Udvidet returret til d. 31. januar 2021

Bernard Cornwell: Saksernes fortællinger

Bernard Cornwells historiske serie 'Saksernes fortællinger' tæller i dag hele 11 bøger. Den spændende serie beretter om 800-900 tallets England. Vi er vidner til historien gennem øjnene af den saksiske Uhtred af Bebbanburg. Uhtred er en aristokratisk, engelsk dreng fra Northumbrien, der bliver taget til fange af danske vikinger, som opdrager ham. Da han bliver voksen vælger Uhtred at vende ryggen til din opvækst blandt vikingerne og slutter sig til kampen for vinde det land tilbage som England har tabt til vikingerne. Gennem ’Saksernes fortællinger’ følger læserne Uhtred og hans efterkommeres kamp for at få deres England tilbage.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (12)
  • (2)
  • (1)
Bogtype
  • (11)
  • (2)
  • (2)
Format
  • (10)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
Sprog
  • (12)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (1)
  • (1)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Tag
  • (6)
  • (5)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (3)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Vis mere
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Bernard Cornwell
    76,95 kr.

    Blodfejder, had, bedrag og desperat heltemod følger i kølvandet på de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Byer brændes af, frygtelige slag udkæmpes, kvinder gøres til enker, og børn bliver faderløse. Et af disse børn er den engelske dreng Uhtred, der ser sin far blive myrdet af vikingerne, få øjeblikke før de tager ham til fange og beslutter sig for at gøre ham dansk. Og det er Uhtred, der lægger stemme til den dramatiske beretning om de voldsomme kampe mellem englændere og danskere og den bitre strid mellem kristendom og hedenskab, der kommer til at danne baggrund for hans opvækst. Uhtred er usikker på, hvor hans loyalitet ligger, men en brutal nedslagtning en vintermorgen driver ham over på engelsk side, og han er en voksen mand, da danskerne indleder deres hidtil hårdeste angreb på Alfred den Stores kongerige - et angreb, der får afgørende betydning for historiens gang.

  • af Bernard Cornwell
    107,95 kr.

    De danske vikinger har rejst sig efter det tabte slag mod kong Alfred den Store, og efterhånden har de igen indtaget størstedelen af England. Som den eneste holder Kong Alfred den Store stand på et lille stykke marskland, hvor han bor sammen med sin familie og en gruppe soldater. Blandt disse soldater befinder hovedpersonen Uhtred sig. Uhtred, der som barn blev taget til fange af de danske vikinger og opdraget af dem, men som senere sluttede sig til Alfred den Store i håb om, at han på den måde kunne vinde sin barndoms borg og titel tilbage. Uhtred befinder sig skidt i marsklandet, han savner sine danske vikingevenner, og han overvejer alvorligt at skifte side, så derfor begynder at samle sig sin egen lille hær. Mens dette står på, støder han på den danske viking Svein af Den Hvide Hest. De to indgår en pagt, men netop som Uhtred har taget en beslutning om at slutte sig til vikingerne, forudsiger hans keltiske elskerinde, at Alfred den Store vil vinde store sejre, og det får Uhtred til at besinde sig og gennemtænke situationen endnu en gang. Hans overvejelser får ham til at indse, at han rent faktisk føler sig tættere knyttet til englænderne, og han vælger derfor at blive hos Alfred den Store. Uhtred demonstrerer til fulde sin genfundne patriotisme i det storslåede slag om Edington.

  • af Bernard Cornwell
    120,95 kr.

