Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad kendetegnede dansk litteratur i 2010’erne? Var det et engagement i klimakrisen og en optagethed af mulige fremtidsscenarier? Var det en interesse for kroppens genstridighed? Var det en reetablering af litteraturen som et politisk rum? Eller var det et forsøg på at fremskrive en særlig uironisk attitude?I dette nummer af Passage åbner vi diskussionen om, hvad vi vil huske det forrige årtis litterære landskab for. Nummeret kommer omkring en bred vifte af litterære tendenser og forfatterskaber og viser mangfoldigheden i dansk samtidslitteratur. Herunder udforsker bidragene de skillelinjer, der udmærker 10’erne i forhold til 00’erne, ligesom det følger forskellige udviklingslinjer inden for perioden. Nummeret er uundværligt for alle, der allerede nu vil forsøge at danne sig et overblik over det litterære årti, vi lige har forladt.
Lydbøger står lige nu for den største vækst i salget af litteratur, både i Danmark og internationalt. Danskerne lytter til lydbøger som aldrig før, og forlag begynder i stigende grad at udvikle tekster direkte til lydbogsformatet. Samtidig har der været påfaldende stille omkring lydbogen i litteraturkritikkens verden, som stadig, først og fremmest, orienterer sig mod trykte bøger. I nyeste nummer af Passage forsøger vi at råde bod på dette, idet vi undersøger, hvad lydbogen gør ved vores måde at læse og bruge litteratur på – og hvad den gør ved litteraturen selv. Hvad sker der for eksempel med litteraturhistoriens store klassikere, når vi lytter i stedet for at læse? Åbner lytningen for nye – eller gamle – lydlige aspekter af teksterne? Eller reducerer vi snarere litteraturen til ren og skær baggrundsstøj, når vi løfter blikket fra den trykte bogside og lytter, mens vi kører bil eller vasker op? Hvordan påvirker det samtidslitteraturen, når den skrives direkte til lydformatet – og hvordan påvirker mediet forfatterens arbejdsproces og kulturelle status?
Arbejde og arbejdsliv er ikke hvad det har været. Det samme gælder litteraturen om arbejdet og arbejderne. Derfor eftersætter den nyere forskning i litterære og andre kulturelle repræsentationer af disse fænomener – et felt i vækst efter en langvarig bølgedal siden 1970’ernes universitetsmarxisme – også nye måder at gå til forestillingerne om arbejder- og arbejdslitteratur på.Dette nummer af Passage præsenterer både friske perspektiver på den klassiske arbejderlitteratur og undersøgelser af aktuelle litterære artikulationer af arbejdets nye former. Det understreger ikke bare spændvidden af litteraturens livtag med arbejde og arbejdsliv, men også af de spørgsmål, problemstillinger og emner, som det giver anledning til at behandle: fra moderskab og reproduktivt arbejde til prekaritet og prekær stil i nordisk samtidslitteratur; fra EU-bureaukrati og franske bønder til gotiske sprækker i sovjetromanens formodede betonideologi.
Fiktionaliseret historie er på mode. I fantasy som serierne Game of Thrones og Outlander, der trækker på historisk funderede motiver og forestillingsverdener. Med fænomener som steampunk, der monterer artefakter fra Victoriatiden ind i andre historiske sammenhænge. I computerspil som Call of Duty: WWII, der repræsenterer Anden Verdenskrig. Sidste år blev betegnelsen “exofiktion” udråbt som en afløser for litteraturens autofiktive tendens. Nu skulle litteraturen ikke længere beskæftige sig med forfatterjeget, men med kendte og historiske personer.I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionaliseret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.
Lyssværd, intergalaktiske rumrejser og fremmede eksistensformer er nok noget af det første, mange tænker på, når de hører ordet science fiction. Genren rummer imidlertid meget mere end det, og med dette nummer af Passage sætter vi fokus på science fiction, som i disse år manifesterer sig som en af kulturens helt afgørende udtryksformer til forhandling af påtrængende globale problemstillinger. Science fiction er en genre, der sætter et spejl op over for vores aktuelle levemåde og ansporer til, at vi overvejer, hvilke konsekvenser vores valg risikerer at få. Og netop det synes mere påtrængende nu end nogensinde, hvor forhold vedrørende klimakrise, krig, social uretfærdighed og dehumanisering præger vores fælles virkelighed og kan skabe en fornemmelse af at stå på kanten af afgrunden. Det er således ikke mindst på baggrund af de seneste år(tier)s krisebevidsthed, at man har man set en hidtil uset opblomstring af science fiction. Denne nye interesse for genren har ført til, at vi har kaldt nummeret Science fiction nu, og under denne titel byder vi på syv artikler, der stiller skarpt på en lang række samtidige aktualiseringer af science fiction-genren. Desuden præsenterer vi to skønlitterære bidrag, der på forskellige måder relaterer sig til nummerets tema.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.