Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Dagbøger, breve og noter

Her finder du spændende bøger om Dagbøger, breve og noter. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.656 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Bruges på samlinger af dagbogsnoter, breve og andre notater, hvor værket ikke er skrevet som en selvbiografi. Bruges med en selvbiografikode fra DNB*-sektionen ovenfor, for at indikere område, hvor det er muligt.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Indfald og udfald
    af Johnny Madsen
    355,95 kr.

    Johnny Madsen er en af Danmarks mest originale kunstnere, og hans veje er uransagelige. 'Tilværelsen blev min skæbne' er fuld af indfald og udfald fra den populære rockmusiker og billedkunstner. Madsen lægger ikke fingre imellem, når han giver sit besyv med om udviklingen i Danmark de seneste år eller fortæller om livet som rockstjerne på landevejene. Erindringsglimt og historier, skitser, poesi og fortællinger fra et langt og broget liv, hvor Madsen sætter kradse spørgsmål ved vedtagne normer og skriver om, hvordan livet og tilværelsen kan arte sig. En bog fra Johnny Madsens særlige univers

  • - Carls bog
    af Naja Marie Aidt
    72,95 - 189,95 kr.

    I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.

  • - En brevveksling
    af Tove Ditlevsen & Ester Nagel
    177,95 kr.

    Forfatterne Tove Ditlevsen og Ester Nagel mødte hinanden i Unge Kunstneres Klub i 1940, og herfra udviklede sig et venskab, der i mange år først og fremmest blev holdt i live igennem en ivrig brevveksling. Denne brevveksling er samlet i bogen Tove og Ester.Tove Ditlevsen og Ester Nagel havde forfattergerningen til fælles - og de havde moderskabet, ægteskabet og alle de andre relaterede "små hverdagsproblemer" til fælles, og det der det, deres breve handler om: hvordan de forsøgte at forene forfatterskab med familieliv, og hvordan de levede deres liv som skrivende kvinder.Tove og Ester er en morsom og hjertevarm bog om forfatterliv, forstyrrelser og fællesskab.Tove og Ester er en revideret genudgivelse af bogen Husmor og skribøse fra 1986.

  • af Anne Frank
    73,95 - 227,95 kr.

    Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

  • af Mikkel Maarbjerg, Nikolaj Kirk & Morten Kirckhoff
    407,95 kr.

    Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.

  • af Mich Vraa
    93,95 - 119,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • af Mich Vraa
    101,95 - 138,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • af Mich Vraa
    101,95 - 1.482,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • - Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945
    af Diverse
    171,95 kr.

    Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

  • - digte prosa udkast
    af Inger Christensen
    292,95 kr.

  • - En fremmed flytter ind
    af Sofie Linde
    63,94 - 157,95 kr.

    Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.

  • - En overlevendes beretning
    af Eddy de Wind
    167,95 - 237,95 kr.

    Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

  • - Med forord af Kerstin Ekman, efterord af Karin Nyman
    af Astrid Lindgren
    43,94 - 273,95 kr.

    Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed. Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

  • af Anne Frank
    138,95 - 227,95 kr.

    ANNE FRANKS DAGBOG er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. Det er fortællingen om den purunge, jødiske pige, der må gå under jorden i Amsterdam i 1942 for at undgå nazisternes udrensning. På sin 13-års fødselsdag får hun en dagbog, og det bliver begyndelsen på denne gribende beretning om hendes famlies liv i skjul, hvor vi følger med i deres frygt, deres angst og håb frem til 1944, hvor de bliver angivet og deporteret. Denne udgave er lavet af manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky, der tidligere har vundet en Golden Globe for deres animationsfilm, Waltz with Bazir, som også var nomineret til en oscar og De Gyldne Palmer.

  • - en strikkejournal til alle dine strikkeprojekter
    af Julie Dam Andersen & Maiken Andreasen
    227,95 kr.

    Elsker du også at holde styr på dine strikkeprojekter, så er ’Min strikkedagbog’ lige noget for dig. ’Min strikkedagbog’ (ISBN: 9788797249956) er en perfekt følgesvend til dig og alle dine strikkeprojekter. Strikkejournalen har 100 sider og indeholder: nuværende projekter, garnlager, pindelager, ønskeliste, måleskemaer, forbrug mm., og så er den endda nem at have med i strikketasken. Bagerst i bogen finder du en skøn opskrift på en strikketaske, så du nemt kan have dit strikkeprojekt, strikkedagbog og tilbehør med på farten, til strikkeklub eller på weekendtur. Strikkeopskriften er Ayabag af KnitbyWiese.Vi håber, at du bliver glad for strikkedagbogen, og har du lyst, må du hellere end gerne dele dine noter med #minstrikkedagbog på Instagram eller på Facebook så vi sammen kan inspirere hinanden.Bogen er i A5 hardcover, siderne 140g tykt papir og den er produceret i Danmark. Siderne er inddelt så du har følgende: 16 x Mine projekter (dobbeltsidet). 126 x linjer til garnlager. Pindelager 2mm-25mm og med plads til at notere pinde, strømpepinde, rundpinde og wire-længder. 126 x linjer til færdige projekter. Oversigt med strikkeprojekter til gaver, plads til 18 gaver. Måleskemaer til 7 personer. 5 sider med plads til ønskeliste og noter om fremtidige projekter. 51 x linjer til strikkekøb. 16 sider til strikkenoter (4 prikkede, 6 ternede og 6 linjerede). Opskrift på Ayabag af KnitbyWiese. Rigtig god fornøjelse med bogen og dine fremtidige strikkeprojekter. Du kan se flere billeder af bogen på Instagram @withwhite eller på www.withwhite.dk.TIP: Er du vild med at hækle? Så se også WITHWHITE's fine hækledagbog. (ISBN: 9788797249970)

  • - En historisk biografi
    af Dorthe Chakravarty & Sarah Von Essen
    327,95 kr.

