Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Skriveforlaget

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En spændingsroman fra Grønland
    af Leif Runge
    257,95 kr.

    Ombord på et dykkerskib, der udfører undersøgelser langs den grønlandske kyst fra den nordligste bygd i vest til Skjoldungen i øst, sker en række dykkerrelaterede uheld, som af myndighederne bliver anset for hændelige. Skibets kaptajn og den tilsynsførende ingeniør er imidlertid ikke så sikre. Sammen med aktøren, der har forbindelse til Frømandskorpset, søger de at finde frem til sandheden, blandt andet assisteret af den kvindelige admiral for flådestation Grønnedal. Admiralens nøglemedarbejdere er blevet samlet efter en gidselaktion i Algeriet. Fremmede magter er allerede aktive og interesserer sig intenst for at skaffe sig viden om den datatrafik, der sker igennem de transatlantiske kabler, der forløber tæt på og gennem det sydlige Grønland nær Grønnedal, og de data, som indhentes via et system af undervands lytteudstyr, der er udlagt langs kysten – og ikke mindst for de sjældne mineraler, der er fundet forskellige steder i Grønland. Den forladte kryolitmine i den nærliggende by Ivittuut øst for Grønnedal er central for udenlandske magters aktiviteter i området, men også øen Skjoldungen i Østgrønland, der er udgangspunkt for overvågningen af farvandene her, spiller en vital rolle i det endelige opgør.

  • - En kulturhistorisk guide til din egen odyssé
    af Jasper Fundal Månsson
    287,95 kr.

    Kend dig selv – og find de svar, du leder efter i kulturhistorien! Oh menneske, kend dig selv stod der over indgangen til Apollons tempel i Delfi – en simpel, men kraftfuld opfordring. Kend dig selv var en del af det ideal, som førte til grækernes helt utrolige præstationer, og selvom antikkens grækere måske efterhånden er ved at være glemt, kan de stadig lære os en masse. For eksempel kan de hjælpe os med at finde os selv - det gjorde de med mig. Denne bog er en fortælling om at finde sig selv og om at finde mening i de store fortællinger fra vores egen kulturhistorie. Læs om, hvordan man trodser den fængslende frygt, der bor i os alle. Forstå vigtigheden af at iagttage og adskille følelse og tænkning. Læs om at omfavne smerten for at opnå udvikling og præstationer ligesom helten Herkules, eller læs om den frihed, vi har til at vælge, hvordan vi møder et nederlag. Undervejs vil du lære om vores græske arv og Odysseus udviklingsrejse, om Sokrates kamp for at søge sandheden og om Athens storslåede kamp for frihed og demokrati

  • - Fire veje for Danmark i fremtidens EU
    af Johan Moesgaard Andersen, Mikkel Mejling Andersen, Simon Humberto Krog & mfl.
    247,95 kr.

    Den 2. oktober 1972 stemte vi danskere os ind det daværende EF. Det betyder, at Danmark i 2022 fejrer guldbryllup med EU. Det er værd at fejre. For ægteskabet mellem Danmark og Europa har været en succes. Til et guldbryllup er det normalt sådan, at ”næste generation” står for en æresport eller en festtale. Til denne særlige lejlighed har vi fire i stedet valgt at skrive denne antologi. Her anviser vi fra hvert vores ståsted fire forskellige veje for Danmark i fremtidens Europa. Vi peger på udfordringer og løsninger, når det gælder kontinentets vigtigste og mest komplekse samfundsdagsordner som digitalisering, klima, arbejdspladser og skat. Hvis det gode ægteskab mellem Danmark og EU skal holde de næste 50 år, er der brug for gennemarbejdede og proteinrige indspark i debatten. Denne antologi er vores bidrag til at sende Danmark på ret kurs i fremtidens Europa.

  • - 1. del af serien Knust rav, brudt stål
    af Cecilie Kørner Jeppesen
    287,95 kr.

