Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Danskernes boliger har de seneste tres år haft vokseværk, og i dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit 213 kvadratmeter stort. Men nogle danskere vælger at gå mod strømmen. Mange ønsker at komme væk fra hamsterhjulet og storbyens jag, og de drømmer om simple living og downsizing. En måde at realisere den drøm på er at flytte i et tiny house.Endnu ligger der kun få tiny houses spredt rundt omkring i Danmark, men det billede vil ændre sig markant i de kommende år. I flere kommuner har man på grund af en stigende interesse for mindre huse allerede udstykket områder specifikt til tiny houses eller godkendt lokale tiny house-projekter, mens man i andre kommuner nysgerrigt følger udviklingen og overvejer tilsvarende tiltag.Men hvad er tiny houses? Og hvordan kommer man i gang med at planlægge, bygge, indrette og bo i et? I Tiny houses får du svar på alle spørgsmålene. Her fortælles historien om ’små huse’ i Danmark gennem tiden, og der sættes fokus på tiny house-bevægelsens opståen i USA og udbredelsen til Danmark i kølvandet på finanskrisen. Læseren lærer om lovgivning, byggeproces, indretning og økonomi, og man bliver inviteret indenfor hos en håndfuld helt forskellige danskere, der har valgt at bo småt. Tiny houses giver dig al den nødvendige viden og inspiration til at realisere drømmen om at flytte til mindre!
"Andet og mere end en komponistbiografi", ❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken "En absolut anbefalelsesværdig bog", ★★★★★ – Berlingske"Fortræffelig biografi" – Dansk BibliotekscenterIngen komponist i det 20. århundrede var i højere grad såvel et produkt som et gidsel af sin politiske samtid end den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj. I sin levetid fra 1906 til 1975 var han på godt og ondt for Vesten et spejl ind til en verden, man ikke helt forstod. For Sovjetunionen var han et redskab, som staten kunne anvende til at påvirke Vestens opfattelse udadtil samt til at kontrollere kulturlivet indadtil. Men Sjostakovitj var først og fremmest en komponist, der gerne ville have lov til at skrive sin egen musik, uden at blive spændt for en ideologisk stridsvogn. Dette er biografien om Sovjetunionens mest betydningsfulde komponist, om hans private og offentlige liv, om hans værk, og om hvordan opfattelsen af ham i både Øst og Vest konstant har skiftet og fortsat er under forandring. Mikkel Thrane Lassen (f. 1971) er cand.mag. i historie og religion, forfatter og lektor. Han har tidligere udgivet bøger om Italiens historie og om Europas historie i perioden 1814-1914.
"Prik dig selv" er en filosofisk og humoristisk samling aftegninger, akvareller, digte, spørgsmål, citater og udsagn om kunst ogkærlighed.Bogen er lavet og skrevet i hånden.
In the center of Copenhagen, on the sixth floor of the Royal Hotel, Room 606 preserves the definitive masterwork of the Danish architect and designer Arne Jacobsen, in microcosm. Room 606 is the only surviving interior of the SAS House: the combined luxury hotel and satellite air terminal that Jacobsen designed for the Scandinavian Airlines System (SAS) and finished in 1960.The SAS House was the most complete commission of Jacobsen’s career, in which he exercised the full range of his talents as a designer of furniture, lamps, textiles, gardens, lettering and tableware. As the fragment that encapsulates the whole building, Room 606 serves as a lens for reconstructing Jacobsen’s vanished masterwork in words and images.Richly illustrated with nearly 500 photographs and drawings, this book guides the reader on a virtual tour through the Royal Hotel and SAS Air Terminal as they were in 1960 – and traces the origins of the SAS House to a series of earlier buildings and objects. As a result, the study of Jacobsen’s work that begins in Room 606 ultimately provides a general introduction to his entire career.New York-based architect Michael Sheridan is an internationally recognized scholar of modern Danish architecture and design. His books on these subjects include Landmarks: The Modern House in Denmark (2014) and Louisiana: Architecture and Landscape (2017).
