Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Statskundskabens klassikere serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Ove Korsgaard
    177,95 kr.

    Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) betragtes med rette som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation, det som på engelsk kaldes 'nationbuilding'. Forståelsen og opbygningen af Danmark som nation fandt sted i Grundtvigs levetid og med ham selv som fødselshjælper. Grundtvig nåede i sit lange liv at blive en næsten mytologisk figur, som det i Danmark blev uundgåeligt at forholde sig til, når det drejede sig om temaer som folk, nation, demokrati, frihed, kirke og skole.I forhold til, hvad der er skrevet om Grundtvigs liv og virke, er det yderst beskedent, hvad der er udgivet om ham som politisk tænker og som aktiv politiker på trods af de mange fremtrædende politikere, der gennem mere end 160 år har hentet inspiration og legitimitet i hans samfundsfilosofi. I denne bog er det Grundtvigs ideer og virke der er i fokus. Ove Korsgaard gennemgår Grundtvigs liv og levned gennem hans forhold til demokratiet, ligheden og folket, og i lyset af disse hvordan hans frihedsbegreb kommer til udtryk. Bogen indeholder herudover fem centrale tekster af Grundtvig, bl.a. to tekster fra Mands Minde-foredragene, som var offentlige, historiske foredrag om dansk historie 1788-1838 set i europæisk perspektiv. Foredragene blev en stor succes. Kort tid efter blev han præst ved Vartov Kirke, der blev det nye samlingspunkt for den støt voksende tilhængerskare.IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Grundtvigs indflydelse og relevans Kapitel 2. Fra stændertid til folketid Kapitel 3. Nationen og folket: Et forestillet fællesskab Kapitel 4. Grundtvigs frihedsbegrebKapitel 5. Fra multinational helstat til nationalstat Kapitel 6. Konstitutionalisme versus common law Kapitel 7. Grundtvigs betydning som politisk tænker Kapitel 8. BegrebslisteLitteraturCentrale tekster af Grundtvig

  • af Mogens Herman Hansen
    177,95 kr.

    Platon (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke at alle mennesker er lige, men at de bedste bør belønnes efter fortjeneste. Staten er en helhed med et eget værd og et eget formål, der står over borgernes private interesser. Platons grundholdninger er ofte de omvendte af den herskende idelogi i den vestlige verden i det enogtyvende århundrede. Men netop fordi han så dybsindigt formulerede sine synspunkter, er hans statstanker stadigvæk aktuelle, især i forbindelse med den kritik af det liberale demokrati, som høres med stedse større styrke.IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Indledning og biografi Kapitel 2. Platons politiske filosofi Kapitel 3. Staten Kapitel 4. Statsmanden Kapitel 5. Lovene Kapitel 6. Platons indflydelse og aktualitet Kapitel 7. Oversættelse af udvalgte passager af Staten, Statsmanden og Lovene Bibliografi

  • af Per Mouritsen & Morten Brænder
    142,95 kr.

    John Locke kan betragtes som den liberale politiske filosofis grundlægger. Han formulerede en række principper, som står helt centralt i den liberale tradition. Adskillelsen mellem stat og samfund – og mellem det offentlige og det private menneske – udgør således kernepunkter i Lockes politiske filosofi.Denne bog fokuserer på John Locke som politisk tænker og introducerer fire centrale temaer, der gør Locke til en af stats-kundskabens klassikere, nemlig hans tanker om naturtilstanden, om ejendomsretten, om styreformen og om tolerance. Derud-over indeholder bogen en introduktion til John Locke i hans samtid, en gennemgang af hans virkningshistorie især i Amerika og en diskussion af hans nutidige relevans. Endelig byder bogen på uddrag af centrale passager fra to af Lockes hovedeværker: Anden afhandling om styreformen og Et brev om tolerance.IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk Kapitel 3. Det første tema: Naturens lov, naturtilstand og rettigheder Kapitel 4. Det andet tema: Ejendomsret, arbejde og penge Kapitel 5. Det tredje tema: Om betingelserne for styreformens tilblivelse og opløsning Kapitel 6. Det fjerde tema: Tolerance Kapitel 7. Virkningshistorien Udvalgte tekster: John Locke Nøglebegreber: Locke Litteratur.

