Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
SPØGELSERNE FRA HANS FORTID HOLDER HAM FANGEN. HENDES FEJLTRIN FØRER HENDE TIL HANS DØR. I L O S A N G E L E S L A D E R D E T T I L , at den succesrige kunstner Roman Velasco har alt, hvad han kunne ønske sig - penge, kvinder, berømmelse. Kun Grace Moore, hans modstræbende, nyansatte personlige assistent, ved hvor lidt han i virkeligheden har. Dæmoner fra Romans fortid synes at give ekko gennem gangene i hans tomme palæ og ud over den betagende udsigt over områdets bjerge. Men Grace ved ikke, at hendes chef i al hemmelighed tager livtag med sine dæmoner ved at drage ud i byen og male graffiti som Fuglen, en berygtet, men uidentificeret graffitikunstner - en dobbelttilværelse som vil kunne ødelægge hans karriere og sende ham i fængsel. Ligesom Roman har Grace sine egne spøgelser og hemmeligheder at slås med. Efter et katastrofalt ægteskab har sendt hendes liv helt ud af kurs, har hun lovet sig selv aldrig mere at lade kærlighed stjæle hendes drømme. Men efterhånden, som hun lærer den gådefulde mand bag berømmelsen at kende, er det, som om de takkede dele af begges fortid langsomt begynder at passe sammen … indtil der sker noget så uventet, at det ændrer retningen for deres fælles forhold – og begges liv – for altid.
365 BibelhistorierAlle de kendte bibelhistorier vækkes til live i denne farverigt illustrerede Bibelbog, som bringer barnet igennem Bibelen på et år.Den indeholder nemlig 365 historier fra Bibelen - én til hver dag i året. Det kan endda blive svært at holde sig til én historie om dagen! Børn vil elske tegningerne og vil nemt kunne forstå teksten, som er genfortalt til børn af børnebogsforfatteren Anette Broberg Knudsen.De dramatiske illustrationer minder om Disney's farve- og kontrastrige tegninger.
Er dit liv ude af kontrol?Føler du, at andre udnytter dig?Har du svært ved at sige nej?Er du frustreret over den retning, dit liv har taget?At sætte sunde grænser er en nødvendighed for at kunne leve et harmonisk liv. En grænse er et skel, du sætter mellem dig selv og andre, og som markerer det område, hvor du bevidst tager ansvar. Med andre ord: en grænse er med til at definere, hvem du er, og hvem du ikke er.Kristne er ofte så optaget af at være uselviske og hjælpe andre, at de glemmer deres egne grænser og begrænsninger. De spørger: – Kan man sætte grænser og stadig være næstekærlig? – Hvornår sige ja, og hvornår sige nej? – Hvad nu, hvis mine grænser er til gene for andre? – Hvad gør jeg, hvis nogen kræver min tid, min energi eller mine penge? – Hvorfor føler jeg skyld, når jeg forsøger at sætte grænser?I denne bog har du et uvurderligt værktøj, der vil hjælpe dig til at sætte sunde grænser:Fysiske grænser hjælper dig til at bestemme, hvem der må røre dig, og under hvilke omstændigheder. Mentale grænser giver dig frihed til at tænke selv og stå ved dine meninger.Følelsesmæssige grænser hjælper dig til at erkende dine følelser og gøre dig fri af manipulation fra andre.Åndelige grænser hjælper dig til at skelne mellem Guds vilje og din egen vilje, så du kan have et naturligt forhold til Gud.
Forfatteren Philip Yancey undersøger nåden på et tilgængeligt niveau. Blandt andet genfortæller han Babettes gæstebud. Hvis nåde er Guds kærlighed til dem, der ikke fortjener den, spørger han, hvordan ser den så ud i praksis i en verden, som kender meget mere til råhed og utilgivelighed end til barmhjertighed?Nåden undskylder ikke synd, siger Yancey, men den værdsætter synderen. Sand nåde er chokerende, skandaløs. Den ryster vores skik og brug ved at blive ved med at komme tæt på syndere og berøre dem med barmhjertighed og håb. Den tilgiver en utro ægtefælle, racisten og børnemishandleren. Den elsker AIDS-ramte i dag lige så meget som skatteopkræveren på Jesu tid.
