Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Musikere, sangere, bands og musikgrupper

Her finder du spændende bøger om Musikere, sangere, bands og musikgrupper. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.310 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 269,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • - Et skævt tilbageblik
    af Allan Olsen
    167,95 - 207,95 kr.

    I efteråret 2015 udkom Allan Olsens debut som forfatter, erindringsbogen Tilfældigt strejfet, der blev en bestseller og modtog mange rosende anmeldelser. Nu kommer opfølgeren Laksetrappen – et skævt tilbageblik. Bogen tager veloplagt fat, hvor Tilfældigt strejfet slap. Men hvor Tilfældigt strejfet koncentrerer sig om opvækstårene, er Laksetrappen spundet om livet i og omkring musikken. En laksetrappe er den anordning, der hjælper fiskene forbi vandfald eller andre umulige forhindringer. Hvis altså man nærer et stædigt ønske om at svømme imod strømmen. Det er ad denne kompromisløse vej, Allan Olsen har bevæget sig gennem hele sin lange karriere. Allan Olsen skriver levende og medrivende om de krasse læreår som værtshussanger, kvababbelserne med at finde fodfæste i musikindustrien og etableringen af et professionelt og ombejlet liv i showbizz. Som sin forgænger vrimler Laksetrappen med hæsblæsende anekdoter og underholdende nedslag i livet som entertainer – samt med rørende og velskrevne tilbageblik i privatlivet.

  • af Christian Langballe & Malk de Koijn
    289,95 kr.

    MALK DE KOIJN. 20 ÅR PÅ PLADE OG LANDETS LIVESCENER. NU PÅ BOG MED FOTOS, UDVALGTE INTERVIEWS, KOMMENTARER FRA BANDET OG FOR FØRSTE GANG ALLE TEKSTER SAMLET EET STED.

  • - den definitive biografi
    af Lesley-Ann Jones
    157,95 - 237,95 kr.

    Freddie Mercury var sangeren i ‘Queen’, og vi glemmer ham aldrig. Men selvom han blev superstar, og alle kan synge med på We are the Champions, så fik ikke ret mange bare et glimt af manden bag glitterfacaden. Han var den første store rockstjerne, der døde af aids, og Lesley-Ann Jones forsøger ikke at skjule hans vilde eksesser. En meget omfattende biografi, ikke blot om, hvordan verden så Freddie, men også om, hvordan han så på sig selv. Et indtagende og bevægende portræt af en af rockmusikkens mest komplekse og elskede personer. Bogen her er baseret på over 100 interviews med Freddies nærmeste, og Lesley-Ann Jones rejste rundt fra London, over Zanzibar og Indien for at lære hans liv at kende. * “Overbevisende definitiv, helt igennem Freddie, en energisk, underholdende og væsentlig biografi.” Sir Tim Rice “Ingen har bedre end Ann-Lesley Jones fanget Freddie Mercurys magiske, fortryllende dualisme.” The Times

  • - logue book
    af Hørdum & Engelbreth ApS
    327,95 kr.

