Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I kunstnerkolonien og badebyen Skagen kom fotografiet hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle. Byens seværdigheder skulle i feriealbummet, festdagen skulle markeres og for kunstnerne gjaldt det om at fastholde stemninger, lysvirkninger og komplicerede opstillinger af personer. I bogen præsenteres Skagens fotografer omkring forrige århundredskifte med hovedvægten lagt på den særdeles habile amatør, driftsbestyrer H. P. F. Lundsteen, som i 1890'erne lavede nogle helt fremragende optagelser af scenerier, folk og begivenheder. Lundsteen var med da banen blev indviet i 1890, da redningsmand Lars Kruse blev begravet i 1894 og da 'Stockholm' strandede i 1895. Også malerne benyttede sig af Lundsteens evner, så hans efterladte negativsamling er ikke blot lokalhistorisk, men også kunsthistorisk yderst interessant.
SKITSEBOG er et repræsentativt udvalg af kunstneren Thorbjørn Laustens tusindvis af skitser og udkast til kunstværker og installationer gennem en lang årrække.Thorbjørn Lausten, født 1945, er autodidakt kunstner, debuterede i 1966 og har arbejdet med malerier, papirværker, installationer, lysværker, lysrum og i de senere år med datavisualiseringer, der visualiserer naturvidenskabelige værker og relaterer til de metoder og systemer, der ligger til grund for enhver forståelse og konstituering af virkelighed.
Den danske billedkunstner John Kørner (f. 1967) forener det klassiske landskabsmaleri med motiver fra en til tider brutal virkelighed i sin billedverden, hvor sociale og politiske emner materialiseres som problemer af både lokal og global karakter. I monografien fremhæves Kørner som multikunstner, der dog har fastholdt maleriet som den billedform, han viser en uforbeholden tillid til. Kørners farverige malerier, skulpturer, grafik og installationer bringer læseren helt ind i kunstnerens mangeårige oevre. I samtale med Marie Nipper, der kuraterede Kørners store retrospektive udstilling Altid mange problemer på Kunsthal Charlottenborg i 2017, fortæller Kørner om sin lyst til at formulere sig i rumlige installationer, der rækker ud over lærredets traditionelle grænser, og om de dramatiske højdepunkter og begivenheder, der til stadighed påvirker ham. Kurator Max Andrews (frieze) og kunstkritiker Oliver Basciano (ArtReview) reflekterer i de to essays “Kørner-problemet” og “Det gode med det onde” over Kørners mangeårige arbejde med `problemet´ som gennemgående figur. På både godt og ondt hører problemer med til det at være i verden. Problemer er vigtige, for både mennesket og kunsten.Monografien JOHN KØRNER er den mest omfattende udgivelse om kunstneren til dato.JOHN KØRNERHardcover256 siderGennemillustreretTekst på engelskUdgivet på Roulette Russe
Oplev kongerigets bedste kunstværker med Lisbeth Bonde Den anerkendte forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde har med bogen ”Kunsten imellem os. 53 værker, du aldrig glemmer” skabt en unik guide til dansk samtidskunst, skræddersyet til både den erfarne kunstkender og den nysgerrige kulturforbruger. Det er den første bredt formidlende bog om dansk samtidskunst på markedet.Gennem Bondes engagerede og personlige fortælling og omfattende research tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse gennem Danmarks 53 fremmeste og mest dagsordensættende kunstværker fra de seneste ti-tyve år, som tager livtag med traditioner, historie og samtidens spørgsmål. Fælles for værkerne er, at langt de fleste kan opleves ved selvsyn rundt i kongeriget – inkl. Færøerne og Grønland.Bogens hovedkategorier er: kunstværker til offentlige institutioner, værker i museumssamlinger, kirkekunst og kunst i det offentlige rum. Forfatteren har i sit udvalg af kunstværker søgt en bred repræsentation af kunstnere i forhold til køn, alder, geografi og genre/medie.Omkring halvdelen af bogens 53 værker kan opleves uden for gængse gallerier og museer, hvilket, sammen med dens lettilgængelige stil og sprog, er med til at gøre bogen bredt anvendelig for læsere landet over.Med smukke illustrationer, dybdegående analyser og forfatterens personlige indsigter er ”Kunsten imellem os” en smuk og uundværlig guide til alle, der ønsker at udforske den fascinerende verden af dansk samtidskunst.LISBETH BONDE, født 1956, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker og -skribent ved Kristeligt Dagblad og tidligere Information (1994-2002) og Weekendavisen (2002-13). Holder foredrag om kunst landet over og har udgivet en lang række anmelderroste kunstfaglige bøger, heriblandt ”Manual til dansk samtidskunst” (s.m. Mette Sandbye, 2006), ”Hvorfor kunst?” (s.m. Maria Fabricius Hansen, 2008) og ”Følelsen er alt – en biografi om maleren Preben Fjederholt” (2016).
