Bøger i Økonomiens Konger serien

Makroøkonomisk teori er kunsten at udarbejde en model, som er relevant for forståelsen af den samfundsøkonomi, som vi rent faktisk lever i. (Keynes, 1937)John Maynard Keynes, 1883-1946, var det 20. århundredes største og mest anerkendte økonom. Han udviklede teorien for makroøkonomisk analyse og principperne bag nationalregnskabet. Afsættet var krisen i 1930erne. Den lange periode med konstant velstandsstigning i efterkrigstiden gjorde overgangsvist Keynes' makroøkonomiske teorier mindre centrale. Den høje arbejdsløshed og den udeblevne vækst i dette århundrede skabte fornyet interesse for Keynes' makroøkonomiske teori og metode.Denne bog giver baggrunden for Keynes' teorier og bringer dem op til en helt aktuel diskussion af bl.a. bæredygtig udvikling, europæisk krise og offentlige budgetunderskud. Der er et åbenbart behov for, at Keynes atter får en central placering i de økonomiske lærebøger og i grundlaget for den økonomiske politik.IndholdsoversigtForordKapitel 1. En oversigtKapitel 2. John Maynard KEYNES (1883-1946)Kapitel 3. Keynes – moralfilosofi og politikKapitel 4. Keynes’ tidlige arbejderKapitel 5. Produktion og beskæftigelse: The General Theory of Employment, Interest and MoneyKapitel 6. Den efterfølgende makroøkonomiske diskussionKapitel 7. Keynes’ visionKapitel 8. Keynes i dagAPPENDIKS 1. LitteraturAPPENDIKS 2. Keynes’ kronologiAPPENDIKS 3. PersongalleriAPPENDIKS 4. Makroøkonomiske skolerEfterskrift: ’Quite wrong or nothing new?’

Karl Marx er politisk økonom. Hans hovedværk ´Kapitalen´er således lige dele politik og økonomi. Han argumenterer overbevisende for det kapitalistiske økonomiske systems iboende ustabilitet. Hans konklusion er, at arbejderklassen må overtage ejendomsretten til produktionsmidlerne.

John Stuart Mill er den socialliberale samfundstænker, der i det 19. århundrede evnede at forbinde Ricardos fundamentalistiske liberalisme og de praktiske forhold i den britiske økonomi. Han ønskede at fremme politisk frihed og økonomisk velstand for alle samfundsborgere. Der er overraskende mange paralleller mellem den politisk økonomiske diskussion i midten af 1800-tallet og den, vi oplever i dag. Socialismen døde ved murens fald, og liberalismen sejrede. Resultatet er blevet et samfund, hvor alle i stigende grad tænker på sig selv. Der er derfor behov for, at vi atter vender os mod den europæiske kulturtradition, der har argumenteret for frihed og liberalisme under ansvar - personligt og socialt. De socialistiske tanker om lighed og solidaritet kan vi heller ikke undvære. Her kommer Mill ind i billedet. Bogen beskriver Mills liv og hans bidrag til den økonomiske videnskab. Men også Mills mere politisk prægede analyser om den repræsentative regering, frihedens problemer og kvindernes underkuelse behandles.

Milton Friedman, monetarismens fader, har været en af nyere tids mest kontroversielle og samtidig mest indflydelsesrige økonomer. Hans bidrag til økonomisk teori har siden midten af 1940´erne skabt enorm debat blandt økonomer, centralbankfolk og politikere, og han har sat sit fingeraftryk på udviklingen af økonomisk teori indenfor en lang række områder - lige fra forbrugsteori og penge- og inflationsteori til økonomisk historie og forståelsen af økonomisk politik. Friedman blev tildelt Nobelprisen i økonomi i 1976. Friedman har desuden været en af de intellektuelle hovedkræfter bag den liberale bølge, der er skyllet ind over den vestlige verden siden 1980'ernes begyndelse. I denne bog redegøres for Friedmans væsentligste bidrag til økonomisk teori og moderne liberal tænkning.

