Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Rosinante & Co

Bøger udgivet af Rosinante & Co

Rosinante & Co er et dansk aktieselskab i Gyldendal-koncernen. Det består af seks forlag, der alle har stærke profiler inden for det danske litterære miljø. Rosinante & Co udgiver ikke mindre end 240 nyheder om året. Forlagshuset består af forlaget Rosinante, der primært udgiver skønlitteratur fra ind- og udland. Derudover består forlagshuset af forlagene Cicero, Høst & Søn, Forum, Pretty Ink og Samleren. Alle seks forlag er kendte og veletablerede. Høst & Søn og Forum er således to af Danmarks førende børnebogsforlag. Høst & Søn har blandt andet udgivet Lene Kaaberbøls populære bøger om Skammerens børn, der er blevet læst af over 1 million børn og unge. Derudover udgiver Høst & Søn også prisvindende ungdomsforfattere som for eksempel Jesper Wung-Sung og Anita Krumbach. Forlaget Pretty Ink blev stiftet af Journalisten Mette Holbæk i 2004. Det er primært kendt for sine udgivelser af bl.a. selvhjælps- og livsstilsbøger, selvbiografier, kogebøger og samtalebøger. Forlaget Samleren udgiver, ligesom Rosinante, primært skønlitteratur af høj kvalitet. Det samme gør forlaget Cicero, der har udgivet oversat skønlitteratur i mere end 25 år. Cicero har blandt andet udgivet bøger af populære forfattere såsom Ken Follett, Khaled Hosseini og Kate Morton. Rosinante & Co er således et forlagshus, der rummer litteratur til hver en smag. Forlaget består af 37 ansatte, der alle kæmper for at udgive spændende kvalitetslitteratur til den enkelte læser, hvilket man må sige er lykkedes dem.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tomas Tranströmer
    190,95 kr.

    Tranströmer holder en varig position i den svenske lyrik og har med sin overraskende metaforik og sansemættede strofer hentet inspiration hos blandt andet Liszt og Wagner.Nobelprisen i litteratur 2011 blev tildelt svenske Tomas Tranströmer (f. 1931), digter, oversætter og psykolog. Han har gennem årene udgivet en række digtsamlinger, alle med en stilbevidst forankring i det musikalske, det sanselige og det naturbårne. Døden og erindring er konstante tematikker og forener det nøgterne med det nære og det indsigtsfulde med spinkle idyller.Samlede Tranströmer rummer hele æuvret - bortset fra Air mail - og heri forenes nøgterne, nære, spinkle og indsigtsfulde digte fra et langt og rigt forfatterskab. Hans internationale gennemslagskraft er stor og bøgerne er oversat til 50 sprog. Klassikerudgaven er redigeret af lyrikeren Peter Nielsen, der gennem alle årene har oversat Tranströmer til dansk.Svenska Akademien:» ... Fordi han i fortættede, gennemlyste billeder giver os ny adgang til det virkelige.« Tomas Tranströmer tildeles Nobelprisen i litteratur 2011.Pressen skriver:»Med Samlede Tranströmer i Peter Nielsens fine oversættelse og med forord af Morten Søndergaard bliver forfatterens 80 år smukt markeret på dansk. Tomas Tranströmers stemme bringer en ordløs verden inden for rækkevidde på alle sprog. Så meget poetisk magi samlet på 300 sider.«****** – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende»Her er en mand, der aldrig gav sig. Som satte sin vilje til poesi og musik over rigdom og berømmelse og endte med at blive den berømteste af dem alle. På ord, der kan være i et eneste, enestående bind. Der er grund til at kippe med haydnflaget.«****** – Thomas Bredsdorff, Politiken

  • af Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen & Mette Holm
    119,95 - 248,95 kr.

    Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag. Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace. Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

  • af Pauline Réage
    158,95 kr.