I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala består af 50 sange og blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884).Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven. Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunster Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har skrevet bogens forord, i hvilket majestæten beskriver sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere. Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden af direktør for Kalevalaselskabet i Helsinki, Ulla Piela, samt en fyldig kunsthistorisk præsentation af Akseli Gallen-Kallelas œuvre ved Jens Fleischer.
Denne bog hører til en serie af små informative bøger om udvalgte danske kunstmalere, især med vægt lagt på udøvere af genren realisme.Hver enkelt bog i serien kommer med en kort biografi og en fyldig præsentation af kunstnerens værker, så vidt muligt med titel og årstal.
Klassisk værk i ny, smuk indpakning.I 1987 udkom mammutværket Dansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind. Værket, som?betragtes som en bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder, er et?4-bindsværk på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.Værket viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927-1966. Det er det vigtigste referenceværk for alle, der er beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.?Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye?tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes.Grete Jalks bog er et kildeskrift af uvurderlig betydning, og det har gennem årene fået kultstatus og har været uhyre svært og kostbart at opdrive.Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. Al tekst er på både dansk og engelsk.Med denne genudgivelse er det igen muligt for alle at eje dette unikke referenceværk.
Nu udkommer den første monografi om den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986) i 35 år. Bogen undersøger Clausens liv og værk og præsenterer det hidtil bredeste udvalg af kunstnerens værkproduktion. Blandt andet belyses for første gang hendes omfattende portrætproduktion, som sideløbende med avantgardeværkerne udgjorde kernen i hendes kunstneriske virke, ligesom hun også skabte reklamer og plakater.Bogen fortæller også om Clausens skuffelse over den manglende anerkendelse, hun mødte i Danmark, da hun kom hjem efter at have været en del af den internationale kunstelite i Berlin og Paris i 1920’erne og 1930’erne.Udkommer op til den store retrospektive udstilling om Franciska Clausen på ARoS den 8. oktober.
Arkitektkonkurrencer er så tæt sammenvævet med arkitekturens udvikling, at dansk bygningskunst ville være en anden uden dem. Mange af vores fineste værker er skabt gennem arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at netop konkurrencerne bliver bærere af værdier, som det nyslåede demokrati efter systemskiftet i 1901 famlede sig frem imod. De er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til monumenter og design. Bogen undersøger konkurrencernes vekselvirkning med arkitektur, fag og samfund. Som en sidegevinst belyser den velfærdsbyggernes visioner og fysiske manifestationer – på godt og ondt.
″Jeg er på desperat jagt efter balancepunktet mellem noget og absolut intet ... Kunst må føles og motiveres, før den kan forklares.″Sådan udtalte den dansk-norske kunstner Jan Groth (1938-2022), der dedikerede sin kunstneriske praksis til at undersøge linjen i tegninger, skulpturer og gobeliner. Fra lyrisk-abstrakte malerier i 1950’erne bevægede han sig til et minimalistisk og monokromt formsprog, hvor stregen blev det bærende motiv. Med sit internationale gennembrud på Betty Parsons Gallery i New York i 1972 kom han blandt ligesindede på den amerikanske avantgardekunstscene, og han er i dag repræsenteret på førende kunstmuseer i USA og Europa.I Jan Groth. Tegninger, skulpturer og gobeliner skildrer kunsthistoriker Peter S. Meyer den kompromisløse kunstners liv og praksis. Med afsæt i en undersøgelse af tegningen i et udvidet felt åbner bogen op for intensiteten i et kunstnerskab, der mere end noget andet beskæftiger sig med kunstværkets tilblivelse og de følelser, det vækker i beskueren.
