Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Magismondo serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Lene Dybdahl
    92,95 kr.

    I Magismondos verden er magiske evner sjældne og eftertragtede.Formskiftere, tankehviskere, aromatikere, vanddrivere og ildmagere er værdsatte juveler i de kongeliges samling. Når de altså bliver fundet.Alt dette ved 17-årige Pil intet om. Hun vokser op i en skovhytte nær landsbyen Bøgene i kongeriget Ulvmarken langt væk fra hoffet. Pil har dog opdaget at hvis hun ikke passer på, bliver den lille gnist i hendes håndflade til flere når hun mindst ønsker det. En mørk aften kommer hun op at slås med sin ærkefjende Fenri, og hun kan ikke længere holde vreden og magien inde.Rygterne om Pils ustyrlige ildkræfter breder sig til kongens slot, og hun må flygte over hals og hoved med kongens soldater i hælene. Hun ender i hovedstaden, Rimskjold, hvor slåskampe og uorden straffes med forvisning til fangelejren Golgutu i landet på den anden side af havet. Pil må lære at styre sit temperament hvis hun ikke vil havne blandt Ulvmarkens værste forbrydere ...Tag med på en storslået rejse til Magismondo.

  • af Lene Dybdahl
    87,95 kr.

    Pil er ankommet til hovedstaden, Kubisandria, for at lære at flyve med lædervinger. Tror hun. For den nye titel af Ildkriger giver hende ikke den modtagelse hun forventer. Tværtimod.Hun bliver sat til at muge ud i stalden under den iltre dyrepasser Fluvils opsyn. Det sætter hendes temperament på en hård prøve. Ingen tror på at hun kan blive en del af den prestigefyldte flyvereskadrille, og lædervingekaptajn Zingrato ydmyger hende foran alle de andre aspiranter.Hun overvejer at stikke af fra det hele.Imens henslæber Jaron sin tid i arbejdslejren, Golgutu. Han arbejder i den underjordiske smedje fra solopgang til solnedgang og prøver at overleve én dag ad gangen. Men han er ved at miste håbet. Han hjemsøges stadig af tanken om at finde juvelen, Lagunas Øje, så han kan købe sin broder fri. Allermest længes han efter Pil.Da en ny medfange viser interesse for Jaron og hans evner som tankehvisker, sætter det for alvor gang i flugtplanerne.Tag med når den storslåede rejse gennem Magismondo fortsætter!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.