Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Vildfarelsernes trilogi serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Kim Gørtz
    257,95 kr.

    Filosof, ph.d. og coach Kim Gørtz har skrevet en del bøger om filosofi og ledelse. Gennem længere tid har han villet skrive en bog om manden; hans genvordigheder, smerte, sorg, savn og forhåbninger. Erkend dig selv, mand kommer på et filosofisk, eksistentielt og personligt grundlag vidt omkring vor tids mands genvordigheder. Kim Gørtz beskriver med et glimt i øjet mandens væsen fra den antikke helt til den moderne slyngel. Han sammenligner og modstiller og tegner et billede af vor tids mand, der uanset type vil trives med at erkende sig selv som mand for at kunne håndtere livets grundfølelser, leve og opleve livet og se tilbage på sig selv som den mand, han virkelig er og ønsker at være. Med udgangspunkt i øjeblikket deler Kim Gørtz mandens erkendelsespraksis op i tre momenter: Dér, hvor han stopper op og opdager, at han enten blot er en skoldet skid i et par lærredsbukser eller en flue i en flaske, som farer relativt forvirret rundt og mangler et højere formål med sin tilværelse. Dér, hvor han ser sig selv efter i sømmene og går på opdagelse dybt inde og langt ude. Erkendelsesøjeblikket indtræffer, når han bevæger sig forbi og igennem det punkt, hvor han vitterlig formår at forbinde sin tilværelse med et formål, som er større og mindre end ham selv. Her finder han vished, balance, ro og fylde i livet. Erkend dig selv, mand er en filosofs frejdige, kække, ligefremme og bevidst anmassende fortælling – som en delvis egenberetning – om manden. Bogens formål er at inspirere manden til at styrke sin selvindsigt og handlingsudfald gennem tilvejebringelse af hans selverkendelse, finurligheder og genvordigheder, med henblik på at kunne være sig selv og være mand på den måde, han virkelig er og ønsker at være – og ikke på den måde, han tror, han skal være. Erkend dig selv, mand er bind 1 i VILDFARELSERNES TRILOGI, der handler om at få øje på alt det, vi aldrig har set eller ikke har kunnet se før, det, vi godt vidste, var der, men som vi havde glemt eller måske endda fortrængt.

  • af Kim Gørtz
    392,95 kr.

    De fleste mennesker ønsker sig en god død på samme måde, som vi ønsker os et godt liv. Det gode liv kan vi arbejde på at få, mens vi er i live, men hvordan forbereder vi os på den gode død, når vi ikke har lyst til at forholde os rigtigt til den? Hvordan kan vi mennesker forsone os med døden, ikke mindst vores helt egen, når hovedparten af os frygter den? Og skal vi det? Kim Gørtz kredser i dette sidste bind i Vildfarelsernes trilogi om døden – menneskets forgængelighed. Erkend din død, menneske handler om at se døden i øjnene, dels sin egen død, dels menneskehedens død. Men bogen handler også om at være blind i forhold til indsigtens væsen, erkendelsens befrielse, venskabet og forsoningen med sig selv, livet og døden. Erkend din død, menneske beskæftiger sig med dødsangst, håndteringen heraf, dødserkendelse og en radikalt ændret livsførelse. Den har ikke fokus på at begræde det faktum, at vi alle skal dø, men snarere på at se vores død i øjnene, gå vores egen død i møde, i livet, med oprejst pande, med mod og styrke. Når vi erkender, at vi er på lånt tid, kan vi bedre komme til tåls med, hvad vi er, hvem vi er, hvad vi skal og bliver nødt til at gøre. Med udgangspunkt i psykologiske perspektiver fra dels den freudianske matrice udi dødsdrifter, dels Yaloms eksistenspsykologiske pointer herom fokuserer Kim Gørtz på at give et begreb om døden ved at opleve den gennem beretninger om erfaringer hermed fra filosofiske tænkere gennem tiderne. Han anskueliggør døden som en tilblivelsesform og giver et bud på en decideret håndbog i dødslæren, en personligt anlagt thanatologisk håndbog, som på tværs af tider og traditioner og geografiske længde- og breddegrader, kulturer, religion, sprog, filosofi, m.m., kan forlene os med os selv, livet og dødens komme. Erkend din død, menneske er en arbejds- og refleksionsbog, der kommer ind på følgende: Begreber om døden gennem den vestlige filosofiske og psykologiske tænkning; de refleksive, teoretiske og drømmende aspekter. Oplevelser om døden gennem egne skitser og øvelser; de praktiske, personlige og metodiske aspekter. At blive i stand til at indse døden som noget andet og mere end vores helt eget endeligt; de mere spirituelle, symbolske og religiøse aspekter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.