Clouds and Bombsaf Juan HeinFotobogVi mennesker har et særligt forhold til skyer. Vi synes at gense alt fra ansigter til stejlende heste spejlet i himmelformationerne. Men nogle skyer er tegn på andet end kommende regn eller livlig fantasi. Det er den slags skyer, der skabes af destruktion, som suges op og spredes ud som en paddehat ved atomsprængninger, eller rejser sig rasende over en vulkan i udbrud som skræmmende bevis på naturens enorme kræfter.Den dansk-argentinske fotograf og billedkunstner Juan Hein har vendt sin fascination af skyer mod teknologien. For i stedet for at opsøge formationer på himlen har han gennemsøgt den digitale ‘sky’, hvor alle vores billeder og informationer lagres, og affotograferet de fotografier, der interesserede ham. Han udvælger motivet, forstørrer det, beskærer det og manipulerer det digitalt, så resultatet er spændt ud mellem en nærmest klassisk radering, med et stærkt skulpturelt aspekt, på den ene side, og tydelige pixler, som slører motivet, på den anden. Derved peger Hein på billedets forhistorie - historisk, teknisk og konceptuelt.I en tid præget af fake news stiller bogen et enkelt spørgsmål; er det, du ser, sandt eller falsk? Er det skønhed eller horror, en omskrivning af et kinesisk ordsprog eller en metavirkelighed skabt af kunstneren selv. Og hvad ser vi så? Bombesprængninger, naturkatastrofer eller konturen af en stejlende hest? Dokumenteret sandhed, æstetiske valg eller ren fiktion? Svaret er, forhåbentligt, så foranderligt og umuligt at fastholde som skyerne selv.OM KUNSTNERENJuan Hein er fotograf, billedkunstner og filminstruktør. Han blev født i Argentina i 1971 og flyttede til Danmark i 2006, hvor han bor og arbejder i dag. Hein har udstillet i Argentina, Brasilien, Danmark, Sverige, Italien og Kroatien; er forfatteren af bogen ’This is not a photograph’ (2001) og filmen ’The killing of a Danish Swan’ (2011). Juan Hein er barnebarn af den berømte danske digter, opfinder og matematiker Piet Hein.OM FOTOBOGSFORLAGET DISKO BAYDisko Bay er et uafhængigt dansk fotobogsforlag med internationalt udsyn, som har specialiseret sig i at udarbejde og udgive fotografi i bogform. Forlaget vil gerne bidrage til fotobogens internationale gennembrud og udbredelse og sætte dansk fotografi på det danske og internationale fotobogsmarked. Disko Bay fokuserer på talentfulde danske fotografer og fotografisk billedkunst og arbejder tæt sammen med designere og trykproducenter om at kuratere og udforme unikke bøger i begrænsede oplag.
Tom Jørgensens har skrevet en aktuel og let læst debatbog om billedkunstens verden. Om kunstens Parnas, om kunst og penge, snobberi og formidling, god kunst - dårlig kunst. Man bliver lidt klogere på den verden, der omgiver kunsten og må tage stilling for eller imod forfatterens synspunkter.Bogen er illustreret med friske billeder af Sanne Glissov, Kate Skjerning, Oliver Streich og David Svensson.Tom Jørgensen har et indgående kendskab til den danske kunstscene. Han er kunstanmelder på Jyllandsposten, redaktør på Kunstavisen og på "101 kunstnere" - bøgerne. Fra 1998 til 2002 var han tillige kunstanmelder på Ekstra Bladet.Bogen er velegnet som værtindegave, mandelgave og fødselstagsgave, men mest til dig selv, så du bliver klogere på den verden, der omgiver dansk billedkunst.
