Bøger i Socialpædagogisk Bibliotek serien

- Hvordan udtrykker børn sig musikalsk? - Hvordan bruger de musikken, der omgiver dem? - Hvordan tolker man børns musikalske udtryk? - Hvad er spontansang? - Hvorfor er improvisation så vigtig? - Hvordan udvikles barnets musikalske sans? - Hvordan får barnet glæde af musik gennem hele livet? Disse spørgsmål giver forfatteren sit svar på i bogen, der er en grundig gennemgang af barnets musikalske udvikling i de første seks leveår. I denne vigtige periode skabes nemlig det musikalske grundlag, som et menneske bygger på resten af livet. Denne nye udgave er omarbejdet med den seneste viden på området. På baggrund af den nyeste småbørnsforskning gives anvisninger på, hvordan man i hjemmet, dagplejen, vuggestuen og børnehaven kan stimulere børn musikalsk gennem de seks første leveår og således hjælpe barnet på vej mod et rigere musikalsk liv. HENNY HAMMERSHØJ, cand.pæd. Har siden 1976 undervist i musik på Frøbelseminariet i København. Hun har studeret børnemusik i USA, Afrika, Sydamerika og Japan og er vinder af verdensorganisationen OMEP’s børnemusikpris.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\SpB\Silfving m.fl., Farlige relationer.doc"

Godt for børn – anerkendende relationeri praxis rummer ny inspiration til de dagtilbud, der bygger på begreber som anerkendelse, omsorg og ligeværdighed. I bogen formidles teoretisk viden om anerkendende relationer, og der gives forslag til, hvordan teori kan omsættes til virkelighed.Forfatterne fremlægger på baggrund af en lang række meget genkendelige, selvoplevede situationer fra dagligdagen en særlig arbejdsmåde, der kan støtte de ansatte i deres refleksioner over arbejdet med anerkendende relationer. Arbejdsmåden kan desuden danne udgangspunkt for dialog med forældre og andre samarbejdspartnere.    Herudover behandler bogen betydningen af den struktur, som ansatte og forældre skaber for livet i institutionen, samt de samfundsmæssige og politiske forholds indflydelse på mulighederne for at skabe anerkendende relationer og derigennem styrke børns udviklingsmuligheder.   Niels Elkjær Krog har arbejdet inden for børne- og ungdomspsykiatrien og er efteruddannet på Kemplerinstituttet og DISPUK. Siden 2000 selvstændig konsulent. Lotte Secher har mange års erfaring som pædagog, souschef og leder på daginstitutionsområdet. Efteruddannet som bl.a. familierådgiver, familieterapeut og superviser på Kemplerinstituttet.

Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde. Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007. Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

"... interessant for alle, der beskæftiger sig med musik for børn og unge."   Kirsten Thorning Thagaard, DBC     Æstetiske og skabende aktiviteter spiller en vigtig rolle i dansk pædagogisk tradition, og ikke mindst musik og drama har derfor altid været centrale kultur- og aktivitetsfag i pædagoguddannelsen. I den nye pædagoguddannelse, der trådte i kraft i 2007, er fagområderne musik og drama blevet forenet i det nye fag ”Udtryk, musik og drama”.   Et vigtigt spørgsmål for det nye fags undervisere er, hvordan meningsgivende forløb skal se ud, hvis de to fag skal kunne medvirke til dannelsen af det hele menneske. I Musik som udtryksform gives tre bud på, hvad man bør lægge vægt på: Den studerende skal blive i stand til selv at udtrykke sig gennem musik og drama og skal derfor udvikle faglige færdigheder på begge de to områder. Det bør desuden tydeliggøres, hvordan og hvorfor de to fag hver især kan udgøre en solid trædesten i et tværæstetisk forløb. Og endelig må man sørge for, at de to fag får mulighed for at ”kigge hinanden over skulderen” og trække på hinandens centrale begreber, teorier og færdigheder. Musik som udtryksform er, som titlen angiver, en grundbog til musikdelen af faget og dens kernefaglighed. Bogen rummer kapitler om  bl.a. børns og unges tilegnelse af det musikalske sprog, musikkens grundbegreber og virkemidler, de forskellige aldersgruppers forhold til musik, musikkens og stemmens udtryksmuligheder og de pædagogiske muligheder, der ligger i ungdomskulturernes særlige forhold til musik. Samtidig trækkes der undervejs linjer til dramadimensionen i det nye fag.   Elsebeth Kirk er cand.mag. i musik og voksenpædagogik og seminarielektor på pædagoguddannelsen ved VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. Hun er forfatter til flere bøger og artikler om musik.

