Bøger i Moderne Ideer serien

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe. Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde. I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Birthe Larsen (1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en master i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk direktør for Danish Inequality Platform fra 2018 til 2022. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Er freden forbi? Ja. Fordi den fred som de internationale institutioner med FN i spidsen har sikret siden Anden Verdenskrig er slut. Ja. Fordi robotter og droner gør det lettere at føre krig. Et mere dystert svar på spørgsmålet er nej, freden er ikke forbi. Der har nemlig ikke været fred siden Anden Verdenskrig – på trods af vores insisteren på, at FN-pagten afskaffede krig. At vi kan svare både ja og nej på spørgsmålet er et udtryk for, at vi mangler en mere realistisk forståelse af vor tids krige og de midler, vi har til at opnå sikkerhed uden at tabe vores frihed. Det er analysen fra professor Mikkel Vedby Rasmussen, der er en af landets mest benyttede eksperter, når medier og politikere skal finde ud af, hvad krig, konflikt og militær strategi går ud på. I Hvad er krig og fred i dag? afdækker han krigens nye former og argumenterer for, at alternativet til vores frygt ikke er politiske løfter om mere tryghed. Men mere realisme. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab på KU. Han er tidligere leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og oprettede Center for Militære Studier, som er en internationalt anerkendt tænketank på forsvarsområdet. Han er forfatter til et utal af artikler og bøger om krig og fred, bl.a. The West, Civil Society and the Construction of Peace (2003), The Risk Society at War (2007), Den gode krig (2011) og The Military’s Business (2015).

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.ANMELDELSER: "En lillebitte, men så meget desto vigtigere bog om ulighed i sundhed (...) der bør bære pligtlæsning for politikere, sundhedsvæsnets beslutningstagere og alle andre med blot en flig af interesse" - Sundhedspolitisk Tidsskrift"Vallgårdas bog bør være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for ulighed i sundhed - og hvad vi skal gøre ved det" - Dagens medicin "En vigtig bog om et af de helt store temaer i sundhedsdebatten" - Ugeskrift for læger

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark. Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad, fra vores jord.

Vi er enormt afhængige af energikilder, som ikke længere er holdbare. I løbet af de seneste år er vi blevet væsentligt mere bevidste om, hvordan hele vores samfund, samværsformer og dagligdag er afhængigt af energi. Vores liv er så tæt sammenvævet med vores energiformer, at det er ultrakomplekst at tænke vores energiplanlægning på ny. Men vi har faktisk løsningerne. Udfordringen bliver at implementere dem rigtigt og at implementere dem hurtigt nok. Hvordan vi gør det, giver professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen sit bud på i denne Moderne Idé. Brian Vad Mathiesen (f. 1978) er ingeniør og professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet. I 2022 var Brian Vad Mathiesen den mest citerede ekspert. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

NY OPDATERET UDGAVEOtte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).