Du er ikke en tilfældighed. Endnu før universet blev skabt, var du i Guds tanke. Han havde en perfekt plan for dit liv – en plan som rækker langt ud over de få år, du skal tilbringe her på jorden. Du blev skabt for evigheden! Selvhjælpsbøger foreslår ofte, at du kigger ind i dig selv for at finde mening og formål i dit liv. Rick Warren hævder, at det er det forkerte sted at begynde. Du må begynde med Gud, din Skaber, og hans hensigt med dit liv. Du blev skabt af Gud til Gud, og med mindre du forstår det, vil dit liv ikke give mening.Denne bog vil hjælpe dig til at forstå, hvorfor du lever, og hvilken plan Gud har med dig – både her og nu, og for evigheden. Rick Warren vil guide dig gennem en personlig 40-dages åndelig rejse, som vil forvandle dit svar på livets vigtigste spørgsmål: Hvad i alverden er jeg her for? At kende Guds plan med dit liv vil reducere stress, fokusere din energi, forenkle dine spørgsmål, give mening og – mest af alt – forberede dig for evigheden.Bogen vil give dig håb og udfordre dig til at læse den igen og igen. Den vil blive en klassiker for kommende generationer.RICK WARREN er pastor i Saddleback Church i Lake Forest i Californien – en af USA’s største og mest kendte kirker. Hans forrige bog, The Purpose-Driven® Church, er solgt i over 1 mio. ekspl. på 20 sprog. Den har fået den amerikanske Gold Medallion og er valgt som en af de 100 kristne bøger, der forandrede det 20. århundrede.
Den arabisk-israelske konfliktDer ligger mange forhold til grund for konflikten mellem Israel og den arabiske verden, og for at kunne forstå denne konflikt, må man kende til historien bag og vide, hvorfor de historiske begivenheder har udviklet sig til den virkelighed, som vi ser i dag. Det er netop denne vigtige baggrundsviden, som gives her - med dansk oversættelse af historisk materiale, heriblandt vigtige dokumenter, aftaler, en historisk årstalsoversigt og meget mere - alt sammen samlet i én bog!Der gives en grundig gennemgang af begivenhederne fra zionismens spæde start i slutningen af 1800-tallet og indtil staten Israels oprettelse i 1948. Der gives også et indblik i konflikten mellem israelerne og palæstinenserne fra 1948 og frem til de seneste forsøg på at stifte fred i Mellemøsten, samt en kort introduktion til den kristne verdens forhold til Israel. Herefter følger oversættelsen af de vigtigste dokumenter i forbindelse med Israels oprettelse og tiden derefter, ledsaget af forfatterens dybdegående kommentar samt en udførlig historisk årstalsoversigt - der giver et godt overblik over de vigtigste begivenheder i den arabisk-israelske konflikt.Der er forord af Bent Melchior og Flemming Kofod-SvendsenBent Melchior: "Selv velinformerede læsere vil blive klogere ved at læse denne bog."Flemming Kofod-Svendsen: "Harslund afslører både et enestående overblik over de store linjer og samtidig over de mindste detaljer. En uhyre nyttig opslagsbog."
Vigtig bog om den kristne fundamentalist Dietrich Bonhoeffer, der griber fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.Anmeldelse Bonhoeffer – præst, martyr, profet, spion. Politiken gav 5 hjerter ud af 6 af Jens HolsøeVar Hitler, Tysklands nazistiske diktator, kristen? Og kan man som kristen og erklæret pacifist ikke blot gå ind for, men aktivt arbejde for, at en Hitler skal myrdes, som Bonhoeffer gjorde?Det er nøglespørgsmål, der som to åkandeblade ligger og vugger på siderne i denne utrolige, fascinerende og uhyre informative bog om den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer (1906-45).Den er ikke blot et portræt af en sjælden personlighed, men også et inciterende indblik i tysk historie fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til det afsluttende ragnarok i 1945, om den interne modstand mod nazismen, der led så ynkeligt et nederlag.Eric Metaxas, amerikaner med en tysk mor og en græsk far, har med dette værk markeret sig flot som en af de store personalhistorikere, New York Times-bestseller og også en storsælger i Tyskland. En vigtig bog, et godt oplæg til en debat om religion, magt og afmagt. Nazismens uvæsen lagt under et kristent mikroskop. Bonhoefferer som teolog betegnet som en profet, men også med holdninger, der kan få hårene til at stritte på andre.Modstanden mod antisemitisme »Den græske ånd« eller »humanismen«, som den normalt er defineret, »er den mest alvorlige fjende«, kristendommen nogen sinde har haft, skriver han som 28-årig! Vi er inde i troens univers, hvor man underkaster sig en gud, og hvor rationel analyse er sat ud af spillet.Efter studierejser til