Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Videncenter for Sang - Sangens Hus

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mette Johnsen Elbeck, Lea Wierød Borčak, Elsebeth Gerner Nielsen & mfl.
    220,95 kr.

    Sang er en universel udtryksform, som på tværs af kulturer, lande og generationer kan forene mennesker. Antologien viser, hvad sang er og kan i al sin mangfoldighed.Bogens 13 kapitler undersøger med vidt forskellige perspektiver, hvad der sker og kan ske, når vi synger – alene og sammen med andre. Bogens forfattere sætter sang i relation til så forskellige emner som oprindelse, fællesskab, hverdagen, korsang, sundhed, trivsel, bæredygtighed, håb, folkeoplysning, tradition, fællessang, mangfoldighed og teknologi. Til sammen vil bogens bidrag vise den spændvidde, som er sangens potentiale.Gennem hele bogen løber den røde tråd, at sang er godt i sig selv, samtidig med at sang er godt for noget – men potentialet forløses først, når vi synger.Bogen udgives af Sangens Hus, som er en national kulturinstitution, der arbejder for at fremme sangen i Danmark. www.sangenshus.dk.Bogens kapitler er skrevet af: Anne Agersnap, Lisbeth Smedegaard Andersen, Mads Bille, Lars Ole Bonde, Lea Wierød Borčak, Rasmus Skov Borring, Anne Odgaard Eyermann, Martin Lysholm Hornstrup, Claus Skjold Larsen, Esther M. Morgan-Ellis, Elsebeth Gerner Nielsen, Bertel Nygaard, Lasse Skovgaard og Anne Tetens.

  • af Kirsten Sass Bak. [To kapitler af Lene Halskov Hansen]
    278,95 - 323,95 kr.

    Folk i Danmark synger gerne, og det har de ifølge sanghistorikeren Kirsten Sass Bak gjort så længe, her har boet mennesker. I bogen ”Ballader, skæmt og skillingstryk – fortællinger om dansk sanghistorie frem til 1900” bringes for første gang en sanghistorisk fortælling, som har fokus på visesangen. Vi får indblik i balladernes mere end 500 år lange, farverige historie i dansk kulturliv, i skæmteviserne, som var for grove til at trykkes, men som trivedes desto bedre i den mundtlige tradition, og i en række mere moderne typer af visesang, der – ganske som nutidens populærmusik – har spillet en vigtig rolle i det daglige liv hos store dele af befolkningen. Forfatteren trækker i sin formidling på både sin egen og en lang række fagfolks viden om bogens emner. Tilsammen udgør disse lag af visesang en unik del af dansk kulturhistorie, under stadig indflydelse udefra, og med et perspektiv, som rækker fra de ældste tider til omkring 1900.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.