Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ligesom tusindvis af andre elsker Hella Joof og Ellen Hillingsø hunde. De tabte tidligt (Ellen) og sent (Hella) deres hjerter til vores firbenede følgesvende, og som hundemennesker kan de selvfølgelig ikke forestille sig et liv uden labrador, hår i maden og på tøjet, samt et generelt svineri og manglende konsekvens i deres ellers så pæne hjem. Hundens bog er deres hyldest til menneskets bedste ven, en morsom, kærlig og bedrevidende indføring i tilværelsen med hund. Så på med hundesnoren og tag med ud på en lang gåtur, hvor du undervejs kan læse om lorte-reglen, hunde i sengen, kalket afføring, tigning, svenske øjne, hundeterapi, dykke ned i brevkasser for hunde og mennesker, synge hundesange og læse digte og fortællinger om nogle af de mange hunde i vores kulturhistorie.
Kan dyr have det sjovt? Kan de være modige? Og hvilke følelser har de for hinanden og for deres ejere? I Dyrenes hemmelige liv får du et fascinerende indblik i dyrenes ukendte følelsesliv. Peter Wohlleben tager igen udgangspunkt i forskningsrapporter og videnskabelige artikler samt sine egne oplevelser fra dyrelivet i skoven og på gården, hvor han bor i sin egenskab af skovfoged. Haner, der lyver for deres høner, omsorgsfulde egern, loyale og kærlige ravne, medfølende skovmus og sørgende rådyr. Wohlleben viser, hvordan dyr har deres egen personlighed, der ligesom vores er et resultat af både arv og miljø, og fortæller om dyr, der udviser mod, humor, taktisk forståelse, medfølelse, kærlighed, sorg, skyldfølelse og skam. Han fortæller også, hvordan dyremødre navngiver deres unger, og at ravne bruger særlige identitetsråb og kan genkende hinanden på stemmen selv efter flere år. Bogen er ligesom Træernes hemmelige liv blevet en bestseller i Tyskland med flere end 250.000 solgte eksemplarer.
Tryg og tilfreds beskriver, hvordan man med blide tryk i punkter fra zoneterapi og akupressur selv kan hjælpe sin hund, når den har smerter, ubehag og problemer – inklusive adfærdsproblemer. Bogen er rigt illustreret med angivelse af punkternes beliggenhed og en let tilgængelig og overskuelig tekst understøtter billederne. Der nævnes fx punkter for allergi, rygproblemer, frygt og aggression. Bogen indeholder også et velvære-program for de hundeejere, der har raske hunde.
Den nye grundbog om biavl fortæller bl.a. om: bier i byen og bier i haven, den sunde bigård, året rundt med bier, pasning og honninghøst.En ny generation af biavlere fokuserer på selvforsyning og bæredygtighed. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Biavlerforening.
Små dyr i hus og have er en let tilgængelig og overskuelig guide til det lavere dyreliv i vore hjem og vores have: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper m.m. Bogen omtaler mere end 700 dyrearter - både nyttedyr, skadedyr og dyr, vi nyder at se på - og er den mest omfattende bog om emnet. Grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Over 800 detaljerede farvetegninger udarbejdet af en af Danmarks dygtigste naturtegnere gør det nemt at bestemme dyrene. Oversigtsplancher giver overblik over typiske levesteder og dyrespor.
