen (digte, 2024). Udgivet d. 15. november 2024 på forlaget OVBIDAT.

Manna er en serie af ni digtsuiter, som er skrevet over en periode på ti år fra 2013 til 2023. Til sammen udgør de en fortælling om at flytte fra København til et husmandssted i Vestjylland, blive mor, flytte tilbage til byen, have små børn under corona, blive skilt og finde hjem i sit feminine pronomen.Digtene handler om at finde vej ind i voksenlivet – at ”blive voksen uden at blive til sten” som det står et sted. Om at gå fra et forhold selvom alle råder én til at gøre det modsatte. I teksterne fletter skriften og livet sig sammen på måder som kræver nærvær og forandring af jeg’et og dets omgivelser. Gennem hele bogen løber en søgen efter alternative livsformer: en overensstemmelse mellem ord og handling, drømme og virkelighed, og en søgen efter veje ud af en normalitetsforståelse, som undergraver livsgrundlaget på planeten Jorden.Her er skriften både et personligt og et fælles anliggende, som befinder sig i det åbne spørgsmål om, hvad det giver mening at sige og hvorfor. Fælles for digtene er, at de er skrevet med et, måske utopisk, håb som en håndsrækning eller en henvendelse, fra det personlige ind i det fælles eller fra det individuelle ind i det samfundsmæssige. Det håb driver og bærer skriften og relationerne gennem bogen.Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) er cand. mag i Litteraturvidenskab, uddannet fra den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i 2014 og har tidligere udgivet to værker, nemlig Fælleden (digte, 2015) og Vi er her (digte, 2018).Udgivet af forlaget OVBIDAT 25. oktober 2024.

Walkthrough black sites er en voldsom digtsamling, som tager udgangspunkt i indespærring og tortur i hemmelige CIA-fængsler i 2010’erne. Bogen indledes med en advarsel mod ikke-fiktive scener, hvor tortur og vold forekommer.Præmissen for Walkthrough black sites er, at netop disse rædsler er en del af vores historie, af Vestens historie. Fra et dansk, distanceret perspektiv er volden svær at forholde sig til, både fordi den er svær at fatte, og fordi det næsten virker upassende at tale om den. Er det ikke et overstået kapitel nu? Er vi ikke færdige med det? Kan vi nu vende tilbage til at påstå, at det er de andre, der udfører den slags barbariske handlinger?Walkthrough black sites er et klart og tydeligt nej til de spørgsmål.I stedet for at negligere den tortur og vold, der foregik med den danske regerings stiltiende accept, begynder bogen med at italesætte den.Derfra forsøger Rasmus Halling Nielsens digte at sætte sig ind i volden, både at sætte sig i voldsudøveren og offerets sted. Digtene prøver at kommunikere med dem eller faktisk at få dem til at kommunikere, at få dem til at forstå og tilgive hinanden.På den måde udforsker Rasmus Halling Nielsen grænserne for det utilgivelige og menneskets evne til at tilgive. På paradoksal vis finder digtene håb, hvor det synes fraværende, og tilgivelse, hvor smerten virker altopslugende. Bogen er en uundgåelig refleksion over de grusomheder, der er blevet begået i skyggerne, og en udforskning af menneskets evne til at finde lyset i selv de mørkeste rum. Og se hinanden.Rasmus Halling Nielsen (f. 1983) er uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og har udgivet et utal af værker, senest Skarpt sværd (2020) og Dawn betyder daggry (2022).Udgivet 18. oktober 2024 på OVBIDAT.

Under lillebrorens indlæggelse forsøger Clara at håndtere sin egen angst gennem den omsorg, hun kan drage for sin bror. Det er en omsorg, der er bundet til psykiatrisk afdeling, til forholdet mellem patient og pårørende.otte fjorten tyve handler om at søge hinanden i sproget og om at bruge sproget til at forestille sig andre og friere handlingsrum for omsorg. Den handler også om en søsters forsøg på at forstå sin brors indlæggelse og tale om den med sin egen stemme.Frida Elisabeth Vitved Jeppesen er født i 1998. otte fjorten tyve er hendes debut.Dette er anden udgave af otte fjorten tyve. Første udgave blev udgivet af OVBIDAT d. 1. marts 2024.

Fremkaldelser er en digtsamling om længsel og tilhørsforhold, om et jeg, som forsøger at nærme sig sin familiehistorie og forsvundne far. Et forsøg på at besvare spørgsmålene: Hvad er kommet før mig? Og hvordan lever det i mig?Digtene tager afsæt i familiealbummet, men har også fremkaldelsen af billeder som en bærende metafor for den sammenhæng, der kan skabes mellem de minder, som er tilgængelige, og dem, man må drømme sig frem til.Bogen er en skildring af et jeg, der gennem samtaler med sin mor, mormor og vennen o, gamle familiealbum, popkultur og poesi prøver at skabe en forbindelse til et diasporisk fællesskab, til en følelse af tilhørighed.Celine Szabó (født 1998) er digter, dramatiker og del af skrivekollektivet Nellakredsen. Fremkaldelser er hendes debut.Udgivet på OVBIDAT d. 17. maj 2024.