En smuk og tankefuld lystvandring gennem vores arkitektur.Arkitekturen er ikke fremmed for nogen. Den tilhører ikke eliten eller er forbeholdt de få. Arkitekturen er noget, alle lever i hele livet, og enhver kan med sine egne sanser og meden smule interesse få glæde af at gå på opdagelse i den.I denne bogen åbner Berlingskes arkitekturredaktør, kendt under navnet Københavnersnuden, døren ud til arkitekturens rum og verden for den interesserede lægmand.I et ligefremt, billedrigt og mundret dansk tager Holger Dahl kulturlæseren med på en sansemættet lystvandring gennem bygningskunstens verden med fokus på især alt det vidunderlige fra den danske arkitektur-tradition.75 danske tanker om at sanse arkitektur er illustreret med kongeniale fotos af den prisvindende fotograf Jens Markus Lindhe.
”Tænk, at vi er her” er overskriften for de 12 salmer, som tager udgangspunkt i det vanskelige, vidunderlige at være menneske her i verden. Skabt, elsket og fejlbarlig.Med deres livsnære sprog og iørefaldende melodier rækker salmerne ud for at nå os i tilværelsen lige der, hvor vi er.Her er dit afsæt, så spring da trygtog vid, at det bedste er givet:Snubler du, falder du, svæver du fritdu er elsket - og elsket for livet
BILLEDKUNSTens nye ABC har jeg skrevet for at forklare overfor mig selv, hvad billedkunst egentlig er for en størrelse, hvordan billedkunst har udviklet sig, og hvilke forudsætninger der ligger til grund for en kunstners arbejde.For flere år siden tænkte jeg, at det var en idé at skrive om billedkunst i et sprog uden brug af svære fremmedord.Jeg har som arkitekt arbejdet på flere store tegnestuer med projektering og planlægning med hovedvægt på administration, beskrivelser og myndighedsbehandling samt byggeledelse og fagtilsyn. På den måde har jeg lært at skrive, så der så vidt muligt ikke opstår misforståelser. Det sprog er overført til denne bog.Bogens første del handler om billedkunstens udvikling fra de tidligste tider og frem til nutiden med et lille kig ind i fremtiden, og bogens anden del handler om billedkunstens grundelementer, som er grundlaget for både udførelsen og forståelsen af billedkunst.Bogens formål er, at man forholdsvis let kan få mere ud af at besøge et kunstmuseum eller smutte ind på et tilfældigt kunstgalleri og genkende noget ud fra spørgsmålet: ”Hvad er det nu, jeg skal holde øje med?”Og så er indholdet også tænkt som en støtte, når man har meldt sig til kurser, der handler om kunst eller kunsthistorie.Sven Perdrup er født i 1946, uddannet tømrer og arkitekt fra Kunstakademiet i København i 1975. Han har i sin karriere arbejdet på flere førende tegnestuer med opgaver i Danmark og i udlandet.Efter sin pension for 5 år siden fik han tid til at virkeliggøre sit ønske om at studere billedkunst. Han har deltaget i mange kurser indenfor billedkunst og sideløbende skrevet på bogen ’BILLEDKUNSTens nye ABC’ for at sætte sin nye lærdom i system og få afklaret med sig selv, hvad billedkunst egentlig er for en størrelse. Det har ført til, at der på et lettilgængeligt sprog gøres rede for, hvorfor og hvordan den ene stilart afløser den anden samtidig med at beskrive hvilke forudsætninger og mulighede
I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne. Uddrag af bogen I 1931 udkommer Nordisk Films Kompagni med den første danske tonefilm, ’Præsten i Vejlby’. Det krævede sin tilvænning og især for de mange og efterhånden garvede filmfolk. De fik sved på panden ved tanken om at skulle filme på en helt anden måde og med nyt og dyrt teknisk udstyr. Det var ikke bare ligetil. Filmproduktioner blev i det hele taget meget dyrere, og mange filminstruktører var bange for at give slip på deres ’stumfilmstider’. Men det krævede også tilvænning hos publikum, som hidtil kun havde mødt filmstjernerne stumme på lærredet. Man havde selv dannet sig en ide om, hvem de var, og hvordan de skulle lyde, og det stemte ikke altid overnes med virkeligheden, når filmen pludselig fik lyd på. Om forfatteren Sandra Neerhøj er født 1990 i Sønderborg. Efter endt skolegang og studentereksamen var det lærergerningen, Sandra tog fat på, hvor historie var selvskrevet som undervisningsfag. Det er netop historie, som er Sandras store passion, og dette i særdeleshed den danske film-, teater- og revyhistorie, som hun har interesseret sig for siden den tidligste ungdom.
