Musikhistorie

Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem.".. en ærlig og meget gribende samling minder og refleksioner, nedfældet, da han var 65. På hver side står noget mindeværdigt."Klaus Lynggaard, Information

"Dan Turèll var vild med Clifford Brown" er et redigeret udvalg af Facebook-opdateringer fra en af dansk litteraturs helt tunge drenge. Der er tale om stramme, inspirerede og inspirerende mini-essays, som ofte tager udgangspunkt i en personlig erindring om et møde med en forfatter eller musiker, og som gør at man efter end læsning kaster sig op på cyklen for at komme til det nærmeste bibliotek eller den nærmeste boghandler — ud over at være en fornøjelse at læse i sig selv giver bogens 375 sider nemlig også en lyst til at læse videre og mere om og af alle de kunstnere der nævnes; Lige fra F. P. Jac over Jørgen Gustava Brandt og Per Højholdt til Christel Wiinblad - over 400 digtere, kunstnere og musikere når bogen omkring ved navns nævnelse. Og man kommer nok heller ikke uden om at skulle supplere sin musiksamling lidt, når man er nået til sidste side.

Danmarks Radios Big Band er internationalt berømt og voksede fra en spæd start i 1924 som cafémusikerensemble til et big band, som siden 1992 har været et af Europas bedste og største. Forfatteren, Erik Moseholm, velkendt primus motor i den danske og internationale jazzverden, præsenterer her en velvoksen buket af danske og internationale jazzmusikere, komponister og dirigenter, som i Big Bandet afløste hinanden i en lind strøm: Thad Jones, Miles Davies, Ib Glindemann, Ray Pitts, Palle Mikkelborg, NHØB (Niels Henning Ørsted Pedersen) og mange, mange flere. Nogle af de udenlandske musikere, f.eks. Ben Webster, fandt sig så godt til rette, at de i længere perioder slog sig ned i København. Alt sammen ledsaget af succeser, dramaer, ansættelser, sparerunder - og fyringer.Danmarks Radios Big Band fejrer i oktober 2014 sit 50 års jubilæum.

ABBA’s position i musikhistorien er uden sidestykke. En svensk popgruppe, hvis popularitet ude i verden bare bliver større og større for hvert år, der går.Hvordan er det muligt? Hvorfor bliver vi aldrig trætte af disse sange?"VEMOD UNDERCOVER" lader detaljerne – i musikken, i de involverede menneskers liv, i tiden – forklare helheden, fra bandets første skridt sammen, over det internationale gennembrud med Waterloo i 1974 og til den sidste indspilning. "VEMOD UNDERCOVER" er en kærlighedserklæring, som får os til at se både bandet og tiden med nye øjne.Jan Gradvall har som Sveriges førende popkulturjournalist fulgt de skandinaviske verdensstjerner Agnetha, Frida, Björn og Benny fra første parket i de sidste ti år.Om forfatteren:Jan Gradvall (f. 1963) er en af Sveriges førende journalister inden for musik og popkultur og skriver bl.a. for Dagens Nyheter. I 2013 medvirkede Jan Gradvall i BBC-dokumentaren The Joy of ABBA, og har siden da beholdt kontakten med de fire og interviewet dem løbende.Det første album, Jan Gradvall nogensinde købte, var Waterloo med ABBA.

Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men der er også en anden historie at fortælle. Overalt i denne afsondrede og smukke region står glemte klaverer fra 1800-tallets russiske klaverfeber, opildnet af blandt andre den ungarske ”klaverknuser” Franz Liszt, der turnerede land og rige rundt midt i en intens kulturudveksling mellem Rusland og resten af Europa. En tid, hvor alverdens klaverer blev sendt på de mest mærkværdige rejser gennem tundraen, over Bajkalsøens frosne overflade og ud blandt Kamtjatkas vulkaner. Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