    Da livet på Skærkysten i det kolde nord trues af en mystisk sygdom, må jarlsdatter Alifair drage ud på en farlig rejse for at redde sin klan. For kuren findes kun i det forbandede Stormbjerg, bevogtet af ond magi og åndløse væsner, der efter sigende ikke kan dø. Turen er for farlig at klare alene, så Alifair må modvilligt slutte sig til den dovne, drikfældige høvdingebror, Lugh, fra den allierede dværgeklan. Det er ikke et partnerskab nogle af dem ønsker, men Stormbjerget er en brutal modstander, og parrets fælles evner kommer på en hård prøve – for bjergets mørke gemmer på andet end blot uvæsner og forbandelser. De åndløse er første del af fantasyserien Knust rav, brudt stål

  • af Katja Berthou
    197,95 kr.

    Idas morfar har en sygdom handler om femårige Ida og hendes elskede morfar, der får demenssygdommen Alzheimer. Ida oplever, at alle de ting, hun plejede at gøre med sin morfar, ikke længere er mulige – Men så kan de noget andet. Idas morfar kommer på plejehjem, selvom han slet ikke er gammel, og Ida skal forberede sig på, at han til sidst dør af sin sygdom – Og hvordan gør man lige det?

  • af Lisbet Marschner
    247,95 kr.

    Psykisk ubalance har mange ansigter og kan give sig udtryk på mange forskellige måder. Men ofte har problemerne en eneste årsag – den sjælelige dimension er blevet forsømt. Ved at skærpe bevidstheden om sjælen og dens betydning for menneskelivet kan de fleste opnå ny forståelse og forløsning. Lisbet Marschner har arbejdet med klienter, cases og den sjælelige dimension i årevis, og i denne bog deler hun ud af sine mange erfaringer og redskaber. Sjælen kan ses som det centrale i vore liv – alle dybe tanker, følelser og handlinger udgår fra den instans. Som solen er det centrale i solsystemet. Vi siger, at solen står op og går ned, men det er sprogligt misvisende. Solen står stille, og alt andet drejer sig om den - ligesom alt drejer sig om at mætte sjælens behov.

  • af Malene Hjøllund
    197,95 kr.

    En vandrehistorie er historien om, hvad der kan ske, når det bliver nødvendigt at dreje ind ad en sidevej frem for at følge den fastlagte og lige landevej. Og det er sådan med sideveje, at de ofte giver mulighed for at se tingene fra et andet perspektiv, og så kan man undervejs tage den lidt med ro og nyde landskabet. Og hvem ved, måske viser sidevejen sig endda at være den rette vej til målet. Hvad sker der mon på vejen? Hvem kan man møde på vejen? Og hvor fører vejen mon hen? En vandrehistorie er historien om en fodrejse på næsten 800 kilometer – begyndt af nød men afsluttet i glæde. En historie om at finde nye sider af sig selv og opdage styrker, som man ikke vidste, at man havde, når man hen ad vejen må finde nye løsninger. Fortalt i dagbogsform med humor og en god portion selvironi

  • - Retten til et liv fri af skam
    af Tanya Tranholm
    247,95 kr.

    Tanyas barndom var fuld af misbrug og overgreb – her kommer en overlevers fortælling om at slutte fred med fortiden, sin baggrund og sig selv Afklædt er den selvbiografiske historie om en opvækst præget af misbrug, overgreb og grænseoverskridende adfærd, som sætter spor i et menneske og påvirker alle senere livsvalg. En barndom med tæskehold og tomme madkasser bliver til et voksenliv fuld af senfølger, traumer og livsvalg, der tærer på selvværdet. Mange med samme historie som Tanya fortsætter med at være i miljøer, hvor alt kan købes og sælges: Stripperbranchen, pornoindustrien, prostitution, sugardating ­og situationer, man ikke kan være sikker på at slippe ud fra med forstanden i behold, og som langsomt nedbryder mennesker. Fælles for de fleste er dog, at ønsket om, at nogen vil samle dig op, tørre dig af, gøre dig fin igen og måske endda lappe på skaderne altid er intakt og ligger lige under overfladen. Mørketallene med alle de glemte og gemte familier kan vi kun komme til livs, hvis vi bliver ved med at bringe historier som Tanyas frem i lyset. Fordi fortielse, skam og ensomhed følger med, når omgivelserne intet ser – eller ikke vil se.

