Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De Ensomme er en bog skabt af og med unge, der føler sig eller har følt sig ensomme. En følelse, der rammer os, når vores sociale behov ikke bliver dækket, og som dukker op på forskellige tidspunkter fra person til person. I Danmark er der mange unge, der føler sig langvarigt ensomme. Der er så mange, at der er tale om et kendetegn ved den nuværende ungdomsgeneration, der går på tværs af aldersgrupper i ungdommen. Derfor har vi bedt en række unge om at sætte ord på den ensomhed, de har følt. Det er der kommet 23 vigtige og personlige fortællinger ud af.De Ensomme er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Hver bog i serien tager fat i en ungdomstematik og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge. Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og at skabe større repræsentation i den offentlige debat om de emner, der vedrører unge selv.
I Danmark gemmer der sig op mod 100.000 pengepressede unge. Nogle er fanget i dyre forbrugs- og kviklån, mens andre er fanget i spilafhængighed, hvor vind og tab betyder "prøv igen". Nogle er hæmmet af arbejdsløshed og en dyr husleje, mens andre er havnet på gaden. Nogle er vokset op med en enlig forsørger på kontanthjælp, mens andre sidder fast i moralsk og økonomisk gæld som følge af kriminalitet. Det er kun et udpluk, for pengepres tager mange former. Her i bogen fortæller 20 unge hver deres historie om at have ondt i økonomien.De Pengepressede er en del af Ungdomsbureauets bogserie De-serien. Unge med en historie udfolder alt det, der ikke kan forklares i hurtige overskrifter og upersonlige statistikker. "De" tager ordet og nuancerer, hvordan det er at være ung i en bestemt livssituation i Danmark. De-serien åbner døre til samtaler om det komplicerede og svære ved ungdomslivet. Det kræver plads at fortælle og tid at forstå.
De Resterende er en række førstehåndsberetninger fortalt af unge uden uddannelse og arbejde. Med hudløs ærlighed tager de os med til møder med kommunen, indvilger os i det svære parforhold, åbner døren til psykiatrien og deler deres tanker og erfaringer om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked.Fortællingerne viser, at uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt, hvis vi ønsker, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De viser også, at vejene til at få flere unge i uddannelse og arbejde ikke kun er et uddannelses- og beskæftigelsespolitisk spørgsmål; det er også et social- og sundhedspolitisk spørgsmål.De Resterende er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Hver bog i serien tager fat i en ungdomstematik og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge. Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og skabe større repræsentation i den offentlige debat om de emne, der vedrører unge selv.
I De Anbragte fortæller 21 unge om deres anbringelse i barndommen og ungdommen. Levende og ærligt beskriver de deres opvækst, mens de reflekterer over, hvad anbringelsen betyder for deres nutid og fremtid. Forfatterne har all oplevet biologiske forældre, som har haft svært ved at håndtere forældreskabet. Men når du dykker ned i bogens fortællinger, vil du opleve en overflod af nuancer og perspektiver, som illustrerer, at hver forfatter gemmer på sin helt egen historie.Forfatternes nuancerige fortællinger sætter anbringelsens dilemmaer på spidsen. De understreger, at den personlige fortælling er et nødvendigt bidrag og supplement til lovgivning, forskning og statistik på området.De Anbragte er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Hver bog i serien tager fat i en ungdomstematik og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge. Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og skabe større repræsentation i den offentlige debat om emner, der vedrører unge selv.
De Hjemløse er en række førstehåndsberetninger fortalt af unge, der har oplevet hjemløshed. Med hudløs ærlighed beskriver de, hvordan det er at gå igennem ungdommen med hjemløsheden på ryggen.Vi er med på arbejdspladsen, uddannelsen og kommunen, i familiekonflikten, parforholdet, psykiatrien, misbruget og gælden. Men vi er også med i livet efter hjemløsheden, i kritikken af det samfund, som skulle have hjulpet, og i drømmene og forventningerne til fremtiden.Fortællingerne i De Hjemløse viser, at der er mange måder at være hjemløs på, når man er ung. De åbner øjnene for en siden af ungdommen, du måske ikke var bekendt med, ikke kendte omfanget af, eller hvis spor du ikke har bidt mærke i før.De Hjemløse er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Hver bog i serien tager fat i en ungdomstematik og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge. Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og skabe større repræsentation i den offentlige debat om de emner, der vedrører unge selv.
Hvad tænker man om sin fremtid, når man bliver førtidspensionist, før man er fyldt 30? Skal man fortsætte med at forfølge de drømme, som ens krop eller sind sætter grænser for? Hvad stiller man op, når omverdenen har svært ved at hjælpe og forstå, fordi man har en sygdom, der er usynlig eller svær at diagnosticere?I De Kronisk Syge møder du 25 unge med kronisk sygdom. De fortæller om deres liv med alle de spørgsmål, sygdommen rejser. Hver og én udgør deres personlige fortælling med et unikt vidnesbyrd, der kan gøre Danmarks sundhedsvæsen, uddannelsessystem og befolkning klogere på, hvordan man skaber det bedste samfund for unge med kronisk sygdom.De Kronisk Syge er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Unge med en historie udfolder alt det, der ikke kan forklares i hurtige overskrifter og upersonlige statistikker. "De" tager ordet og nuancerer, hvordan det er at være ung i en stigmatiseret livssituation i Danmark.De-serien åbner døre til samtaler om det komplicerede og svære ved ungdomslivet. Det kræver plads at fortælle og tid at forstå.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.