Axel Salto – på papir er den første bog nogensinde om billedkunstneren og kunsthåndværkeren Axel Saltos vidtspændende arbejde med papiret som medium.Den danske kunstner Axel Salto (1889-1961) er verdensberømt for sin keramik i den riflede, knoppede stil. Hans værk oplever netop nu en velfortjent revival med store udstillinger rundt om i landet, senest den retrospektive Stentøjsmesteren, som lige nu vises på Øregaard Museum.Bogen rummer både gengivelser af Saltos mange ’færdige’ papirværker, såsom litografier til bøger og kunstnertidsskriftet Klingen og en stor mængde helt unikke Salto-skitser til keramiske værker og dekorationsopgaver – hvoraf kun en meget begrænset del er kendt og har været publiceret tidligere.Axel Salto – på papir skrives af Danmarks førende designhistoriker Lars Dybdahl, som står bag utallige publikationer om design og kunsthåndværk, senest Det danske møbelboom 1945-1975 og Dansk design nu.
‘Panton – Environments, colours, systems, patterns’ is part of the new series Compact design classics.»A less successful experiment is preferable to a beautiful platitude.« Verner PantonVerner Panton is the enfant terrible of Danish design. While his Danish colleagues during the 1950s and 60s prioritised natural materials and manual craftsmanship, Panton went abroad and experimented with coloured plastic, fibre glass, steel and synthetic fabrics and tried out new industrial mass-production methodsThis book examines Panton’s almost scientific approach to environments, colours, systems and patterns unfolded in colourful total interiors and imaginative product designs. Panton’s oeuvre is presented as a truly pioneering effort that points towards modern design and the role of the visual experience in a globalised society.Ida Engholm, professor and PhD (The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation), and Anders Michelsen, professor and PhD (University of Copenhagen), has created a thought-provoking and multi-facetted portrait of one of Denmarks most influential designers.
Autocamperliv – på tur i Sydengland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Samtidig følges den rute, der hele vejen igennem er afprøvet i en syv meter lang autocamper, og som man kan vælge at kopiere helt eller delvist. Bogen er for alle, der har lyst til at rejse i Sydengland – hvad enten man søger inspiration til en kommende autocampertur eller bare vil bruge ruten som udgangspunkt for en ”kør-selv” tur i almindelig bil. Mia Folkmann har rejst i Storbritannien i mere end 30 år og har boet i Midtengland i en årrække. I otte år skrev og udgav hun magasinet ANGLOFILIA, der nu er med til at danne grundlaget for bøger, og hun har rejst rundt i en autocamper i adskillige år – både på hel- og på deltid.
DIALOG MED SAMTIDEN er det første samlede værk om arkitekten Martin Nyrop (1849-1921). Nyrop er især kendt for at have tegnet Københavns Rådhus, men han arbejdede med alle arkitekturens genrer, fra slotte, hospitaler og kirker til skoler, villaer, husmandshuse og pladser, og desuden alle former for inventar.Nyrops tanker om inddragelse af natur i byen, brug af danske materialer, lysets betydning, byggeri med hensyn til miljøet og genbrug er også i dag yderst aktuelle. Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos, hvoraf en stor del er nye optagelser, bl.a. af ikke tidligere publicerede bygningsværker.Dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen har været lektor ved Københavns Universitet, overbibliotekar og souschef på Kunstindustrimuseet, nu Danmarks Designmuseum, og er medlem af Videnskabernes Selskab. Hun har udgivet talrige bøger og artikler om dansk kunsthåndværk, design og arkitektur, bl.a. Japanisme på dansk. Kunst og design 1870-2010, Thorvald Bindesbøll – stærk form og frit spil og senest Kunstarternes forbrødring. Skønvirke – en kalejdoskopisk periode.