    “Logue Book” – Luksuriøs bogudgivelse dokumenterer Kashmirs visuelle univers og historie. Danske Kashmir har gennem 20 år mestret den vanskelige balancegang at være musikalsk nationalskat og samtidig forblive en ambitiøs kunstnerisk enhed i stadig udvikling. Gennem et imponerende bagkatalog af udgivelser og koncerter har Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand som kollektiv konstant skubbet grænserne for det gængse musikalske format med en vedblivende nysgerrighed, som har udmøntet sig i respekt fra en stor og trofast fanskare. Kashmirs musik har fra første tone været ledsaget af en omfattende visualitet, som bandet har arbejdet på med samme selvfølgelighed og kreative ildhu, som sange har været genstand for. For bandet kommer de to udtryk fra samme kilde og hænger uløseligt sammen, og for publikum har den Kashmirske billedverden løftet musikken yderligere. Den 23. oktober 2014 udgiver forlaget Hørdum & Engelbreth bogen "Logue Book", en omfattende monografi over emnet. Forlægger Søren Hørdum fortæller om udgivelsen: “Vores brændende ønske som forlag er at udgive visuelt orienterede kulturtitler, som er smukt håndværk, og som udstråler den lidenskab, som både indholdet og udgivelsesprocessen udspringer fra. Det er den slags bøger, vi selv holder af, men som oftest kommer fra udenlandske forlæggere og omhandler udenlandsk kultur. Da vi skulle vælge emnet for første udgivelse, var det et nemt valg for os. Vi har fulgt Kashmir længe og har et tæt og personligt forhold til deres musik. Desuden er bandets visuelle udtryk et af de mest omfattende og ambitiøse på den hjemlige scene, og deres univers er ekstremt omfangsrigt og tegner, udstillet på egen hånd, et anderledes og fascinerende billede af Kashmir som kunstnerkollektiv. Samtidig foreligger der en enorm fotodokumentation, som både viser os bandets orkestrerede, iscenesatte ansigt, men også den personlige sfære og den kreative proces. Vi har ikke ønsket at lave et minutiøst opslagsværk, men derimod et dragende tværsnit, der springer mellem forskellige udtryk og discipliner - meget som bandet selv. Da vi kontaktede Kashmir, og de forstod vores indgangsvinkel og projektets seriøsitet, gav de udgivelsen deres velsignelse og tillod os ubetinget adgang til arkiverne, som indeholdt mere materiale, end vi nogensinde havde forestillet os. Derefter slap de tøjlerne, med et ønske om at bogen skulle leve sit eget liv. Den tillid de viste os, var både overvældende og skræmmende, og fik os til at arbejde endnu hårdere." “Logue Book” indeholder et eksklusivt udvalg af hidtil uudgivne fotos, deriblandt reportager, portrætter, koncertfotografi, private billeder samt en komplet visuel diskografi. Fotograferne tæller navne som Søren Solkær, Per Morten Abrahamsen, Steen Tronsgaard, Bjørn Bertheussen, Robert Lund, Martin Dam Kristensen, Nicolai Bejder og Robin Skjoldborg og er udvalgt af billedredaktøren Tom Tramborg fra Getty Images.Udgivelsen giver et unikt, samlet indblik i artwork, plakatkunst, t-shirtdesigns, videoer, scenografier og ikoniske objekter, som instrumenter og personlige notesbogsopslag fra mere end tyve års bandhistorie. Det hele er designet i Kashmirs ånd af deres grafiske samarbejdspartner, Nicolai Bejder. “Logue Book” er ikke kun en guldgrube for den inkarnerede Kashmir-fan men også en essentiel og imponerende udgivelse for læseren, der interesserer sig for musikkultur, kunst, fotografi eller design.

  • af Barack Obama & Bruce Springsteen
    267,95 - 399,95 kr.

    Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.

  • - Alting har en ende - fortalt til Kaare Sørensen
    af Michael Bundesen
    127,95 kr.

    Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod danskerne komme helt tæt på. I sin selvbiografi fortæller Michael Bundesen for første gang om det privatliv, han i årtier gjorde alt for at holde væk fra ugebladene. Det er den ufortalte historie om jagten på succesen og forbandelsen ved at få den. Om skilsmissen, stalkeren og Shubberne, der flere gange var på randen af kollaps bag scenen. Det er en begejstret beretning om den nørdede knægt fra Taarbæk, der ville være Danmarks Elvis. En personlig rejse gennem fire årtiers vanvittig, eksploderende energi i Shu-Bi-Dua – drengeklubben, der blev nationalband og skabte nogle af vores mest elskede sange. Om kunsten at læse publikum og give dem det, de vil have. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der en dag i 2011 tvang ham til det – og sluttede eventyret om Shu-Bi-Dua.

  • - Et livs sange
    af Erik Jensen
    118,95 - 246,95 kr.

    I Kim Larsen – et livs sange dykker Erik Jensen, Politikens mangeårige musikskribent, ned i de Kim Larsen-sange, der har været danskernes lydtapet igennem fem årtier. Fra dengang tressernes drømmeflip blev afløst af 1970’ernes benhårde socialrealisme og frem til 2010’erne, hvor spillemanden Larsen til det sidste rejste landet tyndt på en nærmest kronisk koncertturne. Det er en bog om det univers, de personligheder og det Danmark, der er vokset ud af de omkring 500 sange, som Kim Larsen nåede at indspille.