Bogens ambition er at præsentere et billede af socialrådgiverens arbejdsliv, som er genkendeligt, men også overraskende og interessant for faggruppen. Det sociale arbejdes balancegang mellem modsatrettede hensyn og roller beskrives. Forfatterne formidler bogens pointer under 4 dilemmaer: Fortrolighed eller myndighed, Faglige idealer eller systemrationaler, Engagemnt eller distance samt Paternalisme eller selvbestemmelse.Bogen henvender sig både til socialrådgiverstuderende og færdiguddannede.

En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

"God og nyttig håndsrækning til konfliktmægling på arbejdspladsen [...] jeg vil anbefale denne bog til alle, der i deres dagligdag omgås mennesker." Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen Konflikter på jobbet er opslidende. Både for dem, der er direkte involverede, og også for kolleger, ledelse, brugere og andre, der berøres af konflikten. Men når arbejdspladsen møder konflikten bevidst og med omhu, kan den svære situation give anledning til indsigt og nyskabelse.Mød konflikten er fuld af praktisk anvendelige metoder til at forstå, foregribe og gribe ind i typiske konflikter på arbejdspladsen. Bogens eksempler er fortrinsvis fra social- og sundhedsområdet, den pædagogiske sektor og undervisningsverdenen, men de praktiske metoder kan anvendes i alle organisationer på alle niveauer på private og offentlige arbejdspladser. Mød konflikten henvender sig til dem, som ønsker at tage hånd om de konflikter, der opstår mellem mennesker på arbejde: den personaleansvarlige leder, team- og gruppelederen, tillids- og sikkerhedsrepræsentanten, supervisoren, konsulenten og kollegaen.

Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde er blevet til på baggrund af teoretisk og praktisk arbejde med etiske problemer og dilemmaer i det pædagogiske felt. Bidragyderne har alle beskæftiget sig med etik både i forsknings- og undervisningssammenhæng og i praksis, såvel i Danmark som i resten af Europa.. Som helhed retter bogen sig mod den professionelle hjælper i en dansk sammenhæng, men samtidig har den et internationalt perspektiv – bl.a. med afsæt i et projekt om etik, The European Social Ethics Project.Udover en bred tilgang til spørgsmål om etik har bidragyderne især fokuseret på etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, fordi det er disse, der er specielt udfordrende og urovækkende for den professionelle hjælper i situationer, hvor det er vanskeligt at træffe det ”rigtige” valg. I bogen inddrages case-historier og eksempler, som perspektiverer den teoretiske diskussion.Kapitel 1-5 belyser den professionelle hjælpers etiske dilemmaer sociologisk, historisk, juridisk, og filosofisk.Kapitel 6-10 har en praktisk etisk tilgang, som præsenterer nogle forslag til at arbejde med etiske problemstillinger individuelt og sammen med andre.

