Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Dan Sommerdahl serien i rækkefølge

Dan Sommerdahl er en dramatisk krimiserie skrevet af en Danmarks mest læste krimiforfattere Anna Grue. Her på siden finder du alle bøgerne i den rigtige rækkefølge om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl, som historien er centreret om. Den danske krimiserie ikke kun et kæmpe hit i Danmark, for populariteten er ligeledes kommet ud over landets grænser og solgt til oversættelse i syv andre lande herunder Italien, Tyskland og Frankrig. Hvis du elsker en god krimiserie, så vil Dan Sommerdahl bøgerne helt sikkert være et godt match til netop dig. Scroll ned på siden og find din første eller næste Sommerdahl bog, og få et indblik i hovedpersonens spændende detektivarbejde.

Foto: Henrik Petit/TV 2
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 29%
    af Anna Grue
    73,95 - 99,50 kr.

    ”Dybt at falde” er første bind i serien om den skaldede privatdetektiv Dan Sommerdahl. Dan Sommerdahl er kreativ direktør i et reklamefirma, men har i en tid været sygemeldt på grund af stress. Da firmaets rengøringsassistent, Lilliana, en dag bliver fundet myrdet, bliver Dan involveret i efterforskningen. Sammen med hans gode ven, kriminalkommissær Flemming Torp, prøver Dan Sommerdahl at identificere Lilliana, men det er ikke så nemt. Lilliana har nemlig intet efternavn, ingen adresse og intet personnummer. Hun er fuldstændig anonym. Et par dage efter rengøringsassistenten Lillianas død, findes endnu en myrdet kvinde. Dødsårsagen er en anden, men kvinden er ligeså anonym som Lilliana. Dan Sommerdahl bliver langsomt mere og mere involveret i efterforskningen. Det viser sig, at der i provinsbyen, som på overfladen synes så fredelig, gemmer sig dunkle hemmeligheder og uhyggelige sandheder. ”Dybt at falde” er skrevet af den danske forfatter, Anna Grue, der udover sine kriminalromaner om Dan Sommerdahl, også er kendt for sin debutroman ”Noget for noget” udgivet i 2005. Anna Grue er en meget populær og elsket forfatter, hvilket blandt andet skyldes hendes evne til at skabe solide og detaljerede menneskeskildringer. Derudover er hendes romaner altid fyld med handling. ”Dybt at falde” har fået meget ros af anmeldere såvel som læsere. Dette er forståeligt, da bogen både er underholdende, nervepirrende og utroligt fangende. Udover ”Dybt at falde” er der i serien om privatdetektiven, Dan Sommerdahl, udkommet bøgerne ”Judaskysset”, ”Kunsten at dø”, ”Den skaldede detektiv”, ”Et spørgsmål om penge”, ”Den sidste forestilling” samt ”I lige linje”.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 103,95 kr.

    Ursula Olesen er en midaldrende efterskolelærer, der for længst har accepteret at være single på livstid. Derfor tør hun næsten ikke tro sit eget held, da den unge, attraktive Jakob Heurlin pludselig dukker op og gør stormkur til hende. Jakob er alt, hvad Ursula har drømt om og længtes efter - og så må hendes skeptiske kollegaer og veninder elles sige, hvad de vil. Men lykkerusen får en brat ende, da Jakob forsvinder og tager hele hendes formue med sig. Ursula nægter at gå til politiet, fordi hun skammer sig over sin naivitet. Det bliver i stedet privatdetektiven Dan sommerdahl, der sætter sig for at opklare, hvor Jakob og pengene er blevet af. Hvem er Jakob Heurlin? Hvor kommer han fra? Hvordan finder han sine ofre? Og hvad er det, der driver ham? Dan aner snart, at den tilsynladende banale gåde har mange lag, og at det bestemt ikke er ufarligt at arbejde sig helt ind til sagens kerne. Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 103,95 kr.