  • - John Mogensen-sangbogen
    af Jakob Faurholt & Henrik Smith-Sivertsen
    200,95 kr.

    LIVET SKAL JO LEVES - John Mogensen-sangbogen af Henrik Smith-Sivertsen og Jakob Faurholt.Sangeren, komponisten og Danmarks dansktop-rebel, John Mogensen (1928-1977), skrev sig direkte ind i den danske folkesjæl med tekster og melodier, som stadig hænger i ører og danseben. På forunderlig vis beherskede han både det livsfilosofiske og det umiddelbare, glade udtryk, som gjorde ham til en ener i dansk populærmusik.Vi kan synge med på rigtig mange af John Mogensens ikoniske sange, og det er ikke tilfældigt - John kunne sit håndværk, og han sled for sagen, endda i dobbelt forstand: spillejobs og indspilninger dag og aften - og hjem og skrive sange i nattens stille timer. I løbet af en professionel karriere, der strakte sig over 25 år, nåede han at være en del af de populære vokalkvartetter Blue Boys og Four Jacks for derefter i 1970erne at blive til solisten John Mogensen, som lagde landet ned med sine medrivende og vedkommende sange, der stadig sætter ord på tanker og følelser, som de fleste kan nikke genkendende til.I denne bog kan du opleve John i alle sammenhænge: tant, fjas, nedtur, optur, kærlighed og politik - og uanset sammenhængen som nærværende og ærlig. Musikformidler og -forsker Henrik Smith-Sivertsen sætter John Mogensen i perspektiv i en længere introduktion samt forsyner de enkelte sange med fyldige noter. Jakob Faurholt har tilrettelagt noderne og desuden transskriberet de sange, som ikke tidligere har været udgivet på tryk. Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst og ledsages af fotografier fra hele John Mogensens karriere.

  • - Et liv
    af Dylan Jones
    297,95 kr.

    Nyskrevet biografi om David Bowie er helt anderledes end de bøger, der tidligere er udgivet om den berømte rockstjerne. Biografien er researchet og skrevet efter Bowies død, og den berømte engelske journalist Dylan Jones har interviewet over 180 kilder tæt på legenden. Venner og rivaler, elskere, fans og samarbejdspartnere, og nogle af dem har aldrig tidligere talt om deres forhold til Bowie. Biografien udfolder fortællingen om forstadsdrengens vej til stjernerne, hans kunstneriske og personlige udvikling, formet af forholdet til sin skizofrene halvbror. Vi følger en arbejdsom Bowie, der kunne skabe revolutionerende musik, men også var en beregnende personlighed, der koldt kunne forlade sine kammerater, når han ikke længere havde brug for dem. Et socialt dyr, der bevægede sig rundt i alle miljøer. Feste med John Lennon, spise middag med Frank Sinatra og danse med Susan Sarandon. Bowie kunne det hele. Kilderne tager læseren med ind i de filmstudier, musikscener, stuer og soveværelser, de delte med Bowie. En stærk fortælling om en mand, der gennem 40 år bevægede millioner af fans over hele verden.

  • af Peter A.G. Nielsen
    187,95 - 217,95 kr.

    Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

  • - Komponisten Kai Normann Andersen
    af Finn Gravesen & Jakob Faurholt
    227,95 kr.