  • af Christian F. Rostbøll
    207,95 kr.

    Immanuel Kant (1724-1804) hører ubestridt til blandt vestens vigtigste filosoffer. Allerede i sin samtid blev han anerkendt for sit bidrag til erkendelsesteori og moralfilosofi. Kants bidrag til statskundskab og politisk teori er mindre kendt. Men faktisk har Kants moralfilosofi haft betydelig indflydelse på udviklingen af den nyere tids politiske teori. Blandt andet hans kategoriske imperativ og ideen om, at alle mennesker bør behandles som mål i sig selv og ikke blot som middel, henvises der ofte til. I det hele taget står Kantiansk pligtetik som det vigtigste alternativ til nytteetikken. I de senere år har der også været en eksplosiv stigning i interessen for Kants Retslære og hans politiske essays. Her er særligt hans frihedsbegreb, frihed som uafhængighed, og hans republikanske statsopfattelse centrale.Dette er den første bog på dansk, der fokuserer på Kants bidrag til statskundskaben, og som indeholder en introduktion til hans republikanske teori om lov og ret. Udover introduktionen til Kants moralfilosofi og retslære, indeholder bogen uddrag fra Kants egne tekster om oplysning, etik, politik og ret.

  • af Christian F. Rostbøll
    197,95 kr.

    Immanuel Kant (1724-1804) hører ubestridt til blandt vestens vigtigste filosoffer. Allerede i sin samtid blev han anerkendt for sit bidrag til erkendelsesteori og moralfilosofi. Kants bidrag til statskundskab og politisk teori er mindre kendt. Men faktisk har Kants moralfilosofi haft betydelig indflydelse på udviklingen af den nyere tids politiske teori. Blandt andet hans kategoriske imperativ og ideen om, at alle mennesker bør behandles som mål i sig selv og ikke blot som middel, henvises der ofte til. I det hele taget står Kantiansk pligtetik som det vigtigste alternativ til nytteetikken. I de senere år har der også været en eksplosiv stigning i interessen for Kants Retslære og hans politiske essays. Her er særligt hans frihedsbegreb, frihed som uafhængighed, og hans republikanske statsopfattelse centrale. Dette er den første bog på dansk, der fokuserer på Kants bidrag til statskundskaben, og som indeholder en introduktion til hans republikanske teori om lov og ret. Udover introduktionen til Kants moralfilosofi og retslære, indeholder bogen uddrag fra Kants egne tekster om oplysning, etik, politik og ret. Indholdsoversigt Redaktionelt forord Kapitel 1. Kants liv Kapitel 2. Centrale ideer i Kants praktiske filosofi Kapitel 3. Oplysningens oplysning Kapitel 4. Moralfilosofi Kapitel 5. Retslære og politisk filosofi Kapitel 6. Kants indflydelse og relevans Nøglebegreber Udvalgte tekster af Immanuel Kant Bibliografi

  • af Mikkel Thorup
    197,95 kr.

    Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne. Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for. Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Liv og værk Kapitel 2. Kontroversernes og paradoksernes filosof Kapitel 3. Samfundspagten Kapitel 4. Politiske temaer i forfatterskabet Kapitel 5. Påvirkning af statskundskab/politologi Kapitel 6. Indflydelse på politisk og ideologisk udvikling Kapitel 7. Afslutning Uddrag af Rousseaus originalteksterBibliografi

  • af Torben Bech Dyrberg & Henrik Bang
    167,95 kr.

    Michel Foucault (1926-1984) analyserer enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'. Michel Foucault diskuteres i reglen altid som filosof, sociolog, historiker, diskursteoretiker, mv. Mærkeligt nok eksisterer der ikke et billede af Foucault som politolog, selv om begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. En væsentlig forklaring er nok den snævre mainstream-politologiske opfattelse af politik som studiet af formelle institutioner. Foucault har altid hævdet, at politisk praksis og politisk autoritet rækker langt videre end til lovens legitime herredømme. I sine sidste leveår fokuserede Foucault stadig mere på betydningen og relevansen af 'det politiske' for strukturering og eksistensen af et samfund. Denne udmøntes i en analyse, der centreres omkring enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.Henrik Bang, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Torben Bech Dyrberg, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter

  • af Christian F. Rostbøll
    147,95 kr.

