Bøger udgivet af Samleren

Det er 00'erne og Rune og Anne bor i en lejlighed på Frederiksberg med to små børn. De optager lån for at udvide familien, handler i IKEA for at indrette lejligheden og læser i Kernesund i familie for være i overenstemmelse med tidens trend. De opdrager, skændes, indrømmer, undskylder og keder sig nok lidt midt i hverdagens rutiner. Verdensmestre er et dybt humoristisk katalog over alle de dilemmaer, der møder den moderne børnefamilie, og en knugende samfundskritik, der giver stof til eftertanke. For hvad sker der med kærligheden mellem voksne og børn, når opdragelsen bliver et projekt med succeskriterier? Og hvad sker der med den generation, der blev forældre midt i en opgangstid?En gribende roman om en hverdag med børn og en tankevækkende satire over familielivet i det danske samfund efter årtusindskiftet.Pressen skriver: »Zeuthens første roman tegner et vittigt, ironisk og medfølende billede af 00-generationens forsøg på at gribe den frihed, som var dens vilkår … Romanen anbefales varmt.«**** – Dagbladenes Bureau»Zeuthen rammer den mentalitet på kornet. Han har et fint øre for tidens socialpsykologiske klicheer … de enkeltstående situationer fra den unge børnefamilies hverdag, som bogen består af, er beskrevet med meget vid og stor sproglig sikkerhed.«**** – Politiken»Romanen tager veloplagt fat i den veluddannede del af generationen (30-45 år), som skal gøre det hele så godt ... Zeuthen slipper godt fra at låne af Perec«**** – Berlingske Tidende»Zeuthens første roman tegner et vittigt, ironisk og medfølende billede af 00-generationens forsøg på at gribe den frihed, som var dens vilkår.«**** – Dagbladenes Bureau»Forfatteren Nikolaj Zeuthen rammer lige i solar plexus, når han beskriver livet i en almindelig dansk børnefamilie. Det er ikke for svage sjæle.«– Kristeligt Dagblad **** – MetroXpress

Rasmus Halling Nielsens digtsamling Mörkhall er en lysende mørk bog, der tager afsæt i digterens farfars død.Farfaren mister sin stemme, og vanskeligheden ved at tale – og at tale om døden – er et omdrejningspunkt i teksterne, som sammen danner et vidt forgrenet tekstmiljø. Rasmus Halling Nielsens tekster er momentvis rablende og fulde af visionær poetisk kraft.Pressen skriver:»…Hallings nyeste bog, digtsamlingen Mörkhall , er så vidunderligt rørende og sørgelig. […] Mens jeg læser, tænker jeg bare: Hvor er det dog en herlig bog! «***** – Olga Ravn, Politiken»Der er en næsten ubærlig ømhed og en længsel efter at holde fast, som selvfølgelig er umulig. Her er bogen et moderne og stærkt requiem, simpelthen, den er en besyngelse og en forsoning. «–Tue Andersen Nexø, Information»Imens vrides og tværes teksten udover hele digtsamlingen for at blive genskabt i nye sammenhænge som vandfarver, der er løbet, eller et rystet fotografi. Det er stærkt billeddannende. Og får mig helt sikkert til at vende tilbage efter mere. « - Arendse Ørding, Litteratursiden»Maskinen er i gang og farfar er død. Rasmus Halling Nielsens nye digtsamling er helt fantastisk. [... ] Bogen lukker sig ikke hermetisk om sig selv, men stiller spørgsmål ud mod verden, til noget så beskrevet som døden, sat i tale som stemmen der forsvinder.– Victor Boy Lindholm, Atlas Magasin»Her vælter billederne frem som perler på en snor, med et sprogligt overskud, der effektivt rusker læseren godt og grundigt igennem. […] Det er den konstante uvilje imod at sige tingene, som man plejer at sige dem, der viser sig at være bogens stærke side. Med denne tilgang kunne Rasmus Halling Nielsen formentlig skrive om det meste og alligevel gøre det interessant for læseren. «- Thor Penthin Grumløse, Kulturkapellet