I det hvileløse er Sidsel Ana Welden Gajardos debutroman om livets bølgegang og de mange smukke øjeblikke, der kan opstå midt i alt kaosset.I romanen følger vi en kvindelig hovedperson, der kæmper for at holde sig oven vande i et samfund, der kræver og forventer en masse ting. For eksempel at du er i stand til at stå op og klare dig selv hver dag, at du tager en uddannelse og at du bidrager til samfundet.Når man har en depression, kan hverdagsopgaver være svære at overkomme, og selv de mindste ting kan kræve en helt masse. I I det hvileløse dykker Sidsel Ana Welden Gajardo ned i depressionens natur, og alt hvad det indebærer: kærlige venskaber, psykoser, opvæksten, forældrenes traumer og flygtige kærlighedsforhold.Bogen er en hyldest til alt det, livet også kan være, og alt det, der gør os til dem vi er.Udgivet af OVBIDAT 15. november 2023. (Oprindeligt udgivet af Harpyie 15. april 2021.)

I Her er der ingen, der græder om fredagen kommer vi helt ind i arbejdets verden, både når det er kilde til stress, når nye muligheder åbenbarer sig og forsvinder igen, når dagen er mættet af usikkerhed, og når der er grundlag for intriger og eksklusion.Her bliver der stjålet kuglepenne, sovet på lageret, spejdet længselsfuldt efter nye skrivebordspladser og drømt om forfremmelser. Øjnene løber i vand, hjerterne banker og hænderne rækker ud efter hinanden. Men ingen græder om fredagen.Udgivet af OVBIDAT 15. november 2023. (Oprindeligt udgivet af Harpyie 25. august 2022.)

Det fælles bedste er en stærk roman om tre forbundne kvindeskæbner i Tyskland i årene før, under og efter 2. verdenskrig.Lora og Manni er to meget forskellige søstre, der vokser op sammen i relativ idyl på en gård i Slesvig-Holsten. Da Lora bliver voksen falder hun for en dansk læge og flytter til Rødding. Mens hun fokuserer på at stifte familie, driver hendes søster hvileløst og alene rundt i Hamborg.Det er i Hamborg, at den ensomme Manni møder Judith, der er blevet forladt af sin gudfar og ligesom Manni mangler noget at tage sig til. Sammen drager de afsted mod Berlin.Forlag: OVBIDAT (oprindeligt udgivet af Harpyie 8. februar 2022).

Molly er kunstner og konservator. Hendes store passion er at udstoppe fugle. De lykkelige film er scener mellem elskende, skæve samtaler mellem venner og en magisk og makaber undersøgelse af de materialer, kroppen er sat sammen af.Mette Zingenberg (f. 1981) er forfatter og underviser. Hun debuterede i 2016 med novellesamlingen Min lille horror.Forlag: OVBIDAT (oprindeligt udgivet af Harpyie 26. januar 2023).

Altid søndag er en skildring af et jeg og dets relationelle position i verden. En digtsamling om et jeg i starten af sine tyvere; om venskaber, sex, studiet, arbejde, psykiatri, traumer... Kort sagt, en hverdag og et liv.Gennem dette liv skitseres en generation præget af klimasorg, konkurrencementalitet og angst.Digtene bevæger sig mellem den private, konkrete erfaring og en generel stemning, der ikke kun karakteriserer jeget selv, men også menneskene og omverdenen. Bogen taler ind i samfundet og tiden og bliver på den måde et tidsbillede fra et på samme tid typisk og levende perspektiv.Altid søndag er også en udforskning af spændet mellem 2020’ernes ungdomssprog og sonetkransens traditionelle form (med forskellige til- og fravalg af dens principper). Mittag eksperimenterer med, hvad der kan siges, når talesprog og moderne poesi udsættes for den begrænsning, som sonetkransens formkrav opstiller.Hvilke udsagn kan egentlig fremsættes på 11 stavelser, 154, 2310?Maja Mittag (f. 1997) er uddannet fra Talentskolens forfatterlinje i 2016. Hun debuterede samme år med digtsamlingen Jeg øver mig i at være glad på forlaget Kronstork og har senest udgivet Udvidet kartoffelteori (del af skriftkollektivet DISKO!F) i 2021.Udgivet af OVBIDAT 9. november 2023.

Lykkelig med M er en queer kærlighedsroman og en sørgelig komedie. Den fortæller om et unavngivet jeg og hendes lykkelige/ulykkelige forelskelse i M.Anne Mari Borchert, f. 1991, er forfatter og gymnasielærer. Hun er uddannet fra forfatterskolen Litterär Gestaltning i Göteborg og debuterer med Lykkelig med M.Udgivet af OVBIDAT 1. december 2023.

