Bøger udgivet af Roskilde Universitetsforlag

Menneskevidenskaberne er en indføring i humanioras videnskabsteori og historie. Det er en af de grundigste og mest populære af sin slags på dansk.Anden del af Menneskevidenskaberne fremstiller syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:RetorikkenSemiotikkenHermeneutikkenHistorismenPositivismenStrukturalismenKonstruktivismenUdgivelsen, som første gang udkom i 1996, er gennemskrevet og -redigeret i sin nye form og rummer bl.a. nye kapitler om historisme og konstruktivisme samt gennemgående udskiftninger og fornyelse af eksempler.

Hensigten med denne antologi er at øge forståelsen for samspillet mellem uddannnelse og arbejde, samt vise hvordan uddannelsesplanlægning kan forbedre dette samspil.Bogen bygger på udviklingsprojekter, evalueringer og analysearbejder, som foprfatterne selv har deltaget i. Disse erfaringer formidles her til en bredere kreds og er et bidrag til en mere kritisk debat omkring sammenhængen "økonomisk og menneskelig vækst gennem uddannelse og udvikling i arbejdet."

De menneskelige samfunds udvikling er en fremadskuende introduktion til historisk sociologi. Bogen udpeger og diskuterer nogle af den historiske sociologis og samfundsvidenskabens mest fundamentale begreber, blandt andet evolutionsbegrebet og forholdet mellem struktur og aktør. Bogen former sig som en analyse af fem nøglepersoners vigtigste værker inden for den historiske sociologi: Barrington Moore, Theda Skocpol, Charles Tilly, Anthony Giddens og Michael Mann.

Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses. De er alle vegne og dog »usynlige«. Indledningsvis beskrives, hvordan kemikalieloven REACH virker, og hvordan kemikalier risiko vurderes. Det danner baggrund for beskrivelse af en række stofeksempler. Nogle af de mest problematiske og mest diskuterede kemikalier behandles med forskellige syns vinkler, således at læseren sættes ind i kemiske, toksikologiske og samfundsmæssige forhold. Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt på forhånd. Det har blandt andet været kræftfremkaldende effekter, som ikke var belyst tilstrækkeligt. Og de seneste årtiers opdagelse af hormonforstyrrende effekter har også en fremtrædende rolle i bogen. Bogen kan, udover at være en lærebog, også læses som et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø.

Læring på arbejdspladsen er kommet i fokus både nationalt og internationalt som et stadigt vigtigere svar på videnssamfundets hurtigt eskalerende behov for kompetenceudvikling. Selvfølgelig kan arbejdspladslæring ikke erstatte de formaliserede erhvervs- og efteruddannelser, men arbejdspladsen er godt på vej til at blive en væsentlig arena for læring. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for en læring, der foregår, formelt og uformelt, og hvordan læringen kan styrkes, så den både udvikler arbejdspladsen og medarbejderne.Med fokus på to centrale begreber, læringsmiljø og læringsformer, præsenterer antologien en række erfaringer med forskellige former for praksislæring, iscenesat læring, refleksiv læring og facilitering af læring på arbejdspladsen. Erfaringer, der er baseret på forsknings- og udviklingsarbejder samt forskellige former for konsulentarbejde. Desuden diskuteres det, hvilke forudsætninger der samfundsmæssigt fremmer og hæmmer mulighederne for læring på arbejdspladsen, herunder informationsteknologiens betydning.Antologien henvender sig til såvel praktikere som forskere inden for feltet.Arbejdspladsen som læringsmiljø er den fjerde udgivelse fra Learning Lab Denmarks forskningskonsortium Workplace Learning. Konsortiet gennemfører i perioden 2001-2004 et større forskningsprogram, der udforsker læreprocesser på arbejdspladsen og i samspillet mellem arbejdspladser og det formelle uddannelsessystem. Forskningsprogrammet er finansieret af Undervisningsministeriet og fokuserer primært på de kortuddannedes problemstillinger.

Denne bog undersøger, hvad det er, der sker i overgangen fra den almindelige grundskole til ordblindeefterskolerne.Hvad er det, der har en betydning for de unge ordblindes personlige, sociale og faglige udvikling? Hvordan opleves springet fra grundskole til efterskole? Og hvordan opleves overgangen sidenhen fra efterskole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked?Samtidig stilles det åbne spørgsmål, som ikke direkte besvares, men som udgør et centralt underliggende tema: Hvad er det for sociale, personlige og faglige strukturer i en undervisnings- og læringskontekst, som bevirker, om en læring rent faktisk finder sted eller ej? Hvornår er man inkluderet i et læringsfællesskab som ordblinde, og hvornår er man ekskluderet?Bogen tager udgangspunkt i en lang række interviews med nuværende såvel som tidligere elever på forskellige ordblindeefterskoler og lader i høj de unge selv komme til orde. Det giver en unik indsigt ide unges tanker og overvejelser, når de som unge og ordblinde forsøger at klare sig i skolesystemet.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.