I den pædagogiske debat støder man i dag stadig oftere på udtryk som den æstetiske dimension, æstetiske læreprocesser og æstetisk praksis. Det æstetiske et noget diffust begreb, der spænder over alt, hvad der er sanseligt, harmonisk, smukt, kunstnerisk og oplevelsesorienteret. Det gør ikke forvirringen mindre, at udtryk som det musiske og det sublime hyppigt optræder som en art synonymer for det æstetiske.   Psykologi, filosofi, pædagogik og kunstvidenskaberne har løbende diskuteret indholdet af det klassiske begreb æstetik og bliver næppe nogensinde færdigt med det. I denne bog forsøger forfatterne ikke desto mindre at indkredse begrebet. Formålet er at finde frem til, definere og operationalisere et æstetikbegreb, der er frugtbart og anvendeligt i forhold til nutidens pædagogiske og didaktiske arbejdsfelt og de uddannelser, der er knyttet hertil.   Æstetik og læring indeholder kapitler om: De æstetiske ideers historie, et nutidigt æstetikbegreb,  æstetik og læring, drivkræfter bag menneskets æstetiske virksomhed, æstetik og uddannelsestænkning og  æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde.

Borgernes krav på retssikkerhed og ret til inddragelse i sagsbehandlingen er centrale principper i socialt arbejde i dag. Derfor er det essentielt for socialarbejderen at vide, hvordan lovgivningen regulerer forholdet mellem borgeren og det offentlige system. Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde gennemgår tre hovedområder i det sociale forvaltningsarbejde. Først beskrives de juridiske aspekter på borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen. Derefter undersøges borgerinddragelsens konkrete indhold, baggrund og en række forvaltningsmæssige konsekvenser. Til sidst analyseres forventningerne til socialrådgiverens praksis samt de rammer og muligheder, der gives for det sociale arbejde. Denne grundbog er rettet mod uddannelserne for socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andre aktører på det sociale felt.

Hvordan håndterer det sociale system mennesker, der ikke passer ind i systemet? Hvilke kompetencer kræves, hvis man skal være en del af et fællesskab? Hvad betyder det at stå udenfor, og hvordan skaber vi plads til forskellighed? Hvad er social integration og inklusion?   Samfundets modernisering stiller stadig større krav til det enkelte menneskes evne til at indpasse sig. Mennesker, der ikke er i stand til at leve op til disse krav, ekskluderes fra de etablerede fællesskaber. De betegnes som uregerlige, utilpassede, ikke-aktivérbare, truende eller uden for pædagogisk rækkevidde. De udstødte bliver flere og flere, og eksklusionen af dem truer velfærdssamfundets sammenhængskraft.   I Socialpædagogik – Integration og inklusion i det moderne samfund peger Bent Madsen på socialpædagogikken som en essentiel del af løsningen på dette konfliktfelt. For ham er det afgørende, at vi udvikler en moderne socialpædagogik, der fokuserer på afvigerne selv og ikke på deres sociale og kulturelle vilkår.   Denne grundbog henvender sig til studerende og undervisere på pædagogseminarier, lærerseminarier og sociale højskoler samt alle professionelle, som arbejder med udsatte mennesker. Samtidig kan den læses som et indlæg i debatten om velfærdssamfundets fremtid, og som sådan appellerer den til alle med interesse i sociale problemstillinger.   Bent Madsen, cand.pæd.pæd. og lektor ved CVU Storkøbenhavn, er leder på Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE).

Gestaltterapiens metode er Frederick S. Perls' opsummering af et helt livs erfaringer som terapeut og forfatter. Han skrev det meste af værket i løbet af 1950'erne, men arbejdede på det helt frem til sin død i 1970. "Verden tilbyder mennesket uhyre muligheder for berigelse og glæde, men alligevel vandrer det formålsløst omkring, uden virkelig at vide, hvad det ønsker, og derfor fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan det skal opnå det," skriver Perls i sin introduktion om et paradoks som ikke er blevet mindre aktuelt i et nyt årtusinde.Frederick S. Perls' første bog, Ego, Hunger and Agression, som han udgav i Sydafrika i 1942 efter at være flygtet fra Tyskland i 1934, er et opgør med den psykoanalyse han i sine unge år som læge og psykiater praktiserede. I 1946 flyttede Pers til USA og udviklede her sammen med sin kone gestaltterapien som et holistisk modtræk mod psykoanalysen, og med et håb om at støtte sine klienters arbejde for en sund og autentisk tilværelse.Frederick Perls blev født i 1893 i Berling og døde i USA i 1970.