Roskilde Festival er musik, fællesskab, folkelighed, frivilligt arbejde, kunst, teater, dans, arkitektur og gode visioner for kulturformidling. Det er også de uventede oplevelser, lige fra en grillstegt, roterende bus til en kørende tuba i mudder, plankeværker med graffiti på højeste kunstneriske niveau, en bronzeskulptur af den indre svinehund eller en 1:1-model af USA’s mur mod Mexico.Stig Nørhald har været akkrediteret koncertfotograf på Roskilde Festival siden 1983. I bogen er samlet fotos fra 40 års festivaler. Han lader billederne tale og viser der igennem en festival, der alle årene har været helt fremme i skoene, hvad angår musikprogram og kulturformidling i bredeste forstand.Roskilde Festival 1983-2023 er en personlig oplevelse af musikere, kunst, publikum og den særlige stemning, der hvert år findes på Roskilde. Som garvet festivalgænger får du gennem bogens mere end 500 billeder genopfrisket gode oplevelser og stemninger. Som kommende deltager kan du få en forsmag på magien og spændingen i at tage ikke bare på festival, men på Roskilde Festival.

This Is Hardcore is Pulp's cry for help. A giant, sprawling, flawed masterpiece of a record, the 1998 album manages to tackle some of the most inappropriately grown-up issues of the day - fame, ageing, mortality, drugs, and pornography - and still come out crying and laughing on the other side. The subject of pornography dominates the record - from its controversial artwork to the images conjured up by songs like "Seductive Barry" and the title track - after Pulp's main man, Jarvis Cocker - who'd spent most of his teenage and adult life chasing celebrity, only to be cruelly disappointed when it finally arrived in spades - hit upon the grand notion of using pornography as a metaphor for fame. The album's commercial failure as a follow-up to the band's Britpop-defining, Different Class, also symbolizes a death knell for Britpop itself. Dark, right? Except just like Pulp themselves, Jane Savidge's book is playful and sometimes very funny indeed. Kicking off with an imaginary conversation between Jarvis Cocker and the people who run the Total Fame Solutions helpline, Savidge expertly guides us through the trials and tribulations of an album that begins with the so-called Michael Jackson Incident, when Cocker got up on stage at the 1996 Brit Awards and waggled his fully-clothed bum at the King of Pop. Pulp's This Is Hardcore may be a sleazy run through porn and mental demise, and an album that chronicles Cocker's continuing disillusionment with his newfound lot in life, but Savidge's book assesses the cultural and historical context of the album with insider knowledge and a sharp modern lens, ultimately making a case for it as one of the most important albums of the 1990s.

Dank der geschickten Verbindung von romantischer Melodik und sprühender Virtuosität gehört Koussevitzkys Kontrabasskonzert op. 3 seit der Moskauer Uraufführung 1905 zu den populärsten Werken seiner Gattung. Kein Wunder, denn der virtuose Bassist Koussevitzky hatte es seinem Instrument geradezu auf den Leib geschrieben. Bereits 1906/07 erschien in Moskau ein erster Klavierauszug, dem 1910 ein zweiter in Leipzig folgte. Beide sind jedoch in der Solostimme so fehlerhaft, dass bis heute an vielen Stellen Unsicherheit über den korrekten Notentext besteht. Kontrabassist Tobias Glöckler stellt seine Urtextausgabe daher auf eine breite Basis: Neben dem handschriftlichen Aufführungsmaterial und den zu Lebzeiten des Komponisten erschienenen Klavierauszügen zieht er auch Tonaufnahmen mit Koussevitzky als Solisten heran - und liefert damit endlich eine fundierte Urtextausgabe von Orchesterpartitur und Klavierauszug dieses Klassikers der Kontrabass-Literatur. Wie bei allen Kontrabasskonzerten im Henle-Verlag bietet auch diese Ausgabe den Klavierauszug von Christoph Sobanski in zwei Tonarten (e-moll und fis-moll), für die Ausführung in Solo- oder Orchesterstimmung.

