Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Politik

Her på siden finder du et stort udvalg af interessante politiske bøger til dig, som enten ønsker at læse eller lytte til spændende politiske debatter eller kendte politiske aktører. Find din næste bog om politik i udvalget nedenfor.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump
    af Rune Lykkeberg
    217,95 - 282,95 kr.

    Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    102,95 - 137,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • - embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta
    af Jesper Tynell
    367,95 kr.

    Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Det fremgår af de mange dokumenter og op mod hundrede samtaler med embedsmænd, som Jesper Tynell baserer denne bog på. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte. Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug. 2. udgaven af bogen er opdateret og udbygget på en række punkter. Bl.a. med en udvidet systemanalyse, der fx inddrager det nye kodeks for embedsmænd og ser på, hvorfor undersøgelseskommissioner som regel er ude af stand til at placere ansvar i sager om lovbrud og vildledning af Folketinget. Metodekapitlet er også udbygget og inde i bogen er afslutningen på fx statsløsesagen nu med. Herudover har bogen fået tilføjet et helt nyt kapitel om markedsføringen af den nye offentlighedslov. En lov, der fjerner retten til indsigt i dokumenter, som dem Mørkelygten er baseret på. Mørkelygten er tildelt FUJ-prisen og Blixen-prisen som 'Årets journalistiske bog'.

  • - Hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det
    af Sigge Winther Nielsen
    207,95 - 297,95 kr.

    Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.

  • af Rob Sears
    133,94 - 136,95 kr.

  • af Jonas Nyrup, Peter Mogensen & Michael Kristiansen
    118,95 - 247,95 kr.

    Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup. 

  • - Sådan bliver du en god lobbyist
    af Peter Mose & Susanne Hegelund
    73,95 - 287,95 kr.

    Flyt magten er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening.

  • af Ernest Hemingway
    184,95 - 277,95 kr.

    Udvalgte reportager fra fire årtier er et mageløst tværsnit af Hemingways journalistik. Han skriver om kunstnere i Paris, fra sin første tyrefægtning, fra Den Spanske Borgerkrig, han omtaler i et afsnit den hændelse, der bliver til Den gamle mand og havet. Han er på safari og på dybhavsfiskeri, han er med på D-dag i 1944 og deltager i befrielsen af Paris. Og han læser vellystigt sine egne nekrologer efter at være styrtet ned med fly to gange inden for to døgn. Det er journalistik, der skrev historie og satte en standard. "Alle gode bøger ligner hinanden derved, at de alle er sandere, end hvis deres handling virkelig havde fundet sted, og efter at De er færdig med at læse en sådan bog, vil de føle, at det alt sammen er hændt dem og bagefter tilhører det hele dem; det gode og det onde, ekstasen, angeren og sorgen, menneskene og stederne og hvordan vejret var. Hvis man kan nå dertil, at man kan give folk det, så er man forfatter." Fra artiklen "Hilsen fra en gammel journalist på Cuba", 1934 Bogen indeholder 75 artikler, heraf er de 35 aldrig udgivet på dansk før. De er fremragende oversat af Mich Vraa.

  • af Ove Kaj Pedersen
    287,94 kr.

    Murens fald og opløsningen af Sovjetunionen indvarslede en ny epoke i den internationale handel i retning af kraftigt øget globalisering. Globaliseringen er i løbet af de seneste årtier blevet et fænomen, de fleste har et forhold til. Men globalisering er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om politik, nemlig de politiske forhandlinger, beslutninger og traktater, der med udvidelse af EU, ophævelse af internationale toldmure og importskatter etc. har muliggjort den økonomiske globalisering. Der er tale om en politisk strategi, der har gennemsyret de vestlige politiske kredse og bredt sig til stort set alle dele af verden.I Konkurrencestaten fortæller Ove K. Pedersen globaliseringens politiske historie. Det er en historie, hvor politik og økonomi væver sig ind i hinanden. Det er samtidig historien om en bestemt forståelse af moderne stater – nemlig ideen om ”nationernes konkurrence”, dvs. ideen om, at alle lande i dag er del af en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Og at denne kamp er et grundvilkår, som vi ikke kan undsige os.Ove K. Pedersen er professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Tildelt videnskabsministeriets pris Årets forskningsformidler 2008.

  • af Søren Mau
    237,95 - 287,95 kr.