  • af Sandra Niebak Pedersen
    247,95 kr.

    Hvad gør du, når din verden ikke længere er din egen? Når skellet mellem virkelighed og fantasi langsomt udviskes, og alle fysiske og mentale grænser skrider for dig?Efter sin kones tragiske død støder den velhavende John Clinttilfældigt på den aldrende privatdetektiv Jack Miles i San Franciscos uspolerede Tenderloin-kvarter. Og da sagen om den forsvundne Ted Wilkinson dukker op, ligner det et perfekt mysterium. Ted er en yngre mand, der lader til at være forsvundet af egen fri vilje – lige indtil en ældre mand bryder ind hos forældrene bag henvendelsen og påstår, at han er deres søn – at han er Ted.Den ubudne gæst kan ikke identificeres og bliver anbragt på San Francisco Mental Care Center. Da John får mulighed for at afhøre den ældre mand, bliver han konfronteret med en uventet beretning om en parallel verden, som til forveksling er identisk med den, som John og alle andre kender. Med undtagelse af én ting – manden, der kalder sig Ted Wilkinson. Idet John kaster sig kompromisløst ud i opklaringen, flyder virkelighed og fantasi mere og mere sammen. Han finder ud af, at man let kan blive vildledt af dobbeltgængere og følgevirkninger– men han øjner også muligheden for at genoplive sin fortids bristede drømme på en måde, som han aldrig troede var mulig. Samtidig tikker uret for at finde sandheden om Ted Wilkinson, før hans tid løber ud.

  • af Karin Halborg
    197,95 kr.

    Den unge gøgler Pulcinella optræder hver dag på torvet i den italienske havneby Napoli. Han drømmer om at få en ven, men folk i byen bryder sig ikke om ham. De kan hverken lide hans maske eller hans sange. De synes, han ligner en grim fugl – nærmest en grib. Så da Pulcinella en dag finder et forladt æg i en mørk kælder, får han en idé: Han vil prøve at få det til at klække, for så kan han måske få en ven. Men tiden går, og der sker ingenting. Pulcinella bliver fortvivlet og beslutter sig for at tage ægget med ud på en lang rejse for at få det til at klække. Men tingene går ikke helt, som han havde håbet. For hvad skal der egentlig til for at få et æg til at klække? Historien er inspireret af den napolitanske gøglerfigur Pulcinella og det æg, som siges at være gemt i den gamle borg ved Napolis kyst Castel dell’Ovo.

  • - Jagtfortællinger
    af Henrik Juel Hansen
    164,95 kr.

    Autentiske jagtfortællinger med drama og nerveForfatteren deler ud af finurlige og dramatiske hændelse og erfaringer fra jagtens stier, og vi kommer tæt på både naturen og dyrene.Her er jagten ikke blot et spørgsmål om at finde tilbage til naturen og jage i romantisk forstand. Det handler i lige så høj grad om at finde frem til det cirkulære spil, der udspilles i naturen år efter år - og erkende, at naturen og faunaen er foranderlig og storslået.

  • af Andrea C. Møller
    197,95 kr.

    Underholdende dagbogsblade fra en 26-årig kvindes kamp med sig selv, livet, kærligheden og alle de der små praktiske detaljer i 8000 Aarhus C. Der er altid masser af komplikationer i livet, når man er en 26-årig kvinde med særligt talent for dårlige beslutninger, misforståelser og lavt stofskifte. Med sort bælte i fuck-ups, en flaske Chardonnay i hånden, en cigaret i munden og plettet af barberingsknopper indtager Lola Århus by med selvironi, bad luck i kærlighed, forringet balanceevne, ingen penge og masser af gode historier. Udfordringer er der nok af.

  • af Louise Richelieu
    164,95 kr.