Den bredt anerkendte amerikanske psykolog Jerome Bruner udfolder heri hele sin vidtrækkende viden om uddannelsens vilkår i vor moderne kultur. Bruner viser, hvordan børn - og dermed også uddannelsen af dem - kun når deres fulde potentiale ved at deltage fuldt ud i kulturen. Ikke bare i kulturens mere formelle sider, men i selve kulturens måde at forstå sig selv på, at tænke på, at føle og samtale på.Gennem undersøgelser af uddannelse i praksis og af teorier om uddannelse kommer Bruner frem til nye og berigende måder at angribe de klassiske problemer på. Bruners pædagogiske grundsyn og hans fastholdelse af kulturpsykologien som et legitimt fagområde under stadig udvikling er en udfordring for alle undervisere.Jerome Bruner, Research Professor of Psychology og Senior Research Fellow in Law ved New York University er forfatter til en lang række anerkendte bøger om uddannelse, hvoraf nogle er oversat til dansk.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.

Brugen af forskellige gruppemetoder breder sig fortsat i de europæiske social- og sundhedssektorer, ikke mindst i Norden. Denne bog beskriver de principper og målsætninger, som dette arbejde bygger på, og har som grundtese, at gruppelederens forståelse af selve gruppeprocessen – dvs. medlemmernes indbyrdes relationer, støtte, modforestillinger m.m. – er nøglen til den mest effektive ledelse af gruppens arbejde. Dette kommer til udtryk i bogen i to sammenvævede temaer, nemlig metodikken i det praktiske arbejde med grupperne og en tilnærmelse til en forståelse af gruppeprocesser, som denne metodik tager udgangspunkt i.Bogen er en omfattende revision og ajourføring af forfatterens allerede velkendte bog om emnet, og mange henvisninger og eksempler er erstattet med nyt, aktuelt materiale og nye tanker. Begreber behandles på en ny og mere tidssvarende måde, og en række tilføjelser genspejler udvidelsen af forfatterens egen forståelse og arbejdsmåde.[]Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet[] er bl.a. en rejse i hjælpeapparatet fra børneforsorg til ældreomsorgen, fra psykiatri til flygtningearbejde, fra glæder og vækst til traumer og tab. Bogen er også en bred vejledning i metodens aktuelle litteratur.Ken Heap, tidl. afdelingsleder ved Det norske Diakonhjem på Sosialskolen i Oslo, er velkendt i Danmark som lærer ved de sociale højskoler og som kursusleder. Han har stor erfaring fra mange års praksis, undervisning og konsulentvirksomhed i Skandinavien, Storbritannien og i det tidligere Jugoslavien. Han har bl.a. tidligere skrevet []Om prosessen i sosialt arbeid med grupper[].

Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis. "Børns fortællinger" beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ”Den Integrerende Baggrund”, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af systemisk teori og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppens fælles fortællinger, lege og aktiviteter. Bogen handler om ”det lige møde”, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler med den voksnes hjælp erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i ”barnets bog”, læringshistorier om barnet m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. "Børns fortællinger" henvender sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at påbegynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund. Den henvender sig desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Vicki June Sieling, cand.psych.aut., er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Hun har de sidste 10 år arbejdet i offentlige organisationer, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder primært med socialt arbejde med børn, unge og deres familier, men også i en række daginstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune.