    O's historie, der udkom i 1954 i Frankrig har været en omstridt bog og  udsat for adskillige retskendelser og trusler, romanen blev fx forbudt i Danmark, da den udkom i 1965. I 1969 udkom O vender tilbage (da. 1970) Efterfølgende har romanerne opnået status som nogle af de mest læste franske romaner i den vestlige verden. Handlingen centrerer sig om O, en smuk ung kvinde, der arbejder som professionel fotograf. O vil gøre alt for at tilfredsstille  sin elsker, Rene, og for at hun kan bevise sin kærlighed, fører han hende til et slot i Roissy, hvor et mystisk broderskab af rige mænd har en bizar blanding af bordel og fængsel. Her bliver O uddannet i kunsten at adlyde og underkaste sig og bliver bundet, pisket og nedgjort. Bogens sadomasokistiske scener er chokerende, frastødende, pirrende og tillokkende på samme tid, og bogen vil ikke lade nogen uberørt.Pressen skriver:»Det handler om overskridelse, undergang og frydefuld opløsning, om livskraft og dødsdrifter, der snor sig om hinanden som de elskendes arme og ben.«****** - Christian Graugaard, Politiken»Den erotiske klassiker ’O’s historie' om en ung kvindes oplæring i underkastelse er ikke blevet mindre relevant i dag, snart 60 år efter første udgaven, hvor den kommer nyoversat og i selskab med sin efterfølger ’O vender tilbage’.«- Anders Haahr Rasmussen, Information »Den vidt berømte roman om O er stadig et helt fantastisk erotisk værk, hypnotisk fokuseret på lidenskaben.«- Weekendavisen»… chokerende, pirrende og lokkende.«- Birgitte Ellemann Höegh, IN

  • af Lize Spit
    119,95 - 196,95 kr.

    Den prisbelønnede belgiske debutant Lize Spit bragede igennem i sit hjemland med denne roman om en ung kvindes kamp med og mod sin fortid. En barsk fortælling om familie, venskab og svigt. Eva vokser op i en dysfunktionel familie på landet. Både faren og moren kæmper med et alkoholmisbrug, og kærlighed er der ikke meget af. Hun finder styrke i sine to jævnaldrende venner, drengene Pim og Laurens. Som de eneste i landsbyen er de tre født i 1988, og de danner fra de er helt små et særligt trekløver. Men de bliver ældre, og da de nærmer sig puberteten, udvikler drengestregerne sig til farlig leg. Det kulminerer en sommer, hvor de to drenge finder på et ondsindet spil, som får fatale konsekvenser. Først mange år senere vender Eva tilbage til sin barndomsby. Fortiden har aldrig sluppet sit tag i hende, men nu er det Evas tur til at sætte dagsordenen. Pressen skriver: »Sikken en roman! Jeg er helt mørbanket. Det semlter af Lize Spit er barsk som ind i helvede … Lize Spit skriver sindssygt godt. Samtidig med at ikke en detalje, ikke en nuance bliver forbigået, holder hun hele tiden igen på oplysningerne, mens fortællingen i langsom stigende spænding og ad to fortællespor nærmer sig den tragiske og uundgåelige kulmination …« ****** – Jyllands-Posten Uforlignelig debutroman: Når man har læst Det smelter, er man på ny mindet om, at barndommen ikke er en sød tid før virkelighedens rå realisme Det smelter er på en gang en stilfærdig skildring af ensomhed og en intens page-turner. Lize Spit skriver grusomt og indlevet om ungdommen i landsbysamfundet Bovenmeer. ***** – Politiken »Belgiske Lize Spits spændingsmættede og uendelig grumme roman Det smelter, ligner begyndelsen til et stort forfatterskab.« – Information

  • - Frihedens åndedrag
    af Peter Nadas
    119,95 - 228,95 kr.

    Frihedens åndedrag er tredje og sidste bind i Nádas' monumentale romanværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas brugte 18 år på at skrive Parallelle historier, som af de ungarske anmeldere blev hyldet som »Krig og fred for det 21. århundrede«. Et fascinerende og provokerende romanværk i tre bind, som befæster hans position som en af vor tids allerstørste fortællere og har fået kritikere verden over til at sidestille ham med forfattere som Marcel Proust, Robert Musil, Thomas Mann og Lev Tolstoj. Pressen skriver: »En af de senere års største og bedste europæiske romaner.« – Information »Virvar af smukt skrevne, grufulde scener.« – Weekendavisen »…et europæisk puslespil af monumentalt format.« – ***** Berlingske »En helt enestående læseoplevelse.« – ****** Politiken »…et åndeligt løft…både krævende og givende.« – ***** Kristeligt dagblad »Péter Nádas skriver blændende. Der er tale om et litterært storværk.« – ***** Fyens Stiftstidende »Som de to forudgående bind er den skræmmende og fascinerende, frastødende og tiltrækkende, uforståelig og krystalklar.« – Jyllands-Posten

  • af Rikke Mørk
    165,95 kr.