    ”Det føles, som om mine knæskaller er knust, og min rygrad ligger krøllet sammen i min mavesæk, men ellers går det fint.” Han rejste sig op. ”FANG DEM!” brølede den ranglede ridder med babykysen. Frida, Peter og Svend satte i løb. Drengen med klappen for øjet fulgte lige efter. Peter, Frida og Svend spiller 3D adventurespillet Spillet om magten. I første bane Kong Knuds bryllup skal de hjælpe enkedronning Emma frem til kong Knuds borg inden solnedgang. Jarlen Af Ikke Ret Meget og hans folk prøver at forhindre børnene i at nå frem. 3D briller gør brølende riddere og deres våben virkelige. Der stinker af affald og fluerne summer om hovedet på Frida, Peter og Svend. Hvad sker der, hvis de ikke klarer banen, inden tiden løber ud, og hvad sker der, hvis de gør? Kong Knuds bryllup er første bind i serien Spillet om magten.

  • af Finn Reeslev Korsaa
    223,95 kr.

    Hvordan skaber man magi i parforholdet? Og hvorfor er det, at det gode parforhold har magisk potentiale - ikke mindst for parrets børn? Det gode parforhold bygger på en form, der kan rumme kærlighedens drama, hvorved det udstråler en magi, der er betydningsfuld for omgivelserne og især for parrets børn. Det skyldes at et barn gennem sin udvikling og frigørelse fra forældrene får skyldfølelse. Hvis parforholdet er formløst, øges barnets skyldfølelse, mens den mindskes ved parforholdets styrke. Da frigøres en magisk kraft, der skaber mening og sammenhæng for parret, fortrøstning for børnene og forsoning mellem generationerne. Det er med digte som med kærligheden. Det er ikke nok, at man bare har noget smukt at sige, eller har masser af kærlighed at øse af. Hvad enten man vil digte eller elske, er man nødt til at forholde sig til formen.

  • - Flugten fra frygten - Om at miste
    af Dorte Koustrup
    223,95 kr.

    Hvordan finder man tilbage til sig selv, når man har brugt hele sit liv på at lade som om, man intet kunne mærke? Flugten fra det, der gør ondt, præger Dorte Olivarius Koustrups liv, indtil hun endelig favner smerten og tabet. I denne bog følger vi hendes rejse gennem selvkritik og uro til lethed og selvaccept, når hun via mindfulness og self-compassion deler ud og inspirerer til, hvordan man tæmmer frygten og vækker den indre glæde, mens man går mod håbet og lyset. Tag med på en rejse fra den dybeste frygt til healing, styrke og kærlighed. ”Da jeg var 15 år, mistede jeg først min søster. Hun begik selvmord. Godt to måneder senere mistede jeg min far. Også til selvmord”. Jeg taler – som vanligt - med 110 kilometer i timen. Jeg lukker øjnene og fortsætter. Kroppen ryster, som når jeg har badet for længe i havet om vinteren. ”Det pudsige er, at jeg bagefter ufortrødent fortsatte livet i fuldt gear, som om intet var hændt. Jeg flygtede fra smerten. Flygtede ind i at have det sjovt og være social. At glemme. Men jeg kan ikke flygte længere!”

  • - En smertefri metode, der hjælper dig af med fobier og traumer
    af Julie Eistrup-Esplat
    117,95 kr.

    Hvordan slipper man af med traumer og fobier? Her er en simpel metode! Den følelsesmæssige reaktion, vi mennesker oplever, når vi føler frygt, foregår i vores sind. Reaktionen kan føre til traumer og fobier og gøre stor skade, men der er en måde at formindske den reaktion, der jo i virkeligheden er en overreaktion. I denne bog præsenterer forfatteren en metode, der nedbryder den måde, hjernen repræsenterer den traumatiske hændelse og giver plads til logisk tænkning. Det er muligt at indse, at man er kommet igennem selv meget traumatiske hændelser oger endt et godt sted. Dermed er vejen åben for at stifte fred med sit eget sind og dets overreaktioner. Metoden er i virkeligheden lige så simpel som en biograftur. Læn dig tilbage i sædet og kig med.Biografturen er skrevet af Julie Eistrup-Esplat, som er uddannet cand. scient. i Biologi, som desuden er Neuro Linguistic Programming Practitioner og Neuro Linguistic Programming Master. Metoderne, der ligger til grund for denne bog, er baseret på teknikker, der fjerner den følelsesmæssige reaktion, en given fobi eller traume kan fremkalde.

