Bøger udgivet af Unge Pædagoger

Læring sendes retur til genfortolkning, for ifølge forfatteren skal læring ikke opfattes som tilegnelsen af noget udefra, men som en reaktion på, hvad der er anderledes. Det kræver at underviserne viser en interesse i deres elevers tanker og følelser og tillader, at de reagerer på deres egne, unikke måder. Det har konsekvenser for pædagogik og for den sociale organisering af læringen.

Bogen er en billedbog, der i sit eget lette sprog og sine ekspressive tegninger genfortæller Foucaults og Bourdieus teorier. Anders´ billedlige udtryk og Rasmus´ udtryksfulde billeder skaber sammen en original guide, der tager læseren ved hånden og fører denne igennem de mange forskellige ideér og begreber, på tværs af alle fag.

Bogen undersøger, hvordan den særlige status i de danske skoler, på både et politisk og elevniveau, hvor eleverne forventes at lære AF de kristne budskaber og blive formet som mennesker pba. de kristne dyder, mens andre religioner behandles med behørig afstand og analyseres med kritisk distance som religioner, man kan lære OM.Analyser af lærebøger og intenderet undervisning inddrages.

Bogen er den første på dansk, der alene koncentrerer sig om leg i en skolekontekst. Gennem 11 kapitler præsenteres forskellige måder at forstå leg på, at tale om leg og at gribe leg på, som kan være med til at skabe muligheder for, at legen og alle dens potentialer kan udfolde sig i de danske skoler.

Ingen arme, ingen kager stiller skarpt på den pædagogiske praksis i folkeskolen. Gennem nærgående analyser af et projektforløb i ottende klasse sættes der kritisk fokus på en folkeskole, der stiller høje krav til elevernes selvstændighed og faglige præstationer og som afstedkommer, at nogle elever falder igennem. De mange eksempler fra praksis er genkendelige, og analyserne af lærernes forskellige måder at håndtere og evaluere arbejdet og eleverne på er både provokerende og øjenåbnende. I forlængelse heraf leveres også en kritisk analyse af den aktuelle skolepolitik.Bogen fungere desuden som en praktisk introduktion til, hvordan man kan bruge den franske sociolog Pierre Bourdieus teori og metode til at analysere pædagogisk praksis. Bogen indeholder en selvstændig kort præsentation af Boudieus teorier.

Dagens og morgendagens læringsdesign mikser tilstedeværelses-undervisning med netbaserede undervisningsformer og inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige IT-baserede teknologier i spil. Dette kaldes "blended learning". Bogen sætter læseren i stand til at forholde sig didaktiske problemstillinger, som knytter sig til et læringsdesign præget af "blended learning". Bogen henvender sig til et bredt felt af undervisere fra grundskole til universitetsniveau.

Hvordan kan de der arbejder med børn og unge og deres problemer, få konkret viden, de kan bruge i det daglige arbejde? Hvad har lærere brug for i deres uddannelse? Bogen præsenterer nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver, så de kan anvendes direkte i pædagogisk arbejde.Bidragydere er Charlotte Højholt, R.P. McDermott, Helle Andersen, Sven Mørch, Vibeke Jartoft og Morten Nissen.

Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolenaf samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.

Forskning i og med praksis på VUC tager pulsen på samtidens tilstande, udviklingstendenser og udviklingsperspektiver i VUC-regi, som både tæller almen voksenuddannelse (avu) og hf. Bogen er skrevet til både praktikere og forskere og fremstår med dens omfattende metodiske og indholdsmæssige vifte af refleksioner og analyser som det hidtil mest omfattende bud på en forståelse af en skoleform, der ikke altid har offentlighedens bevågenhed, men som har afgørende betydning i det aktuelle danske uddannelseslandskab.

Wagenschein tænker ud fra et samspil mellem de tre undervisningsprincipper: det eksemplariske, det genetiske og det sokratiske. Tilsammen udgør de en advarsel mod forhastet undervisning. Hans didaktik som tager elevernes forståelsesprocesser alvorligt og kan betegnes som en langsomhedens didaktik.

Med denne indføring i den sociologiske systemteori gør Luhmann det muligt for hans egne studerende at arbejde selvstændigt med denne teori. Den er derfor en guldgrube af enkle ideer i omgangen med vanskelige spørgsmål og tilbyder et rigt udvalg af koncepter og teoremer. Dette tillader en opøvning af evnen til at iagttage, beskrive og tænke - både i forhold til iagttagelsen af politik og økonomi, religion og videnskab, kunst og opdragelse samt familie og organisation og i forhold til vurderingen af aktuelle spørgsmål inden for kognitionsforskningen, miljøproblemer og sociale bevægelser.Ingen anden af Luhmanns tekster er så let tilgængelig og forståelig som denne.