Katalog og bogværk udgivet i forbindelse med udstillingen Dansk Guldålder på Nationalmuseum Stockholm (28. februar – 21. juli 2019) og Dansk guldalder. Verdenskunst mellem to katastrofer på SMK (24. august- 8. december 2019) inkl. fuld værkfortegnelse. Værket består af 20 artikler forfattet af fremtrædende svenske og danske kunsthistoriker, der her fremlægger de senere års reviderede og kritiske forskning i en af de mest populære perioder i dansk kunst. Forskningen suppleres med viden og indsigter opstået i den redaktionelle og kuratoriske proces omkring både bog og udstilling i Stockholm og København. Således indledes bogen med en omfattende oversigtsartikel om perioden af Karina Lykke Grand (AU), hvor den traditionelle, mere idealiserende fortælling og de tematiseringer, man typiske præsenteres for (”Det nye borgerskab”, ”Kunstakademiet”, ”Familieliv” mm.) uddybes og udfordres af en række nye læsninger og perspektiver. De øvrige artikler i bogen behandler og uddyber de problemstillinger, hovedartiklen opridser, og naturligvis også de temaer, man præsenteres for i udstillingen. Periodens udstrækning bliver diskuteret, men også hidtil underbelyste emner i kunsthistorien som tidens kvindelige kunstnere, kolonialisme, resultater af den helt nye tekniske kunsthistorie, den demokratiske revolution, nationalisme vs. internationalisme, teknologi, skandinavismen og de danske kunstnere i Sverige. Ikke mindst er der fokus på de mange kunstnere, der har været skrevet ud af den vedtagne kanon, ikke af kvalitetsmæssige, men af dybest set real- eller identitetspolitiske årsager. Bogen har som udstillingen en art kronologisk-rumlig opbygning, så man følger kunstens faglige udvikling og geografiske bevægelser mellem 1800 og 1860. En udvikling som selvfølgelig ikke kan betragtes isoleret, som kunsthistorien nok har haft tilbøjelighed til, men skal forstås som tæt sammenvævet med en lang række samfundsmæssige forhold og forandringer. Derudover finder man et forord ved NM’s og SMK’s museumsdirektører, en kuratorisk introduktion til udstillings-samarbejdet samt et appendiks med værkfortegnelse, omfattende bibliografi og fyldige kunstnerbiografier over de udstillende kunstnere, Bogen er rigt illustreret med ca. 350 billeder og fotografier.****** ’Et mirakel af et katalog’ Berlingske***** ’Nuanceret og indsigtsfuldt’ Kristeligt Dagblad♥♥♥♥ ’De 278 værker er smukt gengivet’ Politiken
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
Bogen her er en kort rundrejse til vigtige punkter i dansk operahistorie og en lige så kort opsummering af vigtige tendenser i operagenrens liv her i landet. Der er eksempler fra konkrete aktuelle opsætninger og tendenser, der kan sætte det historiske i perspektiv og pege fremad mod operaens udviklingsmuligheder. Nila Parly har fokus på tilskueroplevelsen og bogen er både diskuterende og essayistisk i sit udtryk.Nila Parly er operaforsker, dramaturg og forfatter. Hun er tidligere lektor ved Københavns Universitet og har en ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Nila Parly er desuden uddannet operasanger fra Roms konservatorium Santa Cecilia.OM ISCENESATTeaterkunst udspiller sig i nuet på scenen og lagres i publikums erindring. Hver opførelse af et stykke er unik i sig selv og vil altid adskille sig lidt fra de øvrige opførelser. Men som i alle andre kunstgrene betjener også teatret sig af sine egne greb, som gør netop teatret til noget særligt. Scenekunsten flytter sig hele tiden. Nye udtryk opstår i mødet mellem scene og sal. Teater kan noget helt særligt og noget meget forskelligt. Det har sin egen historie, og det er den historie, bogserien ISCENESAT gerne vil formidle.
Denne bog er en indgående og praktisk vejledning i, hvordan man bygger en klassisk guitar.Bogens tekst er ledsaget af mere end 300 illustrationer: udførlige arbejdstegninger og fotografier, der anskueliggør hvert enkelt arbejdstrin klart og tydeligt - ned til mindste detalje."Guitaren er det smukkeste instrument, mennesket har skabt". Andrés Segovia
Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.