Er den første fuglebog, som lærer digfuglen at kende , før du ser den. Bogen er inddelt i 3 afsnit. Første del fortæller og viser dig, hvad du skal lægge mærke til for at kunne bestemme hvilken art, du iagttager. Anden del udgøres af forskellige nyudviklede plancher af de fleste europæiske arter, opsat efter størrelse og lighed. Tredje del beskriver de europæiske fugleordener, familier og slægter ud fra jizz, flugt, adfærd, biotop, stemme og føde. • silhuetter af 500 europæiske fugle i størrelse fra XS til XL • karakteristiske hoved og næbformer • Look-a-likes (lignende arter) • arter med unikke silhuetter
Med Grooming får du for første gang et opslagsværk, hvor alle de gode råd og guidelines om hestens pleje og fremtoning er samlet.Hvordan er det lige, man får lagt bandagerne, så de ligger perfekt? Og flettet hesten, så den står knivskarpt til det vigtige stævne, man skal afsted til? Eller klippet man og hale på den helt rigtige måde? Disse og mange andre hundrede gode spørgsmål får du svar på af hele Danmarks Grooming-darling Tina Dufour, der gennem tre år har drevet bloggen Horsegroom Denmark. Grooming er alt det, du foretager dig med din hest, som ikke involverer ridning eller kørsel. Det er det, der får hesten til at ligne en million, men det er også det, der skaber den sunde atlet, der har lang holdbarhed, færre syge- og skadespauser og dermed det, der giver hest og rytter større glæde i en hverdag med en sport, der kræver meget tid og mange penge. For første gang er alle disse gode råd og guidelines samlet i ét værk, hvor du samtidig kan nyde de flotte billeder af det smukkeste dyr i verden: Hesten.
Sommerfuglene i Nordeuropa viser og beskriver alle de ca. 150 dagsommerfuglearter, der findes i Danmark og Nordeuropa.. Hver art vises med én eller flere farvetegninger og beskrives med en udførlig tekst om kendetegn, levested, adfærd og udvikling. Dertil kommer ajourførte oplysninger om udbredelse, bevaringsstatus og sammenligningsplancher over arter, der ligner hinanden. Sommerfugle i Danmark indeholder foruden artsbeskrivelserne afsnit om sommerfuglenes liv og om at anlægge en sommerfuglesamling. Bogen kan bruges af både børn og voksne.Birgitte Rubæk har tegnet de smukke og præcise illustrationer.
EN KLASSIKER SOM BILLIGBOGVi og vores hunde får et bedre liv sammen, hvis vi forstår, hvad hunden siger. Hunde udtrykker deres følelser, tanker og ønsker med stor tydelighed og præcision; vi skal blot vide, hvad vi skal rette opmærksomheden imod: halen, nakkehårene, mundvigene osv.HUNDESPROG handler dels om sproget, dels om grunden til at hunde taler, som de gør.Roger Abrantes er adfærdsforsker. Han er født i Portugal, men har i mange år boet i Danmark. Her har han været leder af Etologisk Institut, hvor han har undervist i forståelse af hundens adfærd og i hundetræning. Han bor nu i England, hvor han er leder af Cambridge E-learning Institute’s etologiske institut.HUNDESPROG er udkommet i flere lande, bl.a. i USA, hvor den er blandt de mest solgte hundebøger.»Dette er en fremragende håndbog for både hundeejere og professionelle trænere. Den er intelligent skrevet, præcis og nem at forstå.« - Læseranmeldelse på Amazon
192 sider, stort format, indbundet. Fuglemaleren Carl Christian Tofte har skabt et usædvanligt, på en gang flyvsk og jordnært værk om at se på rovfugle - et værk fyldt med glæde, viden, indsigt og oplevelser. Nu forstår man bedre, hvad der får folk til at blive hardcore ornitologer … og så er Tofte jo en fremragende illustrator, hvilket han bl.a. har bevist i bogen TRANEDANS, der genudgives dette forår.Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser - samt ikke mindst Carl Christians helt fantastiske akvareller af ørnetræk, rovfugleskruer, rovfuglenes kendetegn mv. Specielt gode rovfuglesteder og oplevelser på trækstederne bliver beskrevet så alle, der har oplevet dem, nikker genkendende og endnu flere får lyst til at være med.
Danmark er det land i Europa, som har mindst natur i forhold til det totale landareal, og vi har for få sammenhængende naturområder. Hvorfor? Det fortæller forfatterne om i denne bog, der både beskriver baggrunden for krisen og dens konsekvenser. I Biodiversitet sætter Michael Stoltze og Mona Klippenberg fokus på de naturtyper, vi skal passe ekstra godt på: skov, søer og vandhuller, vandløb, moser, ferske enge, overdrev, heder og kyster.Heldigvis kan vi gøre noget for at skabe større biodiversitet. Både personligt og gennem fællesskaber kan vi bidrage til at forme en fremtid med en rig og mangfoldig natur. Det kan du gøre i din egen have eller mark, på områder rundt om børnehaven, skolen, idrætsforeningen eller på kommunale arealer. I bogen præsenterer de to forfattere 20 helt konkrete projekter, du selv kan gå i gang med for at øge biodiversiteten i dit nærmiljø. Læs hvordan du kan sikrer mere biodiversitet ved at bevare gamle træer, vælge hjemmehørende planter, anlægge en blomstereng, spare på gødning, droppe gift, skabe en sommerfuglehave m.m.Stoltze og Klippenberg har tidligere udgivet bogen Sommerfuglehave sammen.