    Patchwork-klassiker i ny udgave.Rikke Mørks gode bog, Patchwork - snedige symaskineteknikker, ser nu lyset igen og fuld af nye dejlige og inspirerende fotografier Når man vælger at sy patchwork på maskine, er det, fordi det skal gå hurtigt og nemt. Og så kan det lige så godt gå rigtig hurtigt og være rigtig nemt. Rikke Mørk demonstrerer en patchworkteknik, der åbner for et utal af flotte mønsterkombinationer. To, tre eller mange strimler sys sammen i baner, der skæres ud i kvadrater, rektangler eller trekanter. Og så går det løs. Når man først ved, hvordan man skal vende op og ned på det hele, er det nemt at sy de skønneste ting. Pressen skriver:»Rikke Mørks klassiker … byder på en fin indføring i kunsten at sy patchwork og indeholder mange tegninger som eksempel på, hvordan man skærer sine tæpper og puder til.«– Nordjyske Stiftstidende»Hvis man kan sy på maskine og gerne vil sy patchwork, er den teknik Rikke Mørk præsenterer i denne klassiker en nem genvej.«– Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • af Daniel Defoe
    190,95 kr.

    Robinson Crusoe er den berømte fortælling om en sømand fra York, der overlever 28 år på en ubeboet ø ved Amerikas kyst, hvor han bliver skyllet i land efter et skibbrud. I Robinsons skæbne og livsforståelse brydes religiøse, filosofiske, økonomiske og politiske motiver. Historien om manden, der genskaber civilisationen forfra og med egne hænder på en øde ø, er blevet en af de store europæiske myter. Den mest udbredte bog efter Biblen, siges det. Under alle omstændigheder en helstøbt klassiker.Udgaven i Rosinantes klassikerserie er den første komplette version på dansk, oprindelig udgivet af Dansklærerforeningen og Nyt Dansk Litteraturselskab og oversat af Mogens Boisen med førsteudgaven som forlæg.Pressen skriver:»Det er med næsten hallucinatorisk præcision, Daniel Defoe lever sig ind i sit skibbrudne fantasifoster Robinson Crusoe, hans opfindsomhed og hans paranoia.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen

  • af Gabriel García Márquez
    73,95 - 213,95 kr.

    Nobelprisvinderen Gabriel García Márquez hylder fortællingen om den store og altfortærende kærlighed, men fremviser stadig den trussel, som tiden og hverdagen udgør mod den. Kærlighed i koleraens tid (1985) er historien om en kærlighed, der kunne vente 53 år, 7 måneder og 11 dage. Så langt tilbage ligger koleraens tid, hvor Florentino begyndte at elske Fermina, der dog giftede sig med en anden. Men han dør ... endelig. Da doktor Juvenal Urbino pinsedag falder død ned af en stige, under et forsøg på at fange sin undslupne papegøje, står en anden mand parat til at dele bord og seng med enken, Fermina Daza. Florentino Ariza har elsket hende lidenskabeligt – om end langt fra trofast – gennem hele livet. I deres ungdom forsmåede hun ham til fordel for doktoren. Det var på den tid, da koleraen hærgede. Og symptomerne på kærlighed og kolera er i alt væsentligt de samme. Bogen udkommer som en del af Rosinantes klassikerserie. »En fabelagtig fejring af de mange former for kærlighed, der eksisterer mellem mænd og kvinder.« – The Times »Genistreg af en bog« – Information

  • - Glæden ved bæredygtig selvforsyning
    af Signe Wenneberg
    173,95 kr.

    At holde høns i villahaven eller i en fælles baggård er ganske ukompliceret. To minutters arbejde om dagen, mere skal der ikke til! Og høns er en kilde til rigtig mange glæder: friske æg hver eneste dag; den fineste gødning; masser af hygge og underholdning - og sidst, men ikke mindst, æder hønsene alle madrester fra køkkenet.Dét er bæredygtighed! Signe Wennebergs udgangspunkt er, at det ikke kræver ret meget at være sin egen hønseproducent. HOLD HØNS I HAVEN kommer omkring de forhold, man skal tage i betragtning, når man vælger at anlægge en hønsegård: hønsehuset, hønseflokkens adfærd, fodring, ubudne gæster, årets gang i hønsegården og meget mere.

  • - Undervisning med Jes Bertelsen
    af Jes Bertelsen
    288,95 kr.

    DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.  Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed.  DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Teksten er en sammenfatning af 700 siders udskrift af Jes Bertelsens undervisning fra 2010 til 2011.Redigeret og med forord og efterskrift af Peter Høeg. Pressen skriver:»Det er fascinerende at blive inviteret med hos en vitterligt dybt reflekteret og reflekterende lærer som Bertelsen«– Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad (3/9/2013)

  • - Nøglen til Palme-mordet
    af Jan Stocklassa
    148,95 - 236,95 kr.

    Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen

  • af Leïla Slimani
    73,95 - 196,95 kr.

    Myriam og Paul bor i et eksklusivt kvarter i Paris med deres to små børn. Da Myriam skal tilbage til arbejdet efter barsel, får de brug for en barnepige, og de beslutter sig for den perfekte, høflige og tillidsvækkende Louise. Børnene elsker hende, hun er varm og omsorgsfuld, laver udsøgte måltider til hele familien, efterlader lejligheden skinnende ren, og holder sig i øvrigt diskret i baggrunden. Snart kan Myriam og Paul slet ikke undvære deres hengivne barnepige. Men ganske langsomt ændres magtforholdet i familien, og deres idylliske hverdag inficeres af jalousi, vrede og mistro. For hvor godt kender de overhovedet det menneske, de har lukket helt ind i familien og betroet det mest dyrbare de ejer? Pressen skriver: »Umulig at lægge fra sig og endnu sværere at glemme igen.« ****** – Politiken »Nervepirrende … fuld af finesser.« ***** – Børsen »En ualmindeligt godt begavet psykologisk thriller.« ***** – Elle »Romanen fastholder læseren i et jerngreb, indtil sidste side er vendt.« – UDBRUD! »Medrivende, prisvindende thriller og et skarpt portræt af moderne kvindeliv på første og tredje klasse.« – Weekendavisen Dyster og foruroligende **** – Jyllands-Posten »Leïla Slimani har givet os en fremragende roman … som gør ondt og bliver siddende.« – Litteratursiden.dk »En hjertegribende beretning.« **** – Litteraturlinjer.dk »Byder på mere end et godt gys og stigende spændningskurver. Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres glæder, frygt og ambitioner males med sarte penselstrøg, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til læserens egne følelser ... En spændende læseoplevelse.« – Bogblogger.dk

  • af Anne B. Ragde
    119,95 - 188,95 kr.

    Anne B. Ragdes elskede personer lever videre... Læs hvordan det gik Torunn, Erland, Margido og alle de andre fra Berlinerpoplerne-serien, der i sin tid solgte over 350.000 bøger herhjemme. Det har mange spekuleret over og ønsket sig en fortsættelse af Ragdes bestsellerserie. Og nu kommer den. Der er gået tre et halvt år, siden Torunn rejste fra Neshovgården og søgte tilflugt hos Christer og hundene på Østlandet. Erlend og Krumme er blevet travle småbørnsforældre med nye og fantastiske udsigter til det gode liv i København, selv om ... tilværelsen kan man ikke tage for givet. Margido har fundet tilbage til sin Gud, men samtidig må han tage konsekvenserne af, at der er nye tider - også indenfor for bedemandsbranchen.Torunn er fyldt fyrre og indser endelig, at fremtiden med den notorisk utro Christer ikke er værd at satse på.. Men måske kan der være et nyt liv på Neshov? Og måske findes der alligevel tilgivelse for, at hun svigtede den gang for tre år siden. Pressen skriver: »god, fint fortalt og medrivende […] som at komme hjem « **** – Julia, Femina »begyndelsen til noget nyt og spændende. […] Anne B. Ragde er først og fremmest en vidunderlig skribent. Hun er den fødte fortæller […] Anne B. Ragde fortæller med vanligt overskud, humor og følsomhed […] Hendes nye bog er en varm, velfortalt beretning.« **** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad »I lighed med de tre foregående bøger formår Ragde at bygge en slægtsroman op, så man bare må vide mere om det meget alsidige persongalleri. Ragde beskriver hverdagslivet og de familiære konflikter/hemmeligheder fængslende. Personbeskrivelserne gør karaktererne lyslevende.« – Inger Nygaard Kaad, Lektør

  • - Støtte til adfærds- og livstilsændringer
    af Bobby Zachariae
    248,95 kr.

    En fantastisk hjælp, når man gerne vil gennemføre og fastholde de ændringer i ens adfærd og livsstil, man har besluttet sig for.Fundamentet i Bobby Zachariaes bog Nye vaner er baseret på den eksisterende forskning i de psykologiske og sociale faktorer, der har betydning for et godt forløb. Rammen er, at en varig ændring skal foregå i faser, og programmet er derfor bygget op over syv visualiseringsøvelser med korte forklarende tekster og tjek-dig selv-skemaer: overvejelser om mulig ændring, konkrete tanker om fordele og ulemper ved ændring, forberedelse med fokus på ydre og indre ressourcer, den faktiske handling, vedligeholdelse af den gennemførte ændring, forebyggelse og håndtering af tilbagefald - og endelig en kort stressreduktion. De to medfølgende cd'er  - med musik af Christian Alvad - guider brugeren gennem øvelserne frem til nye gode vaner.Den medfølgende CD indeholder lydfiler i mp3-format, og kan derfor ikke afspilles på enkelte, ældre CD-afspillere.