    Den sky romantiker er beretningen om en af Danmarks helt store musikalske skikkelser – komponisten Kai Normann Andersen – hans værk og liv 1900-1967.Kai Normann Andersen var en meget beskeden mand, og det til trods for, at han havde nok at prale af. Han har komponeret i nærheden af 1000 melodier, og langt de fleste danskere kender mindst én af hans sange: Glemmer du, Man binder os på mund og hånd, I dit korte liv, Den allersidste dans, Den gamle skærslippers forårssang … og vi kender også dem, han arbejdede tæt sammen med: Liva Weel, Poul Henningsen, Marguerite Viby, Børge og Arvid Müller, Mogens Dam, Otto Lington, Poul Reichhardt ... og selvfølgelig hans partner gennem et langt liv Ellen Gottschalch. Kai Normann Andersen var dansker, men han elskede alt hvad der var fransk. Han forsynede os med mange af de revy- og filmsange, som i tre generationer er blevet sunget og fløjtet her i landet på gaden, på plade og i radioen. Det siges ofte, at hvis han havde været amerikaner, havde han indtaget Hollywood med hud og hår. På linje med Richard Rodgers, Irving Berlin og Cole Porter.I Den sky romantiker får læseren et overblik over og grundigt indblik i tidens underholdningsmusik, revy, film, dans, politik og kulturpolitik, og dertil er bogen propfuld af hidtil ukendte billeder og andre dokumenter om ’de vilde tyvere’, ’de farlige tredivere’, krig og efterkrig og hvad der fulgte. Kai Normann Andersen var med, og hans musik ses i lyset af verden omkring den.CD vedlagt

  • - Tekster og billeder 2012-2019
    af Ide, koncept: Danni Riddertoft, Ole Nørup & mfl.
    367,95 kr.

    The Minds Of 99 er en visuel rejse fra bandets spæde start i 2012 frem til i dag. Bogen fører fans og andre dedikerede musikelskere ind i bandets univers. Den samler tekster fra udgivelserne The Minds Of 99, Liber og Solkongen, en masse nye billeder, notater og kruseduller, der giver et indblik i, hvorfor barndomsvennerne fra København, Louis Clausen (trommer), Anders Folke Larsen (guitar), Asger Møller Wissing (bas), Jacob Bech (synth) og Niels Brandt (forsanger), tilsammen The Minds Of 99, er blevet et af Danmarks største rocknavne.Bogen er 288 sider, 245 x 330 mm. Hardcover med geltex-overtræk og foliepræg. Trykt på 150 gr. Munken Polar Rough.

  • af Line Jensen & Katrine Muff Enevoldsen
    187,95 kr.

    Det kan være blufærdigt, når man skal synge for børn, hvis ikke man har store tanker om sin egen sangstemme, men man gør det alligevel for at distrahere eller trøste, når barnet er ked af det. Eller i kådhed, når man bliver grebet af stemningen i en rigtig god leg. Og børn elsker lyden af deres voksnes stemmer. Det er faktisk noget af det bedste, de ved. Det helt lille spædbarn kan genkende lydene inde fra maven, og kombinationen af en velkendt stemme og en god melodi kan virke helt meditativt for et barn.Det er et grundvilkår, når vi synger, at vi viser sårbarhed. Og hvilket bedre sted at vise det end sammen med vores børn? Sang handler nemlig ikke nødvendigvis om at optræde eller præstere, det handler mindst lige så meget om fællesskab og nærvær.I denne bog vil du få redskaber til at lære din stemme bedre at kende og måske blive bevidst om, hvordan du bruger den, eller netop ikke bruger den. Hvad kan din stemme i forvejen, og hvordan kan du bruge det i musik. Du vil blive overrasket over, at din stemme kan mere, end du tror.Bogen er inddelt i temaer som: sang og mod, sang og de store følelser, sang og omsorg, sang og sjov, sang og fællesskab. Inden for hver kategori er her både velkendte klassikere og nyere sange, Katrine hjælper os med at synge. I bogen vil du bl.a. finde tekster og noder til: Langt ude i skoven, Trøstesangen, Fy fy skamme, Ulvesangen, Vi har lejrbål her og mange og mange flere.Bogen er skrevet klogt og ligetil af Katrine Muff og illustreret af Line Jensens velkendte streg.

  • - The Unauthorized Biography
    af Danny White
    105,95 - 215,95 kr.

    An in-depth biography of Harry Styles, member of one of the world's biggest boybands, One Direction, and huge solo star.

  • af Sigurd Barrett
    287,95 kr.

