Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Cirkeline er en af dansk børnekulturs mest slidstærke figurer. Hun og hendes musevenner har stor appel til små piger og drenge, der kender figurerne fra bøger, tegnefilm, musik, spil og legetøj.I denne bog kan man læse historierne Cirkeline bliver til; Godmorgen Cirkeline; Godnat Cirkeline; God jul Cirkeline og Cirkeline - Tæl til 10. Fra 1 -5 år.Pressen skriver:»Der er stadig brug for de gode gamle historier, som her findes samlet i en moderne version … Cirkeline vil også med denne samling leve i bedste velgående mange år endnu.«– Inger Søndergaard, Lektør
Cirkeline er en af dansk børnekulturs mest slidstærke figurer. Hun og hendes musevenner har stor appel til små piger og drenge, der kender figurerne fra bøger, tegnefilm, musik, spil og legetøj. I den nye bog siger Cirkeline godnat og lægger sig til at sove. Hun flyver i drømme til de svenske skove, hvor hun møder alfer og dyr. En mild og alfegod godnathistorie til de yngste. Pressen skriver: »Det virker, som om at Cirkelines mor stadig har meget at fortælle. Der er ingen som Hanne Hastrup, der kan tegne og skrive så sødmefyldt, uden at det bliver kedeligt.« ***** – Hanne Frette, Fyens Stiftstidende »Kan man blive træt og for gammel til Cirkeline? Nej, bestemt ikke. Prøv bare GODNAT CIRKELINE.« ***** - Arne Mielcke, jagoo.dk
Hanne Hastrups populære figurer Cirkeline, Ingolf og Frederik kan i denne nyudgivelse opleves og leges med på forskellige måder, der stimulerer det lille barns sprogindlæring og finmotorik. Bogen består af ni små papbøger, der er samlet i en indbydende æske.Bøgerne tager udgangspunkt i Cirkelines naturunivers med temaer som bl.a. de små dyr i haven og i mosen, og aktiviteter med at spille og synge, tage tøj på, lege i sneen, holde fødselsdag og jul. Bøgerne kan bruges som pegebøger, barnet og den voksne kigger/læser sammen i, og de kan bruges som byggeklodser og brikker i et puslespil.
En pegebog for de yngste om en dag fuld af oplevelser i Cirkelines liv i nyt og praktisk miniformat, så man kan have Cirkeline og vennerne med overalt.Foruden Godmorgen Cirkeline udgives også God jul Cirkeline, tællebogen Cirkeline tæl til ti, og Cirkeline bliver til i miniformat.
Nu kommer Cirkeline – med på tur – din helt egen Cirkeline-taske med de hyggeligste historier om Cirkeline og alle vennerne, lige til at tage med i rygsækken, i cykelkurven eller på bagsædet af bilen. Læs om, hvordan tegneren opfandt Cirkeline, om Cirkelines dejlige solskinsmorgen, mens hun holder ferie på landet med sine venner, og ikke mindst, hvordan Cirkeline siger godnat og drømmer om svenske skove og alfer. Indeholder minibøgerne Cirkeline bliver til, Godmorgen Cirkeline og Godnat Cirkeline.
De fleste børn kan synge med på "Bim, bam, busse, jeg er en haletudse" og mange af de andre gode børnesange fra Cirkeline-universet. På "Cirkelines sangbog" er der samlet nyere sange fra filmen "Storbyens mus" samt en del af de gode gamle fra de første tegnefilm, der har kørt på DR igen og igen, og nu også er ude på dvd. Hver sang er illustreret med Hanne Hastrups runde, naivistiske og farveglade streg. Hans-Henrik Ley har komponeret de både kendte og knap så kendte toner, og bogen er forsynet med både noder og en cd, så alle kan være med. "Cirkelines sangbog" udkommer i forbindelse med Cirkelines 40års jubilæum, der fejres landet over i midten af maj.
Cirkelines museskole er en historie, som foregår i det elskede Cirkeline-univers, hvor Cirkeline har åbnet en skole for sine venner Frederik og Ingolf. Børnene lærer forskellige bogstaver og ord undervejs i fortællingen, mens de kan nyde historien og de sjove og farverige illustrationer.Pressen skriver:»Gennem Cirkelines farverige univers bliver førskolebørn introduceret til alfabetets verden på en legende og morsom måde.«– Caroline Erritzøe, Børn i Byen»Hanne Hastrups nyeste Cirkeline-bog er et gensyn med et velkendt og elsket univers, hvor musene er frække og Cirkeline charmerende. Stregen er, som den skal være, og bogen har en god længde til en højtlæsning for de mindste.«– Julie Lykke Sørensen, Fyens Stiftstidende»Cirkeline er ikonisk og kendt og afholdt. Der er stadig lidt hippie over hende, med de bare tæer og den afslappede holdning til tingene. Der bliver da heller ikke terpet i Cirkelines skole. Det er legen og nysgerrigheden, der driver værket … «– Bo Knudsen, Lektør
I Cirkeline bliver til hører vi historien om, hvordan tegneren opfandt Cirkeline, der hurtigt fik sit eget liv og flyttede ind på tegnerens skrivebord med en tændstikæske som seng. Og om hvordan et par skægge og osteglade mus hurtigt blev Cirkelines bedste venner. Foruden Cirkeline bliver til udgives også God jul Cirkeline, tællebogen Cirkeline tæl til ti, og Godmorgen Cirkeline i miniformat
Tæl til ti med Cirkeline, Frederik og Ingolf og tag derefter superspringet til 100. En tællebilledbog for de yngste med motiver fra Cirkelines elskede univers. Foruden CIRKELINE BLIVER TIL udgives også GOD JUL CIRKELINE, tællebogen CIRKELINE TÆL TIL TI, GODMORGEN CIRKELINE i miniformat
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.