  • af John Le Carré
    119,95 - 228,95 kr.

    John le Carré - den 87-årige mesterskribent, spiongenrens grand old man - leverer med Fri agent endnu en spændende og højaktuel roman om den engelske spiontjeneste. Scenen er sat i London 2018. Vores ene hovedperson er Nat, en midaldrende agent på retræte. Den anden er 26-årige Ed, ranglet, med briller og alene, der kæmper desperat for at modstå den politiske turbulens, som hvirvler omkring ham (han hader Brexit og præsident Trump). Ed opsøger Nat i den fornemme badmintonklub, hvor han holder til, og de to begynder at spille sammen ugentlig, og der udvikler sig en form for venskab. Men er der mere i det end som så? Endnu engang skruer den gamle mester en top spændende spionroman sammen - en roman med et uforudsigeligt plot og en uventet slutning skrevet med humor, vid og intelligens. Det er et indigneret og højaktuelt indlæg i den situation, Europa står i netop nu. Pressen skriver: »John le Carré (...) er spionromanens mester« ***** - Jyllands-Posten

  • - Gamle metoder til en bæredygtig livsstil - også i byen
    af Niklas Kämpargård
    248,95 kr.

    Hvordan kan jeg spare mere på mit energiforbrug og passe bedre på jordens ressourcer? Hvordan kan jeg leve mere uafhængigt af den kommercielle fødekæde og profit til gigantvirksomheder? Hvilke former for gammel selvforsyningsvisdom er gået i glemmebogen? Almindelige spørgsmål som disse fik journalist Niklas Kämpargård til at foretage små ændringer i sit eget liv for at komme tættere på naturen. I denne bog har han samlet 100 eksempler - store og små - til at inspirere dem, der har den samme længsel. Det er brugbare og praktiske råd om at begynde at holde bier, udnytte solenergi, lave sit eget naturlige førstehjælpsudstyr og meget mere. Denne vidunderlige, gennemillustrerede bog har tips til enhver - storbymennesker og landboer og alle dem midt imellem.

  • af Jan Kjærstad
    119,95 - 236,95 kr.

    Norske Jan Kjærstad har skrevet en bog om Utøya, der ikke handler om Utøya, men om de følelser, en national tragedie kan vække og de problematikker, der rejser sig i efterspillet. Storefjeld er en insisterende bog om en grufuld hændelse, fortalt i tre dele, fra tre forskellige synsvinkler. En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere af hans familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. De har alle fået halsen skåret over, og tragedien får naturligt nok terroralarmen til at lyde. Storefjeld var en omstridt person, alligevel er der ingen, der tænker, at gerningsmanden skal findes i egne rækker, blandt ’os’. I romanens første del følger vi journalisten Ine Wang. Hun har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om mordene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og historien kommer til at få afgørende betydning for hendes liv. Bogens anden del fortælles af Peter Malm. Han er byretsdommer og en indelukket mand, der bare passer sit arbejde. Da han ganske overraskende bliver udnævnt til dommer i sagen, vækkes en ny interesse for livet omkring ham. I bogens tredje del følger vi Nicolai Berge, der er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der også er blevet myrdet. Pressen skriver: »En vigtig roman ... intelligent og vellykket.« – Weekendavisen »En analytisk begavet forfatters idéroman i gammeldags forstand.« **** – Politiken »Et storslået stykke skønlitteratur.« – Information »En udsædvanlig pondus. Kjærstad når nye højder.« – Jyllands-Posten »En alvorlig, tankevækkende roman.« – Ekstra Bladet »En roman, der kryber ind under huden og bliver der længe efter endt læsning.« – Familie Journalen »En roman om de følelser, en national tragedie vækker.« – Fjends Folkeblad ”I Berge rusker Jan Kjærstad op i nogle af de største myter, traumer og arketyper i nyere norsk historie. Resultatet er en af hans stærkeste romaner til dato.” ****** – VG ”En af Jan Kjærstads mest underholdende, indsigtsfulde, velstrukturerede romaner … fortjener mange læsere.” ****** – Stavanger Aftenblad ”En pragtfuld og solid roman. Om os.” ****** – BOK365

  • af Nikolaj Zeuthen
    73,95 - 190,95 kr.

