Brugsvilkår

Det er gratis at oprette en bruger hos Tales, men det kræver at man accepterer en række vilkår som står skrevet på denne side. 

Denne side indeholder alle generelle betingelser for anvendelse af Tales tjenester der udbydes af Book Solutions ApS, Cvr: 43351621 herefter “Tales”. Vi beder dig læse dem grundigt, da de regulerer forholdet mellem dig og Tales.

 

1. Aftalens indgåelse

Ved accept af disse brugervilkår accepterer du alle betingelser i dette dokument. Oprettelsen af en bruger er gratis hos Tales og kræver ikke betaling.

 

2. Brug af Tales tjenester

Ved oprettelse af en bruger får man bl.a. adgang til at prøve vores app uden betaling. Dvs. du vil have mulighed for at navigere rundt og interagere med app’en men der vil være en begrænsning på, hvor meget du kan lytte eller læse af en bog.

Derudover vil du samtidig kunne logge ind med din bruger på Tales.dk og få et komplet overblik over evt. ordrer, anmeldelser mv.

 

3. Ophavsret

Enhver form for kopiering eller offentliggørelse af Tales indhold er forbudt. Dvs. du må ikke optage, afbillede eller kopiere indhold hverken til dig selv eller til andre.
Alt indhold er ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes til tekst- og datamining, herunder til træning af generative sprogmodeller.

 

4. Brugergenereret indhold

Der er mulighed for bl.a. at oprette sine egne boglister, se tidligere køb, læsninger, lave anmeldelser etc., og disse data benytter vi til at kunne præsentere mere relevant indhold til dig og andre brugere af Tales tjenester. 

Evt. anmeldelser, kommentarer eller interaktioner du foretager via din bruger tilhører Tales og giver os ret til at bruge dette ifm. præsentation af indhold via vores tjenester og andre markedsføringsmæssige tiltag. Du har ikke nogen ret til kompensation eller anden betaling for os, såfremt vi vælger at benytte brugergenereret indhold.

 

5. Sletning af bruger

Såfremt du ønsker at slette din bruger, skal du rette henvendelse til vores kundeservice og de hjælper dig med at fjerne din bruger og tilhørende personlig data. 

 

6. Persondatapolitik

Ved at acceptere disse brugerbetingelser, accepteres også vores persondatabetingelser.

 

Sidst opdateret d. 15. juli 2022.