Bøger udgivet af Visdomsbøgerne

»Det er mit kald at være kristen uden for kirken. At en sådan kaldelse er mulig, indebærer at kirken ikke er katolsk (universel) af gavn som af navn, og at den en skønne dag må blive det, hvis den virkelig skal opfylde sin mission,« skriver forfatterinden, og hun fortsætter: »Den katolske kirke indeholder åbenlyse sandheder, som findes underforstået i andre religioner. Men til gengæld indeholder andre religioner sandheder, som kun findes underforstået i katolicismen.« »De ægte religiøse traditioner er forskellige genskær af samme sandhed og måske lige kostelige.«

Kærlighed til Gud som den trives hos folk i Skrøbely er forfatterens undertitel til dens fire fortællinger, hvoraf den første hedder ´Mit, den anden ´Magten´, og den tredje og betydningsfuldeste har givet navn til bogen. Den hjertensgode og velskabte Sine kan ikke sige nej til mændene, når de om aftenen kommer til hendes dør. Men så møder hun en dag vækkelsesprædikanten, der tordner mod kødets lyst. Det bliver hendes skæbne - og hans med; også han må erfare Satans magt, og det kommer der meget godt ud af til sidst. Den fjerde fortælling, ´Kandidaten´, der er forfatterens talsmand, sætter tingene på plads. Her løftes alt op og føjes sammen i et visdommens syn, som gør netop denne bog uforglemmelig.

DEN ÆDLE OTTEFOLDIGE VEJ Buddhas lære er forankret i to grundlæggende principper. Det ene er de fire ædle sandheder, hvor Buddha identificerer kilden til lidelse og skitserer den nødvendige metode til at bringe denne lidelse til ophør. Det andet princip er den praktiske disciplin, som han foreskriver i den ædle ottefoldige vej. Når denne vej følges med omhu, vil de dybereliggende årsager til lidelse gradvist miste deres greb. Bhikkhu Bodhis bog, her for første gang på dansk, giver i et enkelt og klart sprog en kortfattet, men grundig forklaring på den ottefoldige vej. Med udgangspunkt i Buddhas egne ord undersøger forfatteren hver enkelt faktor på vejen, og hvad den indebærer af praktisk træning. Endelig viser han i det afsluttende kapitel, hvordan alle otte vej-faktorer nødvendigvis må virke i forening, for at den praktiserende kan nå det ultimative buddhistiske mål: fuld oplysning og udfrielse.

Interessen for østlig inspireret spiritualitet har gennem de sidste 50 år været støt stigende, og stadig flere mennesker har en form for spirituel praksis. Men en dyb lærer—elevrelation, som ofte er central i en østlig kontekst, er stadig usædvanlig på vores breddegrader. Med denne bog belyser Sunniva Høgsberg, der selv har erfaring som både vejleder og spirituel elev, aspekter af et moderne lærer—elevforhold. Hun uddyber begreber som kærlighed og hengivelse, ”bevidst elevskab” baseret på ligeværdighed, samt skelneevne og indre autoritet. Bogen er usædvanlig, fordi den tager udgangspunkt i en konkret dansk virkelighed, nemlig den spirituelle lærer Anne Sophie Jørgensens center, Tigerens Rede, i Gedved. Ved at inddrage vidneudsagn fra mange forskellige elever tilbydes læseren mulighed for at opnå indsigt og inspiration.

Ønsket om at forfølge og forstå sin diffuse åndelige længsel, som forfatteren har haft med sig fra barns-ben, får hende til at drage ud på en to år lang pilgrimsrejse til spirituelle centre, klostre og kirkesamfund i Frankrig, England og Israel. Rejsen former sig samtidig som en undersøgelse af tidens spirituelle strømninger gennem studier af Biblen, andre centrale tekster, samt især de kristne mystikere. Den indre og den ydre rejse væves sammen til et billedtæppe af møder og steder, åndelig indsigt og levet liv på godt og ondt.

"Kontemplasjon er det høyeste uttrykket for menneskets intellektuelle og spirituelle liv. Det er selve livet: helt våkent, helt aktivt, helt levende. Det er åndelig undring. Det er umiddelbar ærefrykt for livets hellighet, for væren." (kap 1. Hva er kontemplasjon?) FRIHETENS FRØ henvender seg til alle åndelig søkende, og “innbyr til en reise mot noe som er så stort og annerledes at våre forestillinger ikke strekker til”, som Jan Schumacher skriver i forordet. Veien går gjennom vårt sanne selv og erfaringen av Gud som kjærlighet og treenighet, til den store, kosmiske dansen. Boken er et av Mertons mest kjente verker, og et betydelig bidrag til den katolske visdomslitteraturen i fotsporene til Johannes av Korset og middelalderens mystikere. Thomas Merton (1915-1968) var katolikk og munk ved cistercienserklosteret Gethsemani i Kentucky, USA, og han regnes som en av de betydeligste amerikanske tenkerne og forfatterne i det 20. århundret. Hans selvbiografi Seven Story Mountain var et forbilde for beat-generasjonen og har blitt en elsket klassiker. Til tross for sin avskjermede klostertilværelse var Merton dypt engasjert i kampen mot Vietnam-krigen og for borgerrettighetsbevegelsen. Gjennom sitt virke førte han en utstrakt korrespondanse med samtidens religiøse ledere, noe som åpnet for en rik utveksling mellom de ulike kontemplative tradisjonene. Hos Merton finner vi en åpen, udogmatisk kristendom som konsentrerer seg om menneskets indre liv og alle tings hellighet.

