Bøger i Gyldendal Hardback serien

I betragtning af hans alder, tooghalvtreds og fraskilt, synes han selv, at han har løst problemet med sex ganske godt. Hver torsdag eftermiddag kører han ud til Green Point. Præcis klokken to trykker han på summerknappen ved indgangen til Windsor Mansions, nævner sit navn og træder ind. Ved døren til nr. 113 står Soraya og venter på ham. Sådan begynder historien om David Lurie. En desillusioneret litteraturprofessor i Capetown, der om aftenen kæmper med at komponere en kammeropera og ellers er tilfreds med 90 minutters kvindeligt selskab om ugen.En dag er Soraya pludselig væk. For at udfylde tomrummet indleder David Lurie et forhold til en af sine studerende. Efter en anklage for sexchikane bliver han tvunget til at tage sin afsked og flytter ud til sin datter Lucy på hendes ensomt beliggende gård. Opholdet udvikler sig til et mareridt, da et brutalt overfald vender op og ned på alle hans forestillinger og truer med at ødelægge hans datter.

"Børnenes bog" er en overvældende roman om England i perioden 1885-1919, et stort, episk-historisk tidsbillede af den "edwardianske sommer": den idylliske, gyldne periode, der endte i Første Verdenskrigs blodige kaos. Det er en roman, der afslører de spændinger under overfladen, som idyllen skjulte, og som bragte død og undergang med sig, især for den generation af børn, der voksede op omkring århundredskiftet. Romanens centrum er familien Wellwood, og familiens centrum er Olive, moderen, der lever af at skrive eventyrhistorier for børn. Det er tiden, hvor J.M. Barrys Peter Pan og Kenneth Grahames Vinden i Piletræerne bliver til, og Lewis Carrols Alice i Eventyrland ligger ikke langt tilbage. Det nye, frie syn på børn og børneopdragelse præger den store og brogede familie, der også tæller Olives barnløse søster og en ægtemand, der har forladt sit job i Bank of England for at leve det frie, bohemeagtige liv på landet. Familiens vennekreds omfatter især kunstnere og akademikere, og i hjemmet mødes alle til fester og sammenkomster, der er præget af fantasi, frihed, historiefortælling, optræden og samtaler om kunst og politik. Børnene løber frit omkring mellem de voksne, fra festen til hulen i skoven og tilbage igen - her er ingen "ses, men ikke høres"-opdragelse. Gennem personportrætterne tegner Byatt et mangefacetteret tidsbillede: Olives døtre er præget af den fremvoksende feminisme, den ældste, Dorothy, vil være læge, en anden datter, Hedda, vil kæmpe for kvinders stemmeret. Begge løber igen og igen panden mod en mur, ikke mindst i universitetsverdenen, efterhånden som de vokser op og oplever kvindens levevilkår på egen krop. Sønnen Tom, derimod, er en enspænder, som helst bevæger sig i det fri og har mere at gøre med ræve og fugle end med mennesker. Olives nevø Charles bliver involveret i den tyske anarkistiske bevægelse og skifter navn til Karl. Olives nære ven, den excentriske og feterede keramikkunstner Benedict Fludd, har også to døtre, som begge er en uundværlig kilde til faderens enestående skaberkraft, men som viser sig også at være ofre for den på en måde, som afsløres hen mod slutningen. Også tidens skarpe klasseskel ridses levende op gennem portrættet af drengen Phillip, der flygter fra fattigdommen i de nordlige minedistrikter og på det nærmeste bliver adopteret af først familien Wellwood og siden af Fludd, der oplærer ham i kunsten. På godt og ondt er alle romanens børn levende eksempler på konsekvenserne af deres forældres forsøg på at gå nye veje. Olive, hendes mand og omgangskreds er en del af den nye, radikale omskabelse af barndommen som idé, men de voksne svigter grusomt i forhold til deres egne børn. Og da det kommer til stykket, er hulen i skoven og den legende opdragelse måske lige så illusorisk som den edwardianske sommeridyl, der så brat bliver flået i stykker af Verdenskrigen. "Børnenes bog" er en forbløffende roman. Den fortæller HELE historien. For læserens øjne genskaber den en æra, der glitrede af fremtidshåb, skønne ideer og liv og grøde i alle kroge, men hvor forholdet mellem forældre og børn, mellem kunst og sandhed, mellem ideer og virkelighed var lige så komplekst og fuld af faldgruber som i dag. Når man samtidig får en gribende, nærgående skildring af en generation af børn, deres opvækst, deres kampe med sig selv og med verden

Ikke mange kender Ole Lippmann, men han havde en heltemodig hovedrolle i kampen mod tyskerne under krigen, hvor han som ung major i den engelske hær var med til at berede vejen for befrielsen. Siden var han i Budapest i ’56 som Røde Kors-officer, og han forblev frihedskæmpet hele sit liv – uden svig, uden bagtanker, uden kompromiser.