    Hannah Arendt (1906-1975) er en af de få store politiske teoretikere, som forsvarer politikkens værdighed. Hvor andre filosoffer har forsøgt at skrive sig væk fra det politiske og reducerer politik til moral, økonomi eller velfærd, så skriver Arendt sig ind i politikken for at forstå dens egenart. Det moderne menneskes tab af en politisk eksistens er det centrale problem, som Arendts værker forsøger at forstå.Arendts interesse for politisk handling er et resultat af hendes personlige erfaring med nazismen som tyskfødt jøde og hendes studier af den nye totalitære styreform i Hitlers Tredje Rige og Stalins Sovjetunionen. Efter en studie af nazisten Adolf Eichmann bliver Arendt interesseret i tænkningens betydning i relation til, hvad hun kaldte ’ondskabens banalitet’.I denne bog bliver læseren introduceret til Arendts politikbegreb samt hendes analyser af revolutionære perioder, totalitarisme og ondskab.IndholdsoversigtRedaktionelt forord v/ Peter NedergaardKapitel 1. Hannah Arendts livKapitel 2. Rehabiliteringen af politikkens egenart og værdighedKapitel 3. Platons betydning: Vita contemplativa og vita activaKapitel 4. Arbejde, fremstilling og handlingKapitel 5. Revolution, frihed og magtKapitel 6. Totalitarismen og dens oprindelseKapitel 7. Ondskabens banalitetKapitel 8. Politik og moral: Den gode medborger og det gode menneskeKapitel 9. Arendts arvtagereKapitel 10. Arendts relevans for nutidens politikKapitel 11. 'Ideologi og terror: En ny form form for styre'Kapitel 12. 'Menneskets vilkår' - uddragLitteratur

  • af Adam Diderichsen
    167,95 kr.

    Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning. Adam Diderichsen, ph.d. i filosofihistorie, er chefkonsulent i dansk politi.

  • af Søren Flinch Midtgaard
    147,95 kr.

    John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette. John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. VærdirelativismenKapitel 3. Den grundlæggende strukturKapitel 4: KonklusionNøglebegreberJohn Rawls: Retfærdighed som fairnessLitteratur

  • af Carsten Bagge Laustsen & Mikkel Thorup
    177,95 kr.

    Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Hobbes’ biografiKapitel 2. Leviathan og BehemothKapitel 3. Fra naturtilstand til samfundKapitel 4. International naturtilstandKapitel 5. Menneskets naturKapitel 6. Fortolknings- og definitionsrettenKapitel 7. Jesus er KristusKapitel 8. Geometrisk politikKapitel 9. Den dobbelte bundKapitel 10. Hobbes og eftertidenKapitel 11. AfslutningUddrag af Hobbes’ originalteksterBibliografi

  • af Christian F. Rostbøll
    142,95 kr.

    Jürgen Habermas hører til blandt vores samtids allervigtigste og mest indflydelsesrige tænkere. Han har siden begyndelsen af 1960'erne og frem til i dag sat dybt præg på debatten ikke blot blandt filosoffer, sociologer og politologer, men også i den offentlighed, som han selv ser som demokratiets vigtigste institution. Habermas har dedikeret sit liv til at vise, at muligheden for herredømmefri interaktion og en særlig form for fornuft er indbygget i hverdagssproget. Formålet med hans kritiske samfundsteori er dels at analysere, hvilke forhold der truer den kommunikative fornuft i senmoderne samfund og dels at undersøge, under hvilke betingelser denne fornuft kan komme til sin ret inden for demokratiet. Habermas udvikler konstant sin teori til at kunne analysere de nye udfordringer, som samfundsudviklingen stiller os overfor. I de senere år har han bl.a. leveret vigtige bidrag til diskussionen om forholdet mellem politik og religion og om globaliseringens betydning for demokratiet.Denne bog præsenterer de dele af Habermas' teoriapparat, som er forudsætningen for at kunne forstå hans bidrag til studiet af politik og samfund.Christian F. Rostbøll, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Habermas' liv, indflydelse og relevansKapitel 2. Den sproglige vending og formalpragmatikkenKapitel 3. SamfundsteoriKapitel 4. DiskursetikKapitel 5. Demokrati og retKapitel 6. Hinsides nationalstatemNøglebegreberUdvalgte teksterLitteratur

  • af Hans Henrik Bruun
    207,95 kr.