    Vi er nået til år 878, hvor romanens hovedperson Uhtred, der er sakser af fødsel, men opfostret af danske vikinger, har begivet sig mod de nordliggende kongeriger i England for at vinde sin barndoms borg og titel tilbage - og for at bekæmpe sine to barndomsfjender Kjartan den Grusomme og Sven den Enøjede. På sin færd lykkes det ham at befri trællen Guthred, der kalder sig selv Konge af Northumbrien. Uhtred fatter sympati for Guthred og kan se fordelene ved at alliere sig med ham, så de to drager sammen videre mod nord, mens de forsøger at stable en hær på benene. Uhtred forelsker sig glødende i Guthreds søster Gisela, men Guthred fører sin ven bag lyset, og sælger Uhtred til trældom til gengæld for en fredsalliance med Uhtreds onkel Ælfric. Pludselig befinder Uhtred sig som om bord på et dansk handelsskib, der bringer ham til Jylland. Efter flere års trældom bliver Uhtred imidlertid befriet - af sin danske fosterbroder Jarl Ragnar den Yngre, der har været Kong Alfred den Stores gidsel i årevis, og som nu er blevet lovet sin frihed mod at finde Uhtred og bringe ham til Kong Alfred. Jarl Ragnar og Uhtred sendes mod nord - officielt for at indgå alliancer med kongerne der, uofficielt for at bekrige dem. Snart står Uhtred og Jarl Ragnar ved fæstningen Dunholm, bag hvis mure Kjartan den Grusomme opholder sig. Og så tager et blodigt angreb på de to fosterbrødres fælles fjende sin begyndelse.

  • af Bernard Cornwell
    120,95 kr.

    Sværdsang fortsætter beretningen om den saksiske kriger Uthred. Den udspiller sig fem år senere end Nordens Herrer. Det er år 885, og der er fred i England. Landet er delt i to: det danske rige mod nord og det saksiske rige Wessex mod syd. Uthred har slået sig ned; han har kone, børn og har fra Alfred fået til opgave at holde grænsen mod Themsen. Men noget ulmer - vikingerne er kommet tilbage for at besætte London. Deres mål er at erobre Wessex, og til dette skal de bruge Uthreds hjælp. Alfred har en anden plan: vikingerne skal drives ud af London. Det er en farlig tid, og Uthred må beslutte, hvor meget hans ed binder ham til kongen. Sværdsang giver et meget velfortalt billede af de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Bernard Cornwell er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Da bind 1 i serien udkom i USA lå den på New York Times Bestsellerliste i fem uger.Sværdsang er bind 4 i serien om Saksernes fortællinger: 1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang, 5: Det brændende land"Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt."- Anne Knudsen, Weekendavisen

  • af Bernard Cornwell
    120,95 kr.

    Året er 892, og Kong Alfred af Wessex er ved meget dårligt helbred. Hans tronarving, Edward, er fast besluttet på at fremstå som en stærk tronarving, men inderst inde er han fuld af frygt. Det får Danskerne til at lugte sejr, og Harald Blodhår sætter sejl mod England med over to hundrede skibe fyldt med sultne vikinger. Men Uhtred viser sit værd og får narret Harald, og vikingerne lider et af deres største nederlag. For Uhtred bliver sejrens sødme hurtigt overskygget, da han i raseri brækker nakken på broder Godwin. Kong Alfred forlanger, at Uhtred som bod skal aflægge troskabsed til Edward, men det nægter Uhtred og slutter sig i stedet til vikingerne. Men igen spiller skæbnen Uhtred et puds, for da det rygtes, at danskerne og vikingerne pønser på at erobre hele England, bliver Uhtred kontaktet af Æthelflaed, der trygler ham om hjælp ... Det brændende land er bind 5 i serien om Saksernes fortællinger (1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang). "Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt." - Anne Knudsen, Weekendavisen Udrag fra bogen: "Jeg sigtede mod Harald. Han bar ikke hjelm, men forlod sig på, at blodet, der glinsede i solen, ville gøre hans fjender skrækslagne, og han var ganske rigtigt skrækindjagende; en stor, snerrende mand med vilde øjne, dryppende rødt, filtret hår og et skjold, hvorpå var malet et økseblad, og som våben havde han valgt en kortskaftet stridsøkse med tungt blad. Han råbte som en djævel med blikket ufravendt på mig, og hans mund vrængede i en maske af blod. Da vi angreb ned ad bakken, kan jeg huske, jeg tænkte, at han ville bruge øksen til at hugge ud efter mig, hvilket ville få mig til at løfte mit skjold, og hans sidemand, en mørklødet mand med et kort stiksværd, ville jage klingen ind under skjoldet og sprætte min mave op. Men Finan befandt sig på min højre side, og det betød, at den mørklødede mand var dødsdømt. ?Dræb dem alle!? Jeg råbte Æthelflaeds kampråb. ?Dræb dem alle!? skreg jeg."