Da den unge Gösta Berling afsættes fra sit embede som præst, vælger han i sin fortvivlelse at lægge sig til at dø i en snedrive. Her bliver han fundet af Majorinden på Ekeby i Värmland, og hun indlemmer den arbejdssky og fordrukne præst i sin skare af kavalerer, hvor han hurtigt finder sig til rette og bliver den naturlige leder.

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde. K rigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det var tæt på. DOMMEDAG ALS er, som SLAGTEBÆNK DYBBØL, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS. Genudgivelse i hardback.

Don Felipe er en gammel mand; inkafyrste, men fordrevet til en lille landsby. Han er kristen, og han nægter at svigte sin religiøse overbevisning. Dette bringer ham imidlertid i en vanskelig situation, for han kan ikke komme uden om, at europæerne har ødelagt hans folk og dets civilisation. I den klare overbevisning, at det vil have afgørende indflydelse, sætter han sig for at skrive et brev til den spanske konge om sit folks skæbne. Og så skriver han. Han skriver og skriver, det bliver til hundredvis af sider, til tusindvis af sider, brevet antager gigantiske dimensioner. Da det endelig er færdigt, vil han aflevere brevet i Lima, så det kan blive fragtet til Spanien, og sammen med sit barnebarn begiver han sig af sted på en færd, der bliver den unges første møde med voksenverdenen og den gamles sidste rejse. Ib Michaels nye roman er en sagte, indtrængende og magisk fortælling, der bygger på historiske kendsgerninger, på et faktisk eksisterende manuskript, som oven i købet befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i København."Prins Michael af Den gyldne Fortælling har gjort det igen. Han har skrevet en magisk og sanselig historie, der forener den dramatiske handling med den poetiske dvælen. Han har stadig rigeligt med sprog og langt mere end de fleste af sine danske digterkolleger. Ib Michael er på hjemmebane i denne roman med historisk emne og med sydamerikanske omgivelser og kultur som motiv, og her er der ingen, der kan slå ham af marken. En ægte Michael!"Lars Handesten, * * * * * (5 stjerner) i Berlingske TidendeLydbogen er indlæst af Torben Sekov.

Dr. Fanny Fiske er specialist i at analysere seriemorderes profiler; vi mødte hende første gang i Som arvesynden (1999). I denne nye historie befinder hun sig imidlertid alt andet end godt. De sager, hun får, er ikke interessante nok, og kun for at komme lidt væk fra en psykopat, der sætter ild til hendes hus, tager hun til Bayern for at assistere ved en småkedelig likvideringssag. Samtidig hører hun om en ukendt gerningsmand, der myrder prostituerede i Cornwell ved at sætte ild til dem, og det ærgrer hende, at hun skal rejse fra dén sag. Men sagen forfølger hende til Bayern...

Peter Seebergs Ved havet blev oprindeligt udgivet i 1978, og handler om en folkevandring til stranden på Rømø, en søndag sidst i 1970’erne. Vi møder både de lokale beboere og de tyske turister, det nybagte forældrepar og plejehjemmet på udflugt, hippierne i folkevognsrugbrøddet og familien Danmark på søndagstur. I en række situationsbilleder skildres hverdagslivet og samtidig den fælles fascination af havet, og hvad det gør ved menneskene.

Carl Sørensen er på plejehjem. Bundet til sit værelse af den tiltagende demens, men hans flugtinstinkt er intakt. I tankerne frigør han sig fra kroppen og dykker ned i fortiden og minderne - tilbage til hans store hemmelighed: datteren. Han tror selv, at han skal hjem igen, men det er ikke længere ham selv, der bestemmer. Alligevel arbejder han videre på den store beslutning, som er vokset frem i ham siden den allerførste plejehjemsdag.

En ung sygeplejerske, datter af godsforvalteren på Ludvigsbakke, møder barndomsvennen, arvingen til herregården, og ofrer alt for sin forelskelse i ham.

Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?