    En dag bryder nogen ind i Kamille Schwerins atelier, smadrer et helt års produktion af skulpturer og myrder hendes 83-årige mor. Politiet har en mistanke om, at det i virkeligheden var Kamille selv, morderen var ude efter, og da hun udsættes for flere mordforsøg og modtager en række trusselsbreve, bliver mistanken til vished. Men månederne går, uden at den skyldige bliver pågrebet. Året efter skal privatdetektiven Dan Sommerdahl medvirke i det samme realityshow som Kamille Schwerin. Da politikommissær Flemming Torp finder ud af det, øjner han en chance for at få gåden løst. Men først må han krybe til korset og bede sin gamle ven om hjælp. Og det er ikke helt så nemt, som det lyder. Kunsten at dø er tredje selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl i hovedrollen. De øvrige bind i serien er Dybt at falde, Judaskysset, Den skaldede detektiv, Et spørgsmål om penge, Sidste Forestilling og I lige linje.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 103,95 kr.

    16 år og 27 dage. Så gammel var Rolf Harskov, da han blev ramt af et tog og døde. Rolfs lillesøster Gry havde nået præcis samme alder, da hun to år senere sniffede kokain iblandet en dødelig dosis rottegift. Tilfældigt, siger politiet. Det er Rolf og Grys forældre uenige i. De er sikre på, at de to dødsfald var mord, og at sammenfaldet i børnenes alder har en betydning. Nu er deres yngste barn, Malthe, ved at nærme sig den alder, der blev fatal for hans søskende. Forældrene kontakter Dan Sommerdahl og bønfalder ham om at finde morderen, før det er for sent. Det bliver en lang og indviklet opklaring, og da det omsider går op for den skaldede detektiv, hvordan tingene hænger sammen, er drengen taget på Roskilde Festival med sine venner. Dan har kun et par døgn til at finde Malthe i menneskemylderet. Blandt 70.000 feststemte unge – og en morder, der vil teenagedrengen til livs. Den skaldede detektiv er fjerde selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. De øvrige bind i serien er Dybt at falde, Judaskysset, Kunsten at dø, Et spørgsmål om penge samt, Sidste forestilling og I lige linje.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 103,95 kr.

    En hovedrig playboy findes knivdræbt i sit entreprenørfirma, der er ved at blive renoveret. Det viser sig hurtigt, at morderen skal findes i den snævre kreds, der har nøgle til byggepladsen. Flere af dem – fra firmaets direktør og mellemlederne til de håndværkere, der står for arbejdet – har haft særdeles gode grunde til at slå Peter Münster-Smith ihjel.Efterforskningen giver såvel Christianssund Politi som privatdetektiven Dan Sommerdahl indblik i en verden fyldt med kokain, dyre ure og masser af smukke kvinder. Skal motivet findes blandt den dødes damebekendtskaber, eller er det hele i virkeligheden … et spørgsmål om penge? Et spørgsmål om penge er femte selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl i hovedrollen. De første fire bind er Dybt at falde, Judaskysset, Kunsten at dø samt Den skaldede detektiv. Sjette bind i serien er Sidste forestilling.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 103,95 kr.

    Da den lesbiske vicepolitikommissær Pia Waage en søndag eftermiddag ankommer til sin kærestes idylliske bondehus, mødes hun af et rystende syn: Dorthe ligger i en blodpøl, tævet til døde.Da Pias kolleger fra Christianssund Politi får hende varetægtsfængslet, kontakter hun privatdetektiven Dan Sommerdahl, der uden tøven påtager sig opgaven med at få hende renset for mistanke. Snart er han adskillige skridt foran politiet, men arbejdet bliver mere kompliceret end først antaget. Der er mange mulige motiver og mange mistænkte, og de professionelle efterforskere gør alt for at modarbejde den skaldede detektiv. Først da Dan og hans gamle kammerat Flemming Torp, som nu arbejder i politiets afdeling for økonomisk kriminalitet, indleder et samarbejde, kommer der skred i tingene, og snart må de sande, at sandheden skjuler sig et helt andet sted, end de havde troet. Sidste forestilling er sjette selvstændige bind i serien om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl.