Adam Smith er ´økonomiens fader´. Med afsæt i sin stilling som professor i moral filosofi skrev han økonomiske værker ind i samtidens politiske og samfundsmæssige diskurser. Dette gør ham til den første og den mest vidtspændende af ´Økonomiens Konger´.

John Kenneth Galbraith er en af de store amerikanske økonomer i det 20. århundrede. Han udarbejdede en analyse af det materielle overflodssamfund, som i stigende grad blev et dominerende træk ved amerikansk økonomi i anden halvdel af århundredet. Han beskrev i bøgerne ´Det rige samfund´ og ´Det nye industrisamfund´ de økonomiske kræfter, der i efterkrigstidens USA ville drive samfundsøkonomien mod et stadigt voksende forbrug. Styrken i Galbraith´s forfatterskab ligger også i hans skarpe blik for den økonomiske væksts skyggesider. Han har i sine bøger givet en analyse af samspillet mellem markedskræfter, det industrielle produktionssystem, husholdningernes umættelige forbrug og de politiske processer. Herved placerer han sig centralt i rækken af institutionelt orienterede økonomer. Galbraith´s væsentligste værker om amerikansk økonomi nu ligger 30-40 år tilbage i tiden, alligevel har den fortsatte økonomiske vækst, Sovjetunionens sammenbrud og den stigende globalisering gjort de amerikanske træk til en del af den økonomiske hverdag i Europa og i store dele af Asien. Hans bøger og tanker har herved kun fået yderligere aktualitet.

David Ricardo var en af det 19. århundredes betydeligste økonomer, hvis bidrag til den økonomiske videnskab fortsat er til diskussion. Han opstillede en sammenhængende økonomisk model baseret på idéen om økonomisk rationalitet, der igennem mere end 100 år udgjorde grundlaget for udviklingen inden for økonomisk teori. Et af hans væsentligste resultater var teorien om gevinsterne ved udenrigshandel bestemt af landenes komparative fordele, der siden er blevet standardpensum i enhver lærebog om frihandel. Ricardo var desuden den første, der fremlagde en teori for ressourceknaphed som årsag til stagnerende økonomisk vækst. Endelig tilskrives den ´jernhårde lønningslov´ ligeledes Ricardo. Et teoretisk konklusion, der var stærkt medvirkende til at give økonomi tilnavnet den bedrøvelige videnskab. Ricardos teorier står som nævnt endnu centralt i den økonomiske debat. John M. Keynes var i varierende grad skeptisk over for disse teoriers relevans i det 20. århundrede, hvilket dog er blevet bestridt af bl.a. neoricardianerne, der fortsat bidrager til den teoretiske debat.

Joseph Schumpeter er den altfavnende økonom. Han udvikler en evolutionær teori for den samfundsøkonomiske udvikling, der stadig er højaktuel. Vil man forstå det teoretiske grundlag for den ´ny økonomi´, så er Schumpeter et godt sted at begynde.

Udviklingen i den økonomiske teori er et historisk drama mindst lige så spændende som den "rigtige" historie. Den er befolket med store navne, der danner teoretiske skoler, som ofte ligger i strid med hinanden. Den teoretiske diskussion har gennem århundrederne afspejlet de skiftende økonomiske og politiske konjunkturer. Adam Smith bekæmpede merkantilismen med alle til rådighed stående argumenter. Karl Marx sloges med "vulgær-økonomerne", ligesom neoklassikerne måtte tage en hård tørn, inden de fik accepteret deres matematiske ligevægtsmodeller.Teorihistorien præsenteres med hovedvægten lagt på forholdsvis få, men centrale økonomiske skoler, som vurderes i forhold til hinanden. Skolerne karakteriseres ved nogle få personligheder og disses hovedværker.Den økonomiske teoris historie er skrevet af 3 etablerede økonomer med sigte på at give en kort, men selvstændig fremstilling. Den udgør dog samtidig en nyttig og sammenhængende baggrundsviden ved læsningen af de enkelte bind i serien "Økonomiens Konger".