Mette er 35 år og katastrofalt normal. Hun er hverken særlig klog eller særlig dum, særlig belæst, ond, god, spændende, politisk engageret, forelsket, sexet, eventyrlysten eller optaget af andet end at få dækket de behov, der kommer og går hos enhver normal forbruger i den vestlige verden. Og det har hun det dårligt med! Hun har det dårligt med, at hun bare sidder i sit lune smørhul i Amaliegade i København og flyder med strømmen og ser tv, spiser slik og køber billigt ragelse fra Kina i stedet for at være forbrugerbevidst og tænke på den tredje verden og terrorismen og miljøet og, og, og, og ... hun er rædselsslagen for at dø og forsvinde for evigt."Kirsten Hammanns nyeste roman, Fra smørhullet, er fremragende."Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten"Hudfletter normaliseringens og bedsteborgerskabets diskrete charme. Et samuraisværd lige i solar plexus på Samfundet."Bo Kampmann Walther i Kristeligt Dagblad"Bare bundirriterende, men på den fede måde."Erik Skyum-Nielsen i Information Læs mere om Kirsten Hammann på http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

Afslutningen på Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet. Hovedpersonen i denne tredje del er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv?"Mageløs."Søren Vinterberg, Politiken"Fænomenalt romanværk."Marie Louise Kjølbye, Information"En gave til læseren."Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Carsten Jensens to rejsebøger fra 90’erne, ”Jeg har set verden begynde” (1996) og ”Jeg har hørt et stjerneskud” (1997), fik umiddelbart klassikerstatus. I denne samlede udgave af bøgerne følger læseren Carsten Jensen på sin rejse Jorden rundt. Han konfronterer sig med kosakker i det sydlige Rusland, Kinas studenteroprørere, ofrene for folkemordet i Cambodja, Vietnams handlekraftige kvinder og unge millionærer i Hongkong. Fra det jungleklædte og stadig næsten fortidsagtige Ny Guinea går rejsen videre over Stillehavets tropiske øriger til Sydamerika, hvor velopdragne fascister og forsvundne indianerkulturer og politiske bombesprængninger indgår i det samme store drama. Alle oplevelserne og møderne undervejs bliver en del af den vældige gobelin, Carsten Jensen væver, en beretning om vores jord og dens skæbne. En status over et voldsomt og blodigt århundrede, men også en bekendelse til de kræfter i mennesket, som må sejre, hvis vi skal have en fremtid. "Jeg har set verden begynde" blev af landets boghandlere kåret som Årets Bog og tildelt De Gyldne Laurbær. Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.

Sidste Fortællinger blev heldigvis ikke de sidste i Karen Blixens forfatterskab, for året efter - i 1958 - udkom Skæbne-Anekdoter. Denne samling på i alt tolv fortællinger tager tråden op fra de tidligere udgivelser, bl.a. Syv fantastiske Fortællinger og Vinter-Eventyr, og gennemspiller på ny nogle af Blixens kendte hovedtemaer.

Rene linjer begynder i december 1968, et par måneder efter at anden bog i sagaen om familien Gregersen, Faste forhold, slutter. Romanen spænder over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i flere af de parforhold, som er blevet fulgt i de første to romaner, både hos den ældre generation og den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om "rene linjer" måsker er lettere at leve op til. Andre måder er sidste del i serien om de fem søskende i familien Gregersen. Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973-74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden. Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation - hans børnebørn - er ved at blive voksen. For generationen i midten - de fem søskende og deres nærmeste - bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder.

En aften bliver der på Rude Slot fundet et lig, slottets iranske gartner, med et skudhul i panden. Han bliver fundet med hovedet i en gryde med suppe, iført bh, hofteholder og sorte latextrusser. Det viser sig, at det er Arveprins Bernhard, der bor på slottet, som under en sexleg med gartneren er kommet til at skyde ham ... Og herfra folder historien sig ud. Den iranske gartner er en satirisk, grotesk, morbid og skæg historie om høj og lav i Dannevang.

Tredje bind i Nørregård-Nielsens populære række af "tidsbilleder" - og altså fortsættelsen til Mands minde og Riber ret. Bogen beretter om Hans Edvards og Regitzes liv, om ungdom og uddannelse, graviditet og familie. Som i de andre bøger kommer Nørregård-Nielsen også her rundt omkring i det danske samfund før og nu. Smukt og nært, krast og hjerteskærende skildrer han en verden, som ikke er længere og drager paralleller mellem den og den, vi nu lever i.

Bogen fortæller om Grundtvigs liv og tid så læseren rives med af spændingen, dybsindigheden og humoren i dette skæbnedrama fra romantikkens og de folkelige vækkelsers gennembrudsår, hvor hele den europæiske samtid, Goethe, Napoleon, Wienerkongressens mænd og Karl Marx, hvirles omkring bag Grundtvigs skikkelse.