Kim Larsen kaldte ham Jazz-Kaj, Sanne Salomonsen for Dolken. Vi andre kender ham som Jan Lysdahl. Trommeslageren, der har spillet med Gud og hvermand, fortæller sin historie om 40 år i showbiz. Og med hvilken timing må man tilføje! – Netop i år er det 40 år siden, at Lysdahl indspillede Midt om Natten sammen med Kim Larsen – det legendariske album, der salgsmæssigt aldrig er blevet – og aldrig bliver – overgået i Danmark. Bogen indeholder velskrevne, veloplagte og humoristiske anekdoter fra Lysdahls liv – og om alle de skøre, skæve og vidunderlige musikere, han har spillet sammen med. Kim Larsen, Hanne Boel, Sanne Salomonsen, OneTwo, Jacob Haugaard, Moonjam, Rasmus Nøhr og mange andre. Vi følger Lysdahl fra lille rødhåret københavnerknægt, der er svær at styre i skolen, kommer i praktik i lydstudie, serverer tynd – for tynd – kaffe for Kim Larsen og de andre Gassere. Noget, der er ved at koste ham chancen som ’manden bag gryderne’ på Midt om Natten-turneen. Men Lysdahl lader stikkerne tale, bliver hyret og starter herved sin lange musikalske karriere. Den sympatiske og underholdende beretning giver os et skønt indblik i den danske musikverdens absolutte top. Og den fungerer samtidig som et præcist og ærligt billede af en tid, der ikke kommer igen, hverken musikalsk eller menneskeligt. En læseoplevelse for de fleste – og et absolut must for de musikinteresserede. Ja, faktisk en hammerfed historie!

Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 er den samlede fortælling om den elektroniske musiks fremkomst og opblomstring i Danmark. Historien begynder med en række koncerter i Tivoli i København med det russiske Theremin-instrument i 1928 og rundes af i 1980, hvor den elektroniske musik efterhånden er blevet en integreret del af store dele af mainstream-musikken. De mellemliggende 52 år viser en overraskende mangefacetteret historie om teknologisk og kunstnerisk udvikling drevet frem af pionerer med stor nysgerrighed over for nye musikalske produktionsmuligheder og nye klange. I bogen møder vi en række klassisk uddannede komponister som for eksempel Else Marie Pade, Jørgen Plaetner og Fuzzy, der tidligt tog den elektroniske musik til sig, men vi møder også mange ukendte amatørkomponister, der eksperimenterede med spolebåndoptagere og byggede egne instrumenter. Bogen afdækker også, hvordan den tidlige elektroniske musik manifesterede sig langt fra det traditionelle musikliv, blandt andet inden for billedkunsten, i tidlige eksperimentalfilm og i underholdningsbranchen. Her gemmer der sig historier om syngende hunde, der kom til tops på de amerikanske hitlister, om festklædte ingeniører, der dansede til computermusik sidst i 1950’erne, og elektronisk lydterapi, der gjorde patienterne døve. Historien udfoldes på baggrund af et stort reseracharbejde og inddrager interviews med komponister og et væld af datidige kilder. Gennem beskrivelser af de musikalske værker og lydeksperimenter afdækkes en væsentlig og farverig, men stort set glemt og ubeskrevet del af dansk musikhistorie.

Den tredje mand er forfatteren Karl Aage Rasmussen portræt den østrigske komponist Joseph Haydns liv og værk.Titlen Den tredje mand henviser til Haydns position i den højeste komponisttreenighed sammen med Mozart og Beethoven. Haydn (1732-1809) var i sin levetid ekstremt berømt og populær, men gled efterhånden lidt i baggrunden, klemt inde mellem de to genier Mozart og Beethoven.Haydns liv lægger ikke op til så dramatiske livsskildringer som Mozarts korte skæbne eller Beethovens bistre person. Haydn var en mere mild og diskret personlighed, kendt for at være venlig og behandle folk ordentligt. Og så var han flittig: Da han døde i en høj alder, efterlod han sig et næsten uhyggeligt stort værk. Han fik et ufortjent ry blandt de store romantikere som en naturens muntre søn, ikke alt for skarp og ophavsmand til munter og lidt kedelig musik. I virkeligheden var han spidsfindig og eksperimenterende og arbejdede helt i overensstemmelse med sin samtids moderne oplysningsidéer. Og nogle af de afgørende nybrud i musikhistorien kan føres tilbage til ham.

Komponisten og dirigenten Paul von Klenauindtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Her mødtes han med tidens vigtigste kulturnavne og komponerede store, ambitiøse værker, bl.a. ni symfonier og en række operaer, hvis ligeikke er set herhjemme. Klenau var progressiv og mente, at Danmark var musikalsk tilbagestående, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi. Derfor blev der tyst omkring ham, da han døde i 1946. Hensigterne med denne biografi er at pege på kvaliteterne i Klenaus musik, at medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død, og at give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle.

