Bøger udgivet af Roskilde Universitetsforlag

Verden bliver stadig mere kompleks, fragmenteret og mangfoldig, og muligheden for at styre samfundet fra et enkelt ophøjet centrum synes i stigende grad at fortabe sig. Effektiv styring kræver derfor ofte, at relevante og berørte parter fra den private, halvoffentlige og offentlige sektor knyttes sammen i forhandlingsbaserede styringsnetværk.Styringsnetværk er dog ikke noget nyt fænomen. Faktisk har vi en lang historisk tradition for netværksstyring i de nordiske lande. Det nye er dog, dels at styringsnetværkene har mistet deres korporatistiske karakter af trepartsorganer, og dels at de centrale beslutningstagere i kommunerne, staten og EU i stigende grad opfatter styringsnetværk som effektive og legitime styringsmekanismer.Med Netværksstyring fra government til governance giver Eva Sørensen og Jacob Torfing et overblik over den aktuelle forskning i styringsnetværk. Forfatterne diskuterer indledningsvis, hvad styringsnetværk er, og hvordan netværksstyring adskiller sig fra andre styreformer inden for stat, marked og civilsamfund. Hovedkapitlerne giver en systematisk præsentation og analyse af fire forskellige teoretiske tilgange til studiet af styringsnetværk:InterdependensteoriGovernabilityteoriIntegrationsteoriGovernmentalityteoriDer fokuseres på ligheder og forskelle i teoriernes opfattelse af, hvad styringsnetværk er, hvorfor de opstår, hvordan de fungerer, hvordan de kan styres, og hvilke demokratiske potentialer og problemer de rummer.På det rundlag diskuterer forfatterne, hvordan styringsnetværkenes demokratiske implikationer kan belyses med udgangspunkt i liberale og postliberale demokratiteorier. Afslutningsvis diskuteres desuden forskellige metodiske tilgange til analysen af styringsnetværk og en række empiriske analyser præsenteres.Bogen henvender sig til forskere, studerende og praktikere, der søger en for systematisk og forskningsbaseret introduktion til demokratisk netværksstyring.

I de seneste år har de kvalitative metoder vundet indpas i samfundsvidenskaberne. Der synes at være en tendens til at vende tilbage til sproget, fortællingerne og kommunikationen i forskningen, til at sætte det konkrete og historiske over det universelle

Denne bog undersøger, hvad det er, der sker i overgangen fra den almindelige grundskole til ordblindeefterskolerne.Hvad er det, der har en betydning for de unge ordblindes personlige, sociale og faglige udvikling? Hvordan opleves springet fra grundskole til efterskole? Og hvordan opleves overgangen sidenhen fra efterskole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked? Samtidig stilles det åbne spørgsmål, som ikke direkte besvares, men som udgør et centralt underliggende tema: Hvad er det for sociale, personlige og faglige strukturer i en undervisnings- og læringskontekst, som bevirker, om en læring rent faktisk finder sted eller ej? Hvornår er man inkluderet i et læringsfællesskab som ordblinde, og hvornår er man ekskluderet? Bogen tager udgangspunkt i en lang række interviews med nuværende såvel som tidligere elever på forskellige ordblindeefterskoler og lader i høj de unge selv komme til orde. Det giver en unik indsigt ide unges tanker og overvejelser, når de som unge og ordblinde forsøger at klare sig i skolesystemet.Bogen er rettet imod forældre, lærere og andre professionelle, der arbejder med unge ordblinde, eller som interesserer sig for området.

Op mod halvdelen af alle de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, gennem­fører den ikke. De afbryder uddannelsen, falder fra eller skifter mellem forskellige uddannelser. Mange af dem er blevet en erfaring rigere og starter på en ny uddan­nelse, som de gennemfører. Men en alt for stor del af de unge forlader uddannel­sessystemet uden nogen uddannelse ud over folkeskolen. Den problemstilling sætter denne bog fokus på. Bogens artikler er skrevet af forskere på området fra forskellige forskningsinstitutioner. De formidler her ny viden om årsager til frafaldet i erhvervsuddannelserne og giver vurderinger af en række tiltag, som skolerne har iværksat for at begrænse frafaldet. Der tegnes et nuanceret billede af den gruppe af unge, som varigt forlader uddannelsessystemet uden anden uddannelse end folkeskolen. En række artikler lader eleverne komme til orde som bidrag til nye måder at forstå frafaldsproble­merne på, mens andre artikler belyser dilemmaer for lærerne i forhold til frafald. Frafald i erhvervsuddannelserne giver en kvalificeret og nuanceret forståelse af et omfattende samfunds­mæssigt problem – og dermed også bidrag til at finde nye løsninger.