    Få en omfattende indføring i Max Webers tanker om politik med denne titel i ”Statskundskabens klassikere”.Bogen tager udgangspunkt i hans krav om videnskabens værdifrihed og hans tanker om en principiel værdikonflikt. På denne basis analyserer den hans politikbegreb og hans indflydelsesrige definition af staten.Udgivelsen bygger ikke kun på Webers teoretiske arbejde, men også på hans omfattende indlæg i den politiske debat i de første årtier af det 20. århundrede.

  • af Justine Grønbæk Pors & Niels Åkestrøm Andersen
    207,95 kr.

    Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatterne Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

  • af Karin Hilmer Pedersen & Gert Tinggaard Svendsen
    187,95 kr.

    THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel prize Lecture, December 8, 2009Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

  • af Simon Laumann Jørgensen
    207,95 kr.

    AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør engrundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund,hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen. Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard forvores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?

  • af Simon Laumann Jørgensen
    182,95 kr.

    Axel Honneth (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund, hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen.Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard for vores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?Simon Laumann Jørgensen er lektor i politisk teori ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

  • af Gitte Sommer Harrits & Peter Nedergaard
    187,95 kr.

    Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde har haft stor betydning for så forskellige forskningsområder som klasse, kunst, uddannelse, videnskab, journalistik, og politik.Denne bog introducerer læseren til Bourdieus sociologi og politiske tænkning. Først præsenteres Bourdieus særlige forståelse af forholdet mellem videnskab og praksis, og herefter forklares de centrale begreber og elementer i hans sociologiske teori: kapital, habitus og felt. Dernæst diskuteres Bourdieus magtforståelse samt hans bidrag til den bredere tænkning om staten og det politiske. Bogen afsluttes med to oversatte uddrag fra bøgerne Sur l’État (Om staten) og Propos surle champ politique (Det politiske felt).

  • af Carsten Jensen & Gert Sørensen
    142,95 kr.

    Hegemoni, konsensus og civilsamfund er nogle af de begreber, som Antonio Gramsci (1891-1937) huskes for. I de første årtier efter krigen var Gramsci kun kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene. Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund. Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa. Indholdsoversigt Kapitel 1. En tid, et liv, et værk Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Kapitel 3. Historie og filosofi Kapitel 4. Politik Kapitel 5. Efterliv og aktualitet Fra ungdomsskrifterne Fra fængselsoptegnelserne NøglebegreberBibliografi

  • af Mikkel Thorup
    207,95 kr.

    Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.

  • af Mikkel Thorup & Carsten Bagge Lausten
    192,95 kr.

    Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.

  • af Kasper Lippert-Rasmussen
    147,95 kr.

    Erik Rasmussen (1917-1995) anses af mange for at være dansk statskundskabs ophavsmand. Som en af landets to første professorer i faget var han i årene 1959-1984 med til at opbygge Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hans lærebog, Komparativ Politik (1968-69), var obligatorisk for de første generationer af cand. scient. pol.’er og med til at skole disse i den videnskabelige værdirelativisme, strukturfunktionalismen og David Easton’s opfattelse af politik og det politiske system. I sine senere år søgte Rasmussen især at kaste et kritisk lys over, hvad han anså for at være sin samtids uigennemtænkte »lighedsentusiasme«. Rasmussen var historiker af uddannelse og havde et udsædvanligt bredt videnskabeligt udsyn. Gennem hele sit akademiske virke var han stærkt optaget af videnskabsteoretiske aspekter ved statskundskaben.IndholdsoversigtRasmussenRedaktionelt forordKapitel 1. Erik Rasmussens liv og virkeKapitel 2. Den videnskabelige værdirelativismeKapitel 3. Videnskabelighed og intersubjektivitetKapitel 4. Hvad er politologi?Kapitel 5. Politiske systemer og strukturfunktionsanalysenKapitel 6. LighedKapitel 7. PerspektiveringKapitel 8. BegrebslisteKapitel 9. TekstudsnitLitteratur

  • af Hans Henrik Bruun
    188,94 kr.