Spanien, USA og England bliver Bonhoeffer lærer og præst ved et seminarium, der uddanner unge præstestuderende. Det udvikler sig til, at han bliver leder af Den Bekendende Kirke, en gruppe af tyske protestanter, der ikke ville indordne sig under den tyske rigskirke, som nazisterne kontrollerede. Det afgørende skel er modstanden mod antisemitisme.I den såkaldte Godesberg-erklæring i 1939 siger nazisterne, at nationalsocialismen er en »naturlig fortsættelse af Martin Luthers arbejde«. Videre hed det, at »den kristne tro er den uoverstigelige modsætning til jødedom«.Dømt til døden Så kan man som nazist med Bibelen i hånd sende jøderne til Auschwitz. Det må Bonhoeffer med sin kristne holdning totalt afvise. Nazisterne indsnævrer efterhånden hans muligheder for at virke. Først lukker de hans præsteseminarium, så får han taleforbud.Men han er med i kredsen omkring admiral Canaris og dennes kreds af antinazister i den militære efterretningstjeneste, Abwehr, hvor han ansættes som agent (spion). På den måde undgår han også at blive indkaldt til militæret.I 1943 slår Gestapo til og arresterer ham sammen med adskillige andre, der var med til at planlægge de attentater mod Hitler, der som bekendt alle mislykkedes.Han sidder fængslet indtil marts 1945, hvor Hitler i en af sine sidste handlinger beordrer en standret mod ham og en række andre implicerede, som dømmes til døden, torteres og hænges i en klaverstreng. Det er hans korte historie.Men gennem hans utrolig omfattende korrespondance og mange skrifter kan man følge hans udvikling frem mod en afklaret holdning til det onde samfund, der omslutter ham.En fascinerende historisk skikkelse Som den intellektuelle, han er, er det svært for ham at handle, før han har endevendt en sag i alle detaljer.Et par gange i sit liv er han forelsket, sidst i en 20 år yngre kvinde. Hvor andre i krigens og dødens skygge smider hæmningerne over bord og gennemlever en hektisk affære, så ender det her i følelsesfulde breve om den store kærlighed. Lidt patetisk.Er han en martyr? Hvordan skal man definere sådan en? Han dør for sin tro, javel. Men det gjorde en masse andre ikke-religiøse også i denne ubarmhjertige kamp mod nazismen, inklusive en masse troende kommunister, ikketroende humanister og andre.Det er måske her, bogen har sin store værdi. Den tvinger selv en gammel agnostiker, som denne læser, til at gribe fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.Bonhoeffer var en kristen fundamentalist set igennem nutidens briller, men præsenteret på forfatterens farverige lærred en fascinerende historisk skikkelse.
To kvinder, adskilt af mere end et århundrede, bliver forbundet gennem en slidt dagbog, mens de kæmper med Gud, mænd – og ikke mindst dem selv – indtil de falder i armene på den Ene, der elsker dem betingelsesløst. Da Sierra opdager dagbogen og den hjemmelavede quilt, som hendes tip-tip oldemor Mary Kathryn har efterladt, finder hun ud af, at deres livssituation ligner hinanden forbløffende meget. Selvom kvinderne er afskilt af tid og omstændigheder, samt Mary Kathryn må udholde det hårde liv på prærien langs Oregon Trail, er der mange dilemmaer og problemer de står overfor, som er overraskende ens. Ved at følge Mary Kathryn’s eksempel lærer Sierra at overgive sig til Guds suverænitet og ubetingede kærlighed.
Fra den elskede forfatter til "Den kærlighed som sætter fri" kommer en uforglemmelig beretning om familie og tro, drømme og skuffelser og ikke mindst kærlighedens udholdenhed og vedholdenhed.Med det 20. århundredes fremstormende udvikling og ødelæggende krige som baggrund følger sagaen livet for en emigrantfamile, der forlader det traditionsbundne Europa for at finde nye muligheder først i Canada og siden i Californiens vindruemarker.
Ha' en sund tilgang til livetDin indstilling gør en forskelHvordan kan det være, at to mennesker med samme evner og muligheder kan opnå to vidt forskellige resultater?Management-ekspert John C. Maxwell mener, at hemmeligheden ligger i indstillingen. “Din indstilling er som en malerpensel,” siger han, “Det er den, der sætter kulør på dit liv.”Maxwell skyder nogle gamle myter om “attitude” i sænk – og viser på en praktisk måde, hvordan du kan få kulør og succes i dit liv.JOHN C. MAXWELL er en internationalt anerkendt management ekspert, hvis bøger har solgt i over 12mio. ekspl. På verdensplan har Maxwell og hans team personligt uddannet mere end en million regerings-,organisations-, forretnings-, militær- og idrætsledere.Amazon.com har udvalgt ham som en af ti forfattere i deres Hall of Fame.
