Bøger i Klassikere serien

Arlie Russell Hochschild har med Tidsfælden lavet en tidstypisk sociologisk skildring af mennesker i et stort internationalt firma i USA. Hun har interviewet ansatte fra firmaets top til firmaets bund for at undersøge holdninger til arbejde, fritid og familieliv. Den pågældende virksomhed har en erklæret familievenlig personalepolitik. Ironien i denne erklæring er en arbejdsmoral, der ender med at fratage medarbejderne den tid, som burde være ”kvalitetstid” i hjemmet, og en arbejdsplads, som tilbyder et nyt ”surrogathjem”, hvor kollegerne er de nærmeste fortrolige, hvor den gode indsats påskønnes, og hvor alt fungerer effektivt og optimalt.Gennem sine levende portrætter af menneskers hjemmeliv og arbejdsliv viser professor Arlie Hochschild, hvordan tiden er blevet os frastjålet, og hvad dette tyveri har ført med sig: ”Vi har ikke tid til at være familie. Vi har ikke tid til vores børn”, skriver Arlie Hochschild, på basis af sine mange interviews. Det fører til, at børnene bliver emotionelt krævende pga. mangel på nærhed, ægtefæller bliver hinandens rationaliseringseksperter, og moderlighed er noget, man begynder at føle over for sine kolleger, snarere end over for sine børn. Vores hjem er blevet invaderet af normer fra arbejdslivet, gøremål nedskrives på små gule lapper og udføres uden overskud og lyst. Konflikten mellem arbejdsliv og hjemmeliv bliver mere og mere tilspidset, og mange vælger at resignere frem for at gøre noget for at ændre ved situationen.Tidsfælden er en bidende sociologisk og psykologisk kritik af det senmoderne liv, skrevet med indføling og hjertelighed af Arlie Hochschild, der nu er blevet kåret til æresprofessor ved Oslo Universitet. Hun er forfatter til flere bøger om arbejdslivet, bl.a. bogen The Second Shift.Tidsfælden udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der – med Freuds egen formulering – kan læses som en roman eller en novelle. Sygehistorien om den paranoide retspræsident Schreber adskiller sig på to punkter fra de øvrige: For det første er det ingen egentlig psykoanalyse, men en analyse af Schrebers meget bemærkelsesværdige memoirer. For det andet var sygdommen en psykose, en sygdomsform, Freud anså for utilgængelig for psykoanalytisk behandling, men som han behøvede for at udfylde et hul i den psykoanalytiske teori.Schrebers memoirer er en selvstændig litterær præstation af betydelig udtryksstyrke, og som appendiks til Freuds analyse bringes de første fem kapitler heraf i dansk oversættelse.Bogen er forsynet med indledning og noter, der sætter sygehistorien ind i en større sammenhæng og gør læsningen af de teoretiske passager til en overkommelig opgave.Schreber udkom på dansk for første gang i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Denne bogs udgangspunkt er de Magritte-billeder, hvori tegningen af en pibe og sætningen ”Dette er ikke en pibe” indgår.Michel Foucault (1926-1984) gennemgår de forskellige tolkninger af det konceptuelle sammenstød mellem tegningen af piben og teksten for at påvise, at maleriets rolle med især Magritte, men også Klee og Kandinsky, har ændret sig.Magritte undgår det fundament af bekræftelse, som ligheden i det klassiske maleri hviler på, ved at sætte den tro kopi og de verbale tegn i spil – i et rum uden afgrænsninger. Tingene kan ikke ligne hinanden. Enten er de tro kopier eller også er de det ikke. For som Magritte formulerer det i sit brev til Foucault, er det kun tanken, der kan ligne, nemlig ved at blive det, den ser, hører eller kender.Dette er ikke en pibe udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hvidtand er vokset op blandt ulve, men bliver som hvalp fanget af indianeren Grå Bæver. De andre hunde i lejren ser Hvidtand som en ulv, og modgangen gør ham vild og bidsk. Senere bliver Hvidtand solgt til den ondskabsfulde Smukke Smith og tvunget til et liv som kamphund. Fremtiden ser sort ud. Kommer Hvidtand til at opleve omsorg og kærlighed? Eller bliver resten af hans liv en kamp mellem liv og død?“Ulvehunden” er en del af Letlæste klassikere som er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Bøgerne er genfortalt af den svenske børnebogsforfatter Maj Bylock og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Maj Bylock (1931-2019) har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.

Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik.Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt.Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om.Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hele Jungs hovedværk på dansk. Omhandler de psykologiske typer og de typiske forskelle mellem menneskers bevidsthedsorientering og -funktion.

Det er C.G. Jungs opfattelse, at nutidsmennesket i sine bestræbelser for en dybere selverkendelse og forståelse af andre mennesker alt for ofte nægter at vedkende sig den side af sjælelivet, der ikke er under kontrol af bevidstheden: Det ubevidste – instinktnaturen – der ved siden af meget værdifuldt også rummer meget forfærdende. Efter en fremstilling af Freuds psykoanalytiske og Adlers individuelpsykologiske forklaringsprincip gøres der i denne bog ved praktiske eksempler rede for teori og metode i C.G. Jungs analytiske psykologi.Det ubevidste er en klassiker inden for psykologien og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

I nutiden er Max Weber nok mest kendt som en af sociologiens betydeligste klassikere, og med rette; men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hans indsats rakte langt ud over sociologiens grænser, og at det egentlig er misvisende at forsøge at rubricere ham under et bestemt fag. Der findes ikke én Weber, men mange, er det blevet sagt. Hans fagvidenskabelige arbejde rakte fra økonomisk historie og retshistorie over erhvervs- og socialpolitiske studier, til industriarbejdets psykologiske og organisatoriske problemer, fra religionsstudier, almen sociologisk teori, til metodologiske og videnskabsteoretiske emner. Dertil kommer, at Weber som engageret borger i flere perioder af sit liv var meget aktiv i den politiske debat som skribent og taler.Det foreliggende udvalg af tekster stammer fra perioden 1895, hvor Weber kort forinden var tiltrådt som professor i Freiburg, til hans død i 1920 56 år gammel og dækker et bredt spektrum af de emner, han beskæftigede sig med.Udvalget er redigeret af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen.Udvalgte tekster udkom første gang i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Mens C.G. Jung i sin første bog Det ubevidste anlagde sine betragtninger i tværsnit for at anskueliggøre de begreber, der knytter sig til de dybere psykologiske kræfter, så påviser han i denne bog, at den individuelle kontakt med ’det ubevidste’ er forudsætningen for en udvidelse af bevidstheden. Anskuelsen, tænkningen og opfattelsen er blot vejvisere. Den aktive medleven og personlige oplevelse af ’det ubevidste’, som det manifesterer sig i vores drømme og fantasier, er betingelsen for den egentlige forvandling af Jeg’et.Jeg’et og det ubevidste udkom første gang på dansk i 1962 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Max Webers status som samfundsvidenskabelig klassiker og varig inspirationskilde til forståelse af samfundsforhold, kultur, religion, historie mv. er uomtvistelig. Weber har i adskillige årtier været en af de mest læste og citerede forfattere i samfundsvidenskaberne overhovedet og anvendes i undervisning på mange trin over et bredt spektrum af uddannelser. Udvalgte tekster er et repræsentativt udsnit af Max Weber-tekster i dansk oversættelse, som ved at lette tilgangen til forfatterskabet gerne skulle bidrage til en bedre formidling og udnyttelse af Webers værk på dansk grund.De udvalgte tekster stammer fra perioden 1895 indtil Webers død i 1920. De behandlede temaer er mangfoldige: sociologiens teoretiske og metodologiske grundlag, magt, økonomi, politik, bureaukrati og klasser, religionssociologi og retssociologi.Udvalget er redigeret af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen.Udvalgte tekster udkom første gang i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Om vold, tænkning og moral er oversat fra engelsk efter ”On Violence” (1969) og forelæsningen ”Thinking and Moral Considerations” (1971) af henholdsvis Per Borch og Karen Dinesen. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-75) modtog Sonningprisen på Københavns Universitet i 1975 og regnes for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske filosoffer. I de to tekster, som er bragt sammen i denne bog, viser hun, hvordan hun med afsæt i Vietnamkrigen og det nye venstre kan analysere sig ind til kernen i voldens blodige univers og lægge både humane og radikale perspektiver frem. Og hvordan hun på baggrund af sit arbejde med Eichmann-processen ("det ondes banalitet") kan gå i dybden og påvise, at – kort sagt – amoral og vold reelt skyldes en fatalt manglende evne til at tænke og at se det andet ved at indleve sig i andre sind og værdier.