Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Varedeklaration: En grisevægt er en blå tremmekasse af metal. Den er forsynet med hjul og vejer 46 kilo. Længden er 120 centimeter og bredden er 60 centimeter. Den er 100 centimeter høj. Den fungerer således, at grisen bliver lukket ind i tremmekassen, hvor vejningen foregår let og ubesværet. Grisevægten anvendes overalt i landbruget.Her fortælles hvordan nogle grisevægte – som jo ikke normalt har indbrudstyves allerstørste interesse – kom til at spille en meget vigtig rolle i opklaringen af en omfattende tyverisag.
Hvad fik en 27-årig tidligere helt ustraffet mand til at begå et af de hidtil groveste røverier i Odense, hvor han i omkring 2 timer holdt flere forskellige personer som gidsler, og hvad fik hans venner til efter røveriet aktivt at hjælpe ham med at sikre udbyttet og slette sporene? Vi vil her berette om vanskelighederne ved at opklare en sag, hvor en hel række personer bevidst forsøgte at vildlede politiet, men hvor et stædigt efterforskningsarbejde til sidst førte til sagens opklaring.
Det, der i starten af denne sag så ud som et færdselsuheld, viste sig at være en kompliceret drabssag, hvor gerningsmanden efter en omfattende og grundig politiefterforskning blev idømt 10 års fængsel for overlagt drab.
I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.Efterforskningen viste, at gerningsmændene alle var tidligere ansatte i Hovedstadens Trafikselskab, hvorfor pressen straks døbte gerningsmændene: HT-banden.
Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.
At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden.Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.
Sådan lød dommen I det københavnske nævningeting den 20. december 1961, da der blev sat punktum for en af efterkrigstidens mest bevægede og dramatiske danske drabssager.En 50-årig tandlægefrue havde på bestialsk vis næsten et år tidligere dræbt sin fem år ældre veninde på grund af jalousi, idet tandlægefruens mand havde været hende utro med veninden.
Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.At det også kan gælde for mordere, viser efterfølgende beretning, der handler om en yngre mand, der både i 1972 og 1984 dræbte en kvinde med samme fremgangsmåde og mønster: Kvælning med ofrets strømpebukser, som han strammede om kvindens hals og slog 2 knuder på.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.