Kan man definere 'kunst'? Kan man adskille form og indhold i et kunstværk? Er kunst erkendelse? Er vurderinger af kunst altid rent subjektive? Sådanne problemer kaldes æstetiske, idet det netop er æstetikkens opgave at afklare vort kunstgreb o

Barndommens organisering undersøger og diskuterer barndom som et samfundsmæssigt fænomen. Det er bogens udgangspunkt, at de senere års børneforskning har forsømt at medtænke og analysere de rammer, som samfundet skaber for børn. Sådanne rammer er hverken statiske, entydige eller deterministiske. De skabes og organiseres af mennesker med intentioner, som handler både i forhold til konkrete rum og fællesskaber og i relation til abstrakte diskurser og ideologier. Samtidig er disse mennesker underlagt samfundspolitiske og andre strukturelle vilkår. Det er bogens mål at pege på denne mangfoldighed af organiseringsprocesser, der på forskellig vis bidrager til at skabe barndommens rum, de symbolske såvel som de materielle. Bogens artikler er skrevet af seks erfarne barndomsforskere med pædagogisk, sociologisk og antropologisk baggrund. Institutioner og institutionalisering er gennemgående temaer, og artiklerne inddrager mange eksempler fra danske børneinstitutioner – ikke for at analysere det særligt danske ved barndom, men fordi Danmark med dets mange velfærdsinstitutioner for børn er et godt vindue til at få øje på barndommens organisering

Menneskevidenskaberne er en indføring i humanioras videnskabsteori og historie. Det er en af de grundigste og mest populære af sin slags på dansk.Anden del af Menneskevidenskaberne fremstiller syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:RetorikkenSemiotikkenHermeneutikkenHistorismenPositivismenStrukturalismenKonstruktivismenUdgivelsen, som første gang udkom i 1996, er gennemskrevet og -redigeret i sin nye form og rummer bl.a. nye kapitler om historisme og konstruktivisme samt gennemgående udskiftninger og fornyelse af eksempler.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Vores dagligdag er blevet digital. Digitale platforme og interaktioner former medborgerskab, politisk deltagelse, samtaler med venner og familie, kærlighedsliv og kommunikation med offentlige myndigheder. Digitaliseringen tilbyder nye måder at interagere på i privatlivet, i offentligheden og i arbejdslivet.Dagligdagens digitaliseringer udfoldes i bogen inden for tre temaer: brugere, platforme og selvfremstillinger. De fleste digitaliseringer har til hensigt at gøre hverdagslivet nemmere for brugerne, men i virkeligheden fører de ofte til frustration og afmagt. Platforme omformer viden om vores liv til data, og påvirker derved personlige praksisser gennem en række automatiseringsprocesser. Selvfremstillinger er centrale i individers brug af digitale medier, mens de samtidig er omdrejningspunkt for virksomheders strategiske forsøg på at navigere på meningernes markedsplads.DIGITALE LIV belyser, hvordan digitaliseringer påvirker vores liv gennem analyser af shitstorms, dating, gaming, influencers, e-boks, Spotify, Facebook, Instagram, algoritmer, velgørenhed, platformsøkonomi mv.Bogen er egnet til undervisning i medievidenskab, datalogi, informatik, interaktionsdesign, teknologistudier og kommunikation på universiteter og professionshøjskoler, men kan læses af alle, der interesser sig for den digitalisering, der i stigende grad præger vores samfund og daglige liv.