    Trods kriser, opstande, pandemier og klimaforandringer er kapitalismen stærkere end nogensinde før. Hvordan er det muligt, at et så ustabilt og livsfjendtligt økonomisk system, der kalder ødelæggelse ned over så mange mennesker og naturen som helhed for at gøre en mikroskopisk gruppe mennesker rige, ikke for længst er blevet henvist til historiens mødding? Hvordan har dette system været i stand til at fastholde sit greb om samfundets liv i hundredevis af år?I 'Stum tvang' præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en mesterlig kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er, at kapitalismen ikke kun beror på voldelig og ideologisk magt, men også på en anonym, abstrakt og upersonlig magt, der er indlejret i og eksekveres gennem det kapitalistiske systems økonomiske processer. Denne økonomiske magt underlægger ikke blot arbejderne kapitalisterne, men tvinger hele samfundet ind under pengenes herredømme, alt imens den beror på og forstærker kønnede og racialiserede hierarkier og er godt i gang med at underminere selve grundlaget for menneskeligt liv på denne planet.Oprøret mod kapitalismen ulmer, begæret efter en anden verden vokser, og over hele verden er interessen for Karl Marx’ kritiske teori stærkt stigende. Med 'Stum tvang' leverer Søren Mau et originalt bidrag til denne marxistiske vending, der overbevisende demonstrerer, at Marx’ kapitalismekritik er vigtigere og mere relevant end nogensinde.

  • - Historien bag 30 politiske citater fra Krag til Kjærsgaard
    af Hans Engell
    147,95 - 207,95 kr.

    Du husker garanteret nogle af dansk politiks mest markante og sjove citater: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” (Jens Otto Krag), ”Ja, tja, bum, bum, bum” (Niels Helveg) eller hvad med ”Pengene fosser ud af statskassen” (Anders Fogh Rasmussen). Men hvad er egentlig historien bag de berømte citater? Hans Engell har over 40 års erfaring med livet på Christiansborg. Han har både været journalist og pressechef, senere toppolitiker og i dag er han en af Danmarks mest anerkendte politiske kommentatorer. Der findes kun ganske få menneske, der kan prale af den insiderviden Hans Engell har, men nu inviterer han de danske læsere med ind bag kulissen. I "Lusepustere og slingrefise" deler han gavmildt ud af både personlige anekdoter og ikoniske citater fra Jens Otto Krag til Pia Kjærsgaard. Samlet tegner han et rammende billede af centrale temaer i de sidste 50 års politisk historie. Bogen er prydet med Roald Als velkendte illustrationer, som understøtter historien bag de mange berømte citater.

  • af Erling Bjøl
    118,95 - 308,95 kr.

    USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

  • af Lev Tolstoj
    88,95 - 177,95 kr.

    Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

  • - Kampen for et forenet Skandinavien
    af Rasmus Glenthøj & Morten Nordhagen Ottosen
    244,95 - 397,95 kr.

    I 1864 erklærede en af tidens største statsmænd sig for ”meget stærk skandinav”. Ordene er Otto von Bismarcks. Den preussiske politiker forenede Tyskland og var også parat til at samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. 1800-tallets tankegang var, at Europa naturligt ville få færre, men større stater, som det skete for Italien og Tyskland, hvis talrige stater blev forenet gennem krig. Derfor måtte små nationer enten forene sig eller gå under.Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. På trods af konkrete forfatningsudkast og hemmelige forhandlinger blev skandinavismen aldrig virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.Union eller undergang fortæller en helt anden historie og viser alvorlige planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone.

  • - And The Remaking Of World Order
    af Samuel P. Huntington
    105,95 kr.

    The classic study of post-Cold War international relations, now even more relevant in the post-September 11 world.

  • - Fortællinger fra mit andet hjemland
    af Eva Ravnbøl
    236,95 - 277,95 kr.

    ”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

  • - Illustreret udgave
    af Bo Lidegaard
    72,95 - 307,95 kr.

    Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling.  Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.

  • af Lykke Friis
    236,95 - 267,95 kr.

    En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

  • - Det russiske forår og Den russiske verden
    af Samuel Rachlin
    192,95 kr.

    Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

  • - Hvordan jihadismen besejrede Vesten, og hvordan vi kommer videre som tabere
    af Jakob Sheikh
    118,95 - 247,95 kr.

    11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

  • - Learning to Fight in a World on Fire
    af Andreas Malm
    147,95 kr.

    Property will cost us the earth.

  • af Per Stig Møller
    117,95 - 269,95 kr.

    Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

  • af Greta Thunberg
    277,95 kr.

  • af Brian Klaas
    107,95 - 195,95 kr.

  • - Det ideologiske opbrud i blå blok
    af Christian Egander Skov
    72,95 - 247,95 kr.

    Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.

  • - A History of the Soviet Camps
    af Anne Applebaum
    145,95 kr.