    Stefan Bak Dalgaard vil på den ene side gerne blive til noget og have succes. På den anden side hader sig selv for netop dette begær. Han har satset på at blive forfatter, men må indse, at alt ikke går efter planen. Hans forlægger og bedste ven har travlt med nye, unge digternavne, og legaterne er ved at slippe op. Samtidig er han familiefar med ondt i hovedet, han er seksuelt udhungret og i evig kamp med sit eget dårlige humør. Og så er han til stadighed plaget af sin svigermor, hendes smartphone og hendes Politiken. En aften møder Stefan en gammel studiekammerat på et værtshus, og her opstår spørgsmålet: Er Stefan kunstner, eller skal han tage imod et tvivlsomt tilbud om at deltage i konsulentprojektet Stresskompagniet, hvor der kun måske kan være penge i fremtiden?

  • - I nattens mørke dyb
    af Peter Nadas
    119,95 - 228,95 kr.

    I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

  • - Afstressende kunstterapi for travle mennesker
    af Emma Farrarons
    108,95 kr.

    At tegne øger vores evne til at holde fokus. Samtidig er det en af de bedste måder at standse stress og dæmpe angst og nervøsitet. Denne lille malebog i håndtaskeformat er fuld af fine, personlige håndtegninger, som læseren selv kan farvelægge. Hyggelige, kreative stunder med den mest direkte vej til mindfulness og ro i sindet.

  • af Jens Blendstrup & Ole Lejbach
    248,95 kr.

    Egetræer kan blive meget gamle. De har historien indlejret i deres årringe. Hvad har de ikke set? – Ole Lejbach og Jens Blendstrup har brugt fem år på at finde og kortlægge de vigtigste af både de kendte og de ukendte danske ege. Det er der kommet en smuk bog ud af.Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet historier ned, der i mistænkelig grad minder om os mennesker, med alt hvad vi rummer af kærlighed og lyst og nød og latter, kontaktannoncer og breve til kommunen. Lejbach har med fintfølende sans for detaljen portrætteret egene i 53 store blyantstegninger.Ege-ekspeditioner er oprindelig udgivet i et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet og Kunstcentret Silkeborg Bad i 2015. Den genudgives nu hos Rosinante.Pressen skriver:»Nu udgives den igen. Og det tror pokker, for den kan ændre ens liv.«– Majse Njor, Berlingske»Ege-ekspeditioner er et snurrigt pragtværk … som Johannes Møllehave på speed … det er genialsk!«***** – Jes Stein Pedersen, Politiken»En lækker udgivelse, der på én gang er kunstbog, uberegnelig prosa og alternativ naturvejledning.«***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten»Man er på en gang langt ude i skoven og dybt inde i hjertet.«****** – Malene Birkelund, Fyens Stiftstidende

  • af Ida Holmegaard
    73,95 - 158,95 kr.

    Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse. Ida Holmegaard er en ung stærk stemme. Holmegaard etablerede allerede et navn med debuten EMMA EMMA og fik siden et anmeldergennembrud med romanen Graceland, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.

  • af Carl Frode Tiller
    119,95 - 198,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Livet må leves forfra og forstås bagfra. Begyndelser er fortællingen om en mands liv fortalt i omvendt kronologi – fra selvmord til fødsel. Hvorfor gik det egentlig som det gik? Terje – far, ægtemand, søn og miljøforkæmper – ligger på hospitalet efter et forsøg på at tage sit eget liv, og herfra følger vi ham baglæns i tid, gennem voksenliv, ungdom og barndom. Gradvist får vi indblik i en kompliceret familiehistorie, Terjes glødende kærlighed til naturen, og alle de valg han tog og ikke tog. Pressen skriver: »En af årets helt store læseoplevelser.« – Weekendavisen »En blændende psykologisk og sorthumoristisk roman.« – Børsen »Tiller er god til at finde sprækkerne i den megen snak om klimaet og arternes uddøen. [Han] skriver godt, morsom på en dejlig stilfærdig måde.« – Politiken »Sortglødende romankunst.« – NRK »Denne roman har alt: en fascinerende komposition, sort humor, rørende scener, psykologisk dybde ogpoetiske detaljer…« – Aftenposten

  • af Jonas T. Bengtsson
    119,95 - 190,95 kr.