From the moment Anjee's husband is diagnosed with a fatal brain tumor, the couple's life is catapulted onto a new trajectory. They are unwittingly forced onto a long and difficult journey. This period is filled with pain as well as love, and they experience all the intensity and beauty of living daily with life and death. In all the intimacy and tenderness of their relationship, it becomes starkly evident that they are each on a different path: as Gunnar faces his approaching death, Anjee faces a life of living without him.During this experience, Anjee searched in vain for a book for relatives to a person about to die. So she decided to write a book about living with a life-threatening illness, and about letting go. An unusually honest and open book about death, reflecting on and presenting all its aspects.

Karmeliternonnen Thérèse af Lisieux bliver af klosterets abedisse bedt om at skrive sine erindringer, da hun som ganske unge rammes af turberkulose.Thérèse dør i en alder af kun 25 år. Året efter - i 1898 - bliver hendes selvbiografiske skrifter udgivet. De spreder sig forbløffende hurtigt og har stadig læsere over hele verden. Thérèse bliver helgenkåret allerede i 1925, og pilgrimme valfarter endnu til hendes grav. I sine erindringer fortæller Thérèse ærligt og ligefremt om sin udvikling. Fra at være et næsten overfølsomt barn med let til tårer, følger perioder med anfægtelser og ensomhedsfølelse, før hun når frem til at være en afklaret ung kvinde, der hviler i enhed med Gud – som regndråben, der falder i havet; kun Jesus bliver tilbage. En Sjæls Historie beskriver et liv, der ligger langt fra vor tid, men Thérèses spirituelle indsigter og erfaringer er til gengæld tidløse.

Sorg er en smertefuld del af livet, men sorg og kriser rummer også mulighed for forvandling. I Sangen i sorgen inviterer Rashani Réa os på en rejse ind i denne alkymistiske erfaring. Gennem en gribende personlig fortælling om sin egen forunderlige barndom og mødet med den dybeste sorg, viser forfatteren også vej ud af sorgen. Fortællingen er krydret med forfatterens egne collager og digte, der væves smukt ind i teksten. Rashani Réas forældre er begge kunstnere, der giver deres børn valget mellem at vaske op eller skrive digte, og hele tiden opfordrer de dem til at udforske naturen og eksistensens mysterium. Men familien rammes også af stor sorg, som får livet til at falde fra hinanden. Som voksen, midt i en dyb livskrise, kulminerer pludselig lang tids smerte på en enkelt nat. Rashani Réa bryder sammen, men i sammenbruddet kommer et digt til hende. Hun får digtet trykt på et postkort, og det spreder sig som en steppebrand over hele verden og rører tusindvis af hjerter. Lars Muhl skriver bl.a.: “....det digt af alle, jeg holder mest af. Det er helt på højde med (....) de bedste af Rumis digte. Og så er det svært at nå højere. Det, der ikke står skrevet med ord, står skrevet med stjerneskrift mellem linjerne.” Rashani Réas livshistorie udvider hjerter. Det er en smertefuld, men inspirerende saga, der følger forfatteren fra barndommens nysgerrige uskyld, gennem den dybeste sorg til anerkendelsen af eksistens skønhed og vores fundamentale helhed. En hyldest til livet og al det, der ligger på den anden side af sorg og sønderknusthed.

De fleste mennesker identificerer sig med deres sind - deraf udtrykket ´som du tænker, således er du´.Vedanta-filosofien hævder imidlertid, at et menneske er mere og større end sindet, hvis forskellige følelser og indfald det lader sig lede af.Forfatteren oprettede den kendte ashram i Rishekesh, hvor han underviste sine cølibatære sanyasier. Selv om vi i Vesten ikke skal gå sanyasiens vej, er der uhyre meget at hente i denne belæring. Vedanta lærer at sindet er et indre organ, som kan styres og anvendes af vor højere natur. Det er en helt utrolig viden, som Vesten praktisk talt intet kender til. Ved at gå bag om sindet befinder vi os i vort evighedsvæsen, der er Út med sit guddommelige udspring.Man er ikke det samme menneske, når man har læst denne bog.

Paracelsus studerede i sine unge år medicin ved flere europæiske universiteter; han havde ry for at kende de hemmelige videnskaber: alkymi og astrologi, og på sine omflakkende rejser som feltlæge nåede han vidt omkring og siges at have opholdt sig i Østen. I det fjortende århundrede kunne enhver for penge erhverve sig et certifikat og kalde sig doktor; resultatet var ´læger´ der intet vidste om sygdomme men tjente store penge ved folks autoritetstro. Paracelsus angreb denne svindel og skabte sig derved mange fjender, og da han selv praktisk talt kunne helbrede enhver sygdom, blev han forfulgt og døde som kun otteogfyrreårig.