Carl Christian Tofte - kendt fugletegner og ornitolog har om nogen indprentet sig fuglenes udseende og adfærd. I denne bog fortæller han om de fugle, som flest mennesker ser og har glæde af at iagttage. ”Muligvis er jeg miljøskadet af at have kigget på fugle det meste af mit liv. Fugle fylder haven, landskabet og himmelrummet, hvad enten man befinder sig i byen eller på landet. De er overalt, og det må være underligt, tænker jeg, at gå gennem livet uden at kende de fugle, man ser. Man møder dem jo hele tiden. De lyder og synes overalt. Mange kender i virkeligheden flere fugle, end de måske er klar over; mangler måske blot et navn at hæfte på. Det kan forekomme uoverkommeligt at lære så meget, men et navn er nu vigtigt. Det åbner op for den dybe oplevelse og sætter jagten i gang efter nyt og atter nyt.” - Carl Christian Tofte.
For første gang et værk om samtlige danske pattedyr – til lands, til vands og i luften. Deres udbredelse, biologi og levevis beskrevet og rigt illustreret med kort, tegninger og fotos. Værket er baseret på over 4000 frivilliges indsamling af data for samtlige 88 danske pattedyrarter.
Cathrine Laudrup-Dufours Passage er en ekstraordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelsesfortælling om kampen for at finde sin egen måde at forvalte sit talent og sin personlighed på.I sin selvbiografi giver Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressurryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogensinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestsellerbiografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400
Det er svært at være en hund i vores verden: Alt, hvad der er naturligt, bliver anset for at være enten forkert eller ulækkert! Hundens naturlige adfærd bliver ofte misforstået, hvilket kan føre til det, vi kalder problemadfærd.Forfatteren til Gennem hundens øjne, Jean Donaldson, kaldes af mange ’den mest fornuftige stemme inden for hundetræning’, og al hendes træning bygger på forståelse for hundens natur samt positiv forstærkning.I denne bog, som har vundet adskillige priser i hjemlandet USA som bedste bog om hundetræning, forklarer hun, hvorfor vores hunde gør, som de gør, ud fra et evolutionært synspunkt.Når hunden bider i ting, knurrer, gør eller tisser de forkerte steder, findes der en helt naturlig forklaring. Og når vi som ejere begynder at skælde hunden ud for at opføre sig normalt – i hvert fald normalt for hunde – er vi ofte på vej det helt forkerte sted hen.I Gennem hundens øjne får læseren en enestående indsigt i hundens indre liv, men også hjælp til at foregribe konflikter og opnå et bedre samarbejde med sin hund. Forfatteren tager nemlig fat på alle de klassiske problemstillinger og giver helt konkrete anvisninger til, hvordan man kommer dem til livs. Eller bedre endnu: forebygger dem!
Den første nye håndbog om nordens pattedyr i mange år beskriver og illustrerer alle de 118 pattedyrarter, der findes i Norden i dag – både oprindeligt hjemmehørende, udsatte og indslæbte arter.PATTEDYR I NORDEN giver dig en række let tilgængelige bestemmelsesnøgler baseret på fotos og tegninger. Nøglerne gør det muligt at finde frem til navnet på et dyr, du kun fik set i et kort glimt af mellem skovens træer eller hjælper dig til at finde ophavsdyret til eksempelvis fodspor, ædespor og rester i uglegylp.Hver art illustreres og beskrives med navne, kendetegn, forvekslingsmuligheder, levested og udbredelse, føde og levevis. Desuden gives der praktiske anvisninger på, hvordan du finder frem til dyret eller spor efter det.
