Bøger i Gaia serien

Der er næppe skrevet dybere og mere indfølende om katte, end Doris Lessing gør det i Katte især. Katte især er en erindringsbog skrevet med hjertet, men helt uden omsvøb. Siderne er fulde af livsbe­kræftende anekdoter og tragiske, til tider brutale, historier om kattene i forfatterindens liv. Der er barndommens katte på den afrikanske savanne, hvor livet i naturen leves farligt mellem slanger­ne på jorden og høgene i luften. Og vi møder den blågrå perserkat, den første store kærlighed, som en lungebetændelse gør ende på, og med hvilken alle senere katte måles og vurderes. Og så ikke mindst de bykatte, Lessing lever med som voksen i London. Katte især fortæller også Lessings egen historie, hvordan katte påvirker hende og hun dem, hvordan de lever sammen og kommunikerer i et sprog af humor og gestusser, som alle katteejere vil genkende. Doris May Lessing (1919-2013) er en britisk digter, dramatiker og romanforfatter. Lessing er kendt som en af de mest betydningsfulde engelske forfattere i moderne tid og blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2007. Ved tildelingen af prisen beskrev Det Sven­ske Akademi hende som “den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær kraft har gransket livet i en dybt splittet civilisation.” Hendes romaner er oversat til alverdens sprog og tæller blandt andre Græsset synger (1950), Den gyldne bog (1962), En overlevendes erindringer (1974), Den gode terrorist (1985) og science fiction-klassikeren Canopus i Argos: Arkiver (1979–1983). Katte især er fra 1967 og hendes måske mest elskede bog.Med efterord af Shëkufe Tadayoni Heiberg.

I Arthur C. Clarkes science fiction-klassiker Rendezvous med Rama udforsker en gruppe astronauter et mystisk himmellegeme, der trænger ind i vort solsystem ude fra rummet og med kollisionskurs mod solen. Det viser sig at være en kunstig cylinder af uhyre dimensioner, der i sit indre skjuler en hel verden af vidundere og skrækindjagende fænomener skabt af en ukendt civilisations avancerede videnskab og teknologi. Men hvor er de fremmede fra Rama? Og hvem er de? Rendezvous med Rama er en vaskeægte scifi-page-turner – mere spændende end nogen kriminalroman! Den gådefulde historie om mødet med en fremmed civilisation har fascineret læsere siden den udkom første gang og åbner helt nye perspektiver for menneskeheden og vores fremtid i kosmos.Rendezvous med Rama bliver ofte udråbt til at være Clarkes bedste roman, og den vandt da også en lang række prestigefulde priser, heriblandt Hugo Award, Nebula Award, Jupiter Award og British Science Fiction Award. Og det siger en del, da det amerikanske scifi-ikon også har skrevet klassikere som 2001: A Space Odyssey (der blev filmatiseret af Stanley Kubrick) og Childhood’s End. “Mr. Clarke er enestående… Vi oplever det fremmedes kølige nærvær, det vi ikke rigtigt kan vide, netop det, som udmærker science fiction, når dens forestillingskraft er stærkest.” ―The New York Times“en iskold klassiker inden for hard sci-fi” – The Guardian.