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Erik H. Erikson hører til de centrale skikkelser i amerikansk psykoanalyse, og hans Barnet og samfundet er en klassiker på sit felt. Mens Freud betonede seksualitetens betydning i den tidlige barndom, lægger Erikson vægt på den psyko-sociale udvikling, dvs. samspillet mellem følelser og behov på den ene side og opdragelse og menneskelige relationer på den anden.Med eksempler fra oprindelige nordamerikanere viser Erikson, hvordan individet og det psykiske liv formes af de sociale og kulturelle omstændigheder, og i bogens sidste del gennemgår han systematisk Jeg’ets udvikling fra oplevelsen af fundamental tillid til selvstændig integritet.Barnet og samfundet udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Egentlighedens jargon (1964) betegner den eksistentielle snakkesalighed, der går tilbage til Martin Heideggers Væren og tid (1927) og derfra spredte sig til psykologi, pædagogik, æstetik, teologi m.v. Både som en art selvlegitimerende og ”dyb” metafysik og som en ideologisk kværn, der gør tanken blind for realiteternes verden. Den, der pynter sig med ord, bliver snarere enfoldig end opbyggelig, snarere part i tidens kritikløshed og medløberi end engageret og handlende, og det er det fatale ved al den tale om ”egentlighed”. Sorteper er det ”man”, der lever ”uegentligt” ved ikke at have forstået sin ”tilstedeværen” som ”kastethed” og ”væren hen imod døden”. I dag hjemsøger egentlighedens jargon – i fortyndet, trivialiseret form – meget af den eksistenspsykologi og managementteori, der til det ulidelige puster sig op med positiviteter, udfordringer og hurraord.Theodor W. Adorno (1903-69) gik til kilden (Heidegger) og nogle af dens forgreninger (Jaspers, Bollnow) for at vise, hvor forurenet og forplumret dette tankens vand ud af ørerne var og er. Det er kritisk teori, når den er bedst og polemisk-intellektuelt bider fra sig.Egentlighedens jargon udkom første gang på dansk i 2008 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”De velopdragne menneskers tragedie består i, at de som voksne ikke kan mærke, hvad der er blevet gjort mod dem, og hvad de selv gør, hvis de ikke har måttet mærke det som børn. Det lever utallige institutioner højt på og ikke mindst de totalitære regimer. I vores, det muliges tidsalder, kan også psykologien levere skæbnesvangre bidrag til betingning af den enkelte, af familier og hele nationer. Betingning og manipulation af andre er altid et våben og et instrument for magtudøvelse, også selv om dette camoufleres med ord som ’opdragelse’ eller ’terapeutisk behandling’. Eftersom magtudøvelsen over andre mennesker og dens misbrug for det meste har den funktion at hindre følelser af egen afmagt, altså ofte styres ubevidst, kan etiske argumenter ikke standse denne proces.” (Alice Miller, fra bogens efterskrift)Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Du må ikke mærke, Den bandlyste viden og Tavshedsmurens fald.I begyndelsen var opdragelsen udkom første gang på dansk i 1984 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”Filosofferne har blot smigret samfundene forskelligt, det, det drejer sig om, er at provokere dem.” Med denne omskrivning af en kendt Marx-frase karakteriserer Peter Sloterdijk (f. 1947) indirekte sin egen opgave i dette essay om vor tids massetilbøjelighed til på én gang at inkarnere og selv ligge under for den forskelsløse foragt. Vi taler om nærhed, men lever i fremmedhed; vi fabler om kvalitet, men hengiver os til middelmådighed; vi hylder frihed, men lader os nøje med grydeklare tilbud; og vi kræver respekt, men viser (og modtager) kun foragt. Dén udvikling har sin egen historie, en historie om massens forvandling fra fysisk mylder og protest til medieformidlet isolation og følgagtighed – fra krævende fællesskab baseret på forskelle til banal rettighedskultur uden markører. Eller med endnu en Sloterdijk-turnering af de gamle mestre (Freud): ”Hvor identitet var, skal indifferens være”. Masse og foragt er en rystende – rystende præcis – afdækning af vor egen kultur netop nu, og det store essay, oversat af Hans Christian Fink, introduceres her af Steen Nepper Larsen.Masse og foragt udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Heinz Kohut (1913-81) er inden for den nyere psykoanalyse en af de helt centrale skikkelser; uddannet i Wien, men virksom i Chicago. Grundlægger af den såkaldte selvpsykologi, som i modsætning til egopsykologien tænker krop, drifter og følelser med i sin forståelse af sindet og personligheden.Heinz Kohuts arbejde med selvpsykologien ligger bag den narcissismeteori, der grundlæggende handler om selvets dannelse