Bøger i Udenlandsk fugl serien

Ragnhild Jølsen var en af de mest egenartede personligheder i Norge i begyndelsen af 1900-tallet. Feminist, provokatør, dyrker af den hedenske gud Pan og ikke mindst en meget talentfuld og radikal forfatter. Hovedværket i forfatterskabet er romanen Rikka Gan(1904). Rikka Gan er Jølsens forsøg på at forny den gotiske genre. Den rummer et voldsomt opgør med patriarkatet, er kompleks i sin opbygning, fuld af drømmesyn og som intet andet i verdenslitteraturen.I romanen har den rige Mattias Aga købt gården Gan, og den svage Jon Torsen gøres til bestyrer. Med sig bringer Torsen sin kone, Fernanda, og ikke mindst sin søster Rikka. De er af slægten Gan – en slægt af stærke kvinder og svage mænd. Rikka er smuk og dragende. Mændene tiltrækkes af hendes mystiske væsen, men inde i Rikka foregår en kamp. I ly af natten opsøger hun kirkegården, hun fantaserer om den mystiske Vilde Vå, og trods sit søde væsen drømmer hun om død og ødelæggelse. På gården Gan foregår der mystiske ting, men ingen kan finde ud af hvad, og afsløringen viser sig at være mere skræmmende, end nogen kan forestille sig. Ragnhild Jølsen (1875-1908) var norsk forfatter ved overgangen mellem nyromantikken og nyrealismen. Hun blev i sin samtid set som noget af en provokatør, en frisindet, moderne kvinde. Hun udgav i alt fire romaner: Ve’s mor (1903), Rikka Gan (1904), Fernanda Mona (1905), Hollases krønike (1906) samt novellesamlingen Brukshistorier (1907). De skildrer alle brydningen mellem gammel og ny tid med fokus på komplicerede kvindesind og farligt begær og har indslag af overnaturlige fænomener. Hun kæmpede det meste af sit voksenliv med en morfinafhængighed og tog i 1908 sit eget liv.

Den amerikanske forfatterinde Louisa May Alcott (1832-1888) er i mest kendt for at have skrevet den udødelige klassiker Little Women(da. Pigebørn) fra 1869, der endnu engang er blevet genindspillet til det store lærred. Men Alcott skrev også “sensationsromaner” eller “Blood and Thunder tales”, som hun selv kaldte dem. Hovedværket blandt disse er den psykologiske spændingsroman Bag en maske eller en kvindes magt, der udkom i1866underder pseudonymet A. M. Barnard som en ugentlig føljetonhistorie i avisen Flag of Our Union. Selvom Bag en maske er en af ​​Alcotts mindre kendte værker, er det stadig en vigtig litterær perle i hendes samlede oeuvre, der fortjener at blive læst i en ny dansk oversættelse. For i den korte fortælling gemmer der sig en roman om romantik, magtspil og seksuelle intriger, som samtidig kan betragtes som et direkte angreb på tidens opfattelse af klasseforhold og kønsroller. Romanen omhandler den unge, fascinerende Jean Muir, der ansættes som guvernante hos overklassefamilien Coventry. Jean Muir er en mislykket skuespillerinde, hvis scenekarriere i Frankrig er et overstået kapitel, på grund af hendes falmende ynde – selvom hun kun er 30 år. Men med sine skuespillerevner og forståelse for selvpræsentationens kraft får hun, forklædt med både paryk og falske tænder, hele huset til at falde i svime over hendes yndige og smittende væsen. Snart kæmper samtlige af husets mænd om hendes gunst og der går ikke lang tid før mestermanipulatoren Jean Muir har fået spillet alle beboere ud mod hinanden. Et nervepirrende magtspil udfolder sig, hvor det bliver sværere og sværere at gennemskue, om Jane Muir er romanens heltinde eller skruppelløse skurk. Bag en maske er andet bind i serien Udenlandsk fugl, der fokuserer på oversættelser af kvindelige forfatteres horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden 1880-1940. I serien er udkommet Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet, der har fået stor omtale og fem stjerner i både Berlingske og Politiken. Seriens ønske er at bringe de kvindelige horrorforfattere frem i lyset og ændre på den gængse forestilling om, at der ikke fandtes kvindelige forfattere inden for genren, hvilket har vist sig at være ganske forkert. Serien afspejler samtidens interesse dels for feministisk litteratur og dels for en revurdering af genrelitteraturen. Romanen er oversat og med efterord af Hans Peter Madsen

