Bøger i Fire Folk serien i rækkefølge

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere. Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Anfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord, og flokken overvejer at tage afsked med den verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt. Uddrag af bogen Det må være midt på dagen, men det er svært at vide, for solen er kun fremme i korte glimt, og der er så mørkt mellem træerne, at hun bruger sin hukommelse mere end sine øjne, når hun skal finde de sikre stier på bakkerne. Ivalus fødder bliver hurtigere, da hun føler sig overbevist om, at hun bevæger sig i den rigtige retning, og hun springer over en væltet stamme og hopper fra side til side under de krogede træer. De mange forhøjninger langs stien ligner bunker af sne, men hun ved, at det er sten i alle størrelser og udformninger, og deres grå overflader var dækket af mos, før sneen faldt. Nu er stenene hvide som resten af skovbunden, og Ivalu undgår at træde på dem, for de er glatte og utilregnelige med deres skjulte sprækker og skarpe kanter. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere. Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Anfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord, og flokken overvejer at tage afsked med den verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

På trods af den flimrende varme er fangernes rationer skåret ned til det halve, og det piner Ivalu og Anfred at opleve, hvordan de selv og de folk, de kender som stolte, pludselig slås indbyrdes om dyrenes rester for at overleve. Mændene bliver låst inde i trange bure, når de er færdige med dagens arbejde, og det betyder, at det er op til Ivalu og Anfred, hvis de skal gøre et sidste forsøg på at slippe levende ud af Darkos støvede arena. De er nødt til at have hjælp udefra, for de er for få og for svækkede til at tage kampen op alene, og de beslutter sig for at opsøge øens civile. I den forbindelse bliver de bekendt med, at der er en dyb mistillid mellem bjergfolket og ørkenfolket, som komplicerer situationen yderligere, og tiden er ved at rinde ud, for slingakuplen står snart færdig. Solfald er tredje bind i serien Fire folk. Uddrag af bogen I første omgang er Anfred mest urolig for, hvad det vil betyde for Gudrun, at hun opsøgte dem for at videregive oplysninger, for han har svært ved at se, hvordan Darko skal forværre forholdene for sine fanger. De lever allerede så usselt, som det kan lade sig gøre, og han har vænnet sig til, at døden hænger over dem som en regntung sky, der kan briste hvert øjeblik. Det er svært at true nogen, der ikke har noget at tabe, men det vil ramme ham hårdt, hvis Gudrun bliver straffet, og han forbereder sig på, at Darko er klar over, at han har mulighed for at ramme dem yderligere gennem hende. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.

Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er foråret, øen gemmer på, for sne og frost har også fordrevet folkene fra bjergene og ørkenen. De har allerede etableret sig, da søfolket og skovfolket trækker deres flåder op på stranden, og de nytilkomne bliver hårdhændet gennet mod midten af øen, hvor et nyt mareridt tager sin begyndelse. Ivalus verden skælver, da hun forstår, at de andre folk er lige så virkelige, som hun er, og hun møder en ondskab, som hun ikke troede fandtes. Samtidig bliver hun klar over, at friheden er det mest dyrebare, hun har, da den bliver taget fra hende, og hun er villig til at ofre alt for at vinde den tilbage. Det er dog ikke alle, der deler den indstilling, og hun og Anfred skal forholde sig til interne magtkampe og forræderi, mens de har en konstant dødstrussel hængende over deres hoveder. Uddrag af bogen Månen hænger over dem i en vrimmel af stjerner, og det ser ud, som om de blinker til hende, når de kortvarigt forsvinder bag taget af grene. Himlens små lanterner gør, hvad de kan, men de er for langt væk til at lyse omgivelserne op, og hun sætter den ene fod foran den anden i blinde, uden at vide hvad hun træder på. Det er en trøst, at hun stadig får fastere grund under fødderne, og hun skal ikke længere tage sig i agt for svirpende grene, for der er god plads i siderne. I modsætning til begyndelsen af stien er der mange, der har vandret her, og det må betyde, at bjergmændenes flok tæller langt flere end dem, de har omkring sig nu. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.