Svenske Mathilda Malling (1864-1942) skrev i sit tidlige forfatterskab under pseudonymet Stella Kleve, et navn som i 1880’ernes Sverige stod for usædelighed.Stella Kleves værker har en nervøs, impressionistisk stil, der kan læses som et kvindeligt bidrag til samtidens dekadente litteratur, som ellers var domineret af mandlige skikkelser som Herman Bang og Thomas Mann.Novellen Pyrrehussejre fra 1886 – om en ung kvinde, der på sit dødsleje mindes de erotiske længsler og fantasier, hun har undertrykt – er det kendteste og mest omdiskuterede værk, Mathilda Malling skrev som Stella Kleve. Novellen udkom i det kulturradikale tidsskrift Framåt og medførte en skandale, der fik betydning for den nordiske sædelighedsdebat og affødte interne opgør i kvindebevægelsen.I 1890 giftede Mathilda Malling sig med en dansk købmand og flyttede til København, hvorfra hun bl.a. skrev næsten 30 historiske romaner og herregårdsfortællinger. I 1920 udgav Malling det biografiske privattryk Uppfostran och inflytande 1864-1885, hvori hun beskriver Stella Kleves forfatterskab som et produkt af ungdommelig uforstand.

Flair er digte om at være hjælper og om hjælperarbejde, om omsorg som lønarbejde. Den handler konkret om relationen mellem hjælperen Sandra og de syge og/eller handicappede personer, som hun arbejder med, og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.Med andre ord at hun som hjælper, hvis hun skal forstå det enkelte menneske og oprette den nødvendige tillidsfulde kommunikation, ikke kan blive i en generel forståelse af ”den handicappede”, ”den syge”. Tværtimod må hun tålmodigt lære at kende de komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov, som kendetegner de mennesker, hun arbejder med. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.Men arbejdet besværes, som også sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, lærere og andres arbejde gør det, af arbejdsvilkår, som aldrig er optimale. Via dette aspekt handler digtene i Flair om en situation og en krise i velfærdsstaten, som berører os alle. Nemlig at der opstår en stadig højere mur mellem på den ene side alle de børn, unge, voksne og ældre, som på forskellige måder har brug for omsorg, og på den anden side de grupper af fag- og ufaglærte, der gør alt, hvad de kan, og mere til for at yde den omsorg, men altid under vilkår, som reelt gør den umulig.Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen.Udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.

Kudan; eller Kalven er et langdigt om en vanskabt kalv, som besidder en skæbnesvanger evne til at forudsige ulykker og sige sandheden.Kalven er navngivet efter Kudan, en japansk sagnfigur, som er en kalv med menneskeansigt, der varsler en svær tids kommen.Den første håndsyede udgave af Kudan; eller Kalven udkom i 2022 som en del af OVBIDAT’s abonnementserie.Gry Stokkendahl Dalgas (f. 1990) debuterede i 2019 med den prisbelønnede Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej. Siden er også kommet At performe transkønnet vrede i 2022.Udgivet på OVBIDAT d. 25. juli 2024.

Sange fra andre rum er et ligefremt associerende digt, som bevæger sig gennem sorgens forskellige sæsoner. Den handler om, hvordan tidsrum smelter sammen, når store forandringer finder sted: idoler der dør, breakups, udfasningen af skildpadden i Botanisk Have, dødsfald i familien og graviditet. Lucia Odoom (født 1987) er også kendt som musikanmelder og podcastvært på Politiken.Udgivet af forlaget OVBIDAT 27. januar 2022.

Digte, optegenelser og breve om at transitionere og vente. En nyklassiker inden for dansk translitteratur.Gry Stokkendahl Dalgas (f. 1990) blev tildelt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for bogen i 2020.Udgivet 22. november 2019 på forlaget OVBIDAT.

Hovedværk fra en af det tyvende århundredes største feministiske digtere. Med efterord af oversætterne.Adrienne Rich levede i USA fra 1929-2012 og nåede at udgive over 30 bøger. Drømmen om et fælles sprog udkom oprindeligt på engelsk i 1978.Oversat af Ditte Holm Bro og Liv Sejrbo Lidegaard og udgivet på forlaget OVBIDAT d. 2. maj 2019.

Sitrende og lette digte om huse, kærlighed, depression, peberfrugter, arbejde og egern... Denne 2. udgave indeholder desuden et bonus-essay af forfatteren.Lea Marie Løppenthin (f. 1987) var nomineret til Schadeprisen for bogen i 2016.Udgivet d. 29. februar 2016 på forlaget OVBIDAT.

Cecilie Linds (f. 1991) monstrøse og hårde, men også gribende digtsamling.Tematikker som psykisk sygdom og spiseforstyrrelse virker rammende og alligevel upræcise, fordi bogen insisterer på at tale med en menneskelig stemme fra en situation, som ofte opfattes som umyndiggørende...Udgivet d. 31. marts 2016 på forlaget OVBIDAT.