  • Spar 29%
    af Anna Grue
    99,50 - 133,95 kr.

    En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan?Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.I lige linje er syvende selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med Dan Sommerdahl i hoverollen.

Sommerdahl serien

Dan Sommerdahl serien, også blot kaldet Sommerdahl er en spændende krimiserie om hovedpersonen Dan Sommerdahl. Dan er en skaldet reklamedirektør, hvilket han må sætte på pause, da han i starten af historien bliver sygemeldt med en depression. Men efter at rengøringsassistenten Lilliana en dag bliver fundet myrdet, hjælper Dan Sommerdahl hans gode ven Flemming Torp med at opklare mordet og identificere offeret. I bøgerne får Dan ny interesse for detektivarbejdet sammen med kriminalkommissæren Flemming, og deres venskab bliver et stort omdrejningspunkt gennem bøgerne i Sommerdahl serien. I Anna Grues Dan Sommerdahl serie bliver du desuden mødt af Marianne, som er kone til detektiven Dan Sommerdahl. Hvis du er ny i dette univers, men du synes historien lyder spændende, så finder du her den første bog i serien med titlen Dybt at falde, som forhåbentligt nok skal falde i lige din smag.  


Dan Sommerdahl bøger

Anna Grue har formået at lave nogle yderst imponerende romaner, hvoraf der er blevet skrevet i alt 7 Dan Sommerdahl bøger i serien. Bøgerne bør læses i rækkefølge, for at få den fulde læseoplevelse. Uanset hvor langt du er kommet med serien, så finder du alle bøgerne i Sommerdahl serien ovenover. En serie som ikke kun har slået igennem i Danmark men også internationalt. De spændende krimi bøger har fået stor succes, hvilket har resulteret i, at historien siden er blevet filmatiseret med titlen ‘Sommerdahl’. Tv-serien har dog kun brugt de originale bøger som inspiration, hvorfor er der er en væsentlig forskel på Dan Sommerdahl bog-serien og tv-serien. Flere detaljer er naturligvis til at finde i bøgerne, og det kan derfor være en god idé at læse Dan Sommerdahl, inden du sætter dig til at se Sommerdahl serien. Forholdet mellem karaktererne er et stort fokus for Anna Grue, og hvad der ligger til grund for deres valg. Hvis du endnu ikke kender rækkefølgen på bøgerne endnu, hvilket ikke er helt unaturligt, så kan du finde hele Dan Sommerdahl rækkefølgen i listen nedenfor. 


Dan Sommerdahl rækkefølge

1. Dybt at falde - bog

2. Judaskysset - bog

3. Kunsten at dø - bog

4. Den skaldede detektiv - bog

5. Et spørgsmål om penge - bog

6. Sidste forestilling - bog

7. I lige linje - bog


Gav rækkefølgen dig et bedre overblik, og ønsker du at udforske serien? Følg detektiven Dan Sommerdahl og hans nye store passion for krimi opklaringer, som er en spændende historie, man ikke vil gå glip af. Hvis det er første gang, du stifter bekendtskab til Anna Grues Dan Sommerdahl serie, så kan du finde den første bog længere oppe på siden og læse mere om den. God fornøjelse.


FAQ - Oftest stillede spørgsmål til Dan Sommerdahl serien

Hvem har skrevet om Dan Sommerdahl

Den skaldede detektiv Dan Sommerdahl, er en bestseller krimiserie skrevet af, Anna Grue. 

Hvem spiller Laura Sommerdahl?

Laura Sommerdahl spilles af Laura Kjær.

Hvad handler Sommerdahl om?

En chefefterforsker ved navn Dan Sommerdahl, befinder sig et sted i livet, en krise som ingen anden han har oplevet. Hans kone gennem 25 år, Marianne Sommerdahl har for nyligt forladt ham.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.