Den anmelderroste rockskribent Mick Wall, der tidligere har skrevet bestseller-biografier om blandt andre Metallica, Iron Maiden og Led Zeppelin, udgav biografien 'Lou Reed – The Life' den 9. december 2013, kun få måneder efter Lou Reeds død. Mick Wall har beundret Lou Reed og The Velvet Underground hele sit liv, og Will Hodgkinson, der er førende rockanamelder på 'The Times', siger om biografien: ”Mick Wall skriver lige på og hårdt og helt usentimentalt i en stil, der passer til den mand, han skriver om, og han går bestemt ikke uden om Lou Reeds mere ubehagelige sider.”Lou Reed, der døde den 27. oktober 2013, er blevet kaldt mange ting, lige fra the Godfather of Punk til the High Priest of Glam. Mick Wall mener, at han fortsatte, hvor rocken holdt op – og han skal derfor ikke måles med Beatles og Stones, men med William S. Burroughs, Hubert Selby Jr. og Andy Warhol.

Som komponist rager Ludwig van Beethoven op over stort set alle andre i musikhistorien, og flere af hans værker har opnået nærmest mytologisk status, fx Skæbnesymfonien, Måneskinssonaten og Den Niende.Som menneske fascinerer han ikke mindst på grund af sin karakter, herunder sit berømte temperament, og sin tragiske skæbne: Allerede som 26-årig begyndte hans problemer med hørelsen og med tiden blev hans døvhed næsten total, således at han både blev afskåret fra sin omverden og hæmmet voldsomt i udøvelsen af sin kunst. At han alligevel, selv i de sidste år, formåede at skabe store og vigtige værker, vidner om den overmenneskelige vilje, der boede i ham.I denne første større biografi på dansk fortæller Lewis Lockwood historien om dette unikke menneske. Om hans liv og virke, og om den musik, han frembragte. Og om den tid han levede i, en epoke, hvor napoleonskrigene satte sit voldsomme præg på Europa, og hvor den fremblomstrende romantik satte nye standarder for filosofien, litteraturen og, ja, musikken. Lockwood fortæller bredt, indlevet og vidende, og selv der, hvor emnet bliver mere teknisk, nemlig når musikken skal analyseres, formår han at gøre stoffet tilgængeligt, så almindelige læsere kan være med.Som en anmelder af den tyske udgave skrev i Die Welt: »Man behøver ikke kunne læse noder for at forstå Lockwoods nodeeksempler og synspunkter.«

John Mogensens sange har i snart 40 år været indbegrebet af dansk folkelighed. Alle i Danmark – fra bodegaerne til cafeerne, fra skurvognen til højskolen – elsker John Mogensens sange. Nye generationer genfortolker uafladeligt hans klassikere. Hans eget liv blev kort, men i dag ser det ud til, at John Mogensens sange vil leve for evigt. Så længe jeg lever – en biografi om John Mogensen fortæller historien om en kompliceret og følsom kunstner i kamp med ned- og opture. Fra opvæksten i et arbejderhjem på Amager, en turbulent ungdom med mange skiftende jobs til de succesrige år som leder af 1950'ernes mest populære popgruppe, Four Jacks. Inden sologennembruddet som Dansktoppens ukronede konge i 1970'erne, levede John Mogensen i mange år langt fra rampelyset, glemt og ruineret. Det var med de brogede erfaringer, han stillede sig på de svage, de skæve og de glemtes side i sine iørefaldende sange.

Else Marie Pades karriere som komponist er usædvanlig: Hun var elektronisk pioner i 1950’erne, blev siden næsten totalt glemt, men fik i 2001 en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland. I bogen sætter Henrik Marstal fokus på Else Marie Pades musikalske liv fra teenagetiden som jazzsanger til det sidste værk som 87-årig. Han undersøger endvidere hendes status som kvinde i et mandsdomineret musikmiljø og ser desuden nærmere på den særlige relation til populærmusikkulturen, som hendes musik udviser. Biografien trækker blandt andet på breve, dagbogsoptegnelser og erindringsskitser, som først blev tilgængelige efter komponistens bortgang i 2016. Henrik Marstal var i 2001 medforfatter til den portrætartikel om Else Marie Pade i Dansk Musik Tidsskrift, som skulle bane vejen for genopdagelsen af hende. Han blev efterfølgende en del af den yngre generation af musikere og musikformidlere, som havde nær kontakt til komponisten.