Få værker gør større indtryk på læseren end Van­drefalken. Skrevet i en overrumplende og billedrig prosa bliver den ved med at drage læseren ind i et univers af stor skønhed og destruktion. Første gang udgivet i 1967, højt elsket og prisbelønnet, men al­drig tidligere oversat til dansk. Bogen finder sted på de flade marker ved kysten i Essex, hvor J.A. Baker brugte en lang vinter på at observere og skrive om de tilflyvende gæster fra nord: Vandrefalkene. Bogen er en tidløs klassiker, der med stor poetisk kraft taler ind i nutidens store spørgsmål om menneskets naturforhold, sameksistens med andre arter og den verserende klimakrise. Bogen er forsynet med to efterord af henholdsvis filminstruktøren Werner Herzog, der betragter Vandrefalken som en af verdenslitteraturens væsent­ligste værker, og forfatteren Robert Macfarlane, som portrætterer J.A. Bakers liv og verden af fugle. “Et af de fineste værker om naturen, der nogensin­de er skrevet.” – BBC Wildlife “Et litterært mesterværk, et af det 20. århundredes fremragende eksempler på naturlitteratur.” – Independent “Et inspirerende forbillede for fremtidige forfatte­re, og en gave til naturelskere.” – Times Literary Supplement John Alec Baker blev født i 1926 i Chelmsford i Essex i Storbritannien. Man kender ikke så meget til Bakers liv. Vi ved dog, at han fra ungdommen af var stærkt præget af en alvorlig gigtsygdom, og at han blandt andet arbejdede for det britiske automobilforbund, selv om han aldrig lærte at køre bil. I stedet cyklede eller spadserede han ud i landskabet, på evig udkig efter de fugle, der sammen med hustruen Doreen blev omdrejningspunktet for hans tilværelse. Ob­servationerne samlede han i dagbøger, der blandt andet blev til Vandrefalken. Bogen indbragte ham den prestigefyldte Duff Cooper-pris og betragtes i dag som et hovedværk i det 20. århundredes naturlitte­ratur. Frem til sin død i 1986 udgav Baker én anden bog, The Hills of Summer, mens hans dagbøger og en samling af hans digte er kommet til sidenhen.Med efterord af både Werner Herzog – og Robert Macfarlane.

Ordet for verden er skov er en højaktuel bog om ressourcemangel, skovfældning og kolonialisme, men også om modstand mod undertrykkere, samliv med naturen og ikke mindst retten til at leve i frihed.I fremtiden har menneskeheden koloniseret skovverdenen Athshea og omdøbt den til New Tahiti. Formålet er at fælde alle træerne, som Athshea består af, og sende dem tilbage til en ressourcehungrende Jord. De fredelige athsheanere, der lever i pagt med skovverdenen, bliver tvunget til slaveri og arbejdskraft i fældningen af skoven under dække af frivilligt arbejde. Den desperate situation kalder dog på desperate midler, og et oprør ulmer i athsheanerne. Men ved at forsvare deres liv har de bragt selve grundlaget for deres samfund i fare. Ordet for verden er skov er Ursula K. Le Guins mest aktivistiske science fiction-værk og har vundet den prestigefulde Hugo Award. Bogen foregår i Hainish-universet og er en del af Le Guins omfattende fremtidshistorie. Blandt de andre bøger i universet kan nævnes Mørkets venstre hånd og De udstødte. Ordet for verden er skov har været inspiration for mange forskellige værker, blandt andet James Camerons Avatar-film, men også mere filosofiske værker som Donna Haraways At blive i besværet.

Ernest Callenbachs science fiction-klassiker Økotopia handler om et samfund baseret på et anti-materialistisk fællesskab i pagt med naturen. Callenbachs spekulative vision om et andet USA – og en anden verden – har aldrig været mere aktuel end i dag, og de utopiske forestillinger i denne kultbog fortsætter med at inspirere nye generationer. Vi er i året 1999. Siden 1980, hvor den nordvestlige del af USA rev sig løs fra resten af Amerika og dannede Økotopia, har befolkningen her levet isoleret og opbygget et nyt samfund på et økologisk grundlag. Det er endelig lykkedes journalisten William Weston at få tilladelse til at rejse til Økotopia og som den første amerikaner siden løsrivelsen at studere og rapportere fra det økotopiske samfund. Som en anden Gulliver er Will til tider skræmt, til tider overvældet af de fremmede livsformer og de følelsesladede oplevelser med økotopikerne. Han opdager et samfund, der på fantastisk vis har formået at styre den økologiske og teknologiske udvikling. Et samfund, hvor forurening og ressourcespild er standset, hvor udbytning og undertrykkelse er historie, og hvor fællesskab, spontanitet og lighed mellem kønnene og alt levende er blevet en del af livet. Callenbachs Økotopia er en politisk og social utopi, der har inspireret en lang række af samtidens store science fiction-forfattere, herunder Kim Stanley Robinson, David Brin, Marge Piercy og Ursula K. Le Guin. ”Arvtageren til Wells, Verne, Huxley og Orwell.” – Los Angeles Times

