Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Svælg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Loránd-Levente Pálfi
    132,50 kr.

    Den første runebog i 700 år!Om bogen: Hels drøm er et gudesagn og udspiller sig i det magiskmytiske univers, hvor de tre oververdener (Asgård, Midgård, Udgård) og de tre underverdener (Hel, Niflheim, Muspelheim) stedes. Her ydes Loke-slægten for første gang retfærdighed, og vi erfarer, hvorfor Hel er den mægtigste af dem alle. Hels drøm er den første runebog i 700 år!Dødsgudinden Hel, der hersker i Dødsriget Hel, er den mest fascinerende og mest komplekse skikkelse i nordisk mytologi. Alligevel forbigås hun sammen med sine brødre, bl.a. Fenrisulv og Midgårdsorm, nærmest i tavshed i de overleverede tekster og kommer slet ikke til sin ret. Loke, hendes fader, får noget mere “spilletid”, men fremstilles til gengæld i moderne tid (især i populærkunstnerisk/populærlitterær bearbejdning) som et lunefuldt fjols, der med eller uden sin vilje såvel for sig selv som for andre volder den ene ulykke efter den anden.Hels drøm er et moderne gudesagn; en både humoristisk, tragisk og poetisk fortælling skrevet med en særlig rytmik (her tænkes bl.a. på syntaksen) og i en særlig sprogstil (her tænkes bl.a. på ordforrådet), hvis formål dels er at forlene teksten med autenticitet (at bringe læseren tættere på nordisk oldtid og middelalder), dels at opnå en bestemt æstetik, dels at skabe den rette eventyrlige, magiske, mytiske, hedenoldske atmosfære. Teksten—omend skønlitterær—er i høj grad tro mod kilderne og grundet på filologisk forskning. Foruden at støtte udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, genoplive runerne (ældre futhark), holde liv i en fortælleform ældre end skriften selv samt i det gamle nordiske/germanske/indoeuropæiske magiske univers, der forankrer os i vor egen fælles forhistorie, har bogen også et pædagogisk sigte: Den kan hjælpe med at lære at læse og skrive runer. Hele historien er paralleltekstet, dvs. på venstresiderne trykt med runer og på højresiderne med det moderne danske alfabet. Hels drøm er den første runebog i 700 år og den første paralleltekstede runebog i verdenshistorien.Om forfatteren: Loránd-Levente Pálfi (transsylvansk ungarer af fødsel, men mestendels opvokset i Danmark) er leksikograf, oversætter og forfatter; han har tidligere skrevet bl.a. kortromanenElvervild (Fahrenheit 2016), der handler om nordisk folklore, ufoer, selvmord og andet, samt udarbejdet Leksikon over ordbøger og leksika (2. udg. Frydenlund 2011). Desuden har han oversat og bearbejdet bl.a. Universet i seks dimensioner : magi, mystik og alkymi i videnskabeligt perspektiv (Rosenkilde & Bahnhof 2015) skrevet af den tyske fysiker Illobrand von Ludwiger.

  • af Frankfurteren
    281,95 kr.

    Den her oversatte mystiske traktat, hvis forfatter er ukendt, har gennem århund­re­der­ne været udgivet under forskellige titler, bl.a. Eyn deutsch Theologia, Theologia Germanica, The Book of the Perfect Life, En ädel liten bok og Der Franckforter. I nærværende oversættelse har skriftet fået titlen Efterfølgelse af Krist. Vær­ket må ej forveksles med Thomas à Kempis’ velkendte værk med en lignende titel; de to skrifter har dog det til fælles, at de kredser om den samme kristne kerneopgave: at leve med Kristus som forbillede.Martin Luther udgav som den første skriftet i 1516/1518, der indtil da i knap hundrede år var blevet overleveret i hånd­skriftlig form. Efterføl­gelse af Krist har siden spillet en væsentlig rolle i teologisk tænkning, ikke mindst i den prote­stan­tiske verden. Siden Luthers førsteudgave har værket været udgivet 200 gange og inspi­re­ret tænkere af mange slags, bl.a. teologen Johann Arndt, filosoffen Arthur Schopenhauer samt kritikeren og apologeten C.S. Lewis.Denne oversættelse er den første, der bygger på en kritisk undersøgelse af den samlede tekstoverlevering. Forordet skrevet af litteraturforsker Karin Wolgast og den teologiske indføring ved pastor Jørgen Sejergaard låser teksten op for nutidens læsere og forklarer, hvad vi kan bruge den gamle lekture til i dag, mens oversætterne oplyser om bl.a. værkets overlevering og tidligere fordanskninger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.