Øst for Samarkands bjerge ligger Drømmebyen, Perle, som hovedstad i et gådefuldt land. Sådan bliverDrømmeriget en tåget novembereftermiddag præsenteret for bogens hovedperson, forfatterens alterego, af en mystisk udsending derfra. Han får også at vide, at rigets grundlægger er hans gamleskolekammerat, Patera, der nu inviterer ham til at slå sig ned i dette slaraffenland for alle, der erutilfredse med den moderne kultur. Og inden længe rejser han og hans hustru af sted fra München medOrientekspressen. Men mødet med Drømmeriget bliver et møde med uventede spændinger og sælsomme konflikter, og det bliver snart tydeligt, at det ikke er muligt for nogen at undslippe. Alfred Kubins fabulerende undergangsroman Den anden side indskriver sig i traditionen fra E.T.A.Hoffmann og Edgar Allan Poe og fik afgørende indflydelse på Franz Kafka og Ernst Jünger. Den er alti ét: eventyrroman, dystopi, profeti, allegori, samfundssatire, dekadence- og modernitetskritik og ansesfor at være et hovedværk i den europæiske fantastik. Alfred Kubin (1877-1959) var en østrigsk tegner, illustrator og forfatter, hvis værk kredser om detgroteske, uhyggelige og overnaturlige. Han var knyttet til den tyske kunstnergruppe Der Blaue Reiter og regnes i dag som en vigtig overgangsfigur fra symbolisme til ekspressionisme og surrealisme. Med den fantastiske roman Den anden side (1909) skabte han et litterært modstykke til sin billedkunst.

En tjener træffer et skæbnesvangert moralsk valg. En munk forsøger at skille sig af med sin næse. Syv vidner til et mord aflægger indbyrdes modstridende forklaringer. Det er handlingerne i tre af den japanske novelles fader, Ryūnosuke Akutagawas, mest berømte fortællinger, som nu præsenteres i ny dansk oversættelse.Med et blik for det groteske og i et stilrent sprog sætter Akutagawa livets store spørgsmål under lup. Han behandler de øjeblikke, hvor menneskets selvbillede krakelerer og skyndsomt bliver limet sammen igen, med lige dele humor og gru. Det er, når personerne står over for det evige og umulige spørgsmål ”Hvem er jeg?”, Akutagawas noveller begynder – om så identitetskrisen skyldes arbejdsløshed, voldtægt eller en mirakelkur mod en 12 centimeter lang næse.Ryūnosuke Akutagawa (1892-1927) anses for at være faderen til den japanske novellegenre og lægger navn til en af landets to største litterære priser, Akutagawa-prisen. Han var inspireret af både de japanske folklore-klassikere og Vestens store novelleforfattere, med en forkærlighed for det absurde og det uhyggelige. Han opnåede stor popularitet i sin samtid, men tog sit eget liv som ganske ung efter en tiltagende angst for at have arvet sin mors sindssygdom. Akira Kurosawas filmklassiker Rashomon – Dæmonernes port (1950) er baseret på en sammenskrivning af ”Rashōmon” og ”I et krat” og blev det store gennembrud for japansk film i den vestlige verden.

