Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En uforglemmelig historie om kærlighed, mod og tilgivelse – fra et glamourøst New York til et krigshærget Europa. 1942Da Jessica Mays modelkarriere i New York får en brat afslutning, sender magasinet Vogue hende til Europa med et kamera for at dække krigen i Europa i tekst og billeder. Jessica er modig og kaster sig over sin nye opgave som krigskorrespondent og de udfordringer, der følger med at være kvinde i det job. Tre nye venskaber hjælper hende med at løse den langt fra ufarlige opgave: Journalisten Martha Gellhorn lærer hende, hvordan man omgår reglerne, og faldskærmsjægeren Dan Hallworth viser hende, hvor hun kan tage de bedste billeder og finde de bedste historier. Og den lille pige, Victorine, lærer Jessica at åbne sit hjerte. 2004Den australske kunsthåndterer D’Arcy Hallworth ankommer til et smukt fransk chateau for at tage hånd om en samling berømte fotografier. Hvad der begynder som en almindelig opgave, udvikler sig til en noget mere foruroligende oplevelse, da det går op for hende, hvem den mystiske franske fotograf egentlig er ... Natasha Lester var marketingschef hos L’Oréal, før hun gjorde alvor af drømmen om at blive forfatter. Den franske fotograf er hendes femte roman, men den første, der kommer på dansk. Karakteren Jessica May er inspireret af den amerikanske model og fotograf Lee Miller, der arbejdede som fotojournalist i Europa under 2. verdenskrig.
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Efter et stormvejr er stranden i Elvestad fyldt med skrald. Men Tilde og Oliver og hunden Otto finder også en masse nye gummistøvler. Meget mystisk! Og spor efter et gammelt skib med en guldskat! Kan de to ting mon hænge sammen? Jørn Lier Horst er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. Hans Jørgen Sandnes er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Museet i Elvestad gør klar til en udstilling om oldtidens Egypten. Men pludselig sker der en række ulykker, mens Tilde og Oliver og hunden Otto er på besøg. Hvad er der på færde? Er det mumiens forbandelse, eller er det bare gammel overtro? Jørn Lier Horst er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. Hans Jørgen Sandnes er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.
Skøn svensk feelgoodroman, der foregår i et lille kurhotel på den skånske kyst, hvor fire umage mennesker mødes for at sætte huset i stand. Alle kommer de med hemmeligheder, og det bliver et møde og en sommer, der kommer til at forandre dem alle. Perfekt læsning til alle, der elsker historier om almindelige mennesker og familiehemmeligheder.Lige så snart Sophie var færdig som student, flygtede hun fra familien og den lille skånske flække, hun er opvokset i, for at bo og arbejde i Berlin, og her er hun blevet hængende. Nu mange år efter fører morens død hende tilbage, og moren har efterladt hende en arv, der gør, at hun ikke bare kan stikke af igen: Villa Havbrise, huset, Sophie er vokset op i, og som i hendes mormor og oldemors tid var et fint lille badehotel.Villa Havbrise skal sælges, ingen tvivl om det, men først bør huset sættes lidt i stand, og Sophie forsøger sig med et opslag efter gratis arbejdskraft. Flere melder sig, og Sophie udvælger tre: Isak, Martin og Katja, der alle har erfaring med istandsættelse af huse, men som også hver især har deres grunde til at tage en pause fra deres sædvanlige liv. Måske er både deres og Sophies bagage for tung til, at projektet kan lykkes? Og i nabohuset bor den døve Ella, der hele sit liv har passet haven på Villa Havbrise. Også hun har bagage i form af en hemmelighed, hun i årevis har båret på. Nu hvor Sophie er vendt tilbage, skal hun så fortælle hende, hvad hun ved, eller er det bedre at tie? Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig, Villa Havbrise er den første af hendes bøger, der kommer på dansk. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.