”Hold din kæft!” ”Det rager ikke dig!” ”Fuck dig, din bøsserøv!” Reaktioner som disse er ikke ualmindelige, hvis man som professionel, forstående voksen – fx lærer, pædagog eller behandler – forsøger at hjælpe ”vanskelige” børn eller unge i konfliktfyldte og svære situationer. Afvist på denne måde kan det være svært at komme i dialog med barnet, så der åbnes for samtale, udvikling og nye muligheder. Jørgen Riber, der både har en praktisk baggrund som erfaren behandler og en teoretisk uddannelse inden for systemisk-narrativ metode, viser i denne bog, hvordan det trods alt kan lade sig gøre. Den afvisende, vrede eller mutte attitude er ofte barnets eller den unges måde at beskytte sig på mod en fjendtlig og uforstående omverden, der allerede har tilføjet det mange nederlag. Det, barnet har brug for, er at blive anerkendt som den person, det er. Det er den voksnes ansvar at se, lytte til og forstå barnet og dets præmisser for at handle, som det gør - men derudover er man også nødt til at forstyrre det negative selvbillede, barnet har opbygget af sig selv på baggrund af sine negative erfaringer derhjemme eller i skolen. Forstået og forstyrret giver en gennemgang af systemisk-narrativ teori og metode og viser gennem en lang række cases og eksempler, hvordan man gennem sprogligt åbnende samtaler kan få kommunikationen mellem barnet og den voksne til at flyde, så der åbnes for mulighe

I de senere år har en ny bevægelse inden for psykologien kaldet ”positiv psykologi” sat fokus på menneskets positive, kreative og kommunikative egenskaber og potentialer, fx evnen til fordybelse, optimisme, innovation og evnen til at opnå eller komme i flow.Flow er betegnelsen for den særlige tilstand, hvor man koncentrerer sig dybt, mister fornemmelsen for tid og sted og oplever virkelyst, fordybelse og engagement i det, man er i gang med. Vi kommer alle i flow af og til, mens nogle, ikke mindst legende børn, oplever det hver dag. Begrebet flow skyldes den ungarske teoretiker M. Csikszentmihalyi, der udviklede sin flow-teori ved University of Chicago. Begrebet er ikke mindst interessant for de professioner, der beskæftiger sig med pædagogik og læring. Hvad er det, der bevirker denne intense koncentration og glæde – og kan flow ligefrem læres? I []Flow og fordybelse[] fortælles om teoriens opståen, og flow-begrebet sættes i relation til hjernens funktion samt til beslægtede teorier inden for psykologien. Desuden rummer den kapitler om æstetiske læreprocesser, kreativitet og optimale læringsmiljøer. Bogen henvender sig til studerende på pædagog- og lærerseminarierne (CVU’erne) samt til psykologi- og pædagogikstuderende på universiteterne og de pædagogiske diplomuddannelser.Frans Ørsted Andersen er cand.pæd.psyk. og er ansat som lektor på CVU-Fyn og ph.d.-studerende/forskningsassistent på DPU. Han har flere gange været på studieophold hos Csikszentmihalyi og hans forskerteam i USA og har været tilknyttet det internationale forskningsprojekt ”Good Work Project” sammen med bl.a. Csikszentmihalyi og Howard Gardner.

Inden for bl.a. det pædagogiske område diskuteres samspillet mellem teori og praksis løbende, men netop i denne synes diskussionen at være yderst aktuel. De pædagogiske uddannelser indeholder praktisk såvel som teoretisk pædagogik. Alligevel oplever mange praktikere, at det er vanskeligt at anvende den teoretiske pædagogik i udøvelsen af pædagogisk praksis, at der er en parallelitet mellem praktisk handling og teoretisk indsigt. Teori i praksis beskæftiger sig med det grundlæggende problem: Hvordan anvender man (teoretisk) viden i praktisk handling eller: forholdet mellem pædagogiske teorier og pædagogisk praksis. Teori i praksis redegør for en række forhold, som praktikeren og underviseren bør være opmærk-somme på for at styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogik: Hvordan omsættes erfaringer til teoretisk indsigt? Hvordan kan vi lære af erfaringer, udveksle dem, reflektere over dem, teoretisere over dem og kritisere dem? Hvordan overføres teoretisk viden til praktisk handling? Hvordan ’oversætter’ man en teori til praksis? Hvad kan man anvende teorier til? Hvad er teori, og hvad er praksis? Hvordan udvikler man sin praktiske handlen, og hvordan kan man anvende teori i udviklingen af denne? Teori i praksis henvender sig gennem eksempelvalget især til studerende på lærer- og pædagog-uddannelserne. Men den omhandler forhold, der er centrale i alle uddannelser, der veksler mellem teori og praksis, og uddannelser, der fokuserer på kvalificering af den professionelle praksis. Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet om videnskabsteoretiske emner, om læring og om læreruddannelse, senest i Refleksion og læring og Fokus på voksenlæreren. Vibe Aarkrog er ph.d. og adjunkt i erhvervspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har skrevet om transfer og om sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne bl.a. i Mellem skole og praktik.