I efteråret 1889 vandt Thomas Edisons fonograf genklang i København. Nu blev det for alvor muligt at optage og gengive lyd, og et betaget publikum strømmede til for at høre vidundermaskinen. Frem til midten af 1890’erne optog grosserer Gottfried Ruben og instrumentmager Theodor Cornelius-Knudsen et bredt udvalg af tidens populære sangere, skuespillere og musikere. Mange af disse skrøbelige fonografvalser har mirakuløst overlevet frem til i dag.Nu har Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, digitaliseret optagelserne og vakt Danmarks ældste lydspor til live. I bogen fortæller lektor i musikvidenskab Steen Kaargaard Nielsen og forhenværende lydteknisk konsulent ved Det Jyske Musikkonservatorium Claus Byrith om fonografen og Ruben-samlingens historie og giver os en læsevenlig lytteguide, så vi i dag kan gå på opdagelse i en næsten glemt kulturskat.Bogen ledsages af to CD’er.
Arkitekt og forfatter Hans Peter Hagens har i mange år rejst jorden rundt og tegnet verdens huse, byliv og arkitektur. I Verdensblik præsenteres traditionelle huse fra hele verden, nøje tilpasset det lokale klima.Lokal arkitektur rummer unikke historiske og poetiske særpræg og er omhyggeligt afstemt klima, levevis og kultur, der præger det land og det kontinent, der omgiver den. Bogen beskriver i tekst og billeder forunderlige huse i bl.a. Mali, Cuba, Iran, Italien, Kina, Laos, Caribien, Danmark, Tunesien, Norge, Marokko og Fiji.Der er mange værdier i oprindelige byggestile og arkitektur, men traditionel regional byggestil erstattes oftere og oftere af vestlige tilgange, uden at man skeler til de arkitektoniske og funktionelle tab, det indebærer. Der er brug for slidstærke og vejrbestandige konstruktionsprincipper – men de må og skal kombineres med et markant fokus på de oprindelige kvaliteter af hensyn til kulturarv såvel som bæredygtighed.Verdensblik er en bog for alle med interesse for arkitektur fra den vide verden, og for alle, der drømmer om at rejse uopdagede steder hen.
Norsk magiAllerede på omslaget af Elin Engelsens kunstbog, bliver læseren trukket ind i det drømmende vægtløse univers, som kendetegner den norsk/danske kunstner. Bogen er en hyldest til feminin kunst, og som læser og beskuer, flyder man med ind i de sjælfulde værker, akkompagneret af Elins tanker og følelser bag arbejdet og hendes tætte forbundethed med naturen.Med denne bog, slår Elin Engelsen for alvor sin kunstneriske position fast, og hun markerer sig som en af vor tids stærke kvindelige samtidskunstnere. Hendes værker opfattes som poetiske og nærmest åndelige, og beskrives ofte af anmeldere som magisk realisme. Hun maler tiden, før vi blev bortført af flimrende skærme. Tiden da verden endnu var fuld af forundring, muligheder og uovervåget, indre liv. I centrum af det hele er den altoverskyggende fascination af naturen – mørket og lyset.”I min opvækst i Bergen, og min voksenliv i Danmark, har jeg altid boet ved vandet. Mine lykkelige minder og stunder, er forbundet med vand, og det er stadig her, at jeg føler mig allermest forbundet og forenet med det universelle”.Derfor er det særligt havet og de dybe fjorde der indgår som det ukendte element i Elins arbejde; det ikke-kortlagte, hvor mennesker ikke færdes med hverdagens ligegyldighed. Det ene øjeblik fredfyldt, inspirerende og legende og det næste grusomt, kraftfuldt og ødelæggende. Op gennem hele menneskehedens historie har havets ro og storhed draget; uendeligheden beroliger og helbreder, og det er præcis de følelser som Elin Engelsens værker favner og formidler.En smuk og sanselig coffee table book på 120 sider, indeholdende 43 udvalgte værkfotos. Garnhæftet bogblok med rygovertræk i perlemor og prægning i folietryk på forsiden.Mål: 19 cm x 22.5 cm - tosproget (dansk og engelsk).Skrevet af forfatter Charlotte Mandrup. Publiceret af Forlaget Mandrup, fremstillet hos Narayana press.
