Bøger udgivet af Tredje September

Ursula K. Le Guins essay "Rumhejren" om overgangsalderen og de tabuer, der klistrer til den, fremstår lige så relevant i dag, som da det udkom i 1976. I sin særegne kombination af humor, polemik, varme og fortælling kredser Le Guin om emnet, og former en tekst, der er lige så klog og belæst, som den er legesyg. Midt i alt dette træder et livsperspektiv frem, som ofte overses: det gamle menneskes. Le Guin insisterer på skønheden, visdommen og styrken i en livsfase, der har et dårligt ry: livet efter fertiliteten. En livsfase, som alle kvinder bevæger sig mod – og som alle andre køn også oplever. Le Guin lærer os at lede efter svar de steder, vi er mindst tilbøjelige til at kigge.Det er med andre ord næsten 50 år for sent, at Le Guins slagfærdige essay nu endelig foreligger på dansk i en indlevende oversættelse af forfatter Ursula Andkjær Olsen og antropolog Line Dalsgård. Oversætterne har suppleret essayet med et betydeligt følgeord, en mailkorrespondance, hvor de kredser om deres egne, levede erfaringer med overgangsalder, køn, kvindelighed, socialitet, samfund, litteratur, venskab – og ikke mindst, Le Guins essay "Rumhejren".

Hvordan skriver man en historie? Skriver man på sine egne erfaringer? Hvad er erfaring?Quattro stagioni er fire slices: tre med grønt – svampe, artiskokker og oliven – og en med skinke. Tre genskrivninger og noget, der kunne ligne erindringer. Der bruges enkle og konsekvente greb. Teksterne har det tilfælles, at de ikke forsøger at skjule de valg, der betinger dem. Og hvor efterlader disse valg så læseren? Quattro stagioni slutter i en mærkelig dannelsesfortælling. Er det forfatteren, der giver sig hen, eller giver han op? Og skal vi føle os indignerede, forløste eller triste?

Brutus er en rørende nuanceret optegnelse over tiden efter forfatterens tab af to nære venner til selvmord. Det er digte om at være i krise på alle planer og en dybt interessant undersøgelse af, hvor skylden for vennernes alt for tidlige død skal placeres. Samtidig er bogen en stærk skildring af, hvordan man som menneske håndterer en sorg, der på én gang næres af både savn og vrede.Jens Kæmpe (f. 1993) debuterede i 2019 med Kunstens regler og har siden udgivet yderligere to digtsamlinger, senest Det Store Selskab fra 2021. Han har modtaget arbejdslegater fra bl.a. Danske Skønlitterære Forfattere og Statens Kunstfond. Brutus er hans fjerde bog.

NEJ SNARERE forener canadiske Anne Carsons tre discipliner i ét værk, når essay, oversættelse og digt sammen formulerer en oversættelsespoetik. Undervejs taler Carson med skikkelser som Jeanne d’Arc, Homer, Francis Bacon og Friedrich Hölderlin i en forfølgelse af det ord som bliver tavst i oversættelsen. Med humor og skarphed præsenteres vi også for syv mildt sagt forskellige oversættelser af samme Ibykos-fragment, bl.a. én lavet kun med brug af ord fra manualen til Carsons nye mikrobølgeovn! Digtet »Tilfældigvis det kykladiske folk« afslutter bogen med en beretning om kykladisk kultur, hvor digtets forløb er genereret ved en maskines tilfældige nummerering af linjerne. NEJ SNARERE er et angreb på klichéen og et forsvar for det uoversættelige.Bogen er oversat af Karsten Sand Iversen.NEJ SNARERE er første bog i Tredje septembers udgivelsesrække LEDSAGER, en serie om oversættelse, alt det der opstår og går tabt på vejen mellem sprog.