    Nielsine Nielsen (1850-1916) var en stærk og revolutionerende kvinde med en historie fyldt med modstand og fordomsfuldhed. Nielsine Nielsen var en af landets første kvindesagsforkæmpere, landets første kvindelige læge, en af de to første kvindelige studenter, og så var hun formand for Kvindevalgretsforeningen. Men hvem var hun egentlig som person? Og hvordan var man feminist i en tid, hvor der endnu ikke havde været store revolutionerende kvindebevægelser? Historien om Nielsine Nielsen skildres fortællende fra fødsel til død. I den nye biografi er der er fokus på kvinderettigheder, ligestilling og feminisme, og derfor er biografien om Nielsine Nielsen mere relevant end nogensinde. Bogen om den første kvindelige læge går bag om en af Danmarkshistoriens stærkeste personligheder, og beskriver hvordan hun fik et eftermæle der stadig kan mærkes i dag. Om forfatterneDorthe Chakravarty er freelance historiker og journalist. Cand.mag. i historie og dansk. Hun har været vært og tilrettelægger af DR/P1s ugentlige historieprogram Alle Tiders Historie. Hun har skrevet bøgerne ”Tjenestepigerne – 100 års historie om stemmeret og ligestilling for fagforeningen FOA” (2015) og ”Jo – bryggerfruen der gik sine egne veje” (2016). Sarah Von Essen er en dansk journalist og forfatter. Hun cand. mag. i historie og kulturstudier, og arbejder med på DR Dokumentar. Hun har skrevet bøgerne ”Hillary Rodham Clinton: En politisk biografi” (2007) ”Danske mord - Englemagersken og alle de andre” (2009).

  • - En brevveksling
    af Jens Andersen & Jette Glargaard
    117,95 - 269,95 kr.

    Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

  • af Laura Ingalls Wilder
    43,94 - 130,95 kr.

    Tiende bind i den verdenskendte og elskede serie om Laura og hendes families liv som nybyggere på prærien i USA sidst i 1800-tallet. "På vej mod vort hjem" er Lauras dagbog fra tiden, da hun som voksen med mand og barn rejser fra prærien videre gennem USAs nybyggerland for at finde et nyt og bedre sted at bo.

  • - Glemte tekster af Tove Ditlevsen
    af Tove Ditlevsen
    43,94 - 220,95 kr.

    Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

  • - Om mor, mig og demensen
    af Ina Kjøgx Pedersen
    72,95 - 235,95 kr.

    Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

  • af Jørgen Leth
    72,95 - 160,95 kr.

    I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

  • - Korrespondance mellem to generationer
    af Maise Njor & Asta-Maja Njor Boisen
    247,95 kr.

    Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om at tale med sin hund (det må man ikke), om italienske mænd, om at være bange for hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Ubagt snobrød er både en sjov og alvorlig coming-of-age-korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor. Asta-Maja Njor Boisen (f. 1996) er student fra Gl. Hellerup Gymnasium, har været aktiv i ungdomspolitik, er netop vendt hjem fra Rom og går for tiden på Højskole i Holbæk. Maise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Michael Laudrups Tænder" og opfølgeren "Charlie. Hotel. Oskar. Kilo." Denne bog er skrevet med den lille, førstefødte datter, som nævnes i de bøger ...

  • af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
    46,95 - 114,95 kr.

    Kære søster Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring. Tænk på dét. Tænk på at vi bliver den eneste lyd i verden. Din, A I Havbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan. Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.

  • af Helle Juhl
    184,95 - 273,95 kr.

    Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

  • - Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976
    af Tove Ditlevsen
    356,95 kr.

    Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse. Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

  • af Svend Brinkmann
    118,95 - 235,95 kr.

    Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

  • - Breve til en forlægger
    af Tove Ditlevsen
    72,95 - 130,95 kr.

    I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt. Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere. Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på. Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.

  • - - i kunst og i kærlighed
    af Lotte Andersen & Amalie Kestler
    73,95 - 236,95 kr.

    Lotte Andersen og Amalie Kestler følger i "Carl & Marie" kunstnerparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens brevveksling i en unik fortælling om kærlighed og kunst i en brydningstid i danmarkshistorien. Forfatterne har udvalgt hundredvis af breve af høj kunstnerisk og historisk kvalitet, og de bliver sat ind i en større sammenhæng, der folder fortællingen om Carl og Marie ud og føjer nyt liv til historien om begge kunstnere.

  • af Virginia Woolf
    72,95 - 246,95 kr.

    En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind. Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død. Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger. Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner. Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen. Pressen skriver: »En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.« – Den lokale avis » En stor tak til forlaget Rosinante for at udgive dette mesterværk, og for at genudgive nogle af Virginia Woolfs hovedværker! Den litterære verden ville ikke være den samme uden dem!« – bogblogger.dk »Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.« – Information »Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.« – **** Kristeligt Dagblad

  • - Johan Thomas Lundbyes dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed
    af Jesper Svenningsen
    273,95 kr.

    Johan Thomas Lundbye (1818-1848) ville i år været fyldt 200 år, og er en af de mest hyldede og beskrevne landskabsmalere i dansk kunst. Hans betydning i den nationalromantiske bevægelse i midten af 1800-tallet har i eftertiden taget næsten mytologiske dimensioner og gjort ham til en hovedskikkelse i kunstens Guldalder.‘Seks år af et liv’ er et indblik i Johan Thomas Lundbyes dagbøger, som han førte fra 1842-1848 til hans død i krigen som kun 26-årig. Dagbøgerne handler om overvejelser om kunstnerens plads i verden, om tro, skæbne, kunst og kærlighed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.