FRIVERS FRA HOWITZVEJ er en samling sydende digte fra Nikolaj Zeuthen.Nikolaj Zeuthen udsender med FRIVERS FRA HOWITZVEJ en samling nutidige og personlige digte. Efter debuten med OLIEBÅL i 2009 udgav Zeuthen i 2010 romanen VERDENSMESTRE, der blev rost af anmelderne for sit vittige og ømme, men også dybt anfægtende portræt af familielivet i det første årti af det nye årtusinde. Viddet, det sproglige overskud og det skæve blik på virkeligheden genfinder man i de nye digte, men samlingen rummer også en alvor og en sorgfuldhed i de digte, der kredser om tabet af en nær ven. Pressen skriver:»Nikolaj Zeuthen har skrevet en digtsamling, som man ikke kan lade være med at holde af. … Zeuthen er en mester i at fange en situation eller en replik fra det daglige liv og vende og dreje den, således at den kaster en masse betydninger af sig, og således at den ovenikøbet bliver hylende morsom. … Nikolaj Zeuthen er en af de digtere, der har en eminent sans for replikker og specifikke sociale situationer på en måde, der ville have glædet den klassiske mester over alle i dette, Herman Bang.«– Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad  »Ikke at gøre det helt store væsen ud af digtningen er en del af Nikolaj Zeuthens poetiske strategi, men mellem selvironien, samfunds-og generationssatiren, den opmærksomme iagttagelse af fænomenerne og en understrøm af let desperation, ikke mindst knyttet til mindet om en afdød ven, finder digteren sin position. Her udfolder han sig med stor sikkerhed.«**** – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende Her er der ikke bare skarphed i digtenes vignetter og små scener, der er også en upåfaldende præcision i sproget … Nikolaj Zeuthens digtsamling er virkelig god, men man kan godt blive trist af at læse den.– Tue Andersen Nexø, Information  »Når »Chip og Chap æder af deres ordforråd«, så synger sproget.«**** – Thomas Bredsforff, Politiken

"Tvillingerne" rummer to beslægtede digtsamlinger, "Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet" og "Det gule gæstebud".De to digtsamlinger blev til for nogle år tilbage og udgivet som private tryk, som forfatteren forærede til en række mennesker, der havde en særlig betydning for ham. Nu bliver de to forenet i én bog. Rasmus Halling Nielsen er inspireret af 1960’ernes poesi og billedkunst, og nogle af generationens store kunstnere er med som guest stars. "Tvillingerne" er skrevet med poetisk overskud og en egen syret energi og skønhed og vidner om et ualmindelig generøst lyrisk talent.Pressen skrev:»Et velkomponeret bombardement af surrealistiske syntakser, skæve snapshots af private indre billeder, og man fornemmer klart talentet bag al galskaben i ordstrømmen. Mere af det, tak.« **** - Jacob Ørsted, Ekstra Bladet » … en ordstrøm, hvor de syrede udsagn gentages og vendes i luften, og den faste grund skrider under læseren. Snart svinger en tekst sig »flere millioner galakser væk«, snart slår den ned i den meget nære verden« **** - Jørgen Johansen, Berlingske»Rasmus Halling Nielsen er sublim, fordi han formår at blande patos og humor med en fri tilgang til tekstens/ sprogets grænser og anvendelse. ‘Tvillingerne’ er ingen undtagelse.« - Erik Scherz Andersen, www.recitat.wordpress.com»… en helt vulkansk orderuption.« - Ole Møller, Dagbladenes Bureau »Digteren dvæler sjældent ved noget særlig længe ad gangen, fordi sproget hele tiden vil en ny vej. Det er en lyrisk malstrøm, der på en gang splitter verden ad og suger den ind i digtet. … En fin digtsamling« - www.litteraturnu.dk» … de er fine, digtene i Tvillingerne, på en gang lavmælte i deres tonefald og sprængte i deres blandinger af abstrakt og konkret.« - Tue Andersen Nexø, Information » … seriøst gode digte«. - Klaus Rothstein, Weekendavisen »Halling Nielsens poesi er forrygende herlig, på én gang humoristisk spraglet og dybfølt poetisk – og alt det ind i mellem, bag ved og rundt omkring. Visse steder er tonen legende let, andre absurdistisk og surrealistisk, vekslende imellem det prosaisk-konkrete og det hermetisk-irreale. … Smuk, poetisk, øm, humoristisk, finurlig – befriende og påtrængende på én og samme gang.« - Kulturkapellet