Rundt om planeten Solaris svæver en rumstation. Da videnskabsmanden Kris Kelvin ankommer for at studere det hav, der dækker dets overflade, møder han en fremmed verden med en egen bevidsthed, der tilsyneladende kan kommunikere med rumstationens forskere ved at trænge ind i deres bevidsthed og materialisere deres egne dybe fortrængninger. Solaris handler om mødet med det fremmede og menneskets kamp for at kommunikere med andre livsformer. Den polske forfatter og satiriker Stanislaw Lem (1921-2006) har skrevet nogle af science fiction-genrens mest ambitiøse romaner, og Solaris er hans mesterværk. Bogen blev filmatiseret af Andrej Tarkovskij i 1971 og igen af Steven Soderberg i 2002.

Twenty years ago, the Gaean Trilogy dazzled critics and readers. Now a new generation will discover that brilliant world--beginning with Titan.

Hvordan oplever vores husdyr verden? I Flush giver Virginia Woolf ordet til digteren Elizabeth Barrett Brownings cocker spaniel og lader hundens perspektiv definere billedet af verden. Vi følger således hunden Flush fra dens tidlige år i landlige omgivelser, tilbragt med forfatteren Mary Mitford, og frem til dens samliv med Elizabeth i London og senere på rejser med hende i Italien. Det er en begivenhedsrig biografi, fuld af de farer livet som hund indebærer, blandt andet kidnapning og isolation. Men også en bog om køn og klasse i det victorianske Englands London. Portrættet af Flush er skrevet med stor humor og elegance, og til trods for en charmerende lethed i sit anslag er Flush et uforglemmeligt værk fostret af en vild fantasi og en stærkt sanselig forestillingsevne, som uden omsvøb giver os et billede af livet som hund. Flush er en klassiker inden for den såkaldte dog fiction – og et tidligt eksempel på den artslitteratur, der i dag synes mere aktuel end nogensinde. Virginia Woolf (1882-1941) var forfatter, essayist, forlægger og intellektuel. Hun blev en central figur i Bloomsbury-kredsen og betragtes i dag som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere og feminister. Hendes ikoniske essay Eget værelse var et forsvar for kvinders autonomi og kreative frihed. Hendes værker Mrs. Dalloway, Til fyret og Bølgerne er sammen med Flush. En biografi klassikere i moderne litteratur. Oversat af Mogens Boisen og Kirstine Ersbøll MeyhoffEfterord af Elisabeth FriisIllustration af Evalou Hauge

Opdagelsen af en sort monolit på månen fører til en bemandet ekspedition dybt ind i solsystemet i håb om at etablere kontakt med en fremmed intelligens. Men længe før besætningen kan nå deres destination, tager rejsen at en uventet drejning.Arthur C. Clarkes tidløse science fiction-klassiker har ændret den måde, vi ser på stjernerne, rummet – og os selv. En strålende og profetisk thriller, der diskuterer menneskehedens plads i universet og vores forhold til kunstig intelligens (AI), der i dag er mere aktuelt end nogensinde.Arthur C. Clarke skrev Rumrejsen år 2001 i forbindelse med samarbejdet på manuskriptet til Stanley Kubricks nu klassiske science fiction-film af samme navn, og begge værker hører til blandt alle tiders klassiske bidrag til genren.Science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke (1917-2008) skrev hundrede bøger og mere end tusind noveller og essays. Han er kendt som en af hovedfigurerne i genren og modtog et utal af priser og den eneste science fiction-forfatter, der blev nomineret til Nobels Fredspris. Desuden har han fået både en asteroide og en dinosaurart opkaldt efter sig. En af hans noveller inspirerede World Wide Web, mens en anden blev til filmen 2001: A Space Odyssey, som han skrev sammen med Stanley Kubrick. Hans bøger har solgt mere end 100 millioner eksemplarer verden over.“Kongen af science fiction… Hans indflydelse fortsætter med at definere genren.” – Guardian