  • - En julekalenderhistorie i 24 kapitler
    af Else Haaf
    197,95 kr.

    En hyggelig julekalenderhistorie med et nyt spændende kapitel til hver dag i december Ude på landet, tæt ved en skov, ligger der et gammelt faldefærdigt rødt hus med rødt tag. Der har ikke boet nogen i huset i mange år, bortset fra en 224 år gammel husnisse på loftet, der hedder Nisolaj. Han er en rigtig gnavpot med stærk ordenssans – og så har han helt glemt, hvordan man er nisse. Men snart er freden forbi, for lige om lidt flytter Familien Lojf ind med larm og kaos, og det kommer til at vende op og ned på alt i det gamle røde hus. Og da skovnissen Flor også dukker op, varer det ikke længe, før Nisolaj må vænne sig både til rod, prutter og snavs, men også til sjov, ballade og tryllerier over det hele. ”Analog julehygge med illustrationer af Alice Madsen – for godt til ikke at dele”

  • - Fortællinger fra et plejehjem
    af Helle Hammer Mortensen
    197,95 kr.

    Tænk at eje et ishus Beboerne på plejehjemmet har levet meget forskellige liv og bor der af mange grunde. Med fortællinger fra et plejehjem tages læserne med på besøg i lejlighederne hos de femten beboere på plejehjemmets førstesal. Vi følger livet i løbet af et døgn og møder de mennesker, som bor bag dørene. Vi hører om beboernes hverdag og i flere tilfælde også om deres tidligere liv. Vi følger personalet og hører om deres arbejde. Bogens fortællinger giver med respekt og lune et indblik i hverdagen på et plejehjem i dagens Danmark.

  • af Annika Holm Høyer
    197,95 kr.

    Annika er fem år og har diabetes. I bogen forklares det for børnehavebørn, hvorfor man får diabetes, hvilke symptomer man bemærker, hvilken behandling man kan få, og hvilke følelser det kan give at få en sygdom som diabetes. Bogen fortæller om Annikas ophold på hospitalet og om hendes kontrolbesøg på diabetesklinikken, men endnu vigtigere forklarer den, hvordan og med hvilket udstyr Annika vender tilbage til hverdagen med børnehave, legeaftaler og fodboldtræning.

  • af Lavinia Chrestensen
    197,95 kr.

    OM GRÅ OG ANDRE ADJEKTIVER rummer filosofiske refleksioner over menneskets udvikling fra ung og uerfaren til ældre og vis. Forudsætningen for denne udvikling findes i erkendelsen. Hvert digt bærer en titel, som er et adjektiv, som for eksempel: ’Naiv’, ’Lærd’, ’Arbejdsom’, ’Profan’, ’Humoristisk’ og ’Vis’. Lavinia Chrestensen er en dansk-rumænsk forfatter, født i 1983, cand.mag. i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur (2012, Aarhus Universitet) med en efteruddannelse i historie (2015, Aalborg Universitet). Hun har tidligere udgivet digtsamlingerne At leve er et verbum 2020 og Digte om et irreversibelt substantiv 2021.

  • af Finn Ehlers
    197,95 kr.

    Da Lene og Lennert køber et spejl og et gammelt billede, der forestiller en nonne, ved de ikke, at de er på sporet af en sprængfarlig hemmelighed, og at spejlet vil vise dem ting, de ikke troede mulige. Men kigger man i spejlet, kommer en helt anden virkelighed til syne, og nonnen på billedet har tilsyneladende en hemmelig kode. Det får alt sammen indflydelse på Lenes arbejde, for snart får plejerobotterne på plejehjemmet en farlig vi­rus, mens Lene og Lennert kommer på sporet af hemmelige skrifter og ulovlige eksperimenter. En teknologikritisk science fiction-roman

  • - Læg din brik i det store puslespil
    af Susanne Rasmussen
    247,95 kr.