    Syng med Sigurd består af to gennemillustrerede bøger i en flot samlekassette og indeholder en ambitiøs samling af 200 danske sange og salmer med noder og becifringer formidlet af Sigurd Barrett.Både børn, forældre og bedsteforældre kan i værket finde kendte sange, der er lige til at synge med på, men også blive udfordret og møde nye potentielle yndlingssange – hvad enten de måtte være vuggeviser, pophits, højskolesange eller salmer.Udvalget er inddelt tematisk, og til hvert tema hører en personlig introduktion, hvor Sigurd fortæller om historien og traditionerne bag og på den måde åbner sangenes fortællinger og lyd op for både små og store ører.For at give alle mulighed for også at opleve bøgernes sange, så man ikke blot synger dem, man kender i forvejen, indspilles samtlige 200 numre af Sigurd og hans orkester og lægges på både streamingtjenester og som frit tilgængelige musikvideoer. Ved hver sang er der en QR-kode, så det er let at finde indspilningerne.Tanken er, at den danske sangskat skal kunne findes i god kvalitet lige netop der, hvor et væld af meget forskellige danske børnefamilier i forvejen er – så også ikke-nodekyndige har mulighed for at dykke ned i vores allesammens kulturarv og synge med Sigurd.

  • - Spejder og steppeulv
    af Jan Poulsen
    43,94 - 130,95 kr.

    Alle kan synge med på ”Itsi-bitsi, tag med mig til Nepal”. Indspillet af Steppeulvene i 1967 til lp’en Hip, dansk rockmusiks Jellingesten.Manden bag sangen hed Eik Skaløe (1943-68), den største myte i dansk rockmusik. Ikke mindst fordi han kort efter, blot 25 år gammel, tog sit eget liv i Indien under mystiske omstændigheder.Men hvem var han? Hvor kom han fra? Og hvorfor fik han så stor betydning?SPEJDER OG STEPPEULV er den første bog, som fortæller hele historien om Steppeulvenes fantasifulde ordsmed og hans tid.

  • af Geddy Lee
    294,95 kr.

    "The long-awaited memoir, generously illustrated with never-before-seen photos, from the iconic Rock and Roll Hall of Famer, Rush bassist, and bestselling author of Geddy Lee's Big Beautiful Book of Bass. Geddy Lee is one of rock and roll's most respected bassists. For nearly five decades, his playing and work as co-writer, vocalist and keyboardist has been an essential part of the success story of Canadian progressive rock trio Rush. Here for the first time is his account of life inside and outside the band. Long before Rush accumulated more consecutive gold and platinum records than any rock band after the Beatles and the Rolling Stones, before the seven Grammy nominations or the countless electrifying live performances across the globe, Geddy Lee was Gershon Eliezer Weinrib, after his grandfather murdered in the Holocaust. As he recounts the transformation, Lee looks back on his family, in particular his loving parents and their horrific experiences as teenagers during World War II. He talks candidly about his childhood and the pursuit of music that led him to drop out of high school. He tracks the history of Rush which, after early struggles, exploded into one of the most beloved bands of all time. He shares intimate stories of his lifelong friendships with bandmates Alex Lifeson and Neil Peart-deeply mourning Peart's recent passing-and reveals his obsessions in music and beyond. This rich brew of honesty, humor, and loss makes for a uniquely poignant memoir"--

  • - En grafisk biografi om Beyoncé
    af Chris Roberts
    147,95 kr.

    Hun er kendt verden over, hun er en enestående sanger og aktivist, hun er et modeikon, og hun har vokset sig til noget endnu større … Beyoncé er et fænomen! Denne gennemillustrerede bog fortæller i ord, billeder og grafik om Queen Beys rejse fra sang- og dansetalent til globalt ikon. Det er historien om en sort kvinde fra Texas, der fik sin debut i showbusiness allerede som otteårig og kæmpede, til hun nåede en hidtil uset stjernestatus. Om hendes karriere – fra Girls Time til ‘Lemonade’ – og om forholdet til familien – ikke mindst Jay-Z, Blue Ivy og tvillingerne. Undervejs hyldes Beyoncés imponerende bedrifter, mens det skildres, hvordan hun opnåede at blive den mest nominerede kvinde i Grammy-historien og en af verdens rigeste musikere, mens hun indtager en plads på Time Magazines liste over de mest indflydelsesrige mennesker i verden. Beyoncé har sprængt rammerne for, hvad det vil sige at være superstjerne.

