Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne arbejdsbog om AYURVEDA I DAGLIGDAGEN beskriver i klart overblik de vigtigste begreber, så du får mulighed for at integrere ayurveda bid for bid i dagligdagen for dig selv og i dine relationer. Ayurveda er en filosofi og et system, der kan bruges til at få indsigt i din grundlæggende natur.Du kan starte med at teste din krop-sind type og de eventuelle ubalancer, du har. Der gives efterfølgende systematiske og konkrete input til, hvordan du genvinder balancen ved hjælp af kost, motion, søvn, meditation mm.Derudover gives ideer til, hvad og hvordan du kan justere i dine relationer, således at den gen- sidige forståelse og respekt for hinandens forskelligheder og særheder bedres.
Bogen er tænkt som en fagbog for mennesker, der allerede arbejder med meditation, men kan også anvendes som ’gør det selv’ manual for de, der kender lidt til meditation i forvejen. Ideel at benytte som grundbog på mindfulness- og meditationskurser, fordi den både er faglig, case-orienteret og systematisk præsenterer en lang række øvelser. Bogen belyser, hvordan meditation kan blive mere integreret i det dagligt levede liv og give større nærvær og livsglæde samt mere ægte og dybe relationer. Gennem hele bogen strøs cases og personlige fortællinger fra kursister og klienter, der levendegør og præcist identificerer nogle af de udfordringer og gevinster, der er ved at integrere meditation i sit liv. Bogen giver en grundig teoretisk gennemgang af, hvad meditation er, samt hvilke effekter meditation giver fysiologisk, psykologisk og sjæleligt. Den gennemgår systematisk en række øvelser og teknikker, så læseren får praktiske anvisninger til en række vidt forskellige måder at meditere på. Adskillige af bogens meditationer er indtalt som guidede meditationer. De kan benyttes uafhængigt af bogen og ligger til fri afbenyttelse på Time2be-platformen. Der er desuden udarbejdet en lang række overbliksdannende plakater med udgangspunkt fra bogen. Også disse ligger til fri afbenyttelse på time2be-platformen.
Et sæt kort med 54 asanas, 3 serier og 7 temakort. Ideelt til at studere detaljer og fokuspunkter i udførelsen af yoga-stillinger.Tekster i samarbejde mellem Mette Kold & Kathrine Kold, Chopra Center Certified Instructor in Seven Spiritual Laws of Yoga. Model: Kathrine Kold. Layout: Gamborg Kommunikation.
Dialogkortene er essensen af bøgerne »Fra pige til kvinde« og »Fra dreng til mand«, beregnet til at blive brugt af både piger og drenge. I skolen, i ungdomsklubben, i hjemmet eller på værelset.Temaerne bygger op til at åbne dialogen og tale om daglige udfordringer. Der gives ikke løsninger, men gode redskaber og inspirationer, der kan bruges af både de unge og de voksne, så udfordringerne kan løses konstruktivt.
»Fra dreng til mand« er en oplysnings- og debatbog, der kan bruges af drenge, deres forældre samt andre med interesse for de forandringer, teenagedrengen gennemgår i årene, hvor han går fra at være dreng til ung mand. Bogen er opdelt i hovedafsnittene: Ungdomsliv, medier, relationer, det fysiske, stimulanser, destruktive tilstande og selvforståelse. Temaerne og emnerne beskriver både en række facts, og lægger op til at inspirere og eventuelt diskutere en række spørgsmål. Bogen går skridtet videre – og uden at komme med facitlister for korrekt adfærd - lægges der ofte op til decideret ny, selvstændig og kreativ handling. Temaerne kommer omkring mange af de udfordringer, de fleste teenagedrenge kommer ud for alene, i forhold til forældre, kærester, venner, lærere og andre, der har betydning i deres liv i teenageårene. Hvert emne har sit eget opslag, og man kan koncentrere sig om og fordybe sig i ét emne ad gangen; bruge bogen som struktur for og springbræt udi at udforske f.eks. nogle af de hjemmesider, der jævnligt henvises til. Bogen egner sig også til at blive tygget og kværnet bag en lukket dør i ét hug af teenagedrengen. Den er billedrig og skrevet i et ligetil sprog. Den kan således også bruges som inspiration i 7.-10. kl., på efterskolerne, i ungdomsklubberne og hjemme på værelset alene eller med en kammerat.
Denne arbejdsbog er til dig, der adskillige gange har lovet dig selv, at NU vil du i gang med at komme i bedre følelsesmæssig balance.Den er for dig, der savner at have gode, konkrete og effektive redskaber til at genfinde dit flow.Du kan bruge bogen, såvel hvis du er nybegynder udi mindfulness og meditation, som hvis du mangler at komme tilbage på sporet efter at have haft en praksis, eller har deltaget på et kursus tidligere, men ikke rigtig er kommet i gang med at praktisere hjemme.Bogens første del, KOM IGANG, er en introduktion til især de uformelle praksisser, altså hvordan det kan være muligt at blive mere nærværende i alle dagligdagens gøremål.Anden del, EN REGELMÆSSIG PRAKSIS, byder på 20 øvelser. De er systematisk præsenteret således, at først er øvelsen kort beskrevet, og så er der et transkript af øvelsen. Det giver dig mulighed for enten at være selvguidet, eller du kan læse i forvejen, hvad tekstindholdet af den guidede øvelse er.De guidede øvelser kan tilgås gratis i form af streaminger, eller de kan downloades for et beskedent beløb. Det er også muligt at melde sig til et 28 dages online forløb, hvor øvelserne gennemgås og praktiseres dag for dag.I tredje del gennemgås de mest almindelige psykologiske udfordringer - stress, angst, depression og sorg - såvel præcis hvad der karakteriserer lidelserne, og hvordan mindfulness og meditation bedst bruges i forhold til håndtering af dem.
Bogen sender sine læsere på en eventyrlig rejse ind i en verden af undren og inspiration og stimulerer til at undersøge tilværelsens dybere spørgsmål."Tid til Nærvær" er en forfriskende nyskabelse inden for genren "coffee shop" bøger. Med sine 9 kapitler og 176 gennemillustrerede sider bringes læserne gennem livsnære spørgsmål om sanselighed, om relationer og følelser, om lyst og om det barnlige i livet.Bogen kommer allermest til sin ret, når historierne bruges som anledning til det kontemplative rum, som en daglig 'blå time'. Det er ikke stof, der skal tænkes - mere bare opleves. Lad historierne glide igennem og se hvad de efterlader - måske en følelse, en undren, et smil eller måske slet ingenting. Lad historierne bryde kontinuiteten, tillad tankestrømmen at skifte.
Skal man kunne tale med sin mor om alt? Skal man som mor bære over med sin hormonforstyrrede teenagedatter? Ikke nødvendigvis, men en vis forståelse som forælder og tillid mellem mor og datter gør måske ungdomstiden nemmere. Bogen her hjælper både mor og datter på vej.De to forfattere har ud fra samtale med deres teenagedøtre skrevet om den svære pupertets- og ungdomstid.Der er ingen tabuer eller moralisering i bogen. Via baggrundsviden og fakta ("to know"), spørgsmål og citater ("to reflect") samt forskellige opgaver ("to do") får den unge pige hjælptil at finde sin egen identitet, og dermed sig selv i overgangen til at blive kvinde.Indholdet spænder bredt over fester, mode, smser, skuffelser, fritidsjob, sex, mobning, hærværk, overgreb, relationer til venner, kærester og forældre og om kost, motion, menstruation, makeup, alkohol, stoffer samt selvforståelse og trivsel.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.