    Få en omfattende indføring i Max Webers tanker om politik med denne titel i ”Statskundskabens klassikere”. Bogen tager udgangspunkt i hans krav om videnskabens værdifrihed og hans tanker om en principiel værdikonflikt. På denne basis analyserer den hans politikbegreb og hans indflydelsesrige definition af staten. Udgivelsen bygger ikke kun på Webers teoretiske arbejde, men også på hans omfattende indlæg i den politiske debat i de første årtier af det 20. århundrede. Indholdsoversigt Redaktionelt forord Praktiske bemærkninger Weber-bibliografi (med forkortelser) Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Metodologien Kapitel 3. Politisk sociologi: Herredømme, ordener, stat, legitimitet Kapitel 4. Bureaukratiet Kapitel 5. Staten i den internationale politik; den politiske etik Kapitel 6. Den protestantiske etik og kapitalismens ånd Kapitel 7. Webers indflydelse og aktualitet Nøglebegreber Uddrag af Webers originaltekster Bibliografi

  • af Gert Sørensen
    177,95 kr.

    Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen.Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. Disse erfaringer fik stor betydning for de to hovedværker ("Il Principe" og "Discorsi"), der her præsenteres i en samlet og mere nuanceret analyse af Machiavellis syn på forholdet mellem politik og etik, mellem stat, krig og befolkning.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. En tid, et liv, et værkKapitel 2. Il Principe og tilblivelsen af en kundskab om statenKapitel 3. Discorsi. Et lærestykke om republikkenKapitel 4. Republikken og det fælles godeKapitel 5. Efterliv og aktualitetTekster fra FyrstenTekster fra DrøftelserVocabularium politicumBibliografi

  • af Morten Ougaard
    147,95 kr.

    Nicos Poulantzas (1936-1979) var blandt 1960ernes og 1970ernes mest fremtrædende vestlige nymarxistiske samfundsforskere. I et stadigt opgør med den dogmatiske Sovjet-marxisme udviklede han en omfattende historisk-materialistisk teoridannelse om stat og klasser under kapitalismen, som han bragte i anvendelse i analyser af forskellige historisk-konkrete emner: Nazismens og facismens vej til magten i mellemkrigstidens Tyskland og Italien, den økonomiske internationaliserings politiske konsekvenser med særligt fokus på hans samtids Vesteuropa, klasseforholdene i nutidens kapitalisme, diktaturernes krise og fald i Grækenland, Spanien og Portugal, samt mulighedsbetingelserne for demokratisk socialisme i Vesteuropa. Et gennemgående tema var hans insisteren på politiske og ideologiske forholds selvstændige betydning og nødvendigheden af altid at inddrage dem i historisk-materialistiske analyser.Poulantzas' arbejder var stærkt præget af hans tid, men mange af hans teoretiske bidrag har fortsat relevans og er i disse år genstand for fornyet interesse.Morten Ougaard er professor i international politisk økonomi ved Copenhagen Business School.IndholdsoversigtRedaktionelt forordForkortelserKapitel 1. IndledningKapitel 2. Politisk magt og sociale klasser (1968)Kapitel 3. Teorien på arbejdeKapitel 4. TekstuddragOrdforklaringLitteratur

  • af Mogens Herman Hansen
    147,95 kr.

    Aristoteles (384-322 F.KR.) er den græske oldtidsuniversalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagng i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud overoldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag.Mogens Herman Hansen, Saxoinstituttet, Københavns UniversitetIndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Biografi Kapitel 2. Aristoteles' politiske filosofi Kapitel 3. Aristoteles' indflydelse og aktualitet Kapitel 4. Oversættelse af udvalgte passager afHenvisninger og bibliografi Bibliografi

  • af Søren Serritzlew & Peter Bjerre Mortensen
    142,95 kr.