Den tyske billedkunstner Kujahn Blask (1902-1970) immigrerer til Danmark i 1934. Hun er kommunist, og kort tid efter sin ankomst bliver hun alene med sine fire børn. I 1939 debuterer hun på Kunstnernes Efterårsudstilling, og efter Anden Verdenskrig udstiller hun med sammenslutningen Høst. I 1948 træder Kujahn Blask ind i den konkretistiske gruppe Linien II, hvor hun forbliver eneste kvindelige medlem. Historien om Kujahn Blask er usædvanlig og så godt som ukendt. Den handler om en kvindelig maler, som lykkes på trods af meget vanskelige kår, og som alligevel tildeles en uberettiget perifer plads i dansk kunsthistorie. I Fantasier over menneskelige hændelser kortlægger kunsthistoriker Kathrine Børlit Nielsen Kujahn Blasks liv og værk og undersøger, hvordan fortællingen om billedkunstneren spinder tråde til nogle af de væsentligste bevægelser på efterkrigstidens danske kunstscene. Kathrine Børlit Nielsen (f. 1994) er cand.mag. i kunsthistorie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin. Hun har været redaktør på Forlaget Bangsbohave siden 2020. Fantasier over menneskelige hændelser er hendes første bog. Redigeret af kunsthistoriker, ph.d. Jens Tang Kristensen.
VAGN HOLMBOE er den store danske komponist i generationen mellem Carl Nielsen og Per Nørgård. Carl Nielsen fik ham ind på musikkonservatoriet i København. Per Nørgård blev hans berømte elev. Men selv om Vagn Holmboe blev efterkrigstidens store nordiske symfoniker, og selv om han som komponist af strygekvartetter er blevet sat på niveau med Bartók og Sjostakovitj, har afgørende sider af Holmboes musik og privatliv indtil nu været ukendte for offentligheden. Thomas Michelsen har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Med dem åbner sig en verden af buddhistisk inspireret filosofi og en indsigt i et ekstremt fokuseret og determineret menneske, der allerede som teenager planlagde, hvad han skulle nå som kunstner i løbet af sit liv. Vagn Holmboes musik har været opfattet som nordisk i traditionen fra Carl Nielsen. Men den har sine rødder så langt væk som i arabisk musik, og for komponisten var det allerede i hans ungdom klart, at man kom nærmere det sande i tilværelsen, jo mere man nærmede sig Tibet. Dette og meget andet åbnes der for i fortællingen om Holmboes liv og musik. Fra han kom til verden i Horsens, over hans ungdoms musikalske dannelsesrejse til Rumænien og frem til komponisten efter voldsomme indre og ydre kampe trak sig tilbage fra sin stilling på toppen af dansk musikliv, hvor han var professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, for at leve i fred med sin musik i den naturidyl, han havde skabt i Ramløse Bakker nord for Arresø i Nordsjælland.
Peter Bastians meget personlige bog om musikformidling, der siden udgivelsen i 1987 har solgt i omkring 100.000 eksemplarer. Den handler mest om musik, men også om livet og døden, kulturen og naturen, og man føler sig meget opløftet efter endt læsning. Peter Bastian er - udover at være en ustyrlig og genial musikformidler - klassisk musiker, foredragsholder og Laplandsentusiast.
Tag med musikspecialisten og forfatteren Mogens Wenzel Andreasen ind i operaens vidunderlige verden. Operaguiden fortæller alt, hvad du har brug for om operaen, dens komponister og udøvere. Her er handlingsreferater af alle de mest elskede operaer. Alt om operaens historie, form og udvikling. Krydret med herlige anekdoter. Forfatteren er et af Danmarks klogeste hoveder, når det drejer sig om klassisk musik.
MALK DE KOIJN. 20 ÅR PÅ PLADE OG LANDETS LIVESCENER. NU PÅ BOG MED FOTOS, UDVALGTE INTERVIEWS, KOMMENTARER FRA BANDET OG FOR FØRSTE GANG ALLE TEKSTER SAMLET EET STED.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.