Tommy Seebach Mortensen var ønske-, ene- og vidunderbarn. Som 6-årig debuterede han som pianist på forældrenes burgerbar. Som 15-årig turnerede han med tidens største navn, pigtrådsgruppen Sir Henry & His Butlers. Som 29-årig kronede han en stribe landeplager med ”Disco Tango” og sejren i Dansk Melodi Grand Prix 1979. Han blev kendt og prydede de glittede sider i ugepressen med sin smukke kone Karen og kernefamilien – og alle var på fornavn med Tommy, der nægtede at være en krukke og gav sine fans hver en centimeter af sig selv.Men hitsene blev færre, Grand Prix-juryen begyndte at afvise hans sange, og økonomien skred. Tommy greb flasken – det var hans svar på modgangen. Han flygtede og satte familielivet over styr, selv om det betød alt for ham. Derouten sluttede, da hans hjerte sagde stop en formiddag i 2003. En teltholder på Bakken fandt Tommy død i skoven, kun 53 år gammel. Få meter fra det sted, hvor eventyret begyndte med Sir Henry knap 40 år tidligere. ”Tommy er så mundret fortalt som Seebachs melodier. Og dertil behageligt usensationalistisk og fri for bagklogskab. Peer Kaae skruer ned, når det ville have været fristende at skrue op. Han lader tingene tale for sig selv. Det gør han; rørende, men alligevel usentimentalt.”– Torben Bille Peer Kaae, f. 1965, har arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, musikudsendelser på P3, underholdningsjournalistik og sportsjournalistik på Eurosport. Er forfatter til den anmelderroste krimidokumentar Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og Maries morder, en journalistisk undersøgelse af Højbjergdrabet i 1967. Har desuden skrevet en række biografier, blandt andet om Karl Stegger og Axel Strøbye.

Sange, der giver mening. U2 er et af verdens største rockbands og så har de noget på hjerte. Mange mennesker har U2 sange med på soundtracket over deres liv. En sang, som bevægede dem, og kom til at betyde noget for dem personligt. Sådan er det også for forfatterne til denne bog. Vi er personligt ramt af U2, fordi U2 sætter ord og musik på tro, håb, kærlighed, længsel, vrede, frustration og selverkendelse, som vi genfinder hos os selv. Hos U2 kan man finde "a song that makes some sense out of the world" (frit citeret fra "The Miracle (of Joey Ramone)" fra U2s album fra 2014 Songs of Innocence). U2 har siden 1979 udgivet sange, som også er salmer. Gennem 13 albums fra 1980 - 2014 fører U2 en stadig dialog og kamp med sig selv, med os andre og med Gud om livet, døden og håbet. I denne bog vil vi dybdegående se på de tolv sange på U2s tolvte studiealbum "No Line On The Horizon" fra 2009 med et væld af referencer til hele U2s sangkatalog og til øvrig musik, litteratur, bibelen og vores egne livserfaringer. Det er et helstøbt album, som med U2´s egne ord rummer "salmer for fremtiden". Vi har oversat samtlige sange til dansk og disse tekster kan alle læsere rekvirere. Vi håber det også giver en aha-oplevelse. "No Line On The Horizon" kredser om nærhed og afstand til Gud. Spændet mellem nærhed, håb og glæde overfor afstand, sorg og frustration. Det tema vækker genklang i vores egne liv. Slår man lejr i himlen, bliver man verdensfjern og halleluja-frelst. Slår man lejr i gudsforladtheden, bliver man menneskefjendsk og depressiv. U2 formulerer den spænding, som livet udfolder sig i, og som vi som præster forkynder, at Guds kærlighed virker.