Ny kærlighedsroman af bestseller forfatteren Francine Rivers.1875. Da Kathryn Walsh ankommer til lillebitte Calvada, en mineby godt gemt væk i Sierra Nevada-bjergene, er forelskelse og kærlighed det, der ligger hende fjernest. Forvist fra Boston af sin rige stedfar er hun kommet hertil for at gøre krav på en arv efter den onkel, hun aldrig har kendt: et nedlagt aviskontor beliggende på en gade fyldt med bordeller og værtshuse samt en tilsyneladende værdiløs mine. Provokeret af undertrykkelsen af de lokale minearbejdere og deres familier beslutter Kathryn sig for at starte onklens avistrykkeri op igen – og befinder sig hurtigt midt i en malstrøm, med Calvadas mest magtfulde mænd som modspillere. Men Kathryn har ikke i sinde at lade sig kue. Hun vil fortsat sige – og trykke – hvad hun mener, især når hun ved, at hun har ret. Matthias Beck, indehaver af et lokalt værtshus og hotel, har en særlig interesse i den nye dame i byen. Han genkender straks C.T. Walsh’ stædige vilje i den kønne og frimodige rødtop – og ved kun alt for godt, hvor farligt det familietræk kan være. Selvom Kathryn måske har ret med hensyn til Calvadas problemer, kan hendes stivnakkethed koste hende livet. Samtidig må den flotte hotelejer igen og igen erkende, at han rent faktisk har samme holdning til problemerne som den skråsikre miss Walsh, så hele hans rastløse søgen efter en mening i livet kommer til at dreje sig om at følge sit hjertes kald. Alle synes at stræbe efter rigdom i denne lovløse by, men det er en kærlighed mere dyrebar end guld, som i sidste ende vil redde dem alle.
Et Tusinde GaverAt leve fuldt ud lige der hvor du erForfatteren Ann Voskamp er landmandskone, mor til 6 børn – som hun giver hjemmeundervisning - og forfatter.Hun deler sit hjerte med os i denne utrolig smukke bog om at se skønheden i de mange små oplevelser - hver dag. Gennem bogen følger vi Ann og hendes familie i deres, til tider, slidsomme liv. Forfatteren viser os, hvordan hun lærer at sætte pris på de mange velsignelser i løbet af dagen, og hendes hjerte glæder sig over stort og småt. Det er på denne måde, hun finder ud af at leve fuldt ud, der hvor hun er i livet. Hun ser Guds storhed i det små og vokser med den erkendelse både menneskeligt og åndeligt. Oplevelsen af Guds nærvær er jo det, der bringer os denne dybe og vedvarende glæde.Ann Voskamp har som barn været igennem nogle traumatiske oplevelser, der kaster lange skygger ind i voksenlivet. I en periode, hvor hun syntes livet var hårdt og træls, blev hun udfordret af en veninde til at skrive alle de små ting ned, der var gode eller smukke i hverdagen. Det gør hun så, først lidt modvilligt, men hen over tid bliver det til en form for guddommelig observation. Ligesom Ann Voskamp ønsker vi vel også at leve vores liv med 100 % nærvær. Vi kan glemme ønskelisten over eksotiske og fjerne steder, der får os til at flygte fra hverdagens trivialiteter. ”Hvordan” undrer Ann sig ”finder vi glæden midt i deadlines, ubetalte regninger, drama og daglige gøremål? Hvordan ser Kristus-livet virkeligt ud, når dine dage er fuld af gnidninger, lange og sommetider mørke? Hvordan finder vi Gud også der?”I ”Et Tusinde Gaver” opfordres vi til at omfavne hver dags velsignelse og gå om bord i den forvandling, der sker, når vi vænner os til at nedskrive Guds gaver til os. Ann siger videre, at ”det er kun ved at give udtryk for taknemlighed over det liv, vi har, at vi opdager det liv, vi altid har ønsket os….et liv vi kan gribe, sige tak for og dele ud til andre”. Vi vil opdage det ’umulige’ lige ind i vores knogler: at vi er vildt elsket af Gud.
Læs om menneskers møde med engleDer er 108 gribende, rørende og fantastiske beretninger om menneskers møder med engle - i hverdagen såvel som i ekstreme situationer. En af dem hedder "Englen hjalp med at bære bjælken."Det var i december 1945 i en russisk fangelejr. Arbejdsbataljonen var vendt tilbage til lejren efter dagens hårde arbejde.Så lød der råb og eder udenfor. Alle skulle træde an igen! I endeløse rækker på fem marcherede fangerne ud i den sibiriske nat. Der faldt en iskold sne. Hvor skulle de hen? Ingen vidste det.Efter en march på en times tid kom fangerne ud i området omkring floden Tom. Dér lå der kæmpemæssige stabler af birkestammer, der var kommet flydende på floden i sommerens løb. Disse stammer skulle nu bæres tilbage til lejren - otte kilometer borte. Atter lød der råb og eder, indtil alle havde fået en træstamme over skulderen.Personlig beretningSom en af de sidste blev det min tur,“ fortæller Hans Riesche. „Om det nu var, fordi de mindste stammer allerede var taget, eller fordi man ventede, at jeg var særlig stærk på grund af min højde, ved jeg ikke, men de læssede i hvert fald en kæmpestamme på min skulder. Dødtræt, gennemfrossen og sulten som jeg var, ville det være umuligt for mig at bære den halvtreds kilo tunge stamme op ad den stejle skrænt med stormen lige imod mig. Men afsted måtte jeg - den, der ankom til lejren uden træ, ville blive smidt i kachotten, hvor man kun fik halv forplejning, blev sat til strafarbejde og måtte sove i en uopvarmet bunker. Kachotten betød døden!Med vaklende knæ gik jeg et stykke fremad. Stormen hylede, sneen satte sig som skorper i næse og øjne, og stammen tyngede på skulderen, så det gjorde ondt. Var der ingen, der kunne hjælpe mig? Ingen, intet - kun den fygende sne, det uigennemtrængelige mørke og vindens susen.Råbte til GudMin afmægtige fortvivlelse truede med at sprænge mit bryst, og jeg udstødte et langt, hæst skrig, fuldt af sjælekval.Det betød: „Gud i Himlen, hjælp mig! Lad mit kors blive lettere!“ Jeg vaklede et stykke videre.Da så jeg pludselig en mørk skikkelse, uvirkelig med sine tågede omrids, foran mig. Jeg ville råbe til skyggen, men stormen kvalte mine ord.Nu skete der imidlertid noget forunderligt: Den ubekendte greb forenden af stammen og lagde den på sin skulder. Jeg skyndte mig tilbage til bagenden, og med forenede kræfter bar vi nu byrden. Hvor blev stammen dog på én gang let!Den fremmede gik rask til, kun fire skridt foran mig, og alligevel så jeg kun en uvirkelig skygge i naturkræfternes vilde rasen. Med uformindsket fart gik det op ad skråningen. Jeg måtte klamre mig til stammen for ikke at snuble. Den anden så sig ikke tilbage, men trak mig hurtigt med sig fremad.Jeg ville utvivlsomt være gået vild, men den fremmede skridtede sikkert og urokkeligt frem gennem nattens mørke.Al min angst og svaghed var borte, og jeg fulgte ham tillidsfuldt. En kraft udgik fra ham og overførtes gennem stammen til mig, så mine fødder i de klodsede støvler bevægede sig mere frit. Hans brede skikkelse beskyttede mig mod vinden og den piskende sne. Snart fik jeg øje på det høje bræddehegn foran os, og dér lå den kæmpemæssige stabel af træstammer, der havde ligget ved floden otte kilometer bag os - slæbt af en hær af navnløse skikkelser i den sibiriske vinternats iskolde mørke.Han var forsvundetVi smed stammen dér, og jeg gik hurtigt frem for at takke den fremmede. Men han var forsvundet i mørket. Jeg så mig søgende omkring til alle sider, men der var ingen at se.Havde det været én af vore? Eller en vagtpost? Måske en civil russer, der havde fået medlidenhed med mig?Eller - en engel?Jeg vidste det ikke. Men ét vidste jeg helt sikkert: Det var Gud selv, der havde sendt ham. Han havde hørt mit dybe nødskrig og i sin evige kærlighed hjulpet mig.“
EXODUS - Udvandringen fra EgyptenEr det virkeligt muligt, at de bibelske tekster fra Abraham til Udvandringen af Egypten (1. Mosebog 11,27-2. Mosebog 40,38) er autentiske historiske dokumenter? Autentisk i den forstand, at folket virkeligt eksisterede, og begivenhederne virkeligt fandt sted? Er det muligt at bevise disse begivenheder 4000 år efter, at de skete? Eller kan vi danne et realistisk billede af disse begivenheder ud fra dokumenter, analyser og fortolkning. Og hvilken forståelse når vi i så fald frem til?I denne bog kan du følge en begivenhedskæde, som har påvirket vor kultur meget mere, end vi tror. Til din hjælp er der mere end 570 farveillustrationer.Hvor lå Ur? Findes det sted, hvor der faldt brændende svovl ned? Er Josef en del af Egyptens historie? Hvilken rolle spiller Moses i Egyptens historie? Hvilken rute fulgte Israel efter udvandringen fra Egypten? Hvor krydsede de Sivhavet (Det Røde Hav)? Ligger Sinai bjerg, hvor traditionen har placeret det? Kan gamle kort, satellitfotos, kemiske analyser, undervandsforskning og –fotos, sammen med mange gamle dokumenter, bringe nogen klarhed over disse spørgsmål?Forfatteren er forsker inden for medicin og molekylær biologi. Denne bog er baseret på de opdagelser, Ronald E. Wyatt har gjort. Disse opdagelser er blevet evalueret, analyseret og suppleret med meget andet materiale.theexoduscase.orgAnmeldelse:Josef byggede den første pyramide.Imhotep beskrives som et geni i Egyptens historie, en stor bygmester, der også kunne helbrede og derfor blev betragtet som den egyptiske gud for medicin. Meget tyder på, at det i virkeligheden var Bibelens Josef...! Læs mere på:http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=20761
Korset og SpringknivenEn sen nattetime læser forstadspræsten David Wilkerson en artikel i et magasin om nogle unge kriminelle i USA, som brutalt har overfaldet en invalid dreng. Billedet af drengene - deres hadefulde og forvirrede udtryk - oprører ham så meget, at han beslutter at tage til New York for at hjælpe dem.Det bliver starten på et nyt liv for David og hans kone. De oplever utrolige ting blandt de kriminelle teenagebander og narkomaner i storbyens mest belastede kvarterer. Ikke mindst oplever de kraften i evangeliet om Jesus.Bonus: 7 personlige beretninger fra DK"En ærlig og kompromisløs rapport fra en verden, der fuldt ud kun kan forstås indefra, og det er netop dén vare, præsten David Wilkerson leverer uden slinger i valsen."(fra anmeldelse i Agitatoren, februar 2009)
Mørket havde magten. Had, selvforagt, tomme vodkaflasker, våben, fængselsstraf, selvmordsforsøg, poser med kokain og et indre fyldt af angst bekræftede mørkets magt over Sebastian.Det uventede skete. Sebastian Stakset - gangsterrapperen, med en destruktiv og kriminel livsstil, og som havde været et ikon for skarer af unge over hele landet - blev frelst. Men dæmonerne, som havde styret ham i mange år, ville ikke slippe deres tag. Helvede brød løs.Denne bog skildrer den intense kamp som rasede i flere år. Det vatr et voldsomt sammenstød mellem liv og død, mørke og lys, og var tæt på at slutte med selvmord, en overdosis eller i en ødelagt bil på E4. Den dag, da alle bånd til mørket i det gamle liv blev klippet over, gik Sebastian Stakset ind i lyset - som et frit menneske.
Ny udgave af 100 år gammel bestsellerEn tankevækkende tekst til alle årets 365 dage.Lærebog med stor åndelig dybde. En bog som man slider op i løbet af 10 år - hvorefter man anskaffer sig en ny."My utmost for His highest". Udkom første gang i England 1927. Er blevet trykt i 48 oplag på engelsk.Den danske udgave 1. oplag (3.300 ekspl.) udkom i oktober 1936. 2. oplag (2.700 ekspl.) udkom i december 1937. 3. oplag (4.000 ekspl.) udkom i september 1949. 4. oplag (2.000 ekspl.) udkom 24. november 2004Oswald Chambers (1874-1917)Oswald Chambers blev født i Skotland den 24 juli 1874. Han blev oprindelig uddannet ved London Kongelige Kunstskole og senere ved Universitetet i Edinburgh. Han besluttede sig for at blive kristen, efter at have hørt en prædiken af ”prædikanternes fyrste”, C.H. Spurgeon, og i en alder af 22 år blev han klar over, at han skulle være præst. I 1910 giftede han sig med Gertrude Hobbs. De fik én datter, Kathleen. I 1911 grundlagde han Bible Training College i London, hvor han underviste indtil skolen lukkede i 1915 på grund af første verdenskrig. I oktober 1915 sejlede han til Zeitoun, Egypten, hvor han underviste australske og new zealandske tropper. Han døde 15. november 1917, kun 43 år gammel, efter en kompliceret blindtarmsoperation.Selv om Oswald Chambers kun har skrevet én bog selv, bærer over 30 titler hans navn. Bøgerne blev til ved, at hustruen Biddy, som var retsstenograf, skrev notater fra hans bibeltimer. Efter hans død blev det hans hustru og datters livsopgave at videregive hans ord til verden. Deres arbejde ses i bogen ”Alt for Ham”.
Bogen er som et helt skattekammer fuld af Bibelvers og citater omkring den sande glæde, der alene kommer fra Gud. Mens du læser og grunder over det, vil du opleve at dit hjerte fyldes med glæde. Du vil også blive inspireret til at søge den glæde, som Jesus bringer dig i alle livets situationer og bære denne glæde og lykke med dig ud i verden.Bogen er designet af Ben Alex og sammen med bogen er der et dobbelt kort og en flot pose trykt i bogens farver. Den er endvidere trykt med guldskrift på omslaget og fyldt med guldkorn fra Guds ord samt opmuntrende og lærerige tanker fra forskellige store personligheder igennem tiderne. Alt dette er med til at gøre den til den perfekte gavebog i alle sammenhænge.
Træn din læsning med gode og lette historier fra Bibelen.Læs Let Bibelen bruger enkle ord til at fortælle tidløse bibelhistorier. På den måde kan børn øve sig på at læse og lære Bibelen at kende på samme tid. Find en historie, der passer til dagens læsning. Historierne kommer i forskellige længder, så du kan vælge en historie, der passer lige til dagens læsetid.Selvom historierne her er blevet forkortet for lettere læsning, giver de et glimrende overblik over, hvad Bibelen handler om. Velegnet til nye læsere.
40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.
Samme bog, men med ny forside på smudsomslag, som matcher de forrige bind i serien.KOBBERRULLENS HEMMELIGHED -New York Times bestsellerromanen 'Kobberrullens Hemmelighed' er en velskrevet og letlæst thriller, der i et højt tempo tager os et skrift nærmere Bibelens profetier om de sidste tider.I 1956 blev der fundet en skriftrulle, der chokerede verden. Godt halvtreds år senere er verden ved at blive chokeret igen.Den 1. juni 1956 havde New York Times en forside artikel, der satte gang i folks fantasi verden over. Der var blevet fundet endnu en dødehavsrulle, men den lignede ingen af dem, der hidtil var fundet, for den beskrev ufattelige, uvurderlige skatte, der lå begravet i bjergene øst for Jerusalem og endda under Den Hellige By.I årene, der fulgte, blev forskerne mere overbeviste om, at kobberrullen skulle være historiens største skattekort – et kort, som ikke bare kunne vise vej til skattene, men som kunne bane vejen for opbygningen af det tredje jødiske tempel..Men skriftrullens kode er aldrig blevet brudt, og alle eksperter advarer om, at ethvert forsøg fra Israels side på at genopbygge templet i Jerusalem vil starte en krig af ukendte proportioner.Nu, mere end halvtreds år efter, at kobberrullen blev tydet, tager forfatteren Joel C. Rosenberg læseren med på en af sine hidtil mest spændende og nervepirrende rejser ind i endetidens begivenheder. Det nygifte par, Jon Bennett og Erin McCoy, står over for en frygtelig ny trussel, som et ældgammelt mysterium har udløst.
At studere bibelen12 enkle trin-for-trin metoder til personlig tilegnelse og vækst:Andagt / Kapitelresumé / Karakteregenskab / Tematisk / Biografisk / Emneinddelt / Ordstudie / Bogbaggrund / Kapitelanalyse / Bogsyntese / VersanalyseRick Warren er ofte blevet kaldt "Amerikas mest indflydelsesrige åndelige leder". Han har grundlagt Saddleback Church i Orange County i Californien, som er kendt i det meste af verden. Han har også grundlagt Ther Purpose Dribven Movement, som er et netværk af titusindvis af menigheder fra alle slags kirkesamfund i 160 lande. Rick Warren har desuden undervist over 350.000 præster verden over.
Bogen er som et helt skattekammer fuld af Bibelvers og kendte citater omkring det at være taknemmelig. Mens du læser og grunder over det, vil du forstå, hvordan det er at være taknemmelig for alt hvad vi er blevet givet. Du vil blive inspireret til dagligt at takke Gud og sige tak under alle forhold, samt at tage denne attitude af taknemmelighed med dig ud i verden.Bogen er designet af Ben Alex og sammen med bogen er der et dobbelt kort og en flot pose trykt i bogens farver. Den er endvidere trykt med guldskrift på omslaget og fyldt med guldkorn fra Guds ord samt opmuntrende og lærerige tanker fra forskellige store personligheder igennem tiderne. Alt dette er med til at gøre den til den perfekte gavebog i alle sammenhænge.
Allerede på første side bliver læseren anbragt i cockpittet på et kapret fly, der er på vej i et selvmordsangreb på en amerikansk by.Jon Bennet og Erin McCoy er blandt hovedpersonerne i Joel Rosenbergs serie. De er to af det mest skarpsindige strategiker på Wall Street og nære venner af den amerikanske præsident. Deres hemmelige mission: at skaffe en billion-dollar aftale i stand om olie ud for Tel Avivs og Gazas kyst, som kan skabe basis for en historisk fredsaftale og bringe enorm rigdom til alle israelere og palæstinensere. Mens de er i Jerusalem, kommer de under voldsom angreb og intet havde forberedt dem, på de rædsler de kommer til at opleve.Alt imens forpurrer den israelske angrebsstyrke planerne om et atomangreb mod Israel, men finder beviser for, at det næste mål kan være Washington og New York. Og pludselig befinder USA sig i en krig i Mellemøsten mod Irak og Saddam Hussein om terrorisme og masseødelæggelsesvåben, som for altid vil forandre menneskehedens historie. Bogen blev udgivet i USA fire måneder før krigen mod Irak startede - samt skrevet ni måneder før 11. september 2001 - det hele er altså skrevet før det skete i virkeligheden!En spændingsroman der er svær at lægge fra sig igen, inden sidste side er læst.
BØRNEBIBELEN - Historier børnene aldrig vil glemmeAlle de bedste fortællinger fra Bibelen er samlet og genfortalt for børn i alderen 6-11 år på en let forståelig måde. Der er knap 300 spændende historier i kronologisk rækkefølge med kapitel- og versangivelse for hver enkelt historie.Gennem-illustreret med detaljerede farvelagte virkelighedstro tegninger, der hjælper barnet til bedre at forstå historiernes indhold.Denne børnebibel er elsket over hele verden. Den er solgt i 4.000.000 ekspl. på 87 forskellige sprog.En bog som vil blive læst igen og igen og følge barnet resten af livet.
Min store bærbare bibel40 af de mest populære bibelhistorier er her genfortalt og smukt illustreret. Lær alle de kendte personer fra biblen at kende. Alle bibelhistorierne har henvisning til skriftsteder. 80 sider. Fra 4-8 år.Indhold: I begyndelsen. Noa bygger en ark. Babelstårnet. Et løfte til Abraham. Drømmeren Josef. Josef i Egypten. Moses. Ud af Egypten. De ti bud. Jeriko. Gideon. Samson. Rut. Samuel. David. David og Goliat. Kong Salomon. Elias. Elisa og Namaan. Nehemias. Ester. Salmerne. Den gloende ovn. I løvekulen. Jonas. Jesu fødsel. Jesus i templet. Jesus underviser. Jesus taler med alle. Jesus giver de sultne mad. Den gode hyrde. Peter går på vandet. Jesus møder Zakæus. Jesus velsigner børnene. Det sidste måltid. Jesus dør. Opstandelsen. I Jesu fodspor.
BIBELEN PÅ HVERDAGSDANSK, Ny Testamente Bibelen på Hverdagsdansk er en bibeloversættelse, der gør det let at forstå teksten. Den formidler budskabet på en klar og tydelig måde ved hjælp af hverdagssprog, samtidig med at den bevarer de grundlæggende bibelske sandheder og betydningsfulde ord. Den nyeste udgave fra 2024 har et større format og har meget større skrift, hvilket letter læsningen.
Her er tidsløse bibelhistorier genfortalt for meget unge læsere. Farverige illustrationer og simpel, bibeltro tekst gør, at denne Bibel er perfekt til børn mellem 1-3 år. De små børn elsker håndtaget og bærer deres helt egen Bibel med rundt alle vegne! Små Børns Bibel har mange historier fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvilket giver et godt bibeloverblik. Historierne forbliver tro mod Bibelen, men forsøger at gøre det forståeligt for småbørn, der har mest brug for at forstå, at Gud elsker dem og tager sig af dem. Så alt fra format og holdbarhed til tekst og billeder er skræddersyet til børnene i alderen 1-3 år.Små Børns Bible er nyttig i familier og institutioner og som gave til barnedåb mm
Godnat Gud er perfekt til læsning før sengetid. Lyser i mørke. Den dækker et godt antalvelkendte bibelhistorier, som er kogt ned til, hvad en 2-4-årig kan forstå. Hver historie ender med at sige godnat til alle personerne fra historien. Med håndtag så børnene selv kan bære den med sig.
Ny og sjov måde at lære bibelvers på!Min Første Huskevers Bibel er udviklet for at hjælpebørn med at lære bibelvers udenad. Den indeholder22 vigtige og enkle bibelvers, som opbygger tro.Illustrerede bibelhistorier bruges som eksemplerfor bedre at forstå meningen med verset. Detteintroducerer også de mindste for nogle af de mestkendte historier fra Bibelen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.