Denne lærebog i det sociale arbejdes teorier og metoder er beregnet for socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, men er samtidig tænkt som inspiration for alle, der udgører socialt arbejde.Med udgangspunkt i de aktuelle udviklingstendenser i socialpolitikken diskuteres de metodiske redskaber, rådgivere må beherske for at kunne arbejde konstruktivt med mennesker, der har specifikke sociale problemer.Et særligt kapitel omhandler socialt arbejde med de hårdest ramte familier, herunder arbejde der indebærer myndighedsudøvelse. I et kapitel om faglig prioritering diskuteres kvalitetsproblemer i en stadigt mindre ressourcestærk sektor.

Supervision i grupper af fagfæller eller studerende inden for social- og sundhedssektorens er efterhånden blevet den mest udbredte form for støtte til faglig udvikling. Alligevel handler litteraturen stadig for det meste om individuel supervision. I denne bog sætter Susanne Bang og Ken Heap søgelyset på den rigdom af ressourcer, som ligger i selve gruppesituationen, og taler for øget brug af gruppens egne iboende kræfter og potentialer. Forfatterne beskriver en række konkrete arbejdsmåder og metoder, som supervisor kan anvende for at opnå en mere aktiv brug af gruppeprocessen. Skjulte ressourcer giver det første samlede danske bud på en sådan metodebeskrivelse. Bogen er et arbejdsredskab, som henvender sig til supervisorer og andre i hele det psykosociale felt. Den indeholder talrige konkrete beskrivelser af gruppesupervision inden for forskellige forsorgs- og behandlingsområder. Susanne Bang og Ken Heap har bred og mangeårig erfaring med socialrådgivning, psykoterapi og videreuddannelse af kolleger. De træner supervisorer både herhjemme og i udlandet. Susanne Bang har publiceret en række artikler, specielt om supervision og psykosocialt arbejde med flygtninge, og hun er forfatter til Rørt, ramt og rystet i Socialpædagogisk Bibliotek. Ken Heap har udgivet flere bøger på dansk. I Socialpædagogisk Bibliotek foreligger Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet.

Den første bog på dansk, der samlet beskæftiger sig med de mest anvendte og nyeste kommunikationsmodeller. Bogen indeholder både teori og praktiske øvelser. Der er endvidere anvisning på, hvordan man som underviser kan tilrettelægge et kommunikationstræningsprogram.

Marte meo er en interaktionsanalysemetode som bruger videooptagelser for at forbedre samspillet mellem familiemedlemmer og kolleger og mellem børn og brugere på den ene side og professionelle på den anden.Marte meo giver konstruktive og handleanvisende råd - viser f.eks. forældre og professionelle hvor og hvornår tingene går godt, hvor der er en vej at gå. Når et barn får at vide hvad det må i stedet for hvad det ikke må, er der en god chance for at det næste gang tingene går skævt tænker: "Nå, nje, det var ikke sådan jeg skulle gøre, men sådan her".Marte meo viser de mennesker man som marte meo-terapeut forsøger at hjælpe og hvordan de ved egen kraft kan få et bedre samspil mellem deres omgivelser. Og hvordan man med ganske små ændringer i samspillet kan løse mange af hverdagens små og store problemer.Marte meo i praksis er den første udgivelse på dansk om marte meo med eksempler på den helt konkrete brug af videooptagelser. Og den første danske udgivelse som kommer rundt om praksis alle de steder hvor metoden bruges, blandt såvel børn som voksne.Find alle videoklip her: http://martemeo.hansreitzel.dk/Pernille Roug underviser ved Hindholm Socialpædagogiske Seminarium, er licensed marte meo-supervisor og censor ved mange af de uddannelsesinstitutioner som uddanner marte meo-terapeuter i Danmark.