    Aaron Wildavsky (1930-1993) var en af de mest betydningsfulde og produktive politologer i sin generation. Over en periode på knap 40 år var han (med)forfatter til mere end 30 bøger og 200 artikler, essays og bogkapitler. Mest kendt er formodentlig Wildavskys banebrydende analyser af offentlig budgetlægning fra begyndelsen af 1960 erne, som endnu i dag udgør den standard,som nye studier af budgetlægning vurderes op imod. Wildavsky leverede imidlertid også markante og varige bidrag indenfor en lang række andre politologiske emner såsom implementeringsforskning, policy-analyse, politisk kulturteori, miljø- og sundhedspolitik, præsidentvalg og risikoanalyse. Den røde tråd i Wildavskys forskning er en grundlæggende kritik af forestillingen om, at politik og budgetlægning handler om at finde og gennemføre optimale løsninger på givne problemer. Selv hvis en sådan løsning skulle eksistere, er det tvivlsomt om beslutningstagerne kan identificere den og næsten udelukket, at de skulle kunne enes om den. Først når forestillingen om optimalitet forlades, kan man forstå politiske beslutninger. Og træffe de rigtige. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. En kort biografi Kapitel 2. Politik og budgetlægningKapitel 3. ImplementeringKapitel 4. Wildavskys senere bidrag og betydning Kapitel 5. Wildavskys aktualitet Kapitel 6. Udvalgte tekster Litteratur

  • af Henrik Bang
    142,95 kr.

    David Easton (1917 - ) er amerikansk-canadisk politolog. Takket være Erik Rasmussens 'Komparativ Politik I+II har David Easton fået status som dansk politologis gudfar. Den politiske systemmodel har siden 1960erne fået karakter af børnelæredom og mange politologer, der benytter sig af Eastons politiske systemsprog, er nok ikke klar over, at Easton er ophavsmanden til deres sondringer imellem krav og dagsordener, ledvogtere (gate-keepers) og beslutningstagere, outputs og outcomes, diffus opbakning og specifik støtte mv. Alligevel er Eastons politiske teori så godt som ukendt, fordi den allerede i de tidligere 1960'ere fik prædikatet parsoniansk, elitær og med fokus på, hvordan centrale politiske aktører skaber opbakning omkring det politiske system med henblik på at opretholde den sociale orden.Henrik Bang, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

  • af Gert Tinggaard Svendsen
    142,95 kr.

    Olsons teori om det kollektive handlingsproblem er blevet kaldt det centrale emne i Statskundskaben' Elinor Ostrom, Nobelprisvinder i økonomi 2009. Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi. Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand. IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. The LogicKapitel 3. The Rise and Decline of NationsKapitel 4. Power and ProsperityKapitel 5. Teoretisk indflydelseKapitel 6. Politisk indflydelse og aktualitetKapitel 7. Udvalgte teksterLitteratur

  • af Palle Svensson
    147,95 kr.

    Robert A. Dahl betragtes som demokratiteoretiker, og som vore tids største, omend han aldrig selv har sigtet at ende som dette. Robert a. Dahl opfatter derimod sin akademiske produktion som problemorienteret. Han har således taget fat på en lang række spørgsmål, ofte med både teoretiske, empiriske og moralske aspekter, og han har arbejdet med vidt forskellige metoder for at besvare de spørgsmål, som han har taget op. Robert A. Dahls pragmatiske forhold til forskellige metoder finder markant udtryk i hans tese:"... det spørgsmål, man ønsker at undersøge, bør diktere valget af metode, en metode bør aldrig diktere valget af spørgsmål."IndholdsoversigtRedaktionelt forord ved Peter NedergaardKapitel 1. En kort biografiKapitel 2. Bidrag til statskundskabenKapitel 3. Teoretisk indflydelse Kapitel 4. Politisk indflydelse og aktualitet Kapitel 5. Udvalgte teksterLitteraturPalle Svensson, Dr.scient.pol., er ansat som professor på Aarhus Universitet på Institut for Statskundskab. Hans forskningsområde er institutionel forandring og demokratisering og han beskæftiger sig med demokratisering på nationalt, internationalt og tværnationalt niveau. Palle Svensson har siden 1993 fungeret som rådgiver for det danske udenrigsministerium om valg og demokratisering i Afrika.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.