En far og en datter bliver bragt om bord på et sejlskib. Pigen har feber og sår over hele kroppen. Året er 1775, og de skal til København med en række andre patienter, til Kong Frederiks hospital, for at blive helbredt for den epidemi, som har taget så mange liv.Snart glider skibet gennem et tåget landskab, en gådefuld læge tilser de syge, og desperationen tager til blandt passagererne. Hvor mange af dem vil vende tilbage? I farens hjerte flammer et spinkelt, men ukueligt håb.Pressen skriver:»Med stor sproglig finesse skildrer norske Gaute Heivoll forholdet mellem en far og hans pestramte datter under sørejsen til Danmark i 1775 … Det er stort, upatetisk og samtidig dybt bevægende på den ægte måde.«****** – Niels Houkjær, Berlingske»… Heivoll med Kongens hjerte har føjet endnu en engagerende fortælling til sit ti-årige, flittige forfatterskab.«– Birte Weiss, Weekendavisen»Gaute Heivolls skarpsindige og hjerteskærende fortælling om faderkærlighedens udholdenhed. «– Jyllands-Posten»Et stort anslag fra nord.«***** – Arne Mariager, Dagbladenes Bureau

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.  Pressen skriver:»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.«***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten »Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen »Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.«**** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.«**** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.«**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet »Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.«– Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad »Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.«**** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau **** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

Man sluger ET ANDET LIV som en roman. I virkeligheden er det P.O. Enquists livshistorie. Der er ikke et usandt ord i bogen. Men den er skrevet i 3. person – ”han” er identisk med P.O.E. – og med en sans for beskrivelse og spænding, der føles som en dannelsesroman.Det hele begynder i Nordsverige, hvor ”han” vokser op i et strengt kristent samfund, der ser alkoholdjævelen som den største af alle djævle. Men han vokser ud af landsbyen, bliver en lovende højdespringer og forfatter med stor international succes. Og blandt meget andet bliver han næsten en dansk forfatter, bosat i København i mange år, og ophavsmand til en af Det Kongelige Teaters største publikumssucceser, FRA REGNORMENS LIV. Det er i denne periode, en personlig krise vokser frem, og barndommens djævle får tag i ham. Den 6. februar 1990 begynder et nyt liv. ”En rig, generøs bog, et levnedsløb, en lidelsesvej, der kalder på opmærksomhed og medleven.”- Jyllands-Posten”… en digters store fortælling om at rejse tilbage og bjerge sig selv og hele sin historie. En fortælling fuldt på højde med de andre i forfatterskabet, lige så pinefuldt afslørende og diskret tildækkende. Måske lidt mildere end forgængerne, mere rundhåndet.”- Politiken