  • af Martin Hall
    195,95 kr.

    1971–1985 er en højhastighedsskildring af den danske kunstner Martin Halls barndom og tidlige ungdom, en teenagekrønike der stiller skarpt på en både personlig og kulturel brydningstid i et spraglet og ramponeret København.Fra 70’ernes hårdt rastede sorthvide fotos til 80’er-dekadencens polaroidbilleder, fra glamrock til punk og fra Madame Arthur til Rockmaskinen: Turen er lang fra Francos Spanien, hvor Martin Hall som ung dreng en overgang boede, til Vesterbrogades pornobiografer.Med skarpsynede, usentimentale iagttagelser af egne forældres eventyrlyst og lettere hasarderede levemåde beskriver han 70’ernes alkoholkultur og tiltagende seksualisering, periodens voldelige politiske klima og en ny generations brud med foregående normer og værdier.Skrevet i et formildende enkelt sprog fortæller Hall om sin opvækst og dannelse som kunstner i en hektisk, episodisk byhistorie, et København hvor steder og omstændigheder danner ramme for både håb og store menneskelige tragedier.I en nutid, hvor alle gerne vil være unikke, om end helst på samme måde som alle andre, er dette fortællingen om den mest umulige af alle kunstarter: det at blive sig selv.”Afsindigt skarp … Martin Halls evne til at reflektere og formidle sin forståelse er beundringsværdig.” ( * * * * )GAFFA

  • - Et portræt
    af Daniel Mark Epstein
    235,95 kr.

    Et enestående, nuanceret og indsigtsfuldt portræt af Bob Dylan – digteren, musikeren og mennesket. Den første store Bob Dylan-biografi i mange år. Den er både underholdende og meget velskrevet og fortæller historien om hvordan Bob Dylan blev formet at tidsånden i 60’erne, om hans kometagtige debut som tyveårig i New York i 1961, og om hvordan han påvirkede generationen der voksede op i de tumultariske 60’ere og 70’ere. Vi får et yderst engagerende indblik i tidens beatniks og bohemer på folkemusikscenen. Vægten er lagt på årene 1960-1983, men Epstein følger Dylan gennem 1990’erne hvor Dylan igen er på toppen kunstnerisk - frem til koncerten i Aberdeen i juli 2009.

  • af Bts
    394,95 kr.

    Beyond the Story, a captivating novel written by the acclaimed author Bts, is a must-read for every book lover. Published by Pan Macmillan in 2023, this book takes the reader on an unforgettable journey. The genre of the book is not easily defined, as it transcends the conventional boundaries of storytelling, blending elements of mystery, adventure, and deep introspection. It is a testament to Bts's unique storytelling ability that he is able to weave such a complex narrative with ease and elegance. Beyond the Story is more than just a book; it's an exploration of the human condition, a testament to the power of the written word, and a tribute to the enduring spirit of literature. Don't miss out on this literary masterpiece from one of the most innovative authors of our time.

  • af Simon Critchley
    127,95 - 137,95 kr.

    ‘Bowie’ er en filosofisk rejse gennem David Bowies musik, tekstunivers og mange personaer ind til kernen i spørgsmålet om, hvorfor han har betydet så meget for så mange mennesker. Det er en bog om musikeren, som rakte ud efter os og viste os verdener, som vi ikke vidste fandtes – helt i Bowies egen ånd læst ud fra hans værk og kun sjældent hans biografi og privatliv. Simon Critchley er internationalt anerkendt professor i filosofi og livslang Bowie-fan, med rødder i den engelske, grå arbejderforstad som Bowie selv. Critchley er ikke i tvivl om, at Bowie er en af de største kunstnere i de seneste 100 år. Han viser hvorfor – og hvordan hans kunst balancerer mellem fortvivlelse og håb, dystopi og utopi, fravær og begær, mellem død og liv, og hvordan hans spektakulære exit den 10. januar 2016 fletter sig ind i kunstnerens værk. Om tolvårige Critchleys første møde med David Bowie på tv i 1972: “Han virkede så seksuel, så vidende, så underfundig og så fremmedartet. På én gang arrogant og sårbar. Han så ud, som om han havde forstået, hvad det hele gik ud på – hans ansigt var en dør til en verden af ukendte nydelser.”