og etablering i 1-2-årsalderen – og om de mulige skader i selvfølelse og identitet. I den forbindelse peges der på det grandiose selv og på behovet for såvel empatisk bekræftelse som forbilleder at idealisere og gøre til en del af selvet.I Selvets psykologi, Kohuts sidste store værk fra 1977, diskuteres selvpsykologiens grundbegreber i forhold til dels teoretiske problemstillinger, dels en række terapeutiske opgaver. Centralt står teorien om det bipolære selv og det analytiske arbejde med narcissistiske personlighedsforstyrrelser.Selvets psykologi udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tredje vej er Anthony Giddens’ bidrag til debatten om socialdemokratismens fremtid. Med bogen ønsker Giddens at konkretisere sin politiske vision og give substans til de begreber, som bl.a. socialdemokratiske politikere verden over gør brug af. Det gælder globaliseringen, det internationale samarbejde, miljøproblemerne, principperne for styring af økonomien, mindskelsen af de globale og nationale uligheder, det gælder beskæftigelsespolitikken, velfærden og solidariteten nationalt som internationalt. Og endelig gælder det de pligter og rettigheder, som samtlige borgere i demokratisk ledede lande må påtage sig og har krav på.Giddens har naturligvis ikke endegyldige svar på alle disse spørgsmål, men han gør opmærksom på problemerne og peger på alternative måder at håndtere dem på, og derfor fremstår bogen stadig aktuel.Den tredje vej udkom første gang på dansk i 1999 og foreligger nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Donald W. Winnicott var en usædvanlig børnelæge og psykoanalytiker. Han havde en fin evne til at leve sig ind i barnets verden og derudfra teoretisk afdække og forklare betydningsfulde træk i den tidlige personlighedsdannelse Han var ikke den, der skrev store hovedværker, men han blev om nogen den, der gennem originale artikler og betydelig klinisk erfaring kom til at sætte afgørende præg på den nyere børnepsykologi.Denne position skyldes ikke mindst de arbejder, han selv samlede i Leg og virkelighed, hvor legens univers og betydning for selvets etablering står i centrum. Her finder man hans skelsættende teori om overgangsobjekter, om moderens spejlingsfunktion og om kreativitetens baggrund og betydning.Bogen er forsynet med en introduktion og en fyldig bibliografi ved Knud Hjulmand.Leg og virkelighed udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Luc Boltanski (f. 1940) er fransk sociolog og en af den moderne samfundsvidenskabs mest prominente skikkelser. Boltanski begyndte sin karriere som elev af Pierre Bourdieu, men har siden distanceret sig fra sin læremesters billede af samfundet, hvor mennesker passivt og forblændede lader sig styre af skjulte magtstrukturer, som kun den klarsynede sociolog er i stand til at afdække. I opposition til Bourdieu har Boltanski insisteret på almindelige menneskers dømmekraft og deres evne til - ligesom samfundsforskere - at forholde sig kritisk og reflekteret til den sociale verden. En evne, siger Boltanski, som ikke mindst kan observeres i den enorme mængde store og små konflikter, der gennemsyrer samfundet og skaber en konstant dynamik i dets sociale og økonomiske institutioner.   Boltanski har gjort dette fokus på almindelige menneskers moralske og kritiske kapaciteter til grundstenen for et nyt, vidtfavnende sociologisk paradigme, som i de seneste år har vundet større og større udbredelse inden for alle grene af samfundsvidenskaben. Paradigmet er blevet døbt "pragmatisk sociologi".   Denne tekstsamling er den første bog på dansk af Boltanski og giver et bredt indblik i hans mangesidede forfatterskab. Bogen rummer artikler om bl.a. hverdagslivets kritikker og retfærdiggørelser, om kærligheden grammatik, om medlidenhedes krise i massemediernes tidsalder samt om netværkskapitalismens fremkomst og kapitalismekritikkens betydning herfor.   Luc Boltanski er professor ved École des hautes études en sciences sociales i Paris.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

Sigmund Freud om kærlighed og tro, sexualitet og religion.Kærlighedslivets psykologi er tre små afhandlinger om nogle af de ubehagelige sider af sexuallivet, som fortsat holder liv i mange samlivsbrevkasser, psykologer og sexologer. Det er problemer med frigiditet og svigtende potens, med sexualangst og komplekse forelskelser (objektvalg).En illusions fremtid rummer Freuds opgør med religionen, som han ser som et system af ønskeforestillinger, der undertrykker det psykiske liv, komplicerer sexualiteten og generelt gør folk dummere, end de behøver at være. Som rationalist ser Freud frem til en tid uden illusioner og knuder i sindet.