Et eventyr for voksne, en politisk og religiøs allegori, en nutidig saga om tro, tvivl, mod, handlekraft og kærlighed - samt om Norden og Europa i dag. "Med sin magiske skæbnefortælling krydser Janne Teller ingen ringere end Tolkiens og Umberto Ecos spor, og er i pagt med så stor en fortæller som Karen Blixen." BT "Et brag af en roman. Civilisationskritik, samtidssatire, spændingsroman, dommedagsprofeti og en anderledes kærlighedshistorie, det hele vævet sammen i en fabulerende mytisk fortælling. " Weekendavisen

"Mogens Fog. Et kendt navn. Et begreb. En prisme, som hver enkelt kan danne sig sit eget billede af og igennem - afhængig af holdning, profession og alder. Ingen nulevende dansker har spillet så mange forskellige roller i sine landsmænds liv. Ingen har haft så central en placering i de sidste tiårs danmarkshistorie." Således skrev journalisten Malin Lindgren i et portræt af Mogens Fog fra 1979. Læge, professor, modstandsmand, politiker, rektor, intellektuel meningsdanner - og gennem mere end 30 år overbevist kommunist. Mogens Fog havde mange ansigter. Hvad var drivkraften i hans tilværelse, og hvad fik Mogens Fog til at forsvare et sovjetisk regime, som var direkte ansvarlig for flere end 20 millioner tabte menneskeliv? Bind 1: Fra modstandshelt til landsforræder tegner et politisk portræt af et usædvanligt menneske. Et portræt, der strækker sig fra Mogens Fogs ungdom i 1920'erne over modstandskampen i et besat Danmark, via Den Kolde Krigs benhårde fight mellem kommunister og antikommunister og frem til Fogs brud med Danmarks Kommunistiske Parti og aktive medvirken i dannelsen af SF i årene omkring 1960. Det er samtidig en fortælling, som skildrer Mogens Fogs svære overgang fra i maj 1945 at være en af landets mest feterede og populære skikkelser til få år senere at fremstå som en af de mest udskældte og forhadte personer i det offentlige liv. En fortælling om overgangen fra modstandshelt til landsforræder. I årene omkring 1968 blev Mogens Fog som rektor på Københavns Universitet kastet ud i et studenteroprør, som medførte nogle af de største omvæltninger i universitetets og samfundets historie, og som for alvor satte hans personlige og faglige talenter på prøve. Denne periode kortlægges i bind 2: Den røde rektor, som omhandler de sidste 30 år af Mogens Fogs livsrejse gennem Danmark i det 20. århundrede. Bogens to bind er rigt illustreret.

Su er vokset op i en lille industriby sammen med sin mor Tilda, der driver en snusket grillbar for egnens mange lastbilchauffører og arbejdere. Tilda er på én gang et livsstykke og en tyran, og da hun bliver syg, øjner den nu tyveårige Su muligheden for at få sin egen tilværelse. Resultatet er ægteskabet med Boris og restauranten Vandpaladset.

Lise Nørgaards fire beretninger om glæder og genvordigheder i forbindelse med det borgerlige Danmarks festligholdelse af julens glade budskab.

Jens Munk er en skildring af den danske søkaptajn Jens Munk, der levede 1570-1628. Det er beretningen om hans eventyrlige og omskiftelige liv, som bl.a. førte ham til Sydamerika og Nordkap, og om hans kampe i Christian IV's tjeneste mod kapere og svenskere.Bogen kulminerer med skildringen af Jens Munks forsøg på at finde en gennemsejling til Kina nord om Amerika i 1619-20. Under denne ekspedition måtte han overvintre i bunden af Hudson Bay, hvor situationen udviklede sig til en katastrofe. Af de 65 søfolk overlevede, foruden Jens Munk, kun to mænd."Et mesterværk af historisk fortælling og digterisk erkendelse."- Jens Kruuse, Jyllands-Posten"Biografien over Jens Munk er ikke alene en drabelig sørøverroman, det er også en begavet forfatters psykologiske studie og ikke mindst et stykke historieskrivning af karat." - Kristian Hvidt, Berlingske Tidende

Hans Edvard Nørregård-Nielsen er tilbage på de egne i Vestjylland, som han også skildrede især i Mands minde. Her er anekdoter og historier om folk, familie og naboer, venner og bekendte, som for længst er døde, og hvis livsform ikke mere findes. Og her er beretningen om, hvordan han selv fjernede sig både fra den livsform, han var vokset op med, og fra de personer, der tegnede den, og som han holdt af.Som sagt er det fjerde og afsluttende bind i den succesrige serie af tidsbilleder fra Nørregård-Nielsens hånd.

Visse hensyn åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres "udkårne" med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast kæreste; men det med kærligheden optager dem meget. I de tre år, romanen spænder over, når alle fem søskende at gøre deres erfaringer. I Faste forhold er ti år gået. De stilfærdige 50'ere er for længst forbi. En ny tid med andre livsformer end de gængse præger hverdagen. Nu handler det om, hvordan de fem søskende prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Første samlede udgave af Ib Michaels trilogi Vanillepigen, Den tolvte rytter og Brev til månen.