I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred. Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene.Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik.Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i. Niels er ofte af sted på fugleture. En mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper.Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk, hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage.Pressen skrev:»Charlotte Weitzes nye eventyrlige roman fabulerer smukt og gådefuldt om en kvinde, der mister sin stemme og sit barn og prøver at synge sig frem til et nyt liv … ingen forklaringer er ligetil i denne sprøde og sammensatte roman.«- Marie Louise Kjølbye, Information»Charlotte Weitzes nye roman vokser med stor ynde og stilfærdig eventyrlighed frem – og brænder sig med sin fortættede fugleontologi og symbolske ømheder helt fast.«- Nanna Goul, Weekendavisen»Er Charlotte Weitze ikke en smule undervurderet? Er hun i virkeligheden ikke blandt de dygtigste prosaister i dansk litteratur? Sådan tænker jeg uvilkårligt efter at have læst hendes nye roman, der er skrevet i den mest eventyrlige romanprosa.«- Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad»Fin lille roman med rod i folkeeventyrene kredser med stort overskud om undergang og oprejsning. Charlotte Weitze excellerer i skildringen af det helt nære og gør det i et herligt ukrukket sprog.«**** - Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten»… en original og smuk fabel om at miste sig selv og sine nærmeste i familien.«**** - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.Gennem romanen husker Agate tilbage på sit modne liv fra 1950'erne og frem. Den elskede bror Johannes dør, ægtemanden Jakob bliver syg og ligger i sengen i 20 år, før også han dør, datteren Marita dør alt for ung. Kennedy myrdes, mennesket lander på månen, transistorradioen gør sit indtog, Danmark bliver medlem af EF. Gennem romanen hører man livets hjul kværne, mens Agate lever sit liv som landmand med drømme om velstand og en rigtig amerikanerbil.LIVLINER er en roman om livet, om dets begyndelser, om drømme og håb, og om dets afslutninger, om alderdommen og dens massakrer på krop og sind. Og dette er fortalt så usentimentalt som kun Agate selv.Pressen skriver:»Hvordan fortæller man om et liv? Grønfeldt gør det på sin helt egen måde ved at lade alt filtreres og reflekteres gennem Agate. Som om hun har sat et direkte stik ind i hendes bevidsthed.«****** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende»en exceptionel bedrift.«****** – Jyllands-Posten»Vibeke Grønfeldt afslutter romanserien om Agate med en rig og rummelig bog, der er sart som en blomst og hård (men smuk) som agat.«– Erik Skyum-Nielsen, Information »Det er ikke et forløjet skønmaleri, romanen og Agate praktiserer, men en minutiøs og viljefast og usentimental væren i nuet, også når nuet er fortidigt.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen »Vibeke Grønfeldt har en dyb og stor fortrolighed med stoffet, og hendes forhold til miljøet er sikkert, så at skildringen som helhed virker med overbevisende styrke i sin beskrivelse af en verden, uudgrundelig rig på hemmeligheder om mennesker.«***** – Jens Henneberg, Nordjyske »Grønfeldt har skabt en roman – og en romansuite – der bevæger og inspirerer, ikke en ”easy reader”, for den kræver fordybelse og vedholdenhed, men den er anstrengelserne værd. Det er mesterligt gjort.«– Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad»Let som luft, og tung som jord, sådan er denne tetralogi, som Vibeke Grønfeldt har beriget dansk litteratur med. Som portrætkunst er den original, og som tidsbillede af bondekulturen og dens afvikling er den præcis. Ikke just en minderune, selv om den har sine længselsbårne passager, men først og fremmest en fastholdelse i ord af noget, der var.«– May Schack, Politiken

FUGL ELLER FISK er en stærk samling digte fra Camilla Christensen.Samlingen har naturen som sit dominerende motiv, naturen som den kommer til syne i Zoologisk Have, på rastepladser og i edderkoppespind. Digtene aftegner et lyrisk jeg, der søger at komme på hold af sig selv og sine omgivelser. Men der er ingen ophøjede udsigtspunkter.  ”FUGL ELLER FISK er både det ene og det andet og meget mere. Ikke et ord falder forkert, og Camilla Christensen skriver med stramhed og fantasi sin egen tankevækkende og skæve naturhistorie frem.”- Jørgen Johansen, Berlingske Tidende”Hun holder teksterne i sin hule og faste hånd … hele tiden overraskende, opvækkende og opkvikkende.”*****- Dagbladenes Bureau”… skarpe, skæve, skidegode linjer.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen

Debil tur-retur er en uimodståelig sjov og velturneret debutroman. Om Eskild, der er supercyklist og verdensmand – men en presset verdensmand.Eskild er 24 og bor hos sin mor, Else Johansson. Eskilds far er død. Muligvis i forbindelse med en form for fødselspsykose. Else Johansson er af en anden opfattelse. Eskild arbejder i Matas. Eskilds søster Helene er blevet forladt af sin kæreste og er flyttet hjem igen. Hun gør krav på empati og på at få sit gamle værelse tilbage. Eskilds kæreste Pernille tvinger ham til at se på lejligheder. Hun vil flytte sammen, men Eskild vil egentlig helst slå op. Bedstevennen Boris fester og scorer piger – og introducerer Eskild til smukke og uopnåelige Anne.Løsningen synes at ligge i en kanotur til Norge. Boris, Kommando Torben, Pernille, Eskild og uopnåelige Anne drager af sted.Pressen skriver:»Forfatterdebutant Sabina Erbillor har skrevet en absurd-humoristisk historie om en ung mand med et snørklet sind, og det er sjov læsning […] en sproglig energiudladning med iltre mundhuggerier og morsomme detaljer allerede fra første side, hvor forfatteren lader hovedpersonen vågne op med smagen af Haiti i sin mund efter en erotisk drøm om Jørgen Leth.«– Line Rasmussen, Børsen»Hvis man skal debutere skønlitterært, skal det være som Sabina Erbillor med Debil tur-retur (Samleren). Hun […] skriver, så det slår gnister i småbitte korte, stramme, urovækkende sætninger, som ingen mellemregninger overlader til fantasien.«FFFFF – Femina»Sabina Erbillor debuterer godt med en roman om ungdommelig usikkerhed, smerte, optimisme og håb trods alt. […] At læse en debuterende forfatter, der allerede kan så meget, er under alle omstændigheder en lovende fornøjelse. Skriv endelig videre, Sabina!«**** – Søren Kassebeer, Berlingske»Med sin debutroman giver Sabina Erbillor (født 1991) stemme til en ung mand i en sitcom-agtig prosastil […]«*** – Lilian Munk Rösing, Politiken»23-årige Sabina Erbillor er gennemført grotesk i sin stilsikre debutroman, hvor dialogerne sprudler, og ondskaben er syrligt veloplagt. «*** – Frank Sebastian Hansen, Ekstrabladet

Nikolaj Zeuthen udsender med Stråler sin fjerde bog og sin tredje digtsamling. Viddet, melankolien og det skæve blik på virkeligheden genfinder man i disse nye digte.Efter digtdebuten med Oliebål i 2009 udgav Zeuthen i 2010 den satiriske roman Verdensmestre, der blev rost af anmelderne for sit vittige og ømme, men også dybt anfægtende portræt af familielivet i det første årti af det nye årtusind. I 2011 udsendte han den anmelderroste digtsamling Frivers fra howitzvej. Nikolaj Zeuthen anses som et originalt og uforudsigeligt multitalent på den litterære scene.Pressen skriver:»Zeuthen totalsmadrer meget effektivt sin egen lyriske bygning, så den kan sende sine stråler ud i alle bizarre og bizart hverdagslige retninger.« **** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

Otte fortællinger om robotprofeter og vrede dronninger, om ildevarslende parmiddage og velmente læsegruppemøder og om magiske fremtider, hvor intet er tabu. Slavedrengen Miko foregår i et på én gang syret og godmodigt univers. Med et originalt miks af fantasy, myte og hverdagsdrama fremhæver Nikolaj Zeuthen det farlige, ulykkelige og ikke mindst komiske i menneskets evige forsøg på – og overbevisning om – at være nogen eller noget.Pressen skriver: »Nikolaj Zeuthen har i lang tid kredset om det glædesløse liv, man kan have som ung mand på alder med ham selv. Med sin nye, lille bog udvider han kampzonen. Det er værd at kippe med flaget for. «– Tue Andersen Nexø, Information

