Bøger i Nordisk Sprog, Litteratur og Medier serien

Taler er betydningsfulde indlæg i den samtale, der foregår i politiske processer og i hverdagslivet. Men de bliver sjældent analyseret og bedømt på deres egne præmisser, som retorik. Danske taler sigter mod at øge forståelsen af taler og talers funktion i en bredere offentlighed og dermed kvalificere diskussionen og bedømmelsen af dem.

”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.

Tiden efter Anden Verdenskrig var præget af krisestemning og kulturkritik. I ruinerne efter krigens barbari voksede en gennemrationaliseret og affortryllet verden frem. De gamle myter var forstummede, og mennesket var efterladt i en moderne virkeligheds ørken. Det var svært at se et grundlag, kulturen kunne bygge på.I Danmark kom kulturkritikken blandt andet til udtryk i tidsskriftet Heretica, hvor digterne ønskede at gøre op med rationalisme, ideologier og politik. Man ventede på nye tider og ville bringe poesien i centrum.I ti artikler af danske og internationale forskere ser Den stumme myte tilbage på efterkrigstidens kulturkritik i dansk litteratur, film og kunst. Med særligt fokus på dansk-tyske forbindelser undersøges de historiske forløbere, og kulturkritikkens status og relevans diskuteres. Fra Kierkegaard og Spengler over for eksempel Blixen, Bjørnvig og Sarvig til Dreyers filmkunst og det kunstneriske nybrud hos Jorn dykker antologiens forfattere ned i forestillingen om den myteforladte modernitet og ser på de erfaringer, der dannede grobund for kritikken.