Bag om Alias Anneke
Anneke er sidst i 30’erne, single, forfatter, frivilligt barnløs og
modvillig katteejer, og det passer hende ganske udmærket, at den ene dag
tager den anden uden de store udsving. Det er straks sværere for hendes
omgivelser at acceptere den måde, hun har indrettet sig på, og hun skal
konstant forklare og forsvare sine valg. Et pludseligt dødsfald og et
gidsellignende ophold på en ø får hende til at indse, at de muligvis har
ret. Måske mangler hun noget? Spørgsmålet er bare, om kærligheden
kommer i et format, som passer til en som hende …
Louise Roholte, f. 1982, kommer fra Præstø. I 2001
blev hun student. Senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation,
men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i 2008. Det
har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske
ugeblade og en masse andet.
Vis mere