Bøger i Teologisk Folkebibliotek serien

Livsdrømme, jalousi, udstødelse, gensyn og forsoning. Det er temaerne i Bibelens eviggyldige familiedrama om Josef og hans brødre.Dramaet fortæller ikke kun om, hvad der skete engang, men om hvad der sker, når mennesker lever sammen. En læsning af fortællingen vers for vers udfolder de mange tvetydigheder og finurlige detaljer, som man ofte kommer til at læse hen over. Et overblik over teorier om tilblivelse og over det rige efterliv i religion og kultur kaster nyt lys over bibelhistorien. I antikke gendigtninger, i Koranen og i debatten om køn og seksualitet.

Den tyske pietistiske bevægelse, Brødremenigheden, var i 1700tallet en aktiv faktor i det vidtstrakte danske kongerige. Det begyndte med et societet i København og med grundlæggelsen af byen Christiansfeld i hertugdømmet Slesvig. Herfra sendtes missionærer til Trankebar, Dansk Vestindien og Grønland. Denne lille bog fortæller om Brødremenighedens internationale virke, sammenholdt med det lokale. Det er bogens pointe, at Brødremenigheden længe prægede Danmarks udvikling - kirkehistorisk, industrihistorisk og kulturhistorisk.

Københavnerskolen beretter historien om, hvorledes Det Gamle Testamente ændrede sig fra at være en lærebog i Israels historie i oldtiden til at blive det, det oprindelig var, en fortælling om mennesket og dets tilværelse i denne verden.Det Gamle Testamente er ikke en beretning om, hvad der virkelig hændte i fortiden, men en forklaring på, hvorfor vi mennesker er, som vi er. Som sådan er Det Gamle Testamente, hvad Grundtvig kaldte det, en bog for skolen, det vil sige en bog for livets skole.

En lille bog om gudstjenesten.Kirkens rum kalder på en differenserfaring. Erfaringen af noget anderledes, noget, som bryder med det, der hører til dagligdagen. Kirken og rummet sætter differencer med klokkeringning, orgelspil, prædikestol, alter, hvælvinger, vand, brød og vin, gestik og klæder. Det ses, høres, smages, duftes og sanses. Alt, hvad der finder sted, peger i retning af, at her sker der noget særligt, noget ekstraordinært.En højtidelig stilhed indfinder sig, når gudstjenesten begynder – måske i form af en stilfærdig atmosfære af hellighed. Det hellige er det, som markerer sig og skiller sig ud. De mange små differencer rykker én fri af de dagligdags gøremål og forståelser. Perspektiverne forskydes.Genfortryllelse. Kirkerum og gudstjeneste kaster et blik på folkekirkens gudstjeneste i lyset af kirkerummets historie, Martin Luthers reformation og dansk tradition for kirkeindvielse.BygningenReformationenTradition og tilegnelseRamme og ritualGuds-tjenesteHenvisningerLitteratur

Tanken bag denne bog er at sætte Paulus fri af hans kirkeligt definerede rolle som kristen, især lutheraner, ved at placere ham i den antikke kontekst, hvor han har sine forudsætninger som hellenistisk diasporajøde, præget af stoisk filosofi og socialmoral.Skønt Paulus ikke kan måle sig med hverken Cicero eller Seneca med hensyn til uddannelse og klassisk lærdom, retorisk stilistisk sikkerhed og sproglig klarhed, er det desto mere interessant at se, hvor meget der reelt er sammenligneligt i deres skrifter, og i hvor høj grad de alle tre synes at forudsætte den sammenhæng mellem retorik, politik og filosofi, som grundlagdes af Platon og Aristoteles (384-322 f.Kr.), overførtes fra græsk til latin og sattes i system af Cicero for derefter at blive udformet som et egentligt, offentligt anerkendt opdragelses- og uddannelsessystem af Marcus Fabius.Lone Fatum præsenterer i sin bog en række læsninger af antikke breve og skrifter i brevform, essays og dialoger, som tilsammen giver et indtryk af antikkens livs- og tankeverden. Med afsæt i Platons skrifter skildrer hun den sammenhæng mellem retorik og politik, filosofi og socialmoral, som grundlæggende definerer retorikkens moralske formål, det antikke dannelsesideal og begrebet om den gode borger inden for rammerne af en kosmologisk helhedstænkning.

Den ortodokse kirke er en samlet betegnelse for den ældgamle gren af kristendommen, som især er udbredt i Østeuropa, Rusland og enkelte steder i Mellemøsten og Afrika. I Danmark vidner et voksende antal ortodokse menigheder om tilstedeværelsen af en form for kristendom, som stadig kun er meget lidt kendt i vestlig sammenhæng. Denne bog introducerer den ortodokse kirke, hvis historie og teologi adskiller sig markant fra vestlig kristendom. Den ser med en outsiders blik på ortodoksiens historie, lære, gudstjeneste, ikoner og kirkelige liv og giver, med udgangspunkt i den russiske kirke, et rids af ortodoksiens stærke genkomst efter Sovjetunionens sammenbrud. Bogen belyser herved også kirkens problemfyldte rolle i Ukraine.

Det ældste af Det Nye Testamentes fire evangelier, Markusevangeliet, er skrevet kort efter år 70, dvs. ca. 15-20 år efter Paulus. Det er vigtigt at holde fast i den kendsgerning. Tidligere forudsatte man, at evangelierne mere eller mindre førte os tilbage til en historisk Jesus, der endnu ikke var farvet af den senere menigheds trosforestillinger. Men som denne bog viser, vil evangelierne ikke være kilder til et stykke historisk fortid, men er forskellige resultater af skabende teologers arbejde med Jesus-fortællingen.