GAIA UHYRE er en palimpsest over vores egen tid, en ny digtning på baggrund af den gamle. Gennem bogens ti suiter brydes en række religiøse og litterære motiver op. Guder, hellige ikoner og uovervindelige helte – ingen er længere evige, overjordiske eller uden for rækkevidde. Væsener og figurer, der før var gjort anonyme og ansigtsløse af historien giver sig til kende og beder om plads. Det levendes betingethed og gensidige udsathed står frem i en ny tid med skiftende vejrfænomener og folkevandringer på tværs af arter. Klimaforandringerne skaber et sprog, hvor intet kan tages for givet. Hverken nedarvede grundmyter, civilisation, årstider eller ord som menneske og natur. Det vælter om på vores forestillingsverdener og giver alt et fremmedartet og foranderligt præg.Bogen består af to dele: 1) en faksimileudgave med manuskriptets illuminerede bogsider; 2) en transskriberet udgave med omslag af Peter Brandes.

Norske Inger Wold Lunds Et almindeligt liv, oversat af digter Fie Martens Ljungmann, er en samling prosastykker der undersøger brudfladerne mellem det syge og det raske, det private og det offentlige, det almindelige og det mærkelige. Hvad vil det sige at være gjort til patient i det moderne velfærdssamfund? Hvad vil det sige at man stadig kan leve et almindeligt liv?

Til den ven jeg aldrig har kendt, der er tilegnet den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert, er både en roman, et alternativt kunstnerportræt og en øm og kritisk selvransagelse. I parallelle spor udforskes emner som venskab og kønsidentitet, det økologiske kollaps, invasive arter, kærlighed, ensomhed og livet med litteraturen, samt fortællingen om den romerske kejser Hadrian og hans unge elsker Antinoos.

Andreas Vermehren Holms Metanoia-trilogien består af digtsamlingerne Mørkningen (2016), Hvorfor ryster jeg (2018) og Tågeklokkerne (2021). Værket blander historiske og fremtidige vidnesbyrd i en undersøgelse af kollektive sindsændringer og erfaringsskabelse på tværs af generationer.Metanoia af græsk ‘eftertanke, omvending’, efter metanoein ‘at ombestemme sig, ændre syn, perception’ på baggrund af en berøring eller begivenhed, der forstyrrer ens verdensbilledeBilledkunstner Peter Brandes har lavet omslaget til denne reviderede udgave.

Alle tegn i samme nat er den danske forfatter Andreas Vermehren Holms samlede og reviderede udgave af Antropocæn kreatur (2015), Planetariske væsen (2016) og Skabningernes lovsang (2018). Trilogien har tidligere været trykt som selvstændige værker på det norske forlag H//O//F i Moss og blev i 2019 samlet og oversat til norsk af Jørn H. Sværen under titlen Alle tegn i samme natt.Alle tegn i samme nat, der nu udgives i Danmark og på dansk for første gang, kan siges at være en oversættelse af det norske forlæg.Alle tegn i samme nat er en malstrøm, en bevidsthedsoverskridelse og en besværgelse af verden. I mødet mellem myter og fakta, fabeldyr og truede arter, forvrængede citater og billeder, skriver Andreas Vermehren Holm et værk frem som både hvisker og skriger, tænker og bliver tænkt, en lysende vågen, ond drøm.

Hvad vil det overhovedet sige, at noget har værdi? Hvad betyder det, at noget er mere værd end andet? Hvad er et barn værd? Og hvordan træder man som sådan, som et barn, ind i denne vurderende og dømmende verden?Barndomstolen af Ulf Karl Olov Nilsson – også kaldet UKON – består af de to suiter »Værditautologien« og »Barndommen« og kredser om vores kollektive ideer om værdi og barndom. UKON samler på udsagn om den verden vi lever i, udsagn han henter fra allerede eksisterende sprog – fra digternes digter, Hölderlin, fra vekselkurser, adoptionspapirer, palæontologien, FN’s menneskerettighedskonventioner og mange andre steder. Udsagnene kombineres, udstilles og forvrænges, han indsætter dem i en andre kontekster, for på den måde at skabe ny betydning af det sprog, vi kender alt for godt. UKON udforsker det sted, hvor logikken glider over i absurdisme, og resultatet er både uhyggeligt og komisk, provokerende og rørende. I bogen møder vi os selv og konfronteres med de sætninger, vi ikke vidste, vi allerede havde tænkt.