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Han er alvorligt syg og ved, at hans dage er talte.Mødet med Varanasis virvar af religion og spiritualitet, badende pilgrimme og blussende ligbål, liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Som søn af spirituelt søgende forældre blev han tidligt skeptisk over for det alternative, men denne skepsis sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, men han tør heller ikke lade være.Den anden bred er en selvstændig fortsættelse til Camilla Stockmarrs anmelderroste roman Udflytterne.Pressen skriver:»Stockmarr skriver stærkt, klart og klogt«- Søndag»Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed.«- Kristeligt Dagblad»Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord«**** - Fyens Stiftstidende»Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt.«- Weekendavisen»Camilla Stockmarr skriver en stilren, prunkløs prosa, fuld af konkrete iagttagelser (…)Tilsat en god portion lakonisk og velgørende humor! «**** - Politiken»Camilla Stockmarrs beskrivelser af den indiske verden er pragtfuld og pågående – en sær og farverig blomst, men også brutal og fyldt med disharmonier og med undren, beundring og henrykkelse. «**** - Nordjyske Stiftstidende**** - Jyllands-Posten

En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer. Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm. Men under en øvelse kommer Leifs deling ud for en ulykke. Han knækker og indlægges på militærpsykiatrisk. Og deserterer, da han udskrives. Pressen skriver: »Vi skal kun to punktummer og tre linjer ind i romanen, før Jens Blendstrup med al tydelighed understreger og fornyer sit ry som en uforudsigelig humorist med sans for livets grotesker … en komisk roman med en særegen tone, psykologisk skarphed og satirisk bid.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »Blendstrups beskrivelse af en skrøbelig, ung mands gradvise forsvinden ind i søvnløshedens psykose er fabelagtig, netop fordi han holder fortællingen i et stramt distanceret og humoristisk greb, som ikke forhindrer at alvoren, meningsløsheden og livskrisen bliver reel for læseren.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende »Blendstrups kunstnerroman kommer fremragende i hus … Hvor Rilke lod sin melankolsk forfinede unge Malte gå rundt i Paris, og Proust lod sin Marcel gå gennem salonerne, før han indså, at han var kunstner, er det Blendstrups fortjeneste som en ny, genopstanden og nyrenoveret Gustav Wied at lade den vege, følsomme og dog sært robuste skriverkarl Leif gennemgå skærsilden på bornholmerfærgen ' Jens Kofoed', i villaen lidt uden for Århus, i Nyhavn, på Almegårds Kaserne på Bornholm, og på de lokale diskoteker.« ***** – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken »Bombaygryde bærer Blendstrup-brandet: En svært festlig blanding af galskab og gammelmodighed i prosaen.« **** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

En stærk romandebut om dem, der ikke har noget hjem, og dem, der ikke føler sig hjemme nogen steder. Året rundt passer Merete Andersen sit job som foged. Hun går op og ned af trapper og sætter folk på gaden og sørger for at alt går lovmæssigt til. Det er ikke hendes skyld, at Susanne har brugt pengene til husleje på våde varer, eller at Lars ikke står på lejekontrakten. Det er heller ikke hendes skyld, at den unge mor med barnet siger nej tak til hjælp. Men hvad med den gamle mand, der en dag står uden for fogedretten med sin kuffert? Har hun alligevel begået en fejl?Med lune og underspillet humor stiller Signe Schlichtkrull skarpt på mennesker, der har svært ved at tage hånd om og agere i deres egne liv og som ikke mindst har svært ved at få sagt tingene lige ud.  ”Helt usædvanlig enkel, ukrukket og jordfæstet troværdighed – i sprog, i toneleje, i kompleksitet, i research. Respekt!”- Liselotte Weimer, Weekendavisen ”Schlichtkrull balancerer mellem det trist troværdige og det muntert overraskende. Ikke ueffent, når man vil beskrive livet selv.”- Lise Garsdal, Politiken”Rækker ikke ud efter det lette og trendy, men tør skrive om det, vi helst ikke vil vide af. En flot roman.”- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende