Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Babette serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Thomas Bredsdorff
    164,95 kr.

    En ny bog af Thomas Bredsdorff – om digteren Johannes Ewalds liv og værk – er fuld af overraskelser, ikke mindst ved sin undersøgelse af den angst som mange vil genkende i dag:"Den der er ufri, frygter sin skæbne. Den der er fri til at vælge, frygter sig selv. Dermed fødes en ny oplevelse, frygten for det ubestemmelige, den der senere fik navnet angst. Søren Kierkegaard fuldførte, men det var Johannes Ewald der 75 år tidligere begyndte analysen af dette psykiske fænomen." – Thomas Bredsdorff

  • af Johan Rosdahl & Karen Klitgaard Povlsen
    157,95 - 164,95 kr.

    Ved udbruddet af endnu en krig i Europa anerkendes den verdensberømte forfatter og pacifist Karin Michaëlis nu endelig også for sit litterære oeuvre. Karin Michaëlis var i sin tid internationalt profileret som tidlig feminist, reformpædagog, kosmopolit og humanist ud over alle grænser. Men herhjemme har mange kun haft blik for forfatterens kulørte liv. Georg Brandes erklærede, at en forfatter, der for eksempel skrev om voldtægt, kunne man ikke tage alvorligt! Siden har der ikke været nogen sammenhæng mellem bøgernes enorme succes på det internationale marked, og så de typisk mandlige domme i litteraturkritikken i Danmark.Michaëlis inspirerede Astrid Lindgren til at skrive sine Pippi-bøger, Tove Ditlevsen skrev, at hendes læsning af Michaëlis "forandrede hele min indstilling til tilværelsen". Og nu er forfatteren til Den farlige alder, Lillemor og Bibi-bøgerne tilbage igen! I deres introduktion til værket gør Karen Klitgaard Povlsen og Johan Rosdahl op med Michaëlis' fravær i mænds danske litteraturkanon.Karin Michaëlis – forfatter og aktivist indgår i bogserien Babette.

  • af Charlotte Weitze
    147,95 - 164,95 kr.

    NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

  • af Johs. Nørregaard Frandsen
    147,95 - 164,95 kr.

    H.C. Andersen var en rejsende og så sig selv som en rejsende. Han identificerede sig med rejsens udfordringer og bevægelser, både fysisk, eksistentielt, socialt og kunstnerisk. Andersen var ikke bare et rastløst gemyt. Han var en søgende kunstner, der bevægede sig over grænser og var i bevægelse stort set hele sit liv.Johs. Nørregaard Frandsen har i en årrække været leder af H.C. Andersen Centret, og som han læser den verdensberømte digter, skildrer Andersen selve det menneskelige netop i rejser.

  • af Steen Beck
    147,95 - 164,95 kr.

    Vi mennesker vil forme fremtiden med fornuft og lidenskab, men vi styrer i virkeligheden mindre, end vi tror.– For kulturforskeren Steen Beck er det en af de store tilbagevendende pointer hos Pontoppidan: "Hans karakterers nutid spændes ud mellem en fortid, som altid er nærværende i deres voksne sind, og en fremtid, der aldrig bliver, som de forestiller sig."Bogen er en guide til Pontoppidans spørgsmål: Hvem er du selv, du, som læser denne bog?

  • af Ivan Z. Sørensen
    147,95 - 164,95 kr.

    Karen Blixens råd til os er dobbelt interessant: Vi må kunne elske – og have humoristisk sans!Blixen er en stor humorist – også i forhold til Søren Kierkegaards bestemmelse af "den humoristiske livsanskuelse". Med Jørgen Gustava Brandts ord er Blixen "meget gammeldags, fuldstændig up to date og langt forud for sin egen tid".Og Blixen fremhæver det med humoren selv: "Jeg indfører ofte med vilje en humoristisk tone. Jeg holder af en spøg, jeg elsker humor. Navnet 'Isak' betyder 'den, der ler'. Jeg tænker tit på, at det, vi mest af alt har brug for netop nu, er en stor humorist ... Alle de forfattere, jeg beundrer, har i reglen humoristisk sans."Ivan Z. Sørensen er forfatter til bogen om Blixens humor. Han har bl.a. været udsendt som dansk lektor i Firenze og derefter museumsinspektør på Karen Blixen Museet. Han har skrevet en række bøger, især om Blixen og Kierkegaard, og han underviser jævnligt på Karen Blixen Museets sommerkurser.

  • af Peter Zeeberg
    177,95 kr.

    Danmarkshistorien fra renæssancen til i dag ligger som en underliggende fortælling i denne bog, der følger 450 års forvandlinger af Saxos klassiker.Den danske historieskriver bag det mest berømte litterære værk fra middelalderen i Danmark er blevet oversat seks gange, fra Anders Sørensen Vedel i 1575 til Peter Zeeberg i det 21. århundrede.En sådan tradition overgås på dansk kun af bibelen. Det gør Saxo til et uvurderligt materiale til at studere hvordan tolkninger afspejler deres tid."Under arbejdet med oversættelsen havde jeg en tydelig følelse af at jeg skulle fremlægge en ny Saxo. Det spændende er jo så at finde frem til hvad det nye var. Hvad ser vi i en middelalderlig klassiker som forgængerne ikke så?"Om forfatterenPeter Zeeberg har siden 1995 været ansat ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor han er seniorredaktør. Har har bl.a. oversat Danmarks vel nok vigtigste historiske skrift, nemlig 'Saxos Danmarkshistorie'.

  • af Else Marie Bukdahl
    147,95 - 164,95 kr.

    "Den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802) har som kunstner og rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi indtaget en central plads i det hjemlige og internationale kunst- og kulturliv. Især hans selvstændige bearbejdninger af sin tids internationale strømninger i kunst og æstetik bliver fortolket her. Det drejer sig om den nyvakte begejstring for antikken og den franske barokklassicisme, men også om den gryende nyklassicisme og den fremstormende førromantik. I sine senere projekter har Wiedewelt ofte overskredet samtidens kunstneriske horisont. De afslører både originale og aktuelle træk og beskrives af vor tids kunstnere som 'en skarp kant' i traditionen."Else Marie Bukdahl har især arbejdet med kunst og æstetik fra det 18. århundrede og fra vor tid. Tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi. I dag tilknyttet institutioner i Kina, Florida og Aalborg.

  • af Niels Brunse
    147,95 - 164,95 kr.

    "Oversættelsen af Shakespeares 37 skuespil har været mit skriverlivs største, sværeste og mest berigende opgave. Det tog mig over tredive år. Berigelsen og udfordringen ligger i, at Shakespeare er enestående. Et litterært og dramatisk geni. Og selvfølgelig er det ikke uden hjertebanken, at man nærmer sig den hemmelighed, som indeholdes i det geniale." – Niels BrunseNiels Brunse er prisbelønnet forfatter og oversætter. Bogen indgår i serien 'Babette'.

  • af Inger Ellekilde Bonde
    147,95 - 164,95 kr.

    Den første fyldige introduktion til fotografen der i Danmark og internationalt gjorde fotografiet til en kunst.Keld Helmer-Petersen fortsætter med at eksperimentere med fotografiets grænser helt frem til sin død i 2013 og samarbejder karrieren igennem med en lang række arkitekter, billedkunstnere og forfattere.Inger Ellekilde Bonde er kunstfaglig registrator ved Den Frie Udstillingsbygning og har flere års erfaring med formidling af fotografiske udstillinger. I de seneste år har hun forsket i dansk fotografi i efterkrigstiden.

  • af Marlene Hastenplug & Caroline Ballebye Sørensen
    230,95 kr.