En fotografisk guide til de 860 fuglearter, du kan se i Europa inkl. Tyrkiet, den vestlige del af Nordafrika og Rusland ind til Uralbjergene, dvs. samtlige yngelfugle, træk- og strejffugle samt sjældne gæster fra Asien, Afrika og Nordamerika. Hver eneste art er illustreret, selv om den evt. kun er set en gang eller forventes at blive registreret i området. Hver art beskrives med oplysninger om stemme, habitat og udbredelse. Ligesom den illustreres med et eller flere fotos, hvor pile viser nøgle-karakteristika, der kan hjælpe dig til identifikation. Ved arter, der kan forveksles med andre er disse vist med fotos. På denne måde er bogen med de langt over 2000 fotos den hidtil mest omfattende guide, udgivet om Europas fugle.Alle fotos er optaget i naturen og ikke ved redested
Små dyr i sø og å en let tilgængelig og overskuelig guide til det lavere dyreliv i vore søer og åer: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper, salamandre og frøer - samt en række ferskvandsfisk. Bogen omtaler mere end 500 dyrearter og er den mest omfattende bog om emnet. Grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Over 800 detaljerede farvetegninger udarbejdet af en af Danmarks dygtigste naturtegnere gør det nemt at bestemme dyrene. Oversigtsplancher giver overblik over typiske levesteder, fødekæde m.m.
Hundepsykologien er kommet langt i løbet af de mange år, forfatteren og hundepsyologen Anders Hallgren har arbejdet med emnet. I dag kan de fleste hunde med problemer forandres og blive velfungerende og veltilpassede. Takket være en mængde analyser og træningsmetoder, som Anders Hallgren har arbejdet sig frem til, er prognosen god for næsten alle slags problemer.Ved hjælp af analyser kan man danne sig et billede af årsagen til hundens adfærd og påvirke den.I Problemhund og hundeproblemer kan du læse om både normal og unormal hundeadfærd, og du kan få hjælp til at analysere, træne og behandle din hunds problemer på samme måde som en hundepsykolog ville gøre.Anders Hallgren anses for at være verdens første hundepsykolog og den, der har grundlagt og udviklet hundepsykologien.
Denne bog præsenterer de almindeligste arter af sommerfugle i den danske natur og ikke mindst i vore haver. Her fortælles om deres interessante liv, som man selv kan iagttage, bare man ved, hvad man skal kigge efter, og om de planter, man med fordel kan anskaffe til haven for at få endnu flere sommerfugle.Dagsommerfugle er smukke, og de vækker uvilkårligt beundring med deres farvepragt og elegante flugt. Vi glædes ved synet af den første gule citronsommerfugl en solskinsdag i februar eller af den farvestrålende dagpåfugleøje, der flakser omkring i staudebedet.Men sommerfugle er også natsværmere, som man ikke ser så meget til, da de først er aktive om aftenen, og møl, der ofte er små, gråbrune kræ. Men også de har har deres egen skønhed og poesi, når man først får øjnene op for dem. De fleste af de sommerfugle, der omtales i denne bog, kan man træffe i en almindelig villahave, og med en blomsterrig have kan man lokke flere til.Illustreret med fotos og tegninger af Peter Nielsen.Forfatter er Susanne Harding, insektøkolog, der også har skrevet bogen "Vilde bier og biplanter" i samme serie bøger.
PADDER OG KRYBDYR I DANMARK beskriver og illustrerer de 14 paddearter og 7 krybdyrarter, der i dag findes i den danske naturen.Bogen indeholder• nøgler med kendetegn, der gør det muligt at bestemme arten uden at have dyret i hånden• padde- og krybdyrkalendere, der viser, hvornår på året man kan finde de forskellige stadier• korte og præcise tekster om alle arternes udseende, levevis, levested, årsrytme, udbredelse og bevaringsstatus• smukke og illustrative fotografier• indledning om paddernes og krybdyrenes forunderlige udvikling og liv• fredningsbestemmelser- QR-koder med frø- og tudsestemmer
A stunning photographic record of endangered honey bees in their wild, forest habitat, with images from world-renowned nature photographer Ingo Arndt.
