Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Overlever serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - Derfor måtte jeg leve
    af Chloe Avo Holm
    114,95 - 257,95 kr.

    Dette er Chloes historie. En barsk og hjertegribende fortælling om en pige, der er blevet omsorgssvigtet i sin barndom og misforstået i skolen. Tidligt ender Chloe i et misbrug, og som 12-årig begynder et liv som narkoprostitueret, hvor hun synker dybere og dybere ned i stoffernes verden. Først efter 23 forsøg og med hjælp fra værestedet Reden lykkes det Chloe at få vendt spiralen og komme fri fra stofferne og ud af prostitutionen. Hun får skabt et nyt liv og får en karriere som professionel danser. Chloe er en fantastisk historiefortæller. Hendes fortælling er om håb og livskraft. Om at gå fra det mørkeste mørke til lyset og glæden. ”Jeg håber, at min fortælling kan inspirere andre, der har oplevet en svær tid, og give dem håb og mod til at ændre deres situation.”

  • - Fem år i Fremmedlegionen
    af Simon Nielsen
    114,95 - 209,95 kr.

    Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.