    Morfars Hostel. Dansk for tysksprogede er en begynderbog (A1-B1), hvor det går hurtigt fremad. Omdrejningspunktet for teksterne i de 12 lektioner er Morfars Hostel, som de to venner Anna og Frederik åbner sammen. I bogen følger vi dem i det første år med det nye hostel, og vi lærer også Annas morfar Jørgen at kende, som stedet er opkaldt efter. Desuden møder vi diverse gæster, som bor på Morfars Hostel, og vi kommer omkring forskellige situationer og sociale sammenhænge – bl.a. en sur kæreste, en dominerende mor og en nysgerrig nabo. I én lektion handler det om forskelle mellem dansk, svensk og norsk, i en anden om studierelevant ordforråd.Grammatikken præsenteres systematisk og forklares på tysk. Både ordforråd og grammatiske strukturer øves aktivt i forskellige mundtlige og skriftlige opgaver.Bogen suppleres af et omfattende audiomateriale. Der er lydfiler til følgende tekstkategorier i lektionerne: Dialog, Sætningsmønstre, Faste vendinger, Udtale og Tricky ord, Alfabetet, Tallene, Udtaleøvelser og Lytteøvelser. Desuden findes der ekstra materiale i form af repetitionsøvelserne Mellemstation 1-3, 4-6, 7-9 og Endestation, en liste med hyppige verber og en facitliste. Alt ekstra materiale samt en undervisningsvejledning findes på bogens hjemmeside [link og lydmateriale bliver tilgængeligt ultimo august 2023].I Morfars Hostel får du:12 lektioner med en genkendelig og fast struktur huskeregler og tips til den danske udtale en kontinuerlig historie om Anna og Frederik og dem, de snakker med talesproglige dialoger faste vendinger og udtryk fra hverdagssproget danske traditioner, fx sankthansaften hverdagskultur såsom livet som cyklist.

  • af Johnny Kondrup
    147,95 - 164,95 kr.

    Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

  • af Thomas Olander
    177,95 kr.

    "Denne bog tager os på en tidsrejse tilbage gennem det danske sprogs historie. Bogen afspejler mit personlige forhold til dansk og til sproghistorie. Jeg prøver at nå vidt omkring. Og det betyder at vi ikke kommer i dybden med det hele. Til gengæld tilbagelægger vi seks tusind år i kort format fra moderne dansk til det indoeuropæiske grundsprog." – Thomas OlanderOm forfatterenThomas Olander er lektor i indoeuropæiske sprog ved Københavns Universitet. Ud over dansk beskæftiger han sig med bl.a. slaviske sprog og oldgræsk.

  • - af Morten Søndergaards ordværk
    af Dan Ringgaard
    173,95 kr.

    "Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger." – Dan RinggaardOm forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

  • af Dan Ringgaard
    197,95 kr.

    Udkommer på digteren Morten Søndergaards 60-årsfødselsdag!"Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger."Om forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

  • af Anne Marie Mai, Maja Lucas, Trisse Gejl, mfl.
    135,95 - 177,95 kr.

    Bogen er til enhver med lyst til at udtrykke sig kunstnerisk på skrift. Den formidler en forståelse for skrivningens kunst. Unge og ældre hjælpes til at danne en egen ’stemme’. Erkendelsesmotivet er væsentligt. Bogens formål er at bidrage til at styrke dansk litteratur ’nedefra’. Alle med et håb om at blive bedre til at skrive får her et løft fra særdeles talentfulde og erfarne forfattere."... den befriende oplevelse af at finde en fortællestemme, der kan bære, var ganske særlig. Det gav en ny erfaring af, hvad litteraturen som kunstart kan, og hvordan sproget træder til, når man lytter og finder noget i ordenes univers, ligegyldigt hvilken tekst og genre, man arbejder med." Om forfatterneKarin Esmann Knudsen, Anne-Marie Mai, Maja Lucas, Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Ulrik Lehrmann og Trisse Gejl er alle engageret i disciplinen skrivekunst.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.