Nordens sommerfugle er en komplet felthåndbog over alle dagsommerfugle, som kan ses i Danmark, Sverige, Norge og Finland.Bogen beskriver og illustrerer alle 152 arter af dagsommerfugle samt Køllesværmere, idet den i alt indeholder over 600 fotos taget af nogen af Nordens dygtigste naturfotografer. Bogens fotos viser såvel vingeoversider som -undersider og, hvis hanner og hunner ikke er ens, begge. Kortene viser arternes aktuelle udbredelse og diagrammer giver en oversigt over arternes flyvetider.Efter bogens gennemgang af de forskellige arter følger afsnit om sommerfuglenes liv, deres økologi og en beskrivelse af de vigtigste sommerfuglebiotoper. Til sidst i bogen præsenteres et antal af de bedste sommerfuglelokaliteter i Norden samt arternes status i Norden. Bogen indeholder desuden arternes navne på alle 4 sprog samt engelsk og latin.
I denne bog lærer du hvordan du kan træne en god runderingshund op, uanset om du træner rundering til konkurrence, redningshund/tjenestehund eller bare for aktivering og sjov.Forfatterne deler runderingen op i fire hoveddele og går systematisk gennem indlæringen af hver enkelt del. Søg i system, lokalisering, melding og lydighed indlæres hver for sig, før man til sidst sætter hele runderingsøvelsen sammen.Det lægges stor vægt på at indlære de vigtigste grundfærdigheder ordentligt før man flytter træningen ud i skoven. At gøre ting nøjagtigt og grundigt fra starten i stedet for at prøve at rette ting op efterhånden, er også et hovedbudskab gennem hele bogen.Cecilie Køste og Morten Egtvedt er kendt fra bøgerne "Klikkertræning for din hund" og "Lydighetstrening i teori og praksis". Og de samme træningsprincipper er centrale også i denne bog. Flere af indlæringsteknikkerne som beskrives i denne bog er helt banebrydende og har ikke tidligere været beskrevet i andre bøger om rundering før nu.
Charles Darwins banebrydende værk som ligger til grund for al biologisk evolutionsteori.Når man læser Darwins bog, forbavses man over hans alsidighed, viden og kombinationsevne. Han er naturhistoriker af det helt store format og så kendte han store dele af jorden".Få andre bøger har skabt en sådan storm af kontroverser som Arternes Oprindelse. Darwins teori om, at arter stammer fra andre arter ved en gradvis evolutionær proces – og at gennemsnitsniveauet for hver art øges ud fra grundtanken om at – kun den bedst egnede overlever (”the survival of the fittest”), hvilket fik debatten til at tage nye højder. Den senere accept af Darwins teorier, revolutionerede det videnskabens forløb.Darwins bidrag til den moderne videnskab, er altafgørende for, hvordan vi ser verden i dag - og næsten umulig at evaluere. Arternes oprindelse bør læses af alle med interesse indenfor biologi og for verdens evolution. Ligesom bogen har bidraget til heftig debat og fortolkning indenfor områder som filosofi og teologi.Bogen regnes for det vigtigste bidrag til biologien i videnskabens historie.Den originale version af Darwins "Arternes Oprindelse" udgives af Paludans Forlag, hvor bogen indgår i serien blandt klassiske historiske værker.
Ny, revideret udgave af alle danske fuglekiggeres foretrukne felthåndbog. Der er i denne 3. danske udgave af Fugle i felten foretaget en række rettelser og opdateringer samt ajourføring af forekomstkoder, så de svarer til status i Danmark ved udgangen af 2003. Fugle i felten omfatter samtlige ca. 850 arter, som kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten. Bogen er indbundet i slidstærkt og bøjeligt flexi-cover.
Små dyr i sø og å en let tilgængelig og overskuelig guide til skovens lavere dyreliv: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper m. m.. Bogen omtaler mere end 800 dyrearter og er den mest omfattende bog om emnet - uundværlig for alle som færdes i skoven, om måske har ungerne med. Grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Over 900 detaljerede farvetegninger udarbejdet af en af Danmarks dygtigste naturtegnere gør det nemt at bestemme dyrene. Oversigtsplancher giver overblik over typiske levesteder og dyrespor.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.