  • - Anden udg.: 9788711383605
    af Bernard Cornwell
    120,95 kr.

    Sjette bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne. Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil. Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Blandt andet ser vikingerne en mulighed for at få mere magt. Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord. Uhtred accepterer dog, da han af Alfred får til opgave at lave fredsaftaler med de forskellige herskere og vikingeledere og samle landet til et forenet kristent England. Men det skal snart vise sig, at det bliver svært at forhandle, når alliancerne er bundrådne, og der oven i købet er nogen, der vil Uhtred til livs.

  • af Bernard Cornwell
    107,95 kr.

    England er i krise ved starten af det tiende århundrede. Alfred den Store er død, og Edward, hans søn, regerer som konge. Wessex overlever, men freden kan ikke holde: Danerne i nord, ledet af vikingen Cnut Langsværd, er rede til at invadere og giver ikke op, før kronen er deres. Uhtred, en af Alfreds største krigere, som nu er i unåde hos den nye konge, må lede en hær af udstødte i nord for at generobre sit gamle hjem, fæstningen Bebbanburg. I DEN HEDENSKE HERRE vil loyaliteten blive sat på prøve og mænd falde, når hele det saksiske kongerige bliver ledt ud i den blodigste kamp til dato mod danerne; en krig, som vil afgøre skæbnen for alle konger og hele den engelske nation.

  • af Bernard Cornwell
    120,95 kr.

    Nationen er delt, hvilket i højere grad skyldes interne magtkampe end truslen fra vikingerne. Mercias konge ligger for døden uden en arving, og selv om hans kone er en formidabel kriger og leder, har en kvinde aldrig hersket over et engelsk kongedømme. Og hun mangler sin stærkeste soldat, Uthred af Bebbanburg. Så scenen er sat for en eksplosiv kamp over en tom trone.Englands fremtid hænger i en tynd tråd. Man mangler en helt. En helt, der i sidste ende kan afgøre nationens skæbne ...Ottende bog i serien om Uthred og sakserne og kampen for at forene England.

  • - Kan bestilles på ISBN 9788711566886
    af Bernard Cornwell
    107,95 kr.

    Der hersker en skrøbelig fred i Wessex, Mercia og East Anglia. Kong Edward og Æthelflaed regerer kongedømmerne, men under overfalden lurer et angreb fra de rastløse nordboere. Uhtred af Bebbanburg frygter de fjendtlige krigere, der bliver ledet af den frygtløse Ragnall Ivarson, for deres styrke kan vise sig at være overvældende. Samtidig er Ivarsons bror gift med Uhtreds datter, så hvem kan han stole på? Der er ingen nem udvej, men en stor kriger med stort mod, kan måske finde den. Denne mand er Uhtred, der nu skal vise sit værd.

  • af Bernard Cornwell
    65,95 - 139,95 kr.

    Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere. 

  • af Bernard Cornwell
    166,95 - 218,95 kr.

    Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.

  • af Bernard Cornwell
    139,95 kr.

    Uhtred af Bebbanburg har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Igennem årtier har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset endnu mere på Uhtred som far, som politiker og som kriger."Bernard Cornwell skriver de bedste kampscener, jeg nogensinde har læst." – George R.R. Martin, forfatter til Game of Thrones"Cornwell er en mester i historisk akkuratesse. Han har en unik evne til med få linjer at tegne et landskab, og hans slagscener er berømte." – Anne Knudsen, Weekendavisen"Ulvekrigen" er ellevte bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne.Bernard Cornwell (f. 1944) er englænder og bosat i USA. Han er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Tv-serien "The Last Kingdom" er baseret på Cornwells vikingeserie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.