Denne titel handler om, hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde og om supervision i den forbindelse. Hvad betyder det for den enkelte behandler hver dag at blive udsat for andre menneskers lidelser, og hvad betyder det i årevis at blive udsat for kontakt med de mest smertefulde dele af menneskelivet gennem sine klienter eller patienter? Susanne Bang gennemgår i bogens første del hvilke personlige udviklingsmuligheder der ligger i arbejdet med andre mennesker, men også hvordan behandleren kan blive så følelsesmæssigt påvirket af klienternes problemer, at han eller hun selv bliver psykisk truet – såkaldt sekundært traumatiseret. Anden del handler om, hvordan supervision kan udføres i en række forskellige situationer hvor behandleren er særligt følelsesmæssigt påvirket i arbejdet. Dette illustreres gennem talrige eksempler. []Rørt, ramt og rystet[] slutter med anvisninger på hvad den enkelte behandler kan gøre for sig selv og hvad man på arbejdspladsen kan gøre for hinanden.Bogen henvender sig især til supervisorer og supervisander, men i øvrigt til alle der gennem deres arbejde må forholde sig til andre menneskers smerte, ulykke og eksistentielle problemer. Susanne Bang er psykoterapeut, MPF og socialrådgiver. Hun har mangeårig erfaring med supervision og træning af kolleger i de skandinaviske lande, i England og det tidligere Jugoslavien. Hun er medforfatter til []Skjulte ressourcer[] og []Undskyld, det er min første krig[] samt forfatter til en række artikler om psykosocialt arbejde med flygtninge.

I den aktuelle debat om børn og unge med problemfyldt adfærd optræder der ofte variationer over spørgsmålet: ”Hvad stiller vi op med børn og unge, som via deres adfærd gør tilværelsen vanskelig både for sig selv og andre?” Denne bog handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontaktform, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver øget opmærksomhed i de sammenhænge, børnene og de unge indgår i - i hjem, skole, fritid m.v. Ofte er der tale om en adfærd, som kræver, at der tages stilling og handles i forhold til børnene. I Problemadfærd gives et konkret bud på, hvad omgivelserne kan stille op. Indsatsen over for børns og unges adfærd kan imidlertid ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økonomiske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative tiltag. Der er tale om en kompleks problematik som kræver en solidarisk tilgang til børnene og de unge og en forståelse af de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af problemadfærd. En individualiseret og problemorienteret beskrivelse, som er løsrevet fra sociale og relationelle sammenhænge, vil øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og de unge. Alle omkring børnene er centrale personer i forhold til intervention med det formål at afhjælpe vanskelighederne. Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling, uanset om der er tale om et professionelt eller et privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre til børn med problemadfærd. JØRN NIELSEN er cand.pæd.psych. og ph.d. Han arbejder som privatpraktiserende psykolog og er desuden deltidsansat lektor i klinisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørn Nielsen var 1986-98 ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle Kommune. Han har gennem en årrække arbejdet med supervision i forbindelse med den tværgående indsats over for udsatte børn, unge og familier og som konsulent for flere kommuner.

Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde.   Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007.Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

Samarbejde er en nødvendighed, når lærere og forældre, elever og lærere – og professionelle og klienter i almindelighed – mødes for sammen at finde løsninger på problemerne. Desværre ender det gensidige ønske om samarbejde ofte i det modsatte: Man går uforløste hver til sit med en følelse af ikke at være blevet forstået. I værste fald risikerer man i stedet at komme til at modarbejde hinanden.  Samarbejdets medie er samtalen, og i Relationskompetence giver Jørgen Riber anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Relationskompetence  henvender sig til professionelle, der i deres daglige arbejde indgår i samarbejdsrelationer med andre mennesker, bl.a. lærere, pædagoger, specialpædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker m.fl. Jørgen Riber er læreruddannet og efteruddannet på DISPUK. Han arbejder i dag som selvstændig supervisor og terapeut. Han har tidligere udgivet Forstået og forstyrret på Hans Reitzels Forlag.

"Skulle dette virkelig til, før jeg kunne tage mit liv alvorligt?" spørger mange mennesker, når de rammes af sygdom, ulykke eller død. Det er netop i erkendelsen af det forandrede liv, at der findes muligheder, der kan give trøst, håb og lettelse, når tilværelsen bliver kaotisk og angstfuld.Blandt løver fokuserer på den specielle form for forandring, som kræft, AIDS, et dårligt hjerte eller andre livstruende sygdomme fører med sig. Den handler om, hvordan vi kan flytte opmærksomheden fra sygdom, angst og overlevelse til dødsbevidsthed og livsenergi. Vi lever i dag længere med de livstruende sygdomme end før. Og den eksistentielle udfordring bliver større i en samfundsorden hvor vi i samme takt har fået vanskeligere ved at acceptere at ingen af os "kender dagen før solen går ned". Vores iboende dødsangst for ikkeværen, for at forsvinde, for kontroltab og for adskillelse kan få neuroser til at blomstre og dermed svække friheden til at leve livet. I denne reviderede 2. udgave tematiseres i endnu højere grad de tilknytnings- og adskillelsesprocesser som er grundlaget for at kunne leve håbefuldt med sin sygdom. Herudover er der tilføjet et kapitel om den udfordring det er at arbejde i løveland, som behandler og hjælper. Bogen henvender sig til alle, som skal klare den eksistentielle udfordring, det er at leve med en livstruende sygdom. Den er samtidig beregnet for læger, sygeplejersker og andre behandlere, som arbejder professionelt med liv og død. fo

"En let, konkret, praktisk anvisende og tilgængelig fremstilling om børns sprog i tiden fra fødsel til skolestart ... en glimrende paraply for en masse, vi ved om børn." (Bjarne Købmand Petersen, Læsepædagogen) Siden Et sprog – flere sprog udkom i 2005, er der sket en lang række nye tiltag mht. sprogscreening og sprogstimulering af børn i børnehave og dagpleje og ved skolestart. Desuden er børns sprogudvikling nu blevet et fagområde, der indgår i pædagoguddannelsen. Bogen er derfor blevet gennemgående revideret i denne nye udgave. Henvisninger til lovbestemmelser m.v. er ajourført, og de nye sprogvurderinger – dvs. tilbuddet om treårsvurdering af alle børn, den obligatoriske vurdering i børnehaveklasen samt de obligatoriske sprogvurderinger til tosprogede børn – gennemgås i første del af bogen. I bogens anden del relateres vurderingerne til børns sproglige udvikling. I bogens tredje del er der foretaget væsentlige ændringer og udvidelser i de praktiske forslag, og de beskrevne aktiviteter er blevet relateret til læreplanernes fokusområder. Endelig er bogens litteraturreferencer blevet udvidet og højtlæsningslisten revideret og opdateret. Bogen henvender sig til både pædagogstuderende og færdiguddannede pædagoger. Den kan desuden læses af lærere i indskolingen og af forældre, der ønsker at udvikle deres børns sproglige kompetencer. Lis Klausen er tale-/hørepædagogisk leder og konsulent for særlig indsats til tosprogede børn i daginstitution og skole i Gladsaxe Kommune.Gry Hodal er ansat som tale-/hørelærer i Gladsaxe Kommune.Begge forfattere underviser hyppigt på kurser i sprogstimulering og børns sprogudvikling.