    Det kræver en kriger at forblive i sit eget lys, når livets storme raser, og mørket sænker sig. Denne bog er en hyldest til alle de lysets krigere, som har været med til at hæve bevidstheden her på Jorden og nu trænger til at komme hjem til deres egen kerne af hjerteenergi, livskraft og RO. Den viser glimt fra en krigers vej og formidler åndelig lære og giver enkle anvisninger til, hvordan man som menneske kan genoprette forbindelsen til sjælen; den del, der guider os i fysisk form - hvis vi lytter! Bogen henvender sig til alle, der reflekterer over sin væren i verden. Den er tidløs i sin kommunikation fra hjerte til hjerte og ønsker at kalde liv ind i det slumrende. Budskabet er, at DU betyder noget, og bogen vil inspirere dig til at træde ud i lyset med hele dig for at blive i stand til at lægge din brik i det store puslespil.

  • af Helle Kabel
    197,95 kr.

    Sprog er for de fleste mennesker noget med gloser og grammatik, kryds og bolle og uregelmæssige bøjninger. Men de færreste ved, hvordan hjernen arbejder sprogligt. Hvordan er ordene kommet derind? Hvor ligger de? Hvordan kommer de ud igen som sætninger? Og hvad sker der med sproget, når der opstår skader forskellige steder i hjernen? Denne lille bog er en introduktion til de mange processer, vores hjerne skal igennem, fra en tanke opstår, til vi får udtrykt den i ord. Derefter gennemgås i hovedtræk, hvad der ligger til grund for sprogvanskeligheder efter erhvervet hjerneskade som afasi, dysartri, kognitive sprogforstyrrelser og syns-/ læsevanskeligheder. Helle Kabel er audiologopæd og har arbejdet med patienter med sprogvanskeligheder efter stroke, traumeskader og progredierende hjernesygdomme i mange år.

  • af Trine Jarlby
    197,95 kr.

    En roman om krise – og om at finde vej igennem den Hans er 54 år, da hans kone flytter og vil skilles efter 30 års ægteskab. Det er vanskeligt for Hans at håndtere hendes valg, og da hans far tilmed dør, bliver det hele hurtigt for meget. Alt brænder sammen, og Hans kan hverken passe sit arbejde eller håndtere de tab, han har lidt. Han står tilbage med en masse spørgsmål og uafklarede følelser og kan ikke længere mærke sig selv eller finde sine ben. Da hans chef foreslår ham at holde ferie og komme sig lidt oven på det hele, ender Hans med at holde orlov i Brasilien. I løbet af sin orlov, får Hans arbejdet sig igennem krisen, så han igen kan komme hjem og genoptage en hverdag på en ny og måske endda bedre måde …

  • af Anette Kris Kristiansen
    147,95 kr.

    Om morgenen er den søvnige hanekyllings hanegal ikke meget værd. Men efter middag kan Paraqueño til gengæld bryde ud i det flotteste og mest imponerende hanegal i hele Madrid og omegn. Det er bare ikke det rigtige tidspunkt for hanegal. Da Paraqueño bliver klar over, at han ikke kan løse gerningen som førstehane i hønsegården, forlader han sin familie og drager ud i verden for at finde ud af, hvor han kan gøre nytte. På sin lange rejse fra højsletten omkring Madrid til den spanske nordkyst udsættes Paraqueño for en række prøvelser, som han står igennem med hjælp fra landets fugle. Mens gåsen hjælper ham med et godt måltid mad, lærer ørnene ham at flyve, og mågerne viser ham vej. Da Paraqueño efter den lange rejse kommer frem til sit bestemmelsessted ved havet, er han en stolt hane, der har fundet sin livsgerning − nemlig at undervise i flyvning og stemmebrug − og at vække fiskerne i kystbyen efter deres middagssøvn.

  • - Essays og indfald
    af Klaus Winkel
    164,95 kr.