På en lettilgængelig måde åbner forfatteren døren til Luhmanns fascinerende tankekompleks. Ud over at redegøre forgrundbegereber som selvreference, autupoiesis og iagttagelse gives der i bogen eksempler på den systemteoretiske tænknings anvendelighed i praksis. Den fungerer både som et "lynkursus" for begyndere og en genopfriskning for mere "øvede".

Så kom den første forskningsrapport, der tematiserer den konkret udfordring, det er at etablere en god IT-kultur i en gymnasieklasse.Pba nationale og internationale forskningsresultater defineres og diskuteres de vanskeligheder og muligheder, de nye medier bringer med sig i forhold til undervisningen.Bogen kan inspirere alle i uddannelsessystemet lige fra folkeskole til universitet.

Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006 er et grundigt historisk studie, der har til hensigt dels at åbne for magtkritiske beskrivelser af pædagogiske og politiske strømninger, som påkalder sig friheden og det hele menneske, dels at bidrage til at genrejse den oplysningstradition, der synes fortrængt i både den meget faglighedsorienterede skoleforståelse, som aktuelt gør sig gældende og i de foregående perioder, hvor pædagogiske nyskud har sejlet under forskellige mere eller mindre reformpædagogiske flag.

En elev er ikke blot en elev. En elev produceres i skolen.Skolen skaber elever med bestemte kompetencer. Denne bog handler om, hvordan eleven er blevet formet historisk og aktuelt. Kampen om eleven handler om, hvordan magt og vidensformer kæmper om at skabe elever.Bogen er et studie af, hvordan eleven skabes og formes gennem pædagogik og psykologi, dvs. hvordan magt og styring anvendes til at skabe eleven. Bogen trækker på Foucaults forståelse af magt, viden og subjektivitet.For at trække de forskellige subjektiveringsstrategier frem og tydeliggøre dem er analysen forankret i seks transformationer:1822-1850 – Den objektiverede lærling1880-1910 – Den regulerede elev1920-1930 – Den individuelle elev1960-1980 – Det myndiggjorte barn1990-2000 – Myndiggjort til livslang læring2003-2010 – Præstationseleven

Bogen præsenterer Baumans tanker og tekster om det nye læringsliv, som det tager sig ud i den flydende moderne tidsalder, hvor alt er under forandring, opløsning og fragmentering. Vilkårene for læring, pædagogik, uddannelse og undervisning er under hastig fiorandring i disse år - nationalt som internationalt - så en hastig og gennemgribende forandring så vi ofte kan have svært ved at følge med og tilpasse os de mange nye krav og udfordringer, som er en ubønhørlig og iboende del af nutidens samfund.

Denne antologi undersøger antropocæn – en tidsalder præget af menneskets dybe og ofte destruktive indflydelse på Jorden, en indflydelse der omfatter alle livsbetingelser og strækker sig til at underminere menneskets eget livsgrundlag. Gennem 12 kapitler undersøges, hvordan begrebet antropocæn påvirker vores tænkning om menneske, samfund og dannelse. Fra økomarxisme til aktørnetværkteori, posthumanisme og systemteori, adresserer bogen temaer som miljø, medier, kommunikation og interaktion. Den diskuterer også emner som mode, zoonoser og uddannelse, og giver nye perspektiver på liv, livsformer, dannelse, historie og selve jorden. Denne antologi inviterer til kritisk refleksion og er essentiel læsning for både akademikere og den bredere offentlighed.

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Intentionen er at vise hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, - der på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene.

SOSU-uddannelsernes kerneområde er viden om professionel omsorg i tilknytning til respektfuld kommunikation og sundhedsarbejde. Denne viden skal gøre en professionel social- og sundhedsarbejder i stand til at hjælpe borgere i den moderne velfærdsstats institutioner. SOSU-uddannelserne er vekseluddannelser, hvor der skal kobles mellem praksisrelevant viden på skolen og vidensbaseret praksis på arbejdspladsen.Baggrunden for TEORI OG PRAKSIS PÅ SOSU-UDDANNELSERNE er et aktionsforskningsprojekt på SOSU FYN, hvor lærere og forskere arbejdede sammen. I bogen analyseres dels en skolekultur og elevpositioner dels en række projekter med fokus på nye sammenhænge til praksis i den teoretiske del af uddannelsen. Det overordnede spørgsmål lyder: Hvordan uddanner man til sundhedsfaglig og pædagogisk omsorg?

Bogen præsenterer en nødvendighedens didaktik, idet mangfoldigheden af kursister på HF og VUC er stor. Dette gælder i udpræget grad i det nye digitale mediemiljø. Hvis HF- og VUC-uddannelserne skal hjælpe kursisterne med at blive digitalt dannede, må man udvikle måder at arbejde med medier på i undervisningen, der både udfordrer og hjælper den sammensatte kursistgruppe. Det gælder også, hvis man vil bruge digitale medier til generelt at skabe vedkommende undervisning i det 21. århundrede.

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.

-