Du kender formentlig en del af John Lennons sange...men kender du historien bag dem?Læs og få nednu mere ud af at lytte til dem!Lennons storhed – længsel, vrede, mod, idealisme og (dag)drømme– udsprang dybest set af smerten ved at miste sin mor to gange. Den første gang forfærdeligt; anden gang næsten fatalt. Det var en smerte, der gjorde ham til storryger, narkomisbruger og dranker i store dele af de 40 år, han nåede at være her. En smerte, der var med til at gøre ham til en på mange måder forbandet dårlig kæreste, mand og far. En smerte, der fik ham til at tugte selv gode venner med ufølsom og uretfærdig sarkasme.Johns nøgne ærlighed og insisteren på visioner om en bedre verden gjorde, at andre mennesker kunne identificere sig med ham; at omgivelserne følte sig talt både til og med, og at han ikke blev opfattet som hellig og bedrevidende, men som værende ’en af os’; som et både sårbart, bange og vredt menneske. Visioner han stædigt advokerede for – på det personlige plan i ønsket om at blive et bedre menneske, og på det store plan i forhold til at få skabt en ny samfundsorden.Bogen formidler kærligheden til den Liverpool-dreng, der sang, sang og sang for at nå sin mistede moder, men som måtte nøjes med at nå hele verden. Samtidigt giver denne lille bog dig som læser forhåbentlig et givtigt indblik i John Lennons grundlæggende længsel som hans liv, levned og vigtigste sange voksede ud af, sådan at hans sange efter endt læsning om muligt er endnu mere interessante at lytte til.

"Den Kyniske Idealist - John Lennon" er den første Lennon-biografi, der fokuserer på hans spirituelle side og filosofiske tænkning. Bogen blev valgt til:'Official Book of the 30th Annual John Lennon Tribute' i 2010.John Lennon var den geniale komponist og sangskriver fra The Beatles.Men Lennon var også meget mere end det; han var digter, oprører, politisk aktivist – og ifølge forfatteren Gary Tillery også en stor filosof.På toppen af sin berømmelse ramte Lennon i 1965 en mur, der fik ham til at søge efter livets mening. Han opfordrede alle til at se på eksperter med kynisme og til at tænke selv. Grundlæggende troede John Lennon på kærlighedens kraft. Han tegnede glorier på folk, der var vrede på Yoko Ono og ham. Det fjernede måske ikke vreden, men det fik i stedet vedkommende til at ligne en engel. Samtidig var han overbevist om, at hvis vi ønsker forandring i verden, bør vi først og fremmest transformere os selv. Så vil verden følge efter. Det siger de kosmiske love. Lennons sange ’Instant Karma’ og ’Mind Games’ minder os netop om, at vi selv har magten til at præge, ikke en fremtid vi frygter, men den vi ønsker.Hele livet igennem tog Lennon stilling til de opgaver, som han mødte. Hver gang forholdt han sig kritisk og fandt sine egne svar. Altid kunne hans skarpe syn se igennem autoriteter og faderfigurernes skjulte dagsordener. Lennon gik selv nye veje, og han var ikke bange for at indrømme, at han også tog fejl.Forfatteren Gary Tillery har ved at forske i Lennons lyrik, poesi, prosa og interviews fulgt sporet af Lennons tænkning, som den udviklede sig fra den forstyrrede arbejderklasse-barndom til de mange roller som en Beatle, fredsmager, social aktivist og som hjemmegående feminist.John Lennon: ( ’I Found Out’)”Den guru, der kan se tingene med dine øjne, findes ikke.”