This book contains the final results from the fifth Danish Project Management Research Conference (DAPMARC 5), held in Copenhagen in May 2019. The authors presented their papers at the conference in the so-called 'research track'. About 60 practicing project managers gave feedback to the presentations and participated in lively discussions of the papers. Six papers ended up in this book. Hence, six set of authors took up our challenge of increasing the quality and coping with all the issues that were raised at DAPMARC 5. As editors of the book – and co-organisers of the DAPMARC conference – we are very proud to present this book with six chapters of high quality addressing issues at the junction of project leadership and innovation.

I den offentlige debat om indvandring og integration tales der ofte om ghettodannelse og “parallelsamfund”, og der skelnes tydeligt mellem ‘os’ og ‘dem’. Her fremstilles etniske grupper som segregerede enklaver i samfundet, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Mange af de boligområder, der hentydes til, er nemlig multietniske boligområder, og her bor bl.a. mange etniske danskere.I både den offentlige debat og i forskningen om indvandring og integration i urbane rum i Danmark overser man ofte den interaktion, der foregår mellem mennesker med forskellige etniske baggrunde. Denne bog handler netop om interetniske relationer i sociale boligområder. Hermed udfylder bogen et hul i dansk forskning om indvandring og integration og lægger sig op ad den fremvoksende internationale antropologiske, sociologiske og humangeografiske litteratur om udfoldelsen af interetniske relationer i hverdagsliv.Bogen er baseret på et etnografisk feltarbejde i Grønnevang i form af deltagerobservation og interview med beboere og andre personer i området. Grønnevang er et større multietnisk socialt boligområde i København, som er beboet af omkring 50 procent etniske danskere og 50 procent etniske minoriteter. Gennem autentiske historier beskriver bogen de personer, der lever i boligområdet, og deres indbyrdes relationer. Bogens omdrejningspunkter er naboskabets forskelligartede relationer og hverdagspraksisser samt magtforholdet mellem beboere, som udgør etnisk minoritet og majoritet

I denne bog fortælles om en af de mest særegne perioder i dansk Børnelitteraturs historie. Tiden er 1970’erne, hvor den socialistiske børnebog var den helt dominerede litteratur for børn i det meste af årtiet.I bogens første del belyses denne litteratur i forhold til sin samtid, og den relateres til den udbredte venstredrejning i samfundet som sådan – især inden for kulturliv og undervisning.Anden del fortæller om seks af periodens mest markante forfatterskaber, bl.a. Bent Hallers, Hans Ovesens og Torben Weinreichs.

Artikelsamlingen præsenterer Voksendidaktik-projektets grundlag og analyserer aktuelle danske voksenuddannelser i et lærings- og motivationsteoretisk perspektiv. Gennem en række teoretisk orienterede udspil indkredser artiklerne centrale problemstillinger omkring voksenuddannelserne.Artiklerne ser nærmere på f.eks. læringsteori, erfaringspædagogik, uddannelsesstrategier, voksendidaktik, ansvarlighed og begrebet ""de nye voksne"". Udspil om læring og didaktik præsenterer aktuelle lærings-, motivations-, bevidstheds- og uddannelsesteoretiske perspektiver.

I vort samfund møder vi billeder overalt, ikke kun filmens og tv's levende billeder, men også de faste i aviser, ugeblade og bøger, eller på skilte og plakater, brugsanvisninger og emballage og som billedkunst. Overalt er vi omgivet af billeder, der vil

Tekster om læring er en tekstsamling redigeret af professor Knud Illeris, der har udvalgt og introduceret 31 danske og oversatte tekster, der belyser emnet læring udfra en lang række forskellige opfattelser og indfaldsvinkler. Bogen indeholder klas

Hvad enten man arbejder som sygeplejerske, lærer, pædagog eller fysioterapeut, er der tale om et offentligt servicearbejde, som er udspændt imellem tre dimensioner: Arbejdet er et vidensarbejde, baseret på teoretisk viden og på praksisviden. Det er samtidig også et menneskearbejde, som retter sig mod mennesker, hvilket stiller særlige krav om nærvær og engagement. Endelig er arbejdet også et lønarbejde i en offentlig sektor under stadig omstilling.