    This landmark book uncovers for the first time in detail one of the greatest horrors of the twentieth century: the vast system of Soviet camps that were responsible for the deaths of countless millions.Gulag is the only major history in any language to draw together the mass of memoirs and writings on the Soviet camps that have been published in Russia and the West. Using these, as well as her own original research in NKVD archives and interviews with survivors, Anne Applebaum has written a fully documented history of the camp system: from its origins under the tsars, to its colossal expansion under Stalin's reign of terror, its zenith in the late 1940s and eventual collapse in the era of glasnost. It is a gigantic feat of investigation, synthesis and moral reckoning.

  • - Om vejene fra katastrofen, kriserne og vreden til en bedre verden
    af Rune Lykkeberg
    230,95 - 257,95 kr.

    ”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

  • - Global Migration, Capitalism, and the Rise of Racist Nationalism
    af Harsha Walia
    195,95 - 473,95 kr.

    An urgent, global account of the migration crisis and the function of borders across political, social, cultural, and economic systems.

  • - De Danske Ministerier
    af Niels Wium Olesen & Thorsten Borring Olesen
    287,95 kr.

    De Danske ministerier 1982-1993En politisk danmarkshistorie, set fra Slotsholmen.Da Anker Jørgensen i 1982 kastede håndklædet i ringen og Poul Schlüter blev ny statsminister, var det første gang siden 1901, at Danmark fik en konservativt ledet regering. Ikke mange tilskrev den nye regering store chancer for succes, men Schlüter blev den længst siddende statsminister siden 2. Verdenskrig. Med gunstige internationale konjunkturer i ryggen og en pragmatisk, uideologisk tilgang til regeringsførelsen blev den dybe økonomiske krise vendt til ny fremgang. Schlüterregeringernes overlevelsesevne hang dog også sammen med den hidtil usete accept af, at regeringen blev nedstemt uden at træde tilbage; især den såkaldte fodnotepolitik er et heftigt diskuteret eksempel på dette.Med denne bog får vi et dybt fascinerende stykke danmarkshistorie, hvor datidens store politiske udfordringer og det politiske spil tages under mere indgående behandling end før set. Bogen indgår ligesom Anker Jørgensens epoke i den traditionsrige udgivelsesrække, De Danske Ministerier, som her genopstår i moderne form.

  • af Edward W. Said
    197,95 kr.

Politik bøger

I Danmark holder vi meget af vores frihed, som vi har fået gennem vores styreform, nemlig demokratiet. Det har givet os en stemme som betyder utrolig meget, hver person har en betydning, for udkommet af samfundet altid. Det er en debat vi har altid kørende og bygger videre på, hvilket sørger for vi altid udvikler os. Hvis du kunne tænke dig, at koble dig til debatten og følge med i udviklingen, har vi glimrende bøger om emnet politik. Vores politiske bøger består som meget andet af en variation af emner inden for politik. Uanset din politiske ideologi, så har vi et stort udvalg, som kan tilfredsstille det demokratiske hjerte. Hvis du mangler en spændende bog, så prøv og dyk ned i vores udvalg af politiske bøger.


Politiske holdninger og bøger

Når det kommer til politik og den bog du søger, kan det af og til være svært. Der er meget i emnet, da der er mange forskellige politiske ideologier. Det handler om hvor henne du står, og hvad du går op i. Derfor har vi prøvet at udbrede vores udvalg med et stort sortiment, som indeholder meget forskelligt, om det er menneskerettigheder, klimapolitik eller kvinderettigheder. Der kan være forskellige grunde til, at vi søger politiske bøger, nogle ønsker at lære mere om kulturen i internationale vande eller kæmpe en kamp. Derfor er der også mange skrifter som indebærer udenlandaske ideologier, og hvordan de foresees. Udover bøger med viden og læring, er der også bøger som kan vejlede dig, gennem forskellige styresystemer og hvordan de foregår. Det kan være svært at kende alle partier i Danmark hvis du ikke følger med også, derfor finder du også en variation af bøger som indeholder dette. Genopfrisk din viden eller find ud af det for første gang, bøgerne er gode uanset hvor henne du er. Skulle du være interesseret i biografier af politikere, har vi også det! De er fyldt med spændende ideologier, og forklaringer af hvordan deres tankegange fungere. Det kan være utrolig interessant at læse, da disse mennesker har en stærk mentalitet. Samt tror de virkelig på det de kæmper for! Politiske bøger er en meget god ting, at tage op, hvis du ønsker at starte med læsning. Det kan være tungt i starten, men den tilbagevendende kraft af, at forstå dit eget land og hvordan styresystemet er, kan være gavnligt. F.eks. hvis du befinder dig i en samtale, som omhandler politik, det kan nogle gange være tungt, at følge med.. Bøgerne kan hjælpe dig med den næste familie debat du har, og give dig stærke indvendinger som kan overbevise dem. Det handler om viden og fakta, det er det der gælder. Jo mere du kender til jo bedre! Dyk ned i vores hav af bøger om politik i dag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.