  • af Johnny Hansen & Søren Dahl
    117,95 - 297,95 kr.

    Musikeren og mennesket Johnny Hansen – kendt fra popgruppen Kandis og fra Dansk-toppen – fortæller i denne bog åbenhjertigt om sit liv og sin musik.I mere end 40 år har Johnny Hansen spillet og sunget over hele landet – hvilket har gjort ham foragtet i visse kredse og forgudet i andre. Hans fans elsker ham og stiller op igen og igen, mens den danske popbranche har set på hans musik med en vis overbærenhed.Dokumentarfilmen ”Kandis for livet” satte imidlertid Johnny Hansens musik og hans store engagement i sit publikum i et nyt lys. I bogen reflekterer Johnny Hansen selv over filmen, og hvad den har betydet for hans popularitet, og om statsminister Mette Frederiksens anerkendelse af hans betydning for rigtig mange danskere.Men først og fremmest er bogen et portræt af et usædvanligt varmt og engageret menneske. Om sit arbejde fortæller han blandt andet: ”Vi spillede fra klokken 22 til klokken 5 om morgenen, 7 gange 45 minutter. Det var fandme hårdt, men det var også en god læretid. Altså du holder ikke til det der, hvis ikke du kan lide det.” Og det kan han fortsat.Johnny Hansen løfter også sløret for det private menneske, og det, der betyder noget for ham. Han fortæller om kærligheden til sin hustru, Gitte, hende, der har lært ham at sætte ord på sine følelser og at passe bedre på sig selv. Om kærligheden til børn og børnebørn og om at finde tid med dem i erkendelsen af, at der sikkert ikke er al den tid efter karrieren, som han i mange år har troet. Om en barndom og nogle teenageår med rastløshed og mange drømme, om det første kys, om at ville være landmand, senere politibetjent og at ville leve af at spille musik. Fotografen Mingo bidrager med helt enestående stemningsmættede billeder fra Johnny Hansens koncerter og møder med publikum.

  • af Paris Hilton
    187,95 kr.

  • af Finn Nørbygaard
    297,95 kr.

    Finn Nørbygaards erindringer om et turbulent liv. Fra opvæksten i Esbjerg, over det hårde slid på de små scener og det feterede og veltjenende liv som komiker, til mødet med Stein Bagger, den store konkurs og ægteskabelige udfordringer. Finn Nørbygaard har taget sit liv op til revision og fortæller personligt om 12 gode veje til et bedre liv.

  • - En biografi
    af Danni Travn
    43,94 - 198,95 kr.

    Næsten 100 års dansk kulturhistorie er samlet i Bent Fabricius-Bjerre. Foruden at være komponisten bag eviggrønne melodier som ’Matador’, ’Olsen-banden’ og ’Forelsket i København’ har han haft en karriere som tv-stjerne, produceret store film- og teatersucceser og skabt verdenshits. Efter årtusindskiftet trak han en ny generation på dansegulvet med ‘Jukebox’ og fik alle til at flække af grin som cool jetsetkonge i ‘Klovn – The Movie’. Bent Fabricius-Bjerre – en biografi skildrer for første gang denne kulørte rejse via hovedpersonen selv og en lang række mennesker omkring ham. I centrum er et sind gjort af et særligt slidstærkt stof. For uanfægtet af professionel eller privat modstand har Bent Fabricius-Bjerre konstant kæmpet sig fremad inden for både kunst- og forretningsverdenen. Derfor står han i dag som et ikon. Som Bodil-komitéen skrev, da han modtog sin Æres-Bodil i 2013: ”Hvis der havde været en pris for at gøre det lidt sjovere, lidt smukkere og lidt mere elegant at være dansker, så skulle den gå til Bent Fabricius-Bjerre.”  