Lige omkring midnat den 3. februar 1959 steg den 22-årige Buddy Holly om bord på et lille passagerfly sammen med 17-årige Ritchie Valens, og den noget ældre J.P. ´The Big Bopper´ Richardson. Sammen var de med på den famøse Winter Dance Party Tour, der i vinteren 1959 skulle turnere det amerikanske midtvesten. Kort efter start mistede piloten dog herredømmet over maskinen, som faldt til jorden. Alle fire omkom øjeblikkeligt. Lidt kynisk kan man retrospektivt sige, at stjernerne døde den nat, men at legenden blev født. Med udgangspunkt i de tragiske legender, fortæller forfatter og rockekspert Karsten Jørgensen om nogle af rockhistoriens lyseste stjerner. Et gennemgående tema i rock'n'roll har været noget, der ofte grænsede til menneskeofringer. Glæden ved musikken har altid gået hånd i hånd med tragedier og skuffelser, som de traditionelt følsomme musikere er bukket under for. Jørgensen viser med stor indsigt, at store kunstnere - her rockmusikere - som skaber grænseoverskridende kunst, også på det personlige plan og i deres handlinger nødvendigvis må bevæge sig mellem ekstremer. Med i bogen er: Robert Johnson, Hank Williams, Buddy Holly, Pete Best, Phil Spector, Sam Cooke, Brian Wilson, Ottis Redding, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison, John Fogerty, Phil Ochs, Lynyrd Skynyrd, Keith Moon, Sid Vicious, Bob Marley, Karen Carpenter, Kurt Cobain og Michael Jackson.Karsten Jørgensen (f. 1955) hører til blandt Danmarks absolutte rockeksperter. Han står bl.a. bag et Dylan-leksion og har sammen med Dan Schiødt skrevet to bøger om The Beatles, En Hård Dags Nat - Beatles 1956-1986 (1986) og Let It Be - The Beatles fra starten til i dag (1995). Han har desuden udsendt to digtsamlinger Tilstande (1979) og Kærlighedens nomader (1987).

Gennem de seneste år har Martin Hall skrevet en række store features til GAFFA om bl.a. Sex Pistols, Joy Division og Throb­bing Gristle. Alle artiklerne har fungeret som punktnedslag til en aktuel anledning, hvad enten det så har været et jubilæum eller en gendannelse. De samlede artikler er den første sam­menhængende fortælling på dansk om punk- og postpunk­perioden, som den primært udspillede sig i Storbritannien. Martin Hall var som udøvende musiker selv en del af den sce­ne, der brød igennem i årene omkring 1980, og det mærkes tydeligt, når man læser NOSTATIC! Hall citerer flittigt dati­dens engelske musikpresse, ligesom han konstant perspekti­verer de forskellige kunstneres indbyrdes forhold og interes­ser, hvad enten det drejer sig om situationisme, amfetamin, fransk lyrik eller satanisme. Der tegnes med andre ord noget nær et totalportræt af den scene, der om nogen har stået fadder til tidens ombejlede indie-kultur, og portrættet suppleres af de illustrationer, som maleren og musikeren Knud Odde har udført til bogens tolv kapitler.

Bogen sætter musikfænomenet The Beatles ind i en historisk, sociologisk og musikhistorisk sammenhæng, samtidig med at den giver et indblik i Lennon-McCartneys unikke musikalske virkemidler.Bogen går tæt på den historiske såvel som den musikalske udvikling hos bandet og fortæller om det daglige arbejde i musikstudiet.Bogen indeholder et væld af musikanalyser, autentiske nodesatser, sjældne fotos samt sangtekster, anekdoter og citater fra hovedpersonerne.

I sin nye bog forener kirkehistoriker Jørgen I. Jensen teologien og musikhistorien.ANSIGTET – Kristendom og musik udgives i anledningen af Jørgen I. Jensens 80-års fødselsdag og er en samling af tidligere artikler, essays og nye skrifter.Bogens titel henviser til Alban Bergs Violinkoncert og samler sig om begrebet allestedsnærvær, der er fælles for Luthers nadverteologi og tolvtonerækken i Alban Bergs Violinkoncert.Der er ingen tyngdelov i spejlets gengivelse, og det samme gælder tolvtonerækken i modsætning til dur-mol musikken. Rækken optræder over alt i Alban Bergs Violinkoncert, men i mange forskellige variationer og for tilhøreren ofte som fragmenter. Tilsammen skaber forløbet en ophøjet fornemmelse for tidens gang på vej mod evigheden.Tolvtonerækken symboliserer både spejlet og ansigtet som symbol på et menneske eller mennesket formuleret som en forening af tolvtonemusik og gammelkristen billedløs orientering.