Bogen er udgivet i forbindelse med afholdelse af Lundbye Kunstfestival 2021 i Kalundborg i sommer 2021.Et af hovedarrangementerne var en udstilling på udstillingsstedet Bispegården med udelukkende privatejede billeder og andet udført af billedkunstnerne J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Lorenz Frølich.Udstillingen fortalte og viste historien om de tre guldaldermaleres meget nære personlige og kunstneriske venskab.Bogen er på 150 sider.50 sider beskriver malernes venskab.100 sider med alle de privatejede billeder, hvor de fleste ikke tidligere har været udstillet.Bogen er 22 x 25 cm i et meget flot tryk fra Narayana Press.
Skagen - en kunstnerkoloni er en introduktion - en hurtig og lettilgængelig indføring i de kendteste af Skagensmalernes liv og værk. De mange illustrationer gør bogen til en nydelse og vil være et dejligt minde om Skagen.Tekst på fire sprog: dansk - svensk - engelsk og tysk.
Den verdensberømte danske møbeldesigner Hans J. Wegner (1914-2007) efterlod sig ud over hundredvis af stole og andre møbler også en samling af akvareller og tegninger, primært af møbler og interiører, men også brugskunst, billedskærerarbejder og tapetmønstre samt en række studier af natur, landskaber og mennesker. Med udgangspunkt i akvarellerne kaster denne bog et nyt blik på Wegner – han var ikke kun en designer med kærlighed til snedkerfaget, han havde også en mere legende, kunstnerisk åre, en stor udtrykstrang og en fin koloristisk sans.Bogen sætter Wegners kunstneriske temperament i perspektiv i forhold til hans personlige historie og samtid og præsenterer knap 100 akvareller inddelt tematisk efter motiver. Til sidst opsamles Wegners liv og virke i en rigt illustreret biografi.Bogens forfatter, Anne Blond (f. 1976), er kunst- og designhistoriker med særlig interesse for Hans J. Wegner. Hun er direktør for Foreningen Museum Wegner, som arbejder på at etablere et museum for Wegners møbler i Tønder.
Kulturmiljø handler om stedets fortælling. I hele landet findes fine bebyggede hel- heder, der hver især udgør et kulturmiljø med sin helt egen historie. Det kan for eksempel være et bykvarter, en landsby, en fabrik, et fiskerleje eller et kollegium. Fælles for dem er, at fortidens aftryk har formet en helhed, som vi i dag lever og færdes i.Kulturmiljø. Stedets fortælling mellem fortid og fremtid er historien om kultur- miljøbegrebets fremkomst og udvikling i dansk og international kulturarvshistorie, perspektiveret gennem byplanlægning, konventioner om kulturarv, lovgivning, lokale initiativer med videre. Bogen gennemgår de metoder, der anvendes til vurdering af kulturarv, og diskuterer den politiske og forvaltningsmæssige rådvildhed på området, som har hersket siden strukturreformen i 2007.For at gøre det enklere at tage vare på kulturmiljøerne i praksis præsenterer bogen en vejledning til metoden Screening af Kulturmiljøer (SAK), der kan anvendes ved den essentielle kortlægning, vurdering og afgrænsning. Arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj viser med nye optagelser af 35 udvalgte kulturmiljøer fra hele landet både forskelligheden og spændvidden i de mange lokale fortællinger, som ofte rummer store udviklingspotentialer.Forfatterne er Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens Andreassen Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand- Høyer og Nina Ventzel Riis, der står bag markante forskningssatsninger om kultur- miljøer ved Arkitektskolen Aarhus.