  • af David Pepe Birch
    93,95 - 247,95 kr.

    Som Master Fatman var Morten Lindberg kendt fra tv-underholdning, reklamer, klummer og alt det andet, der skabte hans krøllede karriere. I virkeligheden anede kun ganske få, at der bag den muntre maske gemte sig et storsindet, filosofisk menneske, der som få havde taget konsekvenserne af verdens uretfærdighed. Morten Lindberg levede hver dag efter sin filosofi om, at varme, menneskelige relationer er det eneste, der betyder noget. Han havde venner overalt på kloden, fra fattige indere til amerikanske millionærer, og hans evne til at åbne sit hjerte for andre var svimlende.De seneste år brugte Morten Lindberg halvdelen af sin tid og det meste af sin formue på at hjælpe fattige, brasilianske børn i et sydamerikansk slumkvarter. Dér var han kendt af børn og voksne som “Gordo” - Tykke. Første gang han så kvarteret, var han gæst hos en brasiliansk pige. Men Morten Lindberg kunne ikke lukke øjnene for dem, der kunne bruge hans hjælp. I bogen fortæller Master Fatman om sin unikke karriere - fra det venstreaggressive punkmiljø i Odense til primetime-underholdning på tv. Som ingen andre favnede Master Fatman det brogede kulturliv i Danmark de sidste 20 år.

  • - Angst, rock og pigehjerter
    af Nikolaj Christensen i samarbejde med Jakob Fälling
    205,95 kr.

    Hans karriere er gået fra cowboysange på Valbys gader til Orange Scene på Roskilde Festival. Han har turneret på danske koncertscener i 30 år, vundet en DMA og har indspillet film med Oscar-vinder Gabriel Axel. Han har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom. Og har mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I sin kommende selvbiografi fortæller 53-årige Nikolaj Christensen om et musikerliv fuld af gyldne stjernestunder, men også alvorlig modgang. Da Nikolaj var 16 år, begik hans mor selvmord, og siden har han selv kæmpet med en sårbar psyke. Som 45-årig blev Nikolaj ramt af en alvorlig, livstruende krise, der endte med indlæggelse på Hvidovre Hospitals psykiatrisk afdeling i Brøndby. Efterfølgende har han været tvunget til at genopfinde sin tilværelse og sit forhold til sig selv. Heldigvis med musikken som en meget stærk ledetråd. PILOT er blevet til igennem hundredvis af timers interview og er fortalt til journalist Jakob Fälling, der bl.a. stod bag Jesper Binzers bestseller I won’t cut my hair. Bogen er tro mod Nikolaj Christensens musikalske univers, hvor hjerte godt må rime på smerte. Men bogen rummer samtidig en 53-årig mands refleksioner om at leve for sin passion og betale de voldsomme omkostninger, der følger med. Den handler om angst, mandsmod og psykiatri. Kærlighed, sangskrivning og troen på, at det nok skal gå.

  • af Thomas Vilhelm
    317,95 kr.

    The Stars Are Out Tonight er et overflødighedshorn af nedslag i syv årtiers rockhistorie rigt illustreret med mere end 175 fotos, der hovedsageligt stammer fra fotograf Henrik Hildebrandts enorme arkiv befolket af de største britiske og amerikanske stjerner indfanget foran og bagved scenen i perioden 1979-2019.De mange korte som længere essays om de mest markante albums, vigtigste koryfæer og skelsættende begivenheder gennem tiden er skrevet af forfatter og musiker Thomas Vilhelm, der samtidig hylder en række af de kunstnere, der har forladt verden de senere år.Derudover byder The Stars Are Out Tonight på en interviewsamtale mellem forfatteren og fotografen, hvor Henrik Hildebrandt fortæller om sit arbejde og mødet med en del af omtalte navne i bogen, plus codaen 'Woodstock-generationen 1969-2019' i anledning af 50-årsdagen for den mest legendariske festival over dem alle.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.