Som komponist og dirigent banede Ebbe Hamerik en tydelig vej ind i 1900-tallets modernisme, der gjorde stort indtryk på samtiden. Med sine musikdramatiske værker søgte han energisk at forny den krævende genre, bl.a. med operaen Marie Grubbe og et musikdrama over Karen Blixens fortælling Drømmerne. Med sine ”cantus firmus”-symfonier udviklede han en række originale og anvendelige orkesterværker i tiden efter Carl Nielsen. Ebbe Hamerik var en modig og alvorlig kunstner, der turde gå sine egne veje. Han var en særegen personlighed, der satte ekstremt høje krav til sig selv. Som frygtløs idealist meldte han sig som frivillig soldat i Den Finske Vinterkrig 1939/40 i kampen mod Sovjetunionen. Som passioneret sejlsportsmand krydsede han flere gange tværs over Nordsøen til Skotland og tilbage igen, ene mand i sin sejlbåd. En grænsesøgende adfærd, der blev fatal og brat afbrød en virkelig original komponistkarriere.

Wissenschaftlicher Aufsatz aus dem Jahr 2024 im Fachbereich Musikwissenschaft - Historische Musikwissenschaft, , Sprache: Deutsch, Abstract: Gelegentlich trifft man unter den Kompositionen Palestrinas Werke an, bei denen am Ende die Schlusslonga nicht nach dem letzten einfachen Vertikalstrich steht, sondern um eine Semibrevis weiter nach rechts geschoben ist, mit dem Klauselvorhalt nicht wie gewöhnlich vor, sondern nach diesem Strich. Das Phänomen hängt mit nachträglichen Korrekturen in den Werken zusammen. Für einzelne Beispiele wird versucht, auf die ursprünglichen Versionen rückzuschließen.Der Dozent, der mir in meiner Studienzeit den Palestrina-Satz nahezubringen hatte, stellte dazu fest, dass es dem Komponisten freistand, die Schlusslonga unmittelbar nach dem letzten Vertikalstrich anzubringen oder aber um eine Semibrevis weiterzuschieben, da der erforderlichen Klauselvorhalt zur Erzeugung eines Abschlusses auf beiden Semibreven um diesen Strich stehen kann, sowohl vor als auch nach dem letzten einfachen Vertikalstrich. So frei ging der Komponist am Ende seiner Werke allerdings nicht mit der Möglichkeit um. Für ihn galt schon die Prämisse, die Schlusslonga tunlichst unmittelbar nach dem letzten ein-fachen Vertikalstrich anzubringen, also in Orientierung am Brevis-Raster seiner Arbeitspartitur. Andernfalls müsste das Verhältnis zwischen Werken ohne und mit Schlussüberhang nämlich einigermaßen ausgeglichen sein, was bei Weitem nicht der Fall ist. Wenn man die Bände der GA durchsieht, so machen die Nummern und Nummernteile mit einer überhängend angebrachten Schlusslonga zusammen nur rund 15 % der Gesamtzahlen aus. Der Komponist achtete also durchaus darauf, in seinem Arbeitsmedium (Tabula compositoria mit der Scala decemlinealis, Partitur), in das er sich vorbereitend Spatien im Abstand von Breven (2 Semi-breven) eingezogen hatte, den Schlusspunkt exakt hinter den letzten einfachen Vertikalstrich zu setzen. Bei den Ausnahmen davon setzte er sich gewöhnlich nicht aus freien Stücken, bewusst darüber hinweg. Die Überhänge haben normalerweise eine andere Ursache. Damit möchte ich mich im Folgenden befassen. Ich lege dabei die sieben Motetten-Bände der GA zugrunde.

Surrey County is where British rock journalist Neil Mach grew up. Born the year Tommy Styeel started "Singing The Blues," the same year Sid Viscious was born, and the year the Cavern Club opened in Liverpool, Neil shares his tale in this book. He investigates the reasons behind Surrey's reputation as a haven for rock arrists. He wonders why this suburban landscape produced so many talented people. During the Golden Age of Rock 'n' Roll, some of the greatest musical artists in history, including punk rock idols, progressive rock pioneers, sensational supergroups, and even The Beatles and The Stones, lived, loved, and worked in Surrey. What exactly about Surrey was so inspiring for these artists? This is personal popular music history. Just a kid's memories. On top of that, it's a study detailing how the British 'Beverly Hills' shaped and defined the rock 'n' roll history of the 1950s, 1960s, and early 1970s.