Hack Kampmann, del 1. - Elisabeth Gehl - Bog

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Hack Kampmann var den dygtigste tegner og akvarelmaler blandt datidens arkitekter, hvor tegnefærdighed var en selvfølge. Bogens følger og efterforsker hans udvikling som tegner, maler og arkitekt - og med mageløse tegninger og akvareller, "farvelader", som han kaldte dem. I bogen demonstreres hans udvikling hen imod en beherskelse af mediet, og den viser også, hvorfra mange af de motiver stammer, som han senere anvender i sin arkitektur.

Bind 1 viser hans modning som arkitekt, og bind 2 de utallige arkitekturværker, som han nåede at opføre.