    I denne bogs 32 essays har Klaus Winkel udmøntet et langt livs erfaringer med, hvad der er vigtigt i livet. Hvad livet dybest set handler om. Han trækker blandt andet på erfaringer fra møder med mennesker over det meste af verden, fra den fattige bonde i Kenya til den tidligere præsident for Verdensbanken, Robert McNamara. Det suppleres med resultatet af omfattende læsning af skøn- og faglitteratur, og læserne får mange tips til vigtige og gode bøger. Og, vigtigst, forhåbentlig også anledning til at tænke over, hvad der er vigtigt i deres liv. Klaus Winkel er cand.polit. og arbejdede 38 år i Udenrigsministeriet, de 36 år med udviklingsbistand i og for Danida. I fem år arbejdede han i Kenya og Tanzania, henholdsvis som økonomisk rådgiver for den kenyanske regering og som chef for det danske bistandsprogram i nabolandet. Med arbejdet i Danida fulgte omfattende rejser i Afrika, Asien og Latinamerika. Så fulgte seks år som konsulent i Statens Serum Institut på deltid. Det gav tid til at skrive, og i 2007 debuterede Klaus Winkel som forfatter med bestselleren Hvorfor er det så svært for Afrika? Derefter fulgte bøger om markante danske i tropisk Afrika og om udviklingsbistand.

  • af Kim Larsen
    76,95 kr.

    Under en videnskabelig ekspedition i Amazonas, bliver Dr. Hans Bilthoven, en utilpasset og fordrukken belgisk forsker, bortført af nogle store mærkelige væsner fra en fremmed planet. Væsner, der hverken har øre, næse eller mund og da slet ikke nogen forståelse for den menneskelige behovspyramide.Gennem adskillige års fangenskab må Bilthoven og andre bortførte mennesker undergå torturlignende undersøgelser og voldelige eksperimenter. Situationen bliver ikke bedre af, at forholdet imellem de bortførte mennesker hurtigt synker ned i et kaos, hvor kun jungleloven gælder. Da Bilthoven opdager, at han har en vis evne til at kommunikere telepatisk med sine fangevogtere, begynder han at planlægge et flugtforsøg. Ved hjælp af svig og bedrag, lykkedes det ham at komme hjem og tilbyde Jorden ny og revolutionerende teknologi. Den desillusionerede Bilthoven er dog i tvivl om, hvilken hjemkomst han kan forvente sig og tager sig sine forholdsregler.

  • af Ida Nilsson
    76,95 kr.

    En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år.Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen.Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.

  • af Søren Lund Norre
    76,95 kr.

    Thomas har brug for hjælp fra sine gamle venner.Mere får Martin ikke at vide. De har ikketalt sammen i over to år, efter et skænderi omNietzsche, blandet med for meget rødvin i desene nattetimer, fik dem til at vende hinandenryggen.Sådan starter Martins dag. Dagen, hvorhans debutroman udkommer. Det er samtidigstarten på historien om, hvordan han sammenmed barndomsvennerne, Thomas og Søren,må genfinde sig selv og deres venskab. Hvorforhar den idealistiske advokat, Thomas, brugfor hjælp? Er det til momskarruseller, Nietzscheeller noget helt andet? Hvordan blev Martinsbog egentlig til, og hvorfor lækker Sørensit-virksomhed, Infosnow, dokumenter, dermåske fortæller en helt anden historie om detre Muddermænd?Muddermænd er første bog i genren Metafusion,hvor fortællingen fusionerer medier oger meningsfuldt fragmenteret. Det er samtidigførste del i en dydstrilogi, der også indbefatterde kommende bøger, Urørlighedszonenog Cat Pussy.

  • af Jørgen Lykke-Rasmussen
    100,95 kr.

    Året er 1980, og Philip er vendt tilbage til Danmark efter en årrække i USA. Det eneste, han ønsker, er at vende tilbage til sit liv på den anden side af Atlanten, og han må kæmpe både med sig selv og en række omstændigheder. Men alt vendes på hovedet, og nuet flænges af en tragisk begivenhed, der river hans liv i stumper og stykker. Pludselig tvinges han til at forholde sig til liv og død og tage meget svære beslutninger. Beslutninger, som ingen bør tage alene.En dramatisk udviklingsroman baseret på virkelige hændelser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.