Som Danmarks nationalgalleri rummer SMK en væsenligt del af nationens billedkunstneriske kulturarv. Her findes mange billedmæssige udtryksformer, der vidner om forestillinger, iagttagelser, tanker og erfaringer, som mennesker i den vestlige kulturkreds har gjort sig helt tilbage tilbage til 1300-tallet og frem til vor egen tid. Samlingen er meget omfattende, og kun en mindre del ad gangen kan vises i salene. Med de Highlights som denne bog præsenterer, ønsker vi at skabe nogle orienteringspunkter i den store samling.I udvalget findes centrale og uomgængelige værker fra den vesterlandske kunsthistorie. Det er kunstnere som Andrea Mantegna, Lucas Cranach den Ældre og Parmigianino over Nicolai Abildgaard, Eckersberg, og Vilhelm Hammershøi til Matisse, Emil Nolde, Georges Braque, Asgar Jorn og Robert Smithsom. Andre værker i udvalget, måske mindre velkendte og i visse tilfælde sjældent viste, må betegnes som hovedværker, der i kraft af deres kompleksitet og mange lag bliver ved med at udfordre os, vække undren og stille spørgsmål. Mikkel Bogh, Direktør SMK
Denne bog fortæller en ny historie om det 20. århundredes arkitektur iDanmark. For første gang får vi et samlet billede af den store betydning, kvinder har haft i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur.Bogens fem kapitler præsenterer hidtil ufortalte historier om, hvordan arkitektur bliver til i kraft af kreative samarbejder på tværs af køn og fagligheder. Kvinder har bidraget til alt fra køkkener og bygninger til landskabsarkitektur og byplanlægning, og deres historier tydeliggør den skjulte mangfoldighed, der har formet vores bygninger, byer og landskaber. Det er nødvendigt at forstå betydningen af denne mangfoldighed, for at vi kan skabe nye måder at bo og bygge på i fremtiden i lyset af de mange kriser, vi som samfund står over for.Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur påKøbenhavns Universitet.
Med tekster af Lars Erslev Andersen, Peter Michael Hornung, Henrik Wivel og Vibeke TøjnerBogen handler om mit maleris forankring i et landskab: Barndommens krat, en slagmark pået foto, et vulkanområde i Staten Washington.Bogens titel Maleriets sted henviser til flere ting: Stedet, hvor idéerne opstår, eller hvor erindringen udgår fra, min søgen efter et sted i maleriet, men ogsåom det at afsøge maleriet ved at stille spørgsmålet: Hvad er det for et sted lærredets flade viser?Uddrag fra bogen (Begyndelsen af Vibeke Tøjner):”...alligevel følte jeg et mærkeligt slægtskab med dette øde landskab, den hullede mark, der påafstand fremstod som tegn, hvor en linje ikke bare var en linje, men ladet med betydning – skyttegraven - en flod ikke bare var en flod, men dén flod, der som et grid stadig gennemløb området af nådesløs natur, besmittet af krigens fortælling.””(...) Det var en kamp at male dette billede. Jeg vil aldrig glemme det. Alene i mørket december 1988 i et lille muret fritliggende atelier, der hørte til en legatbolig i Skagen. Et skønt sted, men isoleret fra verden og den mand, jeg lige havde mødt; jeg havde tiltvunget mig denne afstand for at male. Med drømme om familie og børn stod man dér, hvor havene mødes – usikker, uvis og dog euforisk med tanker om den kommende udstilling - nu var det hele alvor.””(...) Man skal blotte sig som kunstner!” sagde en markant fransk forlægger og gallerist ved Rue Beaubourg, da jeg under endnu et arbejdsophold i Paris, september 1989, vovede at gå forbi og vise nogle tegninger - ”Man skal vise sig, og det kan De gøre bedre”; men turde jeg vise “mig”? Jeg skubbede maleriet foran og fortsatte. ”Bogen rummer: 41 farvegengivelser, heraf 15 dobbeltopslag med malerier og 22 sort hvid fotos (biografi).
Richard Wagner er en af de mest legendariske skikkelser inden for klassisk musik og var allerede i sin levetid og så sandelig også i tiden efter stormombrust og kontroversiel. Både hans privatliv og hans værker, herunder mesterværket Nibelungens ring, har skabt mytedannelse og storslåede musikoplevelser.Wagners verden søger at give en forståelse af hans operaværk gennem en belysning af personen Wagner og hans udvikling som kunstner formet af den meget foranderlige verden, der omgav ham, og som ledte til den tidløse musik, han komponerede. Især mødet med Arthur Schopenhauers filosofi i 1854 og det forrygende ven- og senere fjendskab med filosoffen Friedrich Nietzsche blev afgørende for Wagners kunst. Bogen præsenterer tre centrale tolkningsnøgler og gennemgår opførelsespraksis for Wagners værker, som den har ændret sig gennem tiden.Afslutningsvis reflekteres der over Wagners store betydning i eftertiden, herunder hans antisemitisme og forbindelsen mellem ham og nazismen. Richard Wagner vil nok altid fremstå som en stor kunstner med både en lys og en mørk side.