Krystallens defekt (1912) omhandler Agatha Verrall, som er blevet udstyret med evnen til at helbrede personer, der lider under psykiske problemer. Hun bruger sin evne til at hjælpe sin nære ven Rodney, eller nærmere bestemt dennes nervesvækkede kone Bella. Det hele fungerer godt, indtil Milly og Harding Powell kommer på besøg. Harding er brudt sammen mentalt og er potentielt til fare for andre, men Milly nægter at give op og få ham sendt i behandling. På grund af sin kærlighed til Milly udvider Agatha sin overnaturlige indflydelse til også at gælde Harding, men finder ud af, at indflydelsen går begge veje, og i hendes sårbare tilstand kommer Harding til at påvirke hende lige så meget, som hun gør ham. Med tiden transponeres den kraftige uro i hans sind over i hende og kaster hende ud i en tilstand af rædsel. Romanen er lige dele kærlighedsfortælling, psykologisk portræt, spiritistisk undersøgelse og feministisk horror. Bag kunstnernavnet May Sinclair gemmer sig den engelske forfatter Mary Amelia St. Clair (1863 - 1946). Hun var suffragette og aktivt medlem af Woman Writers' Suffrage League. I sin samtid var hun også en indflydelsesrig litteraturkritiker med speciale i moderne prosa og lyrik, og hun var den første til at bruge begrebet ”stream of consciousness” i en litterær sammenhæng. Sinclair udgav mere end 20 romaner i den realistiske genre, alle med en feministisk dagsorden, der satte fokus på ægteskabet og kvindens rolle i samfundet. Samtidig skrev hun også adskillige romaner og noveller i den overnaturlige genre, herunder Krystallens defekt. "Tak til forlaget Escho for deres utrættelige, nekrofile – men renhjertede – kærlighed til glemte degenererede vidundere fra litteraturhistorien." - Weekendavisen

Vinden følger den unge kvinde Letty, der i 1880erne flytter fra det ”moderne” Virginia til udørkenen Sweetwater i Texas. Samtidig med Lettys tilflytning plages området af en uhørt tørke, vilde sandstorme og en frygtelig vind, som sammen med ensomhed driver Letty længere og længere ud i vanviddet. Scarborough formår i romanen at gøre den dæmoniske vind til en karakter i bogen - det er slow-burn-horror med overnaturlige elementer indlejret i en rå, realistisk lidelsesfortælling. Ved dens udgivelse var det ganske uhørt med en kvindelig protagonist i en western- og frontier-fortælling. Romanen udkom anonymt – et publicity stunt – i 1925 og skabte stor furore i Texas. Bogen blev set som et direkte angreb på den texanske frontier-fortælling og selvforståelse, og man antog, at den måtte være skrevet af en forfatter fra Nordstaterne. Chokket var stort, da det viste sig, at den lokalt fødte Scarborough havde ført pennen. Romanen ses i dag som den fineste repræsentant for Texas Gothic – også i Texas!Dorothy Scarborough var en amerikansk forfatter, født i Texas i 1878 og død i 1935. Hun studerede på University of Chicago og Oxford University og underviste i litteratur på Columbia University, hvor hun også lavede sin PhD: The Supernatural in Modern English Fiction, som opnåede stor akademisk anerkendelse. Samtidig virkede hun som folklorist med stor interesse for amerikanske folkesange, fortællinger om cowboys samt farvedes folklore. Hun stod bag to store folklore-samlinger: On the Trail of Negro Folksongs (1925) og A Song Cathcher in Southern Mountains der udkom posthumt i 1937. Hun fik endvidere udgivet tre romaner. Vinden er fjerde bind i serien Udenlandsk Fugl, der fokuserer på oversættelser af gotik- og skræklitteratur i dens mange afarter fra perioden 1880-1940. Tidligere udkommet i serien er Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet (1892), Louisa May Alcotts Bag en maske (1866) og John Polidoris Vampyren (1819), der har fået flot omtale i blandt andet Politiken, Berlingske og Information. Serien ønsker bl.a. at åbne op for en revidering af den tunge genrelitteratur (her under gyset) som noget billigt sprøjt.