    En barsk og fordomsfri fortælling om Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer, som på samme tid giver en forståelse af, at der hos alle findes en grundlæggende menneskelighed. Sus er 19 år, men ligner stadig et barn, og er vokset op under ubarmhjertige og brutale vilkår. Hendes bror ligger på intensiv afdeling med en granatsplint i hjernen. Hendes far sidder inde for manddrab på moren – han havde bundet hende til sengen og glemt hende. Sus forsøger at skubbe sin fortvivlelse væk og bruger i stedet al sin tid på at forberede sig på at slå faren ihjel, så snart han løslades. Men det kræver meget forberedelse. Sus er nemlig overbevist om, at faren er et monster, ikke et menneske. Pressen skriver: »Dette er [...] ikke bare en god, men også en vigtig roman.« – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten »Det er [...] musikalske øvelser i den hårdkogte, men også humoristiske og først og fremmest sprogligt præcise, suverænt musikalske stil, som er Jonas Bengtssons. Han er en mester i sit univers og sit udtryk [...]« – Bjørn Bredal, Politiken »Jonas T. Bengtsson kan om nogen tegne portrætter og miljøer fra Bagside-Danmark, så man lider med de benhårde skæbner […] Det er dybt rørende og meget menneskeligt. […] ’Sus’ er lige så læseværdig, som alt andet fra Bengtssons pen. Det gør pissehamrende ondt, og det er dybt troværdigt. Det er sådant set danmarkshistorie.« – Litteratursiden »Fordomsfrit og med respekt for samfundets mest udsatte mennesker beskriver Bengtsson et af Københavns mest hårde miljøer.« – Alt for damerne »"SUS" er et solidt kick og et blik lige lukt ind i et ungt liv, der kunne være og helt sikkert er nogens forfærdelige virkelighed. Jonas T. Bengtssons nye roman skal man, som de forrige tre fra hans pen, ikke snyde sig selv for.« – Nordjyske Stiftstidende

  • af Mary Shelley
    190,95 kr.

    Mary Shelleys klassiske gyser- og science fictionroman fra 1818 i en helt ny oversættelse af Jakob Levinsen.Victor Frankenstein er en ung og ærgerrig videnskabsmand, der drømmer om at skabe sit eget levende væsen - af rester af lig! Han har opdaget, hvordan det kan lade sig gøre og forestiller sig at skabe noget smukt, men sådan går det som bekendt ikke. Han skaber et monster, som han ikke kan holde af, og så går det løs. Monsteret flygter, lever som udstødt og indleder en uhyggelig vendetta for at påkalde sig Frankensteins opmærksomhed.Pressen skriver:**** - Politiken»Mary Shelleys roman kan helt uden problemer bidrage til underholdningen i 2014. Det er en glimrende bog.«- Folkebladet

  • af Lotte Kirkeby Hansen
    73,95 - 190,95 kr.

    Tre søskende mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede. Pressen skriver: »Helt ekstremt bevægende…« ****** - Femina »Vellykket ... giver sin livsmodne læser noget at tænke over og spejle sig i.« - Weekendavisen (11.01.19) »I Lotte Kirkebys roman er alt, formuleret med dens egne ord, »forbi næsten før det er begyndt«. Men i ridsen mellem optakt og ophør udsættes læseren for en langsom, sensitiv og livsklog, psykologisk dybdeborende undersøgelse af livet, som vi oplever det, her, ved siden af døden.« - Information (11.01.19) »Dramaet ligger mellem linjerne i Lotte Kirkebys stilsikre prosa… En smukt skrevet og godt tænkt roman om sorgen over det forgangne, om at leve sammen og leve videre.« ***** - Politiken »Lotte Kirkeby skriver sig som det naturligste af alt ind i den nye sorgtendens med sin første roman " De nærmeste".« - Kristeligt Dagblad ››Lotte Kirkebys første roman er en følsom og stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed... Lotte Kirkeby skriver koncentreret og smukt og med tydelig inspiration fra antydningens mestre Ernest Hemingway og Per Petterson. Der står mere mellem linjerne end på dem, og læseren skal selv forbinde de flagrende, løse ender. Alligevel bliver man ramt af Kirkebys prosa.‹‹ ***** - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet (03.02.19)

  • af Henrik Oldenburg
    68,95 kr.