Bogen indeholder 5 videnskabelige artikler om dansk sølv på dansk og engelsk.
Dansk Modeleksikon er det hidtil største opslagsværk om dansk mode, og her præsenterer Mads Nørgaard og Anne Christine Persson de mange danske modemærker og branchens aktører, som fx modebosser, fotografer, stylister og modeller, der har tegnet den danske modeverden gennem de sidste 100 år.Foruden de næsten 400 artikler er der over 30 essays af nogle af modeverdenens skarpeste hjerner samt et par interviews. Teksterne stiller skarpt på aktuelle emner som bæredygtighed, diversitet i modebilledet, digitalisering, kritisk modejournalistik, m.m.
Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 er den samlede fortælling om den elektroniske musiks fremkomst og opblomstring i Danmark. Historien begynder med en række koncerter i Tivoli i København med det russiske Theremin-instrument i 1928 og rundes af i 1980, hvor den elektroniske musik efterhånden er blevet en integreret del af store dele af mainstream-musikken. De mellemliggende 52 år viser en overraskende mangefacetteret historie om teknologisk og kunstnerisk udvikling drevet frem af pionerer med stor nysgerrighed over for nye musikalske produktionsmuligheder og nye klange. I bogen møder vi en række klassisk uddannede komponister som for eksempel Else Marie Pade, Jørgen Plaetner og Fuzzy, der tidligt tog den elektroniske musik til sig, men vi møder også mange ukendte amatørkomponister, der eksperimenterede med spolebåndoptagere og byggede egne instrumenter. Bogen afdækker også, hvordan den tidlige elektroniske musik manifesterede sig langt fra det traditionelle musikliv, blandt andet inden for billedkunsten, i tidlige eksperimentalfilm og i underholdningsbranchen. Her gemmer der sig historier om syngende hunde, der kom til tops på de amerikanske hitlister, om festklædte ingeniører, der dansede til computermusik sidst i 1950’erne, og elektronisk lydterapi, der gjorde patienterne døve. Historien udfoldes på baggrund af et stort reseracharbejde og inddrager interviews med komponister og et væld af datidige kilder. Gennem beskrivelser af de musikalske værker og lydeksperimenter afdækkes en væsentlig og farverig, men stort set glemt og ubeskrevet del af dansk musikhistorie.
At der findes en berømt skagensmaler, der aldrig er blevet beskrevet i den danske kunstlitteratur lyder utroligt. Men den er god nok. Søren Emil Carlsen blev født i København og blev uddannet på kunstakademiet. Da han var midt i tyverne emigrerede han til Amerika.Efter mange trængsler lykkedes det ham at slå overbevisende igennem på den amerikanske kunstscene. På grund af sin succes som maler havde han økonomisk mulighed for at rejse til Danmark adskillige gange i sit liv. Når Carlsen var hjemme, opholdt han sig hovedsageligt på Skagen. Der udførte han utallige studiebilleder som han senere omsatte til færdige malerier i sit fornemme atelier på Manhattan.Carlsen blev mest berømt for sine opstillinger og marinebilleder. Han er stadig et stort navn i USA, repræsenteret på landets fineste museer. Bogen indeholder talrige reproduktioner i farver af kunstnerens bedste malerier.
Hendes arbejdsbord blev tilbage i 1959 udråbt som verdens mest elegante og blev et ikon, der understøttede et omfattende internationalt virke indenfor design og formgivning. I mere end syv årtier har professor, arkitekt MAA Bodil Kjær (f. 1932) set det som sin fornemste opgave at løse problemer: Fra planlægning af fleksible arbejdsomgivelser, bygherrerådgivning og byudvikling til undervisning på højere læreranstalter i ind- og udland. Allerede som ganske ung orienterede Bodil Kjær sig mod udlandet og som 26-årig rejste hun til USA. I New York og sidenhen Boston arbejdede hun for førende praksisser og udviklede en serie elementer af arkitektur, der straks høstede anerkendelse kloden rundt og førte til talrige udviklingsopgaver i relation til såvel byggeri som møbelfremstilling.Igennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne leverede Bodil Kjær væsentlige bidrag til udlægningen af vores omgivelser som henholdsvis designer, udvikler, rådgiver, leder, underviser og formidler. Med en sikker sans for proportionering og funktionalitet leverede hun væsentlige løsninger på det moderne samfunds udfordringer. I en alder af 90, ser hun i denne bog tilbage på de 50 år, hvor hun i særligt grad virkede internationalt med en vedholdende ambition om at sætte mennesket i centrum og at omfavne det essentielle.I foråret 2022 modtog Bodil Kjær Bindesbøll Medaljen, Akademiraadets særlige udmærkelse for sit virke som møbeldesigner båret af et arkitektonisk helhedssyn.Peter Beck er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han har været ansat hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner siden 1998 med speciale i moderne kunst og design. Peter har bl.a. skrevet artikler til Jyllands-Posten og medvirket i TV-programmerne "Antikduellen", "Guld i købstæderne", "Auktionshuset" m.fl.
We all know the sense of intimacy – of being closely attuned to people, spaces and objects. But the concept of intimacy is not a fixed, given thing; it has its own cultural history that art has helped shape and change. In a process that began in the early eighteenth century and lasted two hundred years, artists increasingly pulled quite uneventful lives into the foreground of their art. Grand and spectacular events gave way to images of ordinary people in familiar settings. And the artists increasingly spoke directly to sensitive observers, using light, spaces and textures that invite intimate observation. With Closer – Intimacies in Art 1730-1930 the director of the SMK, Mikkel Bogh, relates the story of how art became modern, homing in on the private, personal body and the objects of everyday life.
Hvad er en skat? Og hvad er mon Hendes Majestæt Dronningens skatte?Som hofinventarinspektør i kongehuset har Elisabeth von Buchwald arbejdet med kongefamiliens private inventar og dermed adgang til de kongelige samlinger i samtlige slotte. Forfatteren til Dronningens private skatte har derfor en enestående mulighed for at komme helt tæt på historiske, spændende og ofte værdifulde ting fra kongehusets (ikke offentlige) samlinger. Dette kombineret med forfatterens samtaler med Dronningen bidrager til, at ”Dronningens private skatte” tager læseren med helt tæt på historierne bag tingene; hvem er de lavet til og hvornår, hvordan er de fremstillet og blevet brugt, og hvordan er de kommet ind i kongefamilien. Ofte gemmer den gode historie sig i materialet eller bag håndværket, hos den involverede kunstner og i den indvævede symbolik, men ikke mindst genstandenes historie rummer både politiske, økonomiske, ægteskabelige og helbredsmæssige dramaer.Bogen er opbygget i 32 kapitler – ét om hver genstand – med fokus på at benytte den lille historie til at udfolde den større historie. Kapitlerne er ordnet kronologisk, så læseren kommer på en tidsrejse gennem de seneste århundreders kongerække og ved læsning af bogen måske bedre forstår, hvordan det danske kongehus gennem århundreders ægteskaber og venskaber på kryds og tværs er flettet ind i andre europæiske dynastier.I sagens natur optræder der i bogen en del kostbare metaller og ædle stene, skabt til at fremvises for at imponere omgivelserne og ikke mindst iscenesætte monarken, men indimellem vil mindre indlysende skatte, beregnet til at holdes i skjul og endda tæt på kroppen, overraske med deres beskedne størrelse eller anderledes materialevalg.En meget væsentlig del af bogen er billedsiden, hvor fotograf Iben Kaufmann i tæt samarbejde med forfatteren har fotograferet de omtalte effekter i detaljer og, hvor det er relevant, med afbildninger på de steder, hvor genstandene til daglig befinder sig.Bogen udgives i forbindelse med Dronningens 50-års jubilæum som regent den 14. januar 2022.
Arkitektur er en anvendt kunstart, men den er mere end det. Den er selve den samfundsmæssige iscenesættelse af det rumlige univers, som alle er underlagt.Derfor er der god grund til at analysere arkitektur på en mere gennemgribende måde, end det hidtil er sket.Det er dette, denne bog forsøger, nemlig at analysere og almengøre væsentlige aspekter af en fysisk virkelighed, der har gyldighed for mange mennesker, og som udsiger noget essentielt om det værk, der analyseres, hvad enten det vedrører arkitekturen som magtinstrument, som social iscenesætter, som stemnings- eller atmosfæreskaber, som bærer af en tidsånd eller andre af arkitekturens facetter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.