    Sherry * Tapas * Skinke handler om drømme på spansk og nydelse på dansk. Bogen fortæller først om Spaniens oversete hedvin sherryen, der smager så ustyrlig godt, men har det så svært for tiden. Tapas kan, hvad sherry ikke kan: erobre en hel verden. Den spanske tradition med små hapsere, der glider ned som tidsfordriv eller appetizere, er blevet en global lidenskab med endeløse muligheder. Bogen serverer et spændende udvalg af tapas på dansk og sætter sherry til. Den sidste tredjedel handler om verdens fineste skinker, der også er spanske. Det begynder med den glimrende jamón serrano og ender med den formidable bellota 100 procent ibérico, som er den, englene spiser om søndagen. Lutter nydelse – og lutter spansk. Gennemillustreret

  • af Virginia Woolf
    190,95 kr.

    Woolfs berømte roman, der følger en kvindes gøremål og tanker gennem én enkelt dag, er et panorama af håb, erindringer og nederlag – og et af litteraturens fineste storbyportrætter.En sommermorgen i begyndelsen af 1920’erne går Clarissa Dalloway ud i et myldrende London for at købe ind til det selskab, hun vil holde samme aften. Mens vi følger hendes forberedelser, sender den strålende junidag hendes tanker på flugt. Den dag, der slutter med Clarissas aftenselskab, følger vi i en ubrudt strøm af skiftende synsvinkler de tanker, som Clarissa  - og hendes omgangskreds – gør sig om livet, som det har formet sig for dem.»Denne fantastiske nervedirrende bog om en enkelt dag i en engelsk overklassekvindes liv er et bombardement af rystelser og stemninger, af fortid og nutid. Det er en fuldstændig besættende og uforglemmelig roman.«- Poul Borum.Denne udgave, der er en del af Rosinantes klassikerserie, har forord af den danske forfatter Josefine Klougart.

  • - Kærlighedens forrykte former
    af Stefan Zweig
    73,95 - 228,95 kr.

    Østrigske Stefan Zweig var en stor novelleforfatter, og i Amok har Judyta Preis og Jørgen Hermans samlet et udvalg af hans noveller med erotiske temaer. Novellerne var store salgssucceser i 1920’erne, men blev brændt på nazisternes bål i 1930’erne. Novellerne foregår i det elegante Wien, det bjergomkrandsede Innsbruck, det tropiske Indonesien og ombord på passagerskibet Oceania. Men frem for alt foregår de i det menneskelige sind. En 12-årig dreng bliver vidne til sin jødiske mors affære med en ung østrigsk baron, som han også selv beundrer. En tysk læge forelsker sig i en allerede gift engelsk kvinde, der har bedt ham foretage en abort. En ensom 18-årig pige tilbringer nogle nætter med en kendt forfatter, men svigtes af ham, da hun bliver gravid. En Shakespeare-studerende indleder et forhold til sin professors hustru, men er i virkeligheden mere fascineret af professoren selv. Så enkelt, men samtidig så tvetydigt. Pressen skriver: »Amourøst. To glitrende, litterære vidnesbyrd om kærlighedens mirakel og katastrofe.« – Weekendavisen »Fire lange, erotiserende Zweig-noveller, og de er næsten lige så underskønne som det erotiske mysterium selv.« – ***** Kristeligt Dagblad »Voldsomt underholdende.« – Information »Novellerne er i særklasse. De er fortalt med en elegance og en følsomhed kombineret med sprudlende fantasi og iagttagelsesevne.« – Århus Stiftstidende »Den er fuld af lirede, smukke og poetiske tekster om umulige forelskelser, erotiske besættelser, jalousi og seksuelle oplevelser i det smukkest mulige sprog.« – Femina »Ingen skrev bedre end Stefan Zweig. Og slet ikke om erotisk længsel.« – Berlingske

  • - og alle de andre danske livretter
    af Trine Gregorius
    157,95 kr.

    Her er en bog med alle opskrifterne fra det danske køkken i sin mest rene og traditionelle udgave. Lige til at gå til! Med Stegt flæsk med persillesovs kan enhver gå bedstemor i bedene - med sikker succes.Vi spiser gerne mad fra alle verdensdele, og interessen for at lave eksotisk mad boomer. De fleste børn er fortrolige med pizza og pasta, chili con carne og curryretter fra Indien. Men hvad med det gamle danske køkken? Skal de ikke kende dem? De elskede retter, som dufter skønt af barndom og familiehøjtider, solfyldte somre og snedækkede vintre. Trine Gregorius har i sin charmerende og gennemillustrerede bog samlet en række af de mest traditionsrige og elskede retter - lige fra frikadeller og flæskesteg (med sprød svær) til citronfromage og stikkelsbærgrød. Der er forretter, hovedretter